Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg den 29de Marts. Ifølge Dags Beretninger fra Colding vil omtrent Hertugdømmet Slesvigs Physiognomie kunne stilles saaledes: I Haderslev  har det danske Parti Overhaand ; Kochs Trykkeri er besat af Borgerne. I Apenrade har Magistraten anerkjendt den provisoriske Regjering, og Pøbelen synes at regjere. Redacteur Fisker er flygtet til Colding, og Postmesterens Huus skal man have villet demolere, fordi han forblev dansksindet. Flensborgs Magistrat har erkjendt den provisoriske Regjering, men Borgerskabet, der har besat Banken, vakler, og har sendt en Coureer til Kongen om Militair; det danske Parti synes at være talrigt. Slesvig var forsaavidt rolig. Major Holstein var taget derfra og ankommen til Skodborg med 40 Heste, Krigskassen og Standarter. Ligeledes var derfra ankommen til Skodborg en Afdeling slesvigske Jægere. I de vestlige Stader Tønningen, Husum, var Alt i Oprør; de oprørske Faner opplantede paa alle Huse. Pakkeposten slap igjennem Rendsborg, men fik Betydning om, at dette var den sidste Post man lod passere. I Tønningen lod den provisoriske Regjering hverve Mandskab til Rendsborg Fæstning; man tilbød 5 Rdlr. Cour. Haandpenge. - Landalmuen i Mellem- og Nordslesvig er overvejende dansk. En Masse B'nderkarle fra den Kant indfandt sig frivilligen til Colding; de tydske Herredsfogder havde undladt at meddele dem Indkaldelsen. Man vilde vide i Colding, at Major Freiesleben skal have huggei sig igjennem fra Itzehoe med 2 Eskadroner, og være ankommen til Nordslesvig. - Laurids Skau skal have 20,000 Md. Frivillige paa rede Haand. Overalt i den sydlige Deel af Jylland indstiller sig Frivillige, og man stopper Heste og Mandskab, som ville over Grændsen. I Colding laae 12te Bataillon og det fyenske Dragonregiment. Alle Forretninger ere naturligviis lagte tilside, og forresten skyes ingen Opoffrelser. Damerne ere levende begejstrede for Almeenbevæbningen, tilbyde deres Præciosa, og udskamme enhver Vaabendygtig, der ei har indstillet sig. Overalt befordres det slesvigske Mandskab med Extrabefordringer til deres Bestemmelsessted.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 29. marts 1848).

Kort fra Johan Frederik Christian Knudsen: "Danmarks kamp for Slesvig i aarene 1848, 49 og 50" (1852). Som det fremgår optrådte Sønderjylland ikke, derimod Slesvig på danske kort mellem de to krige.

28de Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

 København, den 28. marts 1848.

- De efterretninger som i dag er kommet hertil med den hamborgske post af 25. og med dampskibet "Hekla" af 25. indskrænker sig næsten kun til Holsten og Rendsborg. Opstanden synes vel at tiltage, men det synes også temmelig klart, at der udvikler sig til to partier eller to retninger: den ene for fuldstændig adskillelse fra Danmark og den anden for det tidligere beståendes opretholdelse, men begge disse retninger, der endnu er forenede i den såkaldte provisoriske regering, er dog tillige enige i at anerkende kongen af Danmark som hertug Frederik VII. De ville vel i forening pryde med væbnet hånd ind i Slesvig, og der er det, hvor de danske skal møde dem og hvor den afgørelsens kamp, der nu synes uundgåelig, skal finde sted. Dens udfald kan næppe være tvivlsom, såvist som en stor del af Slesvigs befolkning er dansk og dansksindet, og der næppe bliver nogen synderlig regulær magt. Oprørerne ville have at stille mod de danske tropper. 

Vel har som man vil se af nedenstående, kongen af Preussen tilsagt sin hjælp, dog kun til det beståendes opretholdelse, hvori de nye kgl. bestemmelser ikke heller kan siges at gøre noget indgreb, og desuden må man vel vente så megen æresfølelse hos den stor del af slesvig-holstenerne at de vil skamme sig ved en sådan hjælp. Men hvad der vel turde bidrage bedst til at forhindre en preussisk eller tysk intervention (hvilket i øvrigt også måtte skaffe os Frankrigs bistand) er det at den tyske bevægelse ingenlunde er endt med slagteriet i Berlin. Man kan i denne bevægede tid vistnok ikke af aviserne alene komme til pålidelig kundskab om forholdene og begivenhederne; de hidtil skjulte ånder og kræfter, som overalt bryder frem, er for mange endnu ubekendte og i de fleste beretninger vurderes de enten for højt eller for lavt. Men når der dog er et faktum, at man i Köln allerede offentlig debatterer om republikken, om løsrivelsen fra det preussiske monarki, så turde vel de preussiske tropper, hvis kongen af Preussen ellers længe mere kan disponere over dem, få en ganske anden bestemmelse end at understøtte slesvig-holstenerne. 

