Arbeiderforeningen "Concordia". (Efterskrift til Politivennen).

 - "Concordia" er Navnet paa en Forening, som tydske Arbeidere her i Hovedstaden have dannet, og som Nytaarsdag afholdt sin Stiftelsesfest i den borgerlige Forenings Lokale i lille Kannikestræde. Foreningens Formaal er "blandt dens Medlemmer at fremme almindelig Dannelse, ligesom Sandsen for alt Skjønt og Ædelt", og den tæller allerede henved 80 Deeltagere. Det kunde ved første Øiekast synes forunderligt, at de tydske Arbeidere ikke hellere sluttede sig til den allerede bestaaende, talrige danske Arbeiderforening, hvilket vilde foraarsage dem langt færre Bekostninger, end naar de danne et eget Samfund. Grunden hertil ligger imidlertid ikke i at de ville afsondre sig af nationale Hensyn (ogsaa danske Medlemmer optages); thi et af deres Formaal er netop saameget som muligt at virke hen til en Sammensmeltning eller i alt Fald en nærmere Tilslutning af Nationaliteterne, "forsaavidt som dette kan skee ad den almindelige Dannelses upolitiske Vel. Men mangt af Arbejderne selv have allerede længe været af den Formening, at den danske Arbeiderforening ikke udfolder nogen tilfredsstillende Virksomhed, hvorved man netop ikke tanker paa politiske Demonstrationer eller Partigængeri, men kun paa de Fordringer, som med Billighed kunne stilles til underholdende og belærende Dannelsesmidler. - En af de Gjenstande, der aldeles savnes i den store Arbeiterforening, er gymnastik. - Under saadanne Omstændigheder er det begribeligt, at en stor Deel Arbeidere, navnlig Tydskere, som i deres Hiem ere vante til mønsterværdige upolitiske Dannelsesforeninger (f. Ex. i Hamborg og i Hannover), have foretrukket Forsøget paa ogsaa her at grunde en saadan, og hvis "Arbeiderforeningen" ikke vil imødesee en for dens Tilværelse farlig Klfis, saa var det at ønske, at dens Bestyrelse snart vilde tage noget kraftigere fat, end hidtil er skeet.

(Kjøbenhavnsposten 4. januar 1854).

Deutsche Arbeiterverein Concordia eksisterede oktober 1853-1933. Indtil 1864 var der tusindvis af tysktalende slesvig-holstenere og tyskere i København, også selv om en del havde forladt byen efter Treårskrigen 1848-51, bl.a. som følge af chikanerier og trusler. En del kom dog til efter freden i 1851.

Fra starten var den genstand for politiagenter. Ved nytårsballet 1853/54 havde foreningen 160 medlemmer, og det lykkedes ikke for agenterne at skaffe sig adgangskort, men fra en kvindelig deltagers side fik de oplyst at der ikke var foregået noget "mistænkeligt", dvs. politiske taler. Politimester Bræstrup måtte også berolige Hannovers politidirektør Carl Wermuth som mistænkte foreningen for at være en politisk dækorganisation. I 1857 henvendte Wermuth sig igen til Bræstrup som 27. januar 1857 via en pasbetjent fik fat i navnene på bestyrelsen, der dog ikke gav anledning til videre undersøgelse.

Concordias formand, den hamburgensiske malersvend Christian Schnoor, oplyste den 5. februar 1857, at foreningens formål var ”at virke til standens såvel fysiske som intellektuelle uddannelse, i hvilket øjemed, der gives undervisning i dansk, engelsk, sang, tegning og gymnastik". Han bemægtede at foreningen beskæftigede sig med politiske spørgsmål. Herefter var der ro omkring foreningen helt til dens nedlæggelse i 1933. 

Bestyrelsen blev i december 1863 blev opfordret til at tage til genmæle mod en voldsom tysk pressekritik af københavnernes angiveligt hårde behandling af de fremmede håndværkersvende, hvilket den gjorde.

