Uteerlighed i Nyhavn.

En skammelig uorden har i den seneste tid indsneget sig i Nyhavn, idet matroserne fra de skibe der ligger der, såvel som også andre, tillader sig uden mindste følelse af anstændighed at bade i kanalen, lige udenfor vinduerne af de familier som bor i havnen. Da sådan baden i kanalerne er forbudt og der er fastsat straf for det, udbeder man sig at lovbuddet i denne henseende for fremtiden må blive strengt overholdt. Hvad enten det måtte være politiets eller havneembedsmændenes pligt at påse sådant. Ovennævnte utilgivelige uorden finder især sted hver lørdag aften. 

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 550-551) 

Notitsen fortæller ikke noget om hvor i Nyhavn der blev badet. Men her er både et skib og havnen. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Noget til Overveielse for Forstanderne ved den jødiske Synagoge i Kjøbenhavn.

Efter den tid at det højkongelige danske Kancelli ved resolution har tilkendegivet at det "for dets vedkommende" intet har at erindre mod at den af hr. dr. Wolff udarbejdede agenda, benyttes ved gudstjenesten "i" den nye synagoge, eftersom det må antages at være efter den største del af menighedens ønske, har man ikke alene benyttet dens forskrifter "udenfor samme", men tillige af egen drift formentlig uberettiget suppleret den og ligeledes bragt dette supplement i anvendelse uden for samme.

Hvad det iværksatte supplement uden for samme angår, anføres her kun at to synagogeforstandere samt graveren ved den mosaiske kirkegård indfinder sig ved begravelser og befatter sig med der temmelig ivrigt at påse agendes forskrifter overholdt. I særdeleshed i denne anledning tillader man sig at gøre de ærede synagogeforstandere opmærksomme på at - med mindre man aldeles skulle misforstå agenden; og samme end skulle antages at kunne anvendes udenfor synagogen, hvilket er underkastet tvivl - ingen § i samme bestemmer at de ovennævnte forstandere skal overtage sig inspektionen ved de jødiske begravelser, hvilken formentlig kun tilkommer begravelsesselskabernes forstandere der i det 4. afsnits § 47 under 3 c udtrykkeligt nævnes at skulle følge liget mens synagogeforstandere aldeles ikke omtales. Endsige at gravere der skal opholde sig på kirkegården ved begravelserne, skal fremtræde i funktion som bedemand da begravelsesselskaberne har deres egne bedemænd der muligvis herved lider skår i deres indtægter.

Til slut bemærkes til overflod at agendens anden afdelings femte afsnit § 50 kun omhandler tilsynet med ligkistens og gravens forfærdigelse - men ikke med ligets transport og at tilsynet med disses forfærdigelse end ikke deri udtrykkeligt bestemmes at skulle ske af "synagogeforstandere."

Dette er fremsat til overvejelse for forstanderne for den jødiske synagoge i København, og man håber at komme til at erkende deres liberalitet ved at se det forandret der kan antages at være her med grund gjort opmærksom på.

L. Baruch 

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 547-549) 

Redacteurens Anmærkning

L. Baruch optrådte flere gange i Politivennen. Han er muligvis identisk med L. David Baruch som også skrev i Kjøbenhavnsposten. I Adresseavisen 3. juli 1856 findes en annonce for kosher birkes (causcher):

Om det er den samme, kan ikke verificeres. Matriklen Østergade 61 er nedlagt. I 1856 blev den til Østergade 36.

Til en slem Vertinde.

Hvorvidt strækker sig vel en husejers herredømme over beboernes tjenestetyendemed hensyn til brugen af de i den senere tid i mode værende trætøfler? Man spørger blot beskedent en husværts mundstærke gemalinde, som bor i midten af byen, om hun virkelig tror at kunne forbyde husets piger at gå op og ned af trapperne med samme? Indsenderen tror nej, og mener at De, gode frue, endnu langt mindre på en nedværdigende måde tør forbyde pigerne at bruge sådanne tøfler ved udførelsen af deres arbejde i gården eller ved vandposten. Formodentlig gør De det for ikke at erindres fortiden da De selv ikke bar andet. Eller skulle måske Deres høreorgan have forfinet sig således?

Mig synes at jo ældre en ting bliver jo mere forslidt bliver den, men hos Dem er det nok omvendt såvel medhørelsen som med lugten. For Deres forfinede næse kan heller ikke tåle at lugte at en pige udtømmer en pot-de-chambre kl. 10om aftnerne. Dog De kan jo tåle den slemme lugt når De midt om formiddagen ved en bonde lader udføre hestegødning blandet med menneskeekskrementer, hvilket dog unægteligt er meget mere ubehageligt. Men da De som oftest lurer efter om en eller anden af husets piger skulle lade sig se eller høre med trætøfler, eller også i den nys nævnte forretning, så er det vel ikke så meget for hørelsens eller lugtens skyld som for at have noget hvorved De kan lade Deres tunge frit løbe, eller også for at vise at De er værtinde. De anmodes derfor venskabeligst om at bruge en lidt mere human fremgangsmåde, hvis ikke, udsætter de Dem kun forstørre ubehageligheder.