Også fra Karlsruhe råber man om hjælp mod republikken, der truer fra Elsass og fra Paris, hvor flere tusinde tyske arbejdere har organiseret sig militærisk og ventes at marschere til Rhinen, vistnok ikke for at redde de tyske fyrster, eller for at tjene under kongen af Preussen, fordi han nu har erklæret at ville stille sig i spidsen for den tyske bevægelse - en sådan erklæring er overhoved nu blevet et dårligt tegn på styrke. - Ludvig af Bayern erklærede nylig det samme og i dag har posten bragt efterretning om, at han har set sig nødsaget til at nedlægge regeringen til fordel for sin søn. At det ville komme dertil med ham, antydede aviserne ikke; men når de nu omtale den jubel, som kongen af Preussen vækker i sin hovedstad, så turde og så let bagved den ligge noget andet og mere end mange venter. - Under sådanne omstændigheder behøver de danske vist ikke at frygte stort af tyskerne. Deres egne anliggender viste give dem nok at bestille, og det vil ikke lykkes fyrsterne - selv om de ville det - at ægge nationerne imod hverandre for at aflede opfyldelsen af de løfter, de har givet dem, og ved hvis opfyldelse de selv ville ophøre. - Når de danske derfor med mod og kraft afviser den første indtrængende fjende bebudende friheden, ved hvert skridt, så vil også nationerne snart erkende, at det ikke er os, de behøver at bekæmpe, ikke en konge som Frederik den Syvende mod hvem de behøver at optræde - for han er uden sammenligning nu den mest oprigtige, frisindede og populære fyrste i hele Europa. 

Her i hovedstaden arbejdes nu kraftigt på de videre udrustninger; de frivillige er i dag begyndt at eksercere. Bevægelsen i gemytterne tiltager; men alt foregår i fri og rolig orden.

Dampskibet "Skirner" afgår i morgen eftermiddag kl. 5 til Travemünde med posten. Man venter i øvrigt at landposterne gennem hertugdømmerne vil vedblive at gå uhindrede. 

I aftes holdtes atter en forsamling i Casino hvor tre nordslesvigske stænderdeputerede og flere jyske deputationer meddelte beretninger om den danske stemning og begejstring i Slesvig Jylland, og om deres audienser hos kongen.

- Fra Nordslesvig har man i dag efterretning om, at bønderne ruste sig i talrig mængde mod det slesvig-holstenske oprør. 

- I Roskilde blev de herfra i morges bortdragne tropper beværtede af borgerne under telte på torvet, og mange hundrede bøndervogne var, mødt for at befordre soldaterne videre. 

(B. T.) I går eftermiddag kl. 6 var de tropper, som skulle afgå denne morgen herfra, 1. og 5. linjebataljon samt 2. husareskadron, opstillede på eksercerpladsen, hvor de modtog nedenstående proklamation i overværelse af hs. kgl. højhed prins Ferdinand og de øvrige prinser. Derefter indfandt hs. maj. kongen sig, ledsaget af sine adjudanter, modtaget med umådelig jubel. såvel af soldaterne som af den store forsamlede folkemængde. Hs. maj. talte opmuntrende til tropperne, og endte med de betydningsfulde ord: "Lev vel, vi ses snart'." Den stormende jubel ledsagede ham. Da han forlod pladsen og igennem gaderne, hvor man fra vinduerne tilviftede ham med tørklæderne.

Soldater! 

Hele det danske folks øje er henvendt på eder! Et skønt hverv er eder overdraget: at kæmpe for den retfærdige sag. 

Eders konge er overbevist om, at denne følelse besjæler eder alle. 

Så antager da eders konges løsen: Med Gud! for Konge og Fødeland.

og Kongens og Folkets Velsignelse følger Eder ! 

Christiansborg Slot, den 27. marts 1849.

Frederik R."

- Af de forskellige beretninger fra Kiel optager vi følgende:

D. 24. da prinsen af Augustenborg ankom til Rendsborg med kielerne og jægerne, lod han dem med fældede bajonetter trænge ind mod hovedvagten, som han opfordrede til at overgive sig. Kun nogle officerer af den slesvigske bataljon modsatte sig, men blev snart skaffet til side. Man sætter nu fæstningen i forsvarsstand. Prinsen vil ikke have flere friskarer, men der er dog sendt opfordring til alle kommuner om at opgive hvor mange våbendygtige mænd der haves. 