Embedsmænds Afsættelse og Fyring. (Efterskrift til Politivennen)

Afsættelsen og fyringerne og fyringerne i Slesvig er stadig ikke nået til ende. Just er lægerne Karstens, Krüger, Esmarch og Wülfke, respektivt i Haderslev, Sønderborg, Flensborg og Husum blev afskediget fra de dem "interimistisk betroede" lægeembeder (de var alle interimslæger) og den interismistiske udnævnelse af fysikus i Tønder til dr. Dircks blev tilsidesat, men alle 5 lægers afskedigelse blev annonceret som gennemførte. Der tales også igen om afskedigelse (som endnu ikke er sket) af pastor Heynsen i Ottensen ved Altona og om afskedigelsen af ​​pastor Harries i Altona.

Die Absetzung und Entlassungen im Schleswigschen haben noch immer nicht ihre Endschaft erreicht. Eben erst sind die Doctoren Karstens, Krüger, Esmarch und Wülfke resp. in Hadersleben, Sonderburg, Flensburg und Husum von den ihnen "interimistisch anvertrauten" Medicinalämtern (sie waren sämmtlich Interimsphysici) entlassen und die interismistische Uebertragung des Physikats in Tondern an Dr. Dircks ausser Kraft gesetzt, alle 5 Physikate aber Behufs der Bewerbung als erledigt ausgeschrieben worden. Man spricht auch wieder von der (bis jetzt noch nicht erfolgten) Erlassung des Pastors Heynsen in Ottensen bei Altona und von der Absetzung des Pastor Harries in Altona.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger. 16. november 1853).

Cholera i Skagen. (Efterskrift til Politivennen)

Som af offentlige Tidender allerede bekjendt er den i Skagen fra medio Juli grasserende Cholerine af epidemisk Natur trods Sundhedscommissionens Foranstaltninger og Districtlæge Steenbergs utrættelige og opoffrende Bestræbelser for omtrent en Maaned siden uden Smitte andetstedsfra udartet til epidemisk Cholera. Epidemien synes her at have antaget den samme snigende Characteer, som Typhusepidemien for nogle Aar tilbage, langsomt fremskridende og trækkende i Langdrag. Saalænge den ved enkelte skuffende Standsninger i Udbredelsen syntes at give Udsigt til snarlig Forsvinden have vi ikke villet anraabe den smukke danske Veldædighed, der for andre Steder allerede har bragt saa betydelige Offre; men nu tør vi ikke tøve længere, saameget mindre som den her uafhjælpelige Dyrtid og Vinterens Nærmelse i bet Grad forøge Sygdommens truende Rædsler. Undertegnede udsende derfor tillidsfuldt en Opfordring til ædelsindede Medborgere om at komme os til Hjælp med milde Gaver i Penge og Andet, overbeviste om, at Hjælpen, som allerede er bleven os til Deel fra Nabostæderne uden Opfordring, endmindre efter en saadan vil udeblive for denne Danmarks fattigste Kjøbstadcommune, i hvilken vel en Trediedeel af Befolkningen Frister Livet under de sørgeligste vilkaar, tildeels i usle og utætte Hytter, uden varme Sengeklæder, uden tilstrækkelig Beklædning, med halvnøgne Børn, for hvem Linned og Strømper bogstavelig ere en ligesaa stor Luxus, som god og nærende Føde for Skagens Proletariat. Enkeltviis er paa andre Steder Armoden ikke mindre, men næppe nogetsteds i hele Landet saa udbredt. Her er et rigeligt Cholerastof, som tilmed finder Næring, blandt Andet, ved de idelige Forkølelser, som selv Skagboens hærdede Legeme ikke kan undgaae under hans Færden paa Havet. Til nogenlunde under en Choleraepidemi at afhjelpe denne Elendighed, og, saavidt muligt for Mennesker, at forebygge Sygdommene befrygtende Udbredelse - imod hvilken et naadigt Forsyn sikkert har givet den bedste Hjælper i den raske Havvind fra alle Sider - ved offentlige Foranstaltninger, ved Understøttelig af Afdødes Efterladte, af hvilke der allerede er et forholdsviis ikke lidet Antal, ved de meest Forarmedes Bespiisning med nærende Føde, ved de meest Blottedes, især Børns, Beklædning med Linned og Uldent, ved Anskaffelse af brugelige Sengeklæder eller Surrogater derfor, ved de sletteste Boligers Udbedring, er det ligesaa aabenbart, at Communens enkelte Bemidledes og dens faa Velstaaendes Kræfter ere saa langt fra at strække til, som at vi have overtaget et meget vanskeligt Hverv paa et Sted, hvor de til Hensigternes Opnaaelse fornødne Midler for en stor Deel ikke forefindes, ja ikke engang ere at faae for Penge. Destomere trænge vi til kjærlig Bistand af den danske Gavmildhed i de forskjellige paapegede Retninger, og for enhver saadan Gave vil vor Taknemlighed være ligesaa inderlig som Trangen til Gaven er stor!