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 544-546)

Et Par Ord om Helsingøers Strømbade.

Den mening er næppe rigtig at disse slags bade afgiver langt større overskud end de varme. Måske endog dækker et deficit ved disse. Det vil derfor næppe kaldes urimeligt når publikum som søger strømbade, ønsker større opmærksomhed end hidtil skænkes den bedste del af en så gavnlig entreprise. At der kun er to badekamre for herrer er især i denne hede sommer, noget knebent, men endnu mere knebent er selve kamrene der uden tvivl er for smalle. - De badende kræver dernæst ikke mange eller kostbare inventaristykker i et sådant aflukke, men når entreen dertil betales med 24 skilling, bør man ikke bydes til benyttelse et plettet lille spejl som i hver isenbod kan købes for et par mark eller et håndklæde af det dårligste drejel og af en størrelse så det ikke engang fortjener det navn.-Også savner man i år de før opslåede trykte baderegler som kunne forebygge de sørgelige følger af uforsigtighed ved et så anbefaleligt sundhedsmiddel.

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 543-544)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 972, 16. august 1834 besvarer bestyrelsen for svømmebadene på artiklen.

Gade-Politie uden Bekostning.

Enhver istemmer vist med indsenderen af dette at det ville være højst ubehageligt når ikke blot både unge og gamle af begge køn til alle tider var sikret for fornærmelse eller overlast på gaderne. Samt at alle gadeoptrin, som er oprørende for ethvert følende og ordenselskende menneske, burde hæmmes, dvs at de eksisterende politianordninger desangående blev overholdt. Men man ser også daglig beviser på at noget sådant på grund af vores velklædte og lasede pøbel, gammel og ung, ikke er eller vil være muligt uden at der bestandig findes politi på gaderne til at opretholde orden og pågribelse af lovovertræderne. 

Da nu en sådan bestandig patruljering ville kræve et betydeligt større personale af politibetjente end det allerede eksisterende der ikke er ubetydeligt, og kommunens udgifter ville forøges alt for mærkbart ved det, så tror indsenderen at tale i enhver ordenselskendes ånd ved at gøre følgende forslag, som hvis det blev realiseret, vil kunne udrette det samme uden mindste udgift for det offentlige, og tanken derom er opstået hos ham ved at se gadeoptrin af alskens slags, såsom slagsmål mellem voksne der sædvanligvis endes med at den nedkastede sparkes i ansigtet, med støvler, sko ja endog træsko. 

Drengeslagsmål der ender med et slag eller spark der ødelægger helbredet så indsenderen for ganske kort tid siden, idet en dreng på 10 til 12 år sparkede en mindre så at han faldt om og havde ved hjemkomsten et brok til påmindelse. Sådant skal være samme større drengs sædvanlige færd. Slagsmålet fandt sted på hjørnet af Store Kannikestræde og Købmagergade, og gerningsmanden retirerede op i et af de første huse i Kannikestræde ligefor Regensen. 

Videre: uforsvarlig stærk kørsel og riden, tyrannisk behandling mod kreaturer, beskænkede personers forfølgelse og mishandling, rejemænd, skødesløst stikkende omkring med jernpikken på stangen af deres rejegarn. På fortovene møllerkarle og drenge i deres melede, skorstensfejere i deres sodede dragter og med smudsige koste under armen. Slagterkarle og drenge med blodige trug, hvorpå der er enten kød eller huder. Smudsige malerdrenge med malerpotter. Pjaltede lazaroner af begge køn der en passant skiller sig ved deres utøj. Sælgerkoner og tjenestepiger - alias: jomfruer - med deres kurve, karle, fruentimmer og børn med byrder, ronderende såkaldte damer og gadejunkere der i deres kådhed gående arm i arm eller slående en passiar af på de smalleste steder, spærrer fortovene. Sjoverhobe på hjørnerne og utallige lignende unoder som alle let kunne hæves når en der var kompetent til det og kunne legitimere sig som sådan, var til stede. Men som man nu med harme må se på for ikke at udsætte sig for ubehageligheder, ja muligvis mishandlinger.

Indsenderen har hørt mænd hvis stilling, alder og sindighed gør dem agtværdige, ved sådanne optrin ytre at de sikkert ville gribe kraftigt i til ordenshåndhævelse når de kunne legitimere sig som berettiget til det. Forslaget er altså: at en opfordring udgår fra politiet til mænd af uplettet rygte og bekendt sindighed at modtage tegn fra samme, ved hvis forevisning dem måtte ydes samme lydhørhed og lydighed som det egentlige politi der assisterede når det behøvedes. Men da disse mænd ikke attrår eller modtager løn eller gage, og blot som patrioter påtager sig et vel endog stundom farefuldt erhverv, så burde de heller ikke betragtes som simple politibetjente. Men gives et tegn som var forskellig fra disses, og ved forevisning af dette som vægterne naturligvis burde kende, skulle de kunne få assistance. 

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 539-543)

Redacteurens Anmærkning

Forslaget blev gentaget i "Om gadeopløb i København", Politivennen 9. og 16. juli 1836 og i "Et velmeent Forslag." Politivennen nr. 1171, lørdag den 9. juni 1838, side 361-366.