- Den 25. I Neumünster er det kommet til uroligheder, hvorved tre huse, deriblandt amtstuen, er ødelagte. Man mener at have tøvet der for længe med borgergardens oprettelse. Den provisoriske regering har udnævnt prof. Droysen og dr. Ahlmann til sine sekretærer. D. 26. (morgen kl. 9 efter dampskibenes ankomst med deputationen og kongens svar): Her siges  om København, "at om de danske også har bibeholdt kongens navn, så har han dog aldeles tabt sin magt. Selv ministrene, ikke engang de af folket ophøjede, er i besiddelse af magten. De organiserede klubber regerer det hele og man tør befrygte, at selv disse ikke ville kunne beholde magten! En tilstand som i Paris i året 1791." - (Når kongen af Danmark selv begiver sig til hæren, vil usandheden af denne påstand bedst vise sig) - (Middag Kl. 1.) De med dampskibene fra København ankomne slesv.-holst. embedsmand går til Rendsborg og hertugen og de to prinser af Glücksborg er gået til Rendsborg. Flere holstenske adelige, navnlig buchwaldere, træder i militærtjenesten. Over-appellationsretten anerkender den provisoriske regering og skriver derom til overretterne. Hertuginden af Glücksborg rejser ikke til København. - Der er i alle disse dage ikke blevet sagt et ondt ord til nogen dansk; de afskedigede officerer går uanfægtede om på gaden. Kun mod en søofficer var man opbragt. Således bar man sig også ad overalt i landet, kun med forhadte tyske embedsmænd udøves demonstrationer ved at slå vinduer ind osv. 

D. 20. (om aftenen): Krigen mellem Danmark og hertugdømmerne er vis. Da Olshausen var landet, formanede han til at behandle de danske venligt, således som han også var blevet venlig behandlet. Man skulle ikke nærme sig dampskibene og især undgå al skyden da det kunne bevirke uendelig ulykke. Den officielle beretning blev oplæst fra vognen. Derefter berettede Olshausen udførlig om hvorledes deputationen i København var blevet trængt af folket, men beskyttet af studenterne, kommet uskadt bort, og at alle tyske havde med dem forladt København (det var en dygtig usandhed). Derpå talte Clausen om den begejstring hvormed det danske folk rustede sig for at holde på Slesvig og formanede til samme iver. Til sidst fortalte etatsr. Francke hvorledes han havde været kaldet til kongen for som præsident af det tyske Kancelli eller som regeringskommissær i hertugdømmerne at repræsentere regeringens anskuelser. Men da Slesvigs inkorporation var betingelsen (?), så havde han afvist alle tilbud og for at forblive en ærlig Mand også nedlagt sit hidtilværende embede - Almindelig Jubel.

I søndags blev på Altonaer Stadttheater til øjeblikkets forherligelse opført: "Den 24. marts eller Schleswig-Holsteins Volks Erhebung: Lystspil i 1 Act af J. Krüger." 

De fra byen Slesvig nordpå marcherende jægere og dragoner siges i hamborgske blade at være for størstedelen vendt om igen. I Flensborg skal det danske parti være blevet belejret.

- Man må håbe, at disse to efterretninger ikke er pålidelige. Studenterne og det kielske turnerkorps vil den 25. om aftenen forlade Rendsborg og drage nordpå. 

Fra flere steder og landsogne var deputationer ankommet til Rendsborg. Oprørerne skulle i Rendsborg have fundet 600.000 Rbd. i hollandske dukater.

I Altona drager folkemasser hver aften gennem gaderne og tiltvinger sig illumination, river skilte ned, hvorpå der står "kongelig privilegeret", synger "meerumschlungen", slår ruder ind etc. "Liedertaflen" bringer overpræsidenten, Reventlow-Criminil, om aftenen serenader og han taler til dem om das deutsche Vaterland. I Altona har foruden borgervæbningen til stadens forsvar, også dannet sig et frikorps og et skarpskyttekorps, som vil tjene udenfor staden. Blandt de med jernbanen fra Altona til Rendsborg den 25. afgåede bevæbnede skulle også have været 12 berlinske studenter.

I Staten Slesvig har man jaget regeringspræsident Scheel bort på en brutal måde; det siges, at da han på etaten ville overtyde de omkringstående om hans tyske sindelag blev han således forhånet, at han skal have tabt forstanden. Man havde senere set ham på vejen til Saatrup til fods. 

Kamh. amtmand Heintze i Bordesholm har ikke villet anerkende den provisoriske regering. Politimagten er overdraget agent Renk.

(Kjøbenhavnsposten, 28. marts. 1848)

Den danske kong Frederik 7. indtog i Flensborg ifølge Illustrirte Chronik, No. 8, 1848. Det foregik ifølge illustratoren på voldsomste måde.