For det Modtagne skal Tilstaaelse blive offentlig meddeelt.

Vi tillade os ærbødigst at anmode de ærede Herrer Avisredacteurer om velvillig Optage se af Foranstaaende i deres respective Blade. Comiteen til Understøttelse af de ved Choleraepidemien i Skagen Nødlidende og Afdødes Efterladte, den 8de November 1853. 

N. P. Christensen, Kjøbmand. Th. Meyer, Fyrinspecteur. B. Andersen, Borgerrepræsentant, Dbrmd. N. Kjelder, Strandingscommissionair. L. Klemmentsen, Borgerrepræsentant. I. C. R. Berg, Sognepræst.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. november 1853, 2. udgave).

Miracelmidlet Revalenta Arabica. (Efterskrift til Politivennen)

Den 19. august 1853 havde indenrigsministeriet i Bayern proklameret at Barry du Barrys produkt ikke skulle defineres som et lægemiddel, men som et næringsmiddel. Produktet blev også markedsført i Danmark i meget store annoncer, til tider med illustrationer:

Annonce i Dagbladet (København) 26. august 1853. Se tekst nedenfor.

DU BARRY's

Sundheds- og Kraft-Restaurations-Farina

for Syge af enhver Alder og for svage Børn.

Et behageligt Farina til Frokost og Aftensmad, som er opdaget, plantes og indføres alene af Barry du Barry & Co., 77. Regent Street, London.

Eier af Revalenta-Plantagen og Patent-Maskinen, hvorpaa Revalenta'en alene bearbejdes, saaledes som den skal være for at udvikle sin fulde Lægekraft.

For at sikkre Publikum imod alle skadelige Forfalskninger, der falbydes under ligelydende Navne som Ervalenta, Ravalenta osv., er Navnet Barry du Barry & Co. fuldt og tydeligt stemplet paa enhver Daase, og enhver saadan, paa hvilken dette ikke findes, er altsaa uægte.

HS Majestæts den russiske Kaisers Ukase.

Det russiske General-Consulat, London, 2Decbr. 1847.

Det er af Hs Maj. Kejseren overdragen General-Consulatet at underrette Dhrr Barry du Barry & Co. om, at deres Revalenta arabica med allernaadigst Bevilling er tilstillet det kejserlige Hosmarschalat.

Vidnesbyrd om du Harry's Revalenta arabica.

Du Barry's Revalenta arabica-Meel. Kort og træffende angiver en af de Patienter, der ved dette Næringsstof har faaet sin Sundhed tilbage, med disse Ord dets Virkning: "det bevirker Alt, hvad Medicinen forgæves søger at bevirke." Uden Hjælp af Klysterer eller Piller bevirker det fuldkommen Helbredelse af de mest indgroede Sygdomme, der i en utallig Mangfoldighed og under de mest ondartede Former have deres Sæde i Nerverne, Maven, Leveren eller Nyrerne. Listen over dem, der have gjort sig den Ulejlighed ved deres Vidnesbyrd at anerkjende de Velgjerninger, som ved Brugen af Revalenta arabiea ere blevne dem tildeel, overstiger 50,000 og indeslutter alle Klasser fra Greven indtil Haandværkeren. Den brave Sergeant Neels fra det brittiske Krigsskib "Crocodillen", der erklærer, at Revalenta'en har gjengivet ham Sundhed og Liv, og at han ønsker, at enhver stakkels Syg maa blive bekjendt med dette Lægemiddel, udtaler sin Tak ligesaa udførlig som Grev Stuart de Decies, Generalmajor King, Hans Høiærværdighed Archidiakonus Stuart osv. Hr. J. S. Newton i Plymouth erklærer paa samme Maade: "I 10 Aar har jeg lidt af slet Fordøielse, Hovedpine, nerveuse Smerter, Hypochondri og Søvnløshed og uden Nytte slugt en utrolig Mængde Lægemidler. Det er mig derfor en Glæde at meddele Dem, at deres Revalenta har helbredet mig, og at jeg befinder mig langt bedre nu end i mange tidligere Aar." I alle Tilfælde ere Beretningerne eenslydende - fuldstændig Helbredelse, Sundhed og Tilfredshed efter mange Aars unyttige og kostbare Experimenter med Medicin. Aldrig før har det været Tilfældet i Menneskehedens Historie, at en saadan Masse uimodsigelige Vidnesbyrd have foreligget til Gunst for en af den menneskelige Velfærds høieste Interesser.