Stemningen i Jylland. (Efterskrift til Politivennen)

Stemningen. (Viborg Avis). Efterat det til igaar (den 22de) berammede Valg af udvalgte Mænd fra den jydske Stænderforsamling var tilendebragt, samledes i Stændersalen, i Henhold til den Indbydelse, som var udstedt af den tidligere udnævnte Comitee, næsten alle de Stænderdeputerede, en Mængde fra alle Kanter af Jylland tilstrømmede Fremmede og et stort Antal af Viborg Byes Indvaanere, for at raadslaae om, hvad der i det nærværende critiske Øieblik kunde være at gjøre fra Folkets Side. Forsamlingen valgte til Dirigent Rector Olsen, og efterat denne i et veltalende Foredrag havde fremhævet Vigtigheden af i dette Øieblik at handle, forelagde Kjøbmand Stænderdeputeret Ree i Comiteens Navn et Udkast til en Adresse fra Forsamlingen til Kongen, hvilket derefter stilledes under Discussion. Denne, der varede i omtrent 4 Timer, beskjæftigede sig først med den for Tiden vigtigste Gjenstand, nemlig Nationalitetsspørgsmaalet eller Spørgsmaalet, om det danske Folk, følende sig som i Aand og Sandhed er dansk, er rede til de Opoffrelser , som maatte udkræves for at bringe til sand og virkelig Anerkjendelse, at Danmark gaaer til Ejderen. Men om dette Spørgsmaals Besvarelse var ei nogen Meningsulighed. Det Fædrelandssind, der paa flere Maader udtalte sig som gjennemtrængende den hele Forsamling, lod ingen Tvivl om, hvorledes dette Spørgsmaal maatte besvares. Discussionen gik derefter fornemmeligen ud paa, om Nationalitetsspørgsmaalet var fremhævet i Adressen med tilbørlig Styrke. Den Discussion, som herom opstod, viste sig dog at være tildeels fremkaldt ved Misforstaaelse af Udkastet, og den faste Overbevisning udtalte sig som fælles, at Udeleligheden af den danske stat indtil Eideren, - dog med særlig Landdag for Slesvig og med Opretholdelse af dets særlige Institutioner - og Indførelsen af en i Sandhed fri og folkelig Forfatning ere lige vigtige for Folket; at hver den, der føler sig som Borger i Staten, maa i lige Grad arbeide til begge Formaals Opnaaelse, og at det kun er under den garanterede sande borgerlige Friheds Fane, at nærmere Tilknytning mellem Slesvig og de andre danske Provindser attraaes. Som Talere, der fornemmelig yttrede sig for en skarp Udtalelse af Nationalitetssagens Vigtighed, maa nævnes Adjunct Christens fra Veile, Pastor Sveistrup i Ribe, og Kammerraad Krarup til Haraldslund, ligesom og Overretsprocurator Jespersen, Oliemøller Schytte, Kjøbmand Bernhard Ree og Cancellicraad Finn i varme, begeistrede Udtryk med almindeligt Bifald tolkede Vigtigheden af, at Frihedens Sag ikke stilles bag ved Nationalitetsspørgsmalet, men at disse maae gaae jevnsides, og at det er en Misforstaaelse, naar det oftere er opfattet, som om de fædrelandssindede Mænd, der have arbeidet for Nationalitetssagen, betragte Frihedens Sag med mindre Varme. Det erkjendtes af Forsamlingen, at man med al Styrke maatte udtale sig for Nødvendigheden af, at der sørges for at begrunde den af Absolutismens Undergang fremspirede unge politiske Frihed paa den bredeste Basis; thi ligesom Friheden var Intet, naar Nationaliteten gik til Grunde, saaledes kunde Nationaliteten kun reddes ved Friheden. Efterat Discussionen derpaa var gaaet over til andre mindre rigtige Puncter af Adressens Indhold og det paa Forslag af Cancelliraad Ingerslev til Marselisborg var besluttet, at en Passus i Udkastet om, at Indførelsen af edsvorne Retter maatte tilsikkres ved Forfatningen, udgik, medens det paa Forslag af Møller Ingstrup blev vedtaget, at Ønsket om en Folkevæbnings Organisation skulde optages i Adressen, som sidste Punct, bestemtes det, at Adressen skulde overrækkes Hs. Majestæt ved en Deputation af 7 Mænd, som maatte afgaae saa betimelig, at de kunde indtræffe i Kjøbenhavn senest førstkommende Mandag Aften. Til denne Comitee valgtes: Overretsprocurator Jespersen, Pastor Birchedahl, Kammerraad Krarup, Kjøbmand Bernhard Ree, Oliemøller Schytte, Rector Olsen og Overretsprocurator Dahl.

Det maa endnu tilføies, at under Discussionen fremkom Pastor Birchedahl i et varmt begeistrende Foredrag med det Forslag, at de flere fra forskjellige Steder i Provindsen tilstedeværende Mænd af Forsamlingen comitteredes til efter Hjemkomsten hver i sin Kreds at foranstalte afholdt offentlige Møder for at tiltræde Adressen, og at der fra de Steder, hvor saadan Beslutning tages, afsendtes Deputerede for at slutte sig til den her fra Forsamlingen udsendte Deputation og i Forening med denne at aflevere Adressen til HS. Majestat personlig. Dette Forslag fandt almindelig Gjenklang i Forsamlingen. Det erkjendtes imidlertid, at det ikke taalte nogen Opsættelse, at Forsamlingens Adresse bragtes til vor Konge, og at den udvalgte Deputations Adresse ikke maatte udsættes længere end tidligere bestemt, saa at noget Nærmere i den Henseende ikke fra Forsamlingens Side kunde besluttes. Efterat Adressen var forsynet med Underskrift af næsten alle de Tilstedeværende, hævedes Forsamlingen, med den gjensidige Forsikkring, hver i sin Kreds at virke for de Anskuelser, som her vare anerkjendte, og ved ægte Fædrelandskjærlighed i Tanke og i Daad at styrke vor folkelige Konge i denne alvorsfulde og faretruende Tid. De, som ikke vare nødte til at bortreise, vedtoge at samles i Stændersalen i Dag Formiddag Kl. 9 for i Samling at erfare de Efterretninger, som den Post, der i Dag ankom fra Kjøbenhavn og fra Hertugdommerne maatte medbringe.

Den Efterretning Posten fra Kjøbenhavn bragte om, at det ældre Ministerium var opløst, og at HS. Majestæt slutter sig fast til sit Folk, blev under dyb Bevægelse modtaget med rungende Hurra for Hs Majestæt, og hvor faretruende Efterretningerne fra Rigets Sydgrændse end vare, var dog Glæden over, at Hs. Majestæt fatter sin fulde Tillid til sit tro danske Folk, og Forvisningen om, at naar det danske Folk nu vaagner og vil vedblive at vaage, den herskende Følelse. Det føltes , at tunge Tilskikkelser muligen beredes, men at jo større Fare der truer det elskede Fødeland, desmere opfordres Enhver til at gribe i sin Barm, og at erkjende, at det ikke er nok af Navn at kalde sig dansk, men at Tiden nu forestaaer til at vise dette i Gjerningen. - Den tilstedeværende Forsamling vedtog strax en Tilføining til den igaar underskrevne Adresse, som undertegnedes af de endnu Tilstedeværende og at Deputationen, som var udvalgt for at aflevere Adressen til HS. Majestæt, i hvilken nu istedetfor Kammerraad Krarup, som var bortreist igaar Aftes, Cancellieraad Finsen indtraadte, øieblikkeIigen skulde afgaae til Kjøbenhavn, og lidet over Kl. 12 idag afreiste Deputationen for saa snart som muligt at indtræffe i Kjøbenhavn. Ved Adskillelsen fremhævede Oliemøller Schytte under dyb Bevægelse, der ogsaa havde grebet den hele Forsamling , hvor vigtigt det var, at den Begeistring for Fædrelandets Vel, der under Forsamlingen saavel igaar som idag havde givet sig tilkjende, af enhver især bragtes til Hjemmet for at udbredes i en videre Kreds og at den maatte være ikke forbigaaende, men blive stadig og vise sig i sand Daad.

Sluttelig blev det aftalt, at da det maatte findes ønskeligt at der havdes et Centralpunct, hvortil og hvorfra alle Meddelelser kunde skee, der maatte være at gjøre med Hensyn til at virke i Overeensstemmelse med Adressens Aand, skulde Viborg ansees som et saadant Centralpunct, hvorfor det maatte ønskes, at de foranførte Meddelelser henvendes til og udgaae fra de i Viborg sig opholdende Stænderdeputerede, indtil videre til Deputationen kommer tilbage.

Adressen med den skete Tilføining er saalydende:

Deres Majestæt!

Danske Mænd og Borgere føle sig opfordrede til i denne alvorsfulde Tid at fremtræde for Thronen.

Deres Majestæt har Selv udtrykt Erkjendelsen af, at Rigets Selvstændighed maa sikkres, at Folket maa udløses til Frihed; men til Udførelsen heraf savne vi klare og bestemte Regjeringshandlinger, der, ved at bringe Regjeringsvillien i Harmonie med Folkestemmen, alene kan skabe den gjensidige Tillid imellem Regjering og Folk.

Vi udtale det derfor frit for vor Overbeviisning og for den, som tilkjendegiver sig overalt i Folket, at Danmark kun kan frelses ved uopholdelige Regjeringsskridt til at sikkre Nationalselvstændigheden og styrke Forvisningen om Folkets Frihed; og bringe vi derfor, i Troskab og Kjærlighed til Konge og Fædreland, den Opfordring til Thronen:

At Holsteen, hvis politiske og reen nationale Forhold gjøre dets konstitutionelle Forbindelse med Danmark ufolkelig og uudførlig, tildeles en særskilt constitutionel Forfatning;

at der uopholdeligt gjøres Skridt til at indkalde en Nationalforsamling for Danmark og Slesvig, dannet efter en liberal Valgnorm uden Classe-Hensyn og med fri Valgbarhed, for i Forening med Deres Maiestæt at vedtage en fælles konstitutionel Forfatning for Danmark og Slesvig, som tillige sikkrer Slesvig en egen Landdag; 

at det Udkast til Forfatning, som forelægges den sammentrædende Nationalforsamling, i sine Grundtræk betinger:

En liberal og folkelig Valglov,
Fuldstændig statsborgerlig Lighed,
Fuldstændig Skattebevillingsret,
Fuldstændig Presse-, Tale- og Forsamlingsfrihed, Offentlighed i Statsstyrelsen,
Ansvarlige Ministre,
Almindelig Folkevæbning.