(Dagbladet (København) 26. august 1853. Uddrag).

I aviser blev publiceret lignende vidnesbyrd.

Annonce fra Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 22. oktober 1853.

Vi omtalte for nogen Ttd stden et nyt stærkt, udbasunet Lægemiddel, som et engelsk Tidsskift antydede at vare simpel Lindsemel; en Indsender i Fdl. bekræfter denne Formodning: ""Hvad Revalenta arabika" er, siger han, er endnu ikke klart, men det fortiener næppe Tilnavnet "arabica", og jeg tvivler meget om den "Nye Opfindelses" Nyhed. Apotheker Benzon paa Svane-Apotheket her i Staden har tilberedet en Sammensætning, hvis Bestanddele han ikke holder Hemmelig, naturlig Brystmel og Lindsemel med Gummi, der i Smag og Udseende aldeles Iigner "Rev-arab.", især efterat et let Farvestof er tilsat. Naar denne Komposition koges med Vand, Bouillon, Vin osv., er det umuligt at adskille de tvende Praparater fra hinanden, og hvad der er vigtigere, det af Benzon præparerede "Revalenta" synes at have de samme diætistiske Egenskaber. Resultatet af de Forsøg, jeg har havt Leilighed til at iagttage, staar aldeles ikke tilbage for dem med den importerede og udbasunede "Revalenta". Desuden besidder den danske "Revalenta" (dansk vistnok ligesaa berettiget som arabisk) den Egenskab, at den omtrent koster kun Halvdelen af Prisen for den arabiske og sælges i mindre Kvantiteter. Jeg kan derfor anbefale den til en ligesaa almindelig Brug for den fremmede, og henleder Opmærksomheden paa den."