Folket er overbevist om at træffe Samstemning i Deres Majestæts Sindelag; men for at de fornødne Skridt kunne fremmes og Folket allerede nu erholde Forvisning om Udførelsen, vil Deres Majestæt finde det sande Middel hertil, ved om Thronen og i Regjeringscollegiernes Spidse at stille Mænd, som ved prøvede folkelige og frisindede Grundsætninger give Borgen for, at den almeen udtalte Folkestemme maa finde sin snare og sikkre Fyldestgjørelse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. marts 1848, 2. udgave).

Randers. (Efterskrift til Politivennen)

"Vor By", hedder der i "Randers Avis" af 24de, "kom igaar over Postens medbragte Efterretninger fra Hovedstaden og Hertugdømmerne i en saa levende Bevægelse, som vi ikke for kunne mindes at have seet den. Efter Opfordring fra Borgerrepræsentanterne blev et Møde berammet til om Eftermiddagen paa Raadhuset; men Forsamlingen blev saa talrig, at Localet ikke kunde rumme den og at de Mænd - Kammerherre, Amtmand v. Lorentz, Provst Valentin, Auditeur Dahlerup og Kammerr. Krarup - som ved denne Lejlighed talte opmuntrende og kraftige Ord, maatte holde deres Foredrag ud fra Vinduerne til det paa Torvet i Masse forsamlede Folk, der med stærk Acclamation lyttede til det begejstrende Foredrag. Man besluttede strax at forstærke Byens Borger- Corpser ved Frivillige, som idag i Mængde lode sig indskrive paa Raadhuset. Der er tillige Tale om Oprettelsen af et ridende Corps; kort sagt: Begejstringen er her for Øieblikket meget stor. Det foruroligende Rygte, som Reisende have bragt hertil, at der nemlig fra Tydskland; og navnlig fra Hamborg ved Hjælp af Jernbanerne allerede skulde være kastet Bander af Marodeurer ind i Hertugdømmerne, hvorfra de, maaskee snarere end man ventede der, vilde aflægge os Jyder et Besøg, finder ingen Bekræftelse i Bladene. Kom de virkelig herind i Jylland, kunde de, under den Stemning, der nu hersker her, vare temmelig sikkre paa, ikke igjen ar slippe levende ud herfra. Da der igaar, paa Grund af Hestemarkedet, vare mange Landmand her i Byen, saa have disse vist medbragt den almindelige Enthusiasme til deres Hjem, ligesom de ogsaa tildeels strax benyttede Leiligheden til at gjøre Indkjøb af forskjellige Vaaben." - Af senere Efterretninger erfares, at man allerede i flere Herreder af Randers Amt formelig har organiseret sig til med kraftig Modstand at imødegaae og tilbagevise den Fare, der muligt maatte true os fra Syden.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. marts 1848).

Randers nuværende rådhus er fra 1780 og tegnet af Christian Jensen Mørup (1732-1800). Pladsen udenfor var anderledes, idet rådhuset pga. biltrafikken blev flyttet 3 meter. Foto Erik Nicolaisen Høy

Krigen 1848-1851: Mandagen 27. Marts. (Efterskrift til Politivennen)

København, den 27. marts 1848.

- I Holsten har der dannet sig en provisorisk regering, bestående af prinsen af Augustenborg, grev Reventlow-Preetz, købmand M. T. Scmidt i Kiel, advokaterne Beseler og Bremer. Den har, under foregivende af at der i København var påtvunget kongen et hertugdømmerne fjendtligt ministerium, opfordret tropperne til at forene sig med den, og det synes kun alt for vel at være lykkedes i de fleste garnisoner, uagtet de danske og dansksindede officerers modstand. Rendsborg er således kommet i oprørernes hænder. Prinsen holdt d. 24. sit indtog i Rendsborg i spidsen for væbnede studenter og det i Kiel garnisonerende borgerkorps - hvis chef oberst Hoegh, havde måtte nedlægge kommandoen.

Rendsborg kommandant, Oberst Seyffarth, sluttede sig til opstanden. Fire officerer af garnisonen flygtede og er ankommet hertil, de andre skal man holde fangen. Dog er de danske med hensyn til liv og ejendom i Holsten erklærede for at stå under den tyske nationalæres beskyttelse.