(Ribe Stifts-Tidende 1. november 1853),

- For en 4 a 5 Aar siden var der en Jøde i London ved Navn Meyer Baruch; han havde hændelsesviis hørt omtale et Slags Meel ved Navn Revalenta arabica og forskaffede sig et ikke ubetydeligt Forraad af samme, Gud maa imidlertid vide hvorfra. Han averterede det i alle Aviserne i England, lod Placater opslaae paa Hjørnerne, bemalede Flisestenene i Regent-Street med Universal-Melets Navn, men kaldte det dengang Ervalenta (af Ervum-lens Lindsekorn), og havde i nogen Tid en uhyre Afsætning. Han udgav det for Productet af en vis Palmerod; men da man, ved chemisk at analysere det, fandt, at han havde sat Cayenne-Peber til, hvorved det, som Medicament i mange Sygdomstilfælde, kunde være til megen Skade for de Patienter, der afbenyttede det, fik Sundhedscollegiet i London Manden - der nu, for at være rigtig fiin, kaldte sig Barry du Barry - sat under Tiltale og, saavidt vi vide, idømt en klækkelig Mulct for Udbredelsen af dette skadelige Product . . . Men Fyren var ikke forknyt: han vidste, at Skandinaverne alttd komme bag efter de andre Mationer, og en skjøn Dag sender han en Ladning til vor gode Residentsstad, udbasuner Melets vidunderlige Egenskaber, og kalder det nu, for en Forandrings Skyld, RevaIenta'en, det hjælper jo baade for Snue, slet Humeur, boldne Fingre og Liigtorne, og Meyer Baruch du Barry sad nok saa rolig i London og grinede ganske umaneerligt af os. ... Men ikke nok med det; de danske Læger fandt sig beføiede til at fraraade deres Landsmænd at kjøbe dette dyre Lægemiddel, da de kunde faae det lavet næsten 100 Procent billigere hos Apothekerne i Kjøbenhavn, og dertil vilde dette være et ldetmindst uskadeligt Medicament, hvorimod man, at dømme efter alle Antecedentia, ikke kunde vide, om Baruch's Revalenta var skadeligt; ... dette maatte dog vel aabne Øinene paa os? ... "Nei, Undskyld!" som man saa ofte hører: det skulde man ikke have noget af; det var Brødnid, der talte ud af Lægerne, og det skal være notorisk, at næsten hele Oplaget af du Barry's Revalenta her i Byen var udsolgt, og de mageløseste Cure fortælles at være bevirkede ved Brugen af samme; - flere Invalider, der have mistet Fingre, Arme eller Been, skulle have taget Tilflugten til Revalenta'en, og det skal slet ikke undre os, hvis Meyer-Baruch-du Barry fortæller i sine næste Avertissementer i de engelske, franske og tyske Aviser, at Fingrene, Armene og Benene igjen ere voxede ud på vore danske Invalider ... (Aarh. Av.).

(Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis og Avertissementstidende, eller Den nordcimbriske Tilskuer 12. november 1853).

Revalenta arabica.

Ofte seer man i Aviserne storpralende Anbefalinger for ubekjendte Lægemidler med straalende Etiquetter og glimrende Attester, men Ingen har endnu overgaaet du Barry i hans Anmeldelse af Revalenta arabica, hvilket Middel fortiden synes at betragtes som et Universalum imod alle Sygdomme; det er vistnok derfor ikke utidigt, at oplyse Publicum om Beskaffenheden af dette kostbare Product. For nogle Aar siden anførtes i Materialisternes Priiscouranter fra Hamborg et Meelstof kaldet Ervalenta, formodentlig præpareret af Lindsen (Ervurn lens, L.), med den Bemærkning, at det havde viist god Virkning i forskjellige Bryst- og Mave tilfælde; det blev imidlertid ikke paaagtet og, idetmindste hertillands, ikke videre udbredt og afbenyttet ; nogen Tid efter fremtræder, rimeligviis det samme Stof, under det pompeuse Navn Revalenta arabica, med høittravende Bemærkninger om dets helbredende Egenskaber i næsten alle Sygdomme og til en Priis af over 3 Rbd pr. Pd. Sagkyndige fandt sig naturligviis opfordrede til en nøiagtig Undersøgelse af Productets Bestanddele. Resultatet heraf vil jeg tillade mig at meddele Publiciim. Dr. F. L. Winckler, en bekjendt grundig Chemiker i Tydskland, har anstillet  9 forskjellige analytiske Prøver med Revalenta og Melet af den almindelige hvide Bønne (Viscia faba L.) og i alle Forsøg har begge Meelstofferne viist aldeles eens Phænomener, saa at han kom til en til Vished grændsende Overbeviisning om, at det beromte Revalenta arabica ikke er andet end fint Bønnemeel, som vil kunne haves for 12-16 sk. pr. Pd. Efter en anden Chemiker, Braconnots, Analyse indeholder Bønnemeel en stor Mængde reent Meelstof, foruden Plantestof, meget lidet Sukker og Salt: Melet af Bønnen formener han derfor at være meget nærende, let fordøieligt. og burde som et billigt og kraftigt Næringsmiddel, behørigt tilberedt, vistnok i mange Tilfælde, selv hos Syge, foretrækkes for mange andre Spiser; de samme Egenskaber kan man maaskee tillægge Revalenta, men videre virker det rimeligviis ikke. Couleuren, lyseguul, kan være paasat med Safran. En anden bekjendt Mand af Faget, Professor Runge i Oranienborg, har ladet Følgcnde indrykke i "Berliner Nachrichten":

"Skjøndt det ialmindelighed er en rigtig Læresætning, at den Forstandige tier til Tidens Naragtigheder, saa finder jeg dog at Berlinernes Forstandighed gaaer for vidt, naar de tie til Hr. du Barrys uforskammede og haandgribelige Praleri og Prelleri. Et Meelstof, som efter sagkyndige Englænderes Skjøn bestaaer af Lindse- og Bygmeel, bliver af fremmede Handlende solgt under Navnet Revalenta arabica til en Priis af 20 Sølvgroschen for ½ Pd. og anprises som et Middel, der helbreder alle Sygdomme. Disse Mennester arbeide i et formeligt Raseri for at helbrede de syge Berlinere, og daglig fyldes Aviserne med Lovprisen og Sygehistorier, som langt overgaae hvad hidtil nogen Mirakeldoctor har løiet. Er en slig Fremfærd forenelig med vor Medicinallov? Ingen hemmelige Lægemidler maae sælges, og her skeer det ustraffet offentlig. Retten dømte for kort siden en Kjøbmand i 5 Rbd. Mulet for at have solgt Kamilleblomster for 1 Groschen, en Anden blev endog truet med at miste sin Handelsret fordi han havde solgt Viinsteenssyre og Natron. Du Barry driver derimod med sit Middel en uforstyrret Handel og Lager for en Vareartikel, som ikke koster ham to Groschen pr. det Tyvedobbelte. Vil man endnu vedblive at lade sig saa grovt prelle? Det er muligt; thi Menneskene troe alt for gjerne paa et saadant Undermiddel, som idetniindste lover halv Udødelighed."

Nykjøbing Apothek i Jylland

den 30te October 1853.

R. Begtrup.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. november 1853).

Københavns stadsfysikus forbød annoncerne som bedragerier. Trods lægevidenskabens afvisning af midlets virkninger, fortsatte firmaet sine store annoncer igennem flere årtier.

Ribe Stifts-Tidende 27. juni 1854 omtaler pjecen "Revalenta arabica des du Barry, ein grossartiger Betrug, von Albert Frickberger" som afslører midlet som et bedrag. Det korrrekte navn er Frickhinger. Artiklen mener at revalenta arabica havde udspillet sin rolle, men at markedet var fyldt med andre lignende midler.

Se også "The Natural Regenerator of the Digestive Organs (the stomach, liver, spleen, kidneys, bowells, nerves..." (1855).

Grev Carl Moltke lukker Avis i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

 Kjobenhavn, den 25. Oktober.

Hs. Excellence Grev Carl Moltke har ved en Ukas af 13de October forøget Listen over de i Slesvig forbudte Blade med et nyt Nummer, idet han har forbudt i Hertugdømmet at "udbrede og holde" Bladet "Hamburger unpartheischer korrespondent von Staats- und gelehrten Sachen".

Hs. Excellence maa være en ganske forskrækkelig hidsig Mand. Det Blad, som han nu har udelukket fra sin Domaine - thi Grev Carl Moltke betragter aabenbart Hertugdømmet Slesvig som sin Domaine - , har vel aldrig hørt til de mest velsindede; det har endogsaa i de egenlige Oprørsaar 1848, 1849 og 1850 været aldeles slesvigholsteensk; men paa den anden Side har "Hamburger Correspondent" dog ogsaa altid forsaavidt havt Ret til at kalde sig "unparteiisch", som den selv i den allerværste Tid har givet Plads for mere end een Artikel i dansk Retning; endog midt under Krigen har den havt Artikler fra Kjøbenhavn, der vare skrevne aldeles i dansk Aand. Efterhaanden som Oprøret bukkede under, forandrede "Correspondenten" ogsaa Tone; de slesvigske Artikler, i hvilke man endnu tydelig saae den glødende Fanatisme og det inderlige Had mod Alt, hvad der har Navn af Dansk, stode i broderlig Enighed ved Siden af de loyal heelstatsligslesvigholsteenske Storkorscorrespondancer fra Kjøbenhavn, der ikke vare af Geheimeraad Scheel. Og nu i den allersidste Tid har "Correspondenten" bragt Adskilligt om den danske Heelstat, der i den Grad stemmede overeens med Ministeriets egne Udtalelser og Handlinger, at man næsten kunde mistænke den for at være et halvofficielt Blad. - Fra Ministeriets Standpunkt forekommer det os derfor i høieste Grad uklogt for een eller to Artiklers Skyld at forbyde et Blad, der har aabnet sine Spalter for ministerielle Forfattere, og ved Hjælp af hvilket Ministeriet turde haabe at skaffe sine Anskuelser langt lettere Indgang hos den gjenstridige Deel af Befolkningen, netop fordi denne modtager, hvad der kommer til den fra tydsk Side, uden Mistanke.