- Det i staden Slesvig garnisonerende dragonregiment er på en eskadron nær gået over til oprørerne. Den ene eskadron er derimod i forening med det ligeledes i Slesvig hidtil stående 4. jægerkorps forblevet tro og begge have trukket sig tilbage til Flensborg. Dette skal især skyldes oberst Renouards og kapt. Løvenfeldts forhold og ypperlige konduite. - Hvad der især stempler denne opstand er, at dens anførere, - ligesom i sin tid de franske emigranter i Koblenz - erklærer kongen for ufri fordi han har omgivet sig med liberale mænd, og at de støtter deres forhåbninger på kongen af Preussen efter at de har erfaret, hvorledes han har ladet sine undersåtter nedskyde i hundredvis af soldaterne på Berlins gader. Skulle dette ikke være nok til at åbne øjnene på folket i hertugdømmerne. 

Det skal nu vise sig om tyskerne har den rette bevidsthed om friheden eller om de ikke i en national forblindelse forbryder sig imod den ved at give den til pris for fyrsternes herskesyge. Hvad virkning kongens svar til den slesvig-holstenske deputation vil fremkalde, ved man endnu ikke. Holsten kan for sig selv ikke forlange mere end hvad deri er tilstået; det kan heller ikke forlange mere for Slesvig end tilståelsen af den samme frihed; det er kun den konstitutionelle forbindelse, som det strider for og som det i dette øjeblik sætter over friheden selv augustenborgerne, som præsumtive tronarvinger, må vist nok i deres egen interesse ønske at se denne forbindelse sikret. Ridderskabet hvis korporative magt afhænger af hertugdømmernes forbindelse, har ligeledes sin interesse ved at erklære sig mod Danmark. Men for sådanne interesser og personer kan et folk i vor tid ikke ville kæmpe. Skulle det virkelig være så forblindet, at det ikke straks indser, på hvilken side friheden og på hvilken tyranniet er, så vil det dog snart komme til besindelse og takke dem som ved magtens anvendelse mod et herskesygt parties rænker, forhjælper det til den sande frihed. Har folket i Slesvig og Holsten ikke selv været i stand til at befri sig fra augustenborgernes dynastiske anmasselser og ridderskabets aristokratiske forrettigheder, så er det Danmarks pligt at hjælpe det dertil. 

- I morgen tidlig vil formodentlig flere troppekorps afgå herfra til den arme, der sammendrages ved sydgrænsen af Nørrejylland, og som er bestemt til at rykke ned imod Ejderen.

- Corvetten "Najaden" afsejlede i går og Briggen St. Thomas i dag, bestemte til Kiel. Arbejderne på Holmen drives nu med iver.

- Om tyske friskarers ankomst til Holsten haves endnu ingen efterretning; derimod opfordrer dr. Francois Wille i Hamborg til oprettelsen af sådanne skarer; han tilbyder sig selv og 50 Mk.

- Alt. Merc. siger blandt andet: "På handelen udøver den nuværende spænding allerede en trykkende indflydelse. De fleste danske skibe iler med at forlade Kiel, hvorfor havnen allerede er meget tom. - I Neumünster blev den 23. også organiseret en borgergarde, som syntes nødvendig af hensyn til den talrige fabrikbefolkning. Stemningen var der også i en anden henseende meget trykket, da de derværende klædefabrikker som bekendt består ved afsætningen til Danmark". 

- Altona, dels overpræsident og øvrigheder har anerkendt den provisoriske regering i Rendsborg, hvorhen også det i Altona liggende militær har begivet sig. Man har i dets sted oprettet en borgervæbning.

- I Ribe Avis af 24. opfordres nordslesvigerne til, alle som en mand, at møde den fare, som truer sydfra, ved at danne frivillige korps af alle kraftige mænd og karle i hvert sogn inden 3 solemærker, opgive deres styrke for en af sognets midte udkåret mand og møde med selvvalgte våben, når den samlede styrke måtte påfordres til værn for den af fædrene modtagne arv.

(Kjøbenhavnsposten 27. marts 1848).

- Dampskibet Skirner er i formiddags vendt tilbage, dog uden at medbringe postsækken. Den slesvig-holst. deputation var efter ankomsten til Kiel gået op på torvet og havde der afgivet beretning om sin sendelses udfald, der ikke skal have tilfredsstillet den forblindede mængde. Byen stod under borgergardens beskyttelse og den tyske fane var opstillet på tårne og tage.

(Kjøbenhavnsposten, 27. marts 1848)

Fra den tyske side så det (29. marts), således ud i "Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen", oversættelsen først:

Man vil vide ud fra beretninger fra Fredericia (Jylland), at der har været konflikt mellem tysk og dansk militær, og at eksesser har fundet sted. - I Flensborg siges det danske syn at være nedkæmpet; man hører, at der også var et oprør der, og at den kendte købmand Christiansen blev arresteret, fordi han bevæbnede besætningen på sine skibe.

Krigen mellem Danmark og Hertugdømmerne er sikker. Denne morgem kom postdamperen Skirner, ledsaget af en krigsdamper, herind for at bringe stænderdeputerede og med dem de tyske embedsmænd, der havde fratrådt deres embeder samt deres familier. Da de landede, formanede Olshausen til at behandle danskerne venligt, ligesom de var blevet behandlet venligt i København. Vogne stod klar til at føre deputationen til markedet, hvorhen borgergarden og hele folkemassen drog videre. Den officielle rapport der blev udarbejdet undervejs, blev læst op fra vognen. Med et reskript af den 24., dateret i går og medunderskrevet af grev A. Moltke som præsident for Conseil, meddelte kongen den slesvig-holstenske deputation, at han var forpligtet til at give hertugdømmet Holsten som  en særlig, i realiteten fri tysk forbundsstat, udvidet til at give en forfatning baseret på stemmeret, med pressefrihed, foreningsret og folkets bevæbning, og at give den sin egen regering, samt separate finanser og en militær forfatning, så snart tvisten er afgjort sideløbende med de øvrige betingelser for en forening med Danmark og Slesvig; Han støttede også åbent bestræbelserne på at oprette et tysk parlament og repræsentere folks rettigheder dér. Hvad Hertugdømmet Slesvig angår, har han hverken ret eller magt eller vilje til at indrømme dets optagelse i det tyske Forbund (sammenlign vort blad fra i forgårs); Tværtimod bør dets uadskillelige forbindelse med Danmark bevares gennem provinsielt selvstyre gennem sin egen landdag.

Altona, den 26. März. Man will hier Berichte aus Fredericia (Jütland) haben, wonach es zwischen deutschem und dänischem Militair zum Conflicte gekommen wäre, und exseses die Oberhand behalten hätte. - In Flensburg soll die dänsiche Ansicht besiegt sein; man hört, dass daselbst ebenfalls eine Erhebung stattgefunden habe und der bekannte Kaufmann Christiansen, weil er die Mannschaft seiner Schiffe bewaffnet, verhaftet worden sei.

Kiel, den 26sten März (Abends). Der Krieg zwischen Dänemark und den Herzogthümern ist gewiss. Heute Morgen lief das K. Postdampschiff Skirner, begleitet von einer Kriegsdampfschiff, hier ein, um die Ständedeputirten und mit ihnen die deutschen Beamten, die ihre Aemter niedergelegt, nebst ihren Familien herüber zu bringen. Als sie gelandet waren, ermahnte Olshausen zur freundlichen Behandlung der Dänen, wie auch sie in Kopenhagen freundlich behandelt seien. Wagen standen bereit, die Deputation auf den Markt zubringen, wohin sich nun die Bürgergarde und die ganze Volksmasse begab. Der schon unterwegs aufgesetzte offizielle Bericht ward vom wagen herab verlesen. Durch ein von gestern datirtes und von dem Grafen A. Moltke als Conseilspräsidenten contrasignirtes Reskript vom 24sten u. zeigt der König der schleswig-holsteinischen Deputation an, dass er gefonnen sei, dem Herzogthum Holstein als deutschem Bundesstaat eine besondere, in Wahrheit freie, auf aufgedehntes Wahlrecht begründete Verfassung zu ertheilen, mit Pressfreiheit, Associationsrecht und Volksbewaffnung, und soll dasselbe eine eigene Regierung, so wie abgesonderte Finanzen und Militairverfassung erhalten, sobald die Auseinandersetzung nebeen den anderen Bedingungen einer Union mit Dänemark u. Schleswig festgesetzt sein würde; auch schlisse er sich den Bestrebungen für einrichtung eines deutschen Parlaments und Vertretung der Volksrechte bei demselben offen an. Anlangend das Herzogthum Schleswig, so habe er weder das Recht, noch die Macht, noch die Willen, dessen Aufnahme in dn deutschen Bund zuzugestehen (Vergl. unser vorgestriges Blatt); vielmehr solle dessen unzertrennliche Verbindung mit Dänemark durch eine provinzielle Selbsstständigkeit durch einen eigenen Landtag bewahrt werden. 

(Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen 29. marts 1848)

Dette nummer indeholder også meddelelser om opslutningen fra både by- og landdistrikter i hele Slesvig. Selv om nyhederne fra Schleswig-Holstein falder langt inde i bladet, kan det anbefales at læse disse, da de har et noget andet blik end københavnerpressen.

 En gennemgang set fra tysk side om hertugdømmernes historie kan ses i artiklen: Die dänische Gesammtverfassung I. Allgemeine Zeitung 1. marts 1848.