Forsaavidt bliver det nu forresten Ministeriets egen Sag; man maa overlade Medlemmerne af Geheimestalsraadet indbyrdes at forliges om de Dementis, som de dagligdags i det Ene og i det Andet give hinanden. Men Sagen har tillige den Side, fra hvilken den interesserer os Andre. Grev Carl Moltke har efterhaanden forbudt en Mængde tydske og adskillige danske Blade og nedlagt Interdikt mod en Legion af tydske Visebøger, Calendere, Almanakker og Kogebøger. Men hvor talrige hans Forbud end ere, saa række de dog ikke til at sikkre de Livegne paa hans Domaine mod al slet Læsning. Hvad kan det hjælpe at forbyde "Hamb. Nachr." og "Corrrespond.", naar "Alt. Merc." og "Børsen-Halle" kunne bringe alle de Artikler i de forbudte Blade, der angaae Slesvig? Hvad forslaaer det at sparke "Fædrelandet" og "Dagbladet" ud af den sydligste Deel af "Danmarks Rige", naar Provindsavisernes talrige Hob, der kunne tage Saameget de ville af begge Blade, uhindret passere Kongeaaen? Til hvad Nytte forbyder han Visebøger, Calendere og Kogebøger, eftersom Forbudet dog først kan komme, naar Bogen er læst af Nogle, og eftersom det kun bevirker, at den bliver slugt af Mange? Hvorfor lyse Ban over Skrifter, der kun læses af de mere Dannede, af dem, der allerede ere smittede af Fordærvelsen, naar Sandheder, som at 2 og 2 er 4, og at a b siger ab, uhindret kunne udbrede sig i Samfundets mindst oplyste Klasser?

Vil den slesvigske Minister endelig spille Pave, saa maa han være consekvent. Han maa begynde med at optage en Liste, ikke over de Bøger og Blade han vil forbyde, men over dem han vil tillade, - Listen vil neppe blive synderlig vidtløftig. Men han maa ikke blive staaende derved. Siden han ikke har Magt til at forhindre Folk Folk Norden for Kongeaaen og Sønden for Eideren i at skrive, saa bør han gaae den anden Vei og forhindre sine Livegne i at forstaae, hvad Danske og Tydske skrive. Han bør afskedige alle Skolelærere, forbyde al Underviisning i Skrivning og Læsning, og indtil han har drevet det saavidt, at disse farlige Færdigheder, der gjerne kunne kaldes Fandens Hovedpuder, ikke kiendes længere, bør han sætte en Gendarm ved hver enkelt Mand for at have Opsyn med hans Læsning. For ikke at berøve Slesvigerne al aandelig Føde, kunde Ministeren jo af Hs. Maj. Kongen erholde Bemyndigelse til for særdeles paalidelige Individer ad mandatum at udfærdige Bevillinger til at læse, i ganske særegne Tilfælde ogsaa til at skrive, eller ansætte specielle læsekyndige Embedsmænd, som kunde sammenkalde Folket paa Thinge ved Urnehoved og Slien og forelæse det resp. "Kjøbenhavnsposten" og "Altonaer Zeilung" til visse Tider af Aaret. - At sætte Folk ude af Stand til at læse er det eneste probate Middel; alt Andet er utilstrækkeligt eller kommer bagefter. Vil Hs. Excellence Grev Carl Moltke endelig være sikker mod Ildebrand, saa maa han reent forbyde Brugen af Ild.

(Dagbladet (København) 25. oktober 1853)