Den 5. december 1864 stemte forbundsdagen for at trække eksekutionstopperne ud af Holsten og Lauenburg. Forbundskommissærerne blev herefter erstattet af den østrigske v. Lederer og den preussiske v. Zedlitz. Den hertugelige landsregering som var blevet oprettet 12. januar 1864 i Kiel blev opløst og fra 1. februar 1865 erstattet af en slesvig-holstensk landsregering i Gottorp. Den folkelige, liberale slesvig-holstenske bevægelse var dermed næsten helt udslettet. Trods sine manglende politiske sejre havde den formået at skabe en fri debatkultur, samt udbredt politiseringen til også jævne mennesker - en udvikling som var dybt bekymrende - og farlig - for den konservative elite. Den er en væsentlig brik i udviklingen af en demokratisk tradition i Slesvig-Holsten.
- Fra Viborg skrives til os under 5te December:
Under den fjendtlige Okkupation har en Deel af de kjøbenhavnske Blade stadig været fulde af Breve fra Jylland, der deels have skildret Tilstanden og de fjendtlige Troppers Opførsel og deels have fremstillet de virkelige eller formeentlige Feil, vore egne Embedsmænd have begaaet. Disse Korrespondenter have været i Besiddelse af et sandt Argusblik og en meget levende Indbildningskraft, saa at de have været i Stand til at meddele mange Træk af større eller mindre Betydning, som vi andre kortsynede Stakler slet ikke have lagt Mærke til, og derfor have disse Breve været meget belærende selv for os, som den hele Tid have havt fast Ophold her i Jylland. Da Fjenden var borte, troede vi, at disse Brevskriveres Rolle var udspillet, og at deres Virksomhed vilde gaae ind af Mangel paa Stof; men vi bedroge os. Hs. Majestæt fattede nemlig den Beslutning, at besøge Jylland, og vi bleve glade derover, og vi følte Taknemlighed mod Kongen, fordi Han længtes efter at see til os og vise os sin Deeltagelse efter de Besværligheder, vi havde udstaaet. Nu fik Brevskriverne atter Stof, og navnlig har en Korrespondent til "Fædrelandet" fra Viborg, som undertegner sig med det mærkværdige Navn Luc., stræbt at fremstille det som den almindelige Stemning her, at det for Øieblikket ikke var den rette Tid tor Kongen at besøge Jylland, da vi ikke vilde kunne bære de Udgifter, Allerhøjstsammes Modtagelse vilde medføre. Hvorfra denne mystiske Hr. Luc har hentet sine Erfaringer om den almindelige Mening om denne Sag, er jo meget vanskeligt at afgjøre, da vi ikke vide, hvem han er, men saa meget er vist, at i alle Tilfælde kun en meget ringe Minoritet eller maaskee slet Ingen deler hans Anskuelser, og det har undret os, at "Fædrelandet" vilde optage slige Breve; det havde været en anden Sag, om han udtrykkelig havde bemærket, at det kun var hans egen subjektive Mening, han udtalte. Nu har "Dagbladet" ogsaa faaet et Brev, dateret 2den December, hvori fortælles, at en heel Deel Mennesker vare strømmede sammen til Banegaarden fra Byen og Landet for at see Kongen, fordi de ikke havde seet ham før, altsaa af den rene skjeere - Nysgjerrighed. Det er ubegribeligt, hvorfra denne Korrespondent har faaet den Idee, og han maa sandelig have et storartet Talent for at læse Folks Tanker udenpaa dem. For os andre var det aldeles klart, at den talrige Menneskemasse var strømmet sammen af Glæde over Hans Majestæts Nærværelse, og for denne Mening taler den Jubel, hvormed han blev modtagen; rimeligviis var det Nysgjerrighed, der drev Brevskriveren til Banegaarden, og saa har han sluttet fra sig selv til alle os Andre. Samme Mand fortæller, at en Herredsfoged beordrede sine Sognefogder at komme herind for at modtage Kongen; men ogsaa denne Efterretning er udsprungen af hans Phantasi. Disse Brevskrivere og navnlig Hr. Luc. have udkaaret Kammerherre Bretton til Gjenstand for deres Behandling; men Grunden dertil er sagtens, at ethvert Brev, der kan sige noget Slemt om denne Mand, er særlig velkomment hos flere Blades Redaktører og da især hos "Fædrelandet". Et Exempel paa, hvilken Interesse de liberale Blade have for ham, er det jo, at en saa stor And, som den om hans Vinduer kunde faae Adgang til derea Spalter, endskjøndt kun den naturlige Omstændighed, at et Vindstød havde knust et Kjældervindue i hans Bolig laa til Grund derfor. Hr. Luc fortalte, at dette Vindstød mindede om om de Løfter, vi ofte i Løbet af den sidste Tid havde gjort i denne Henseende; til slige Løfter tjente vi Andre slet ikke, og vi have heldigviis for stor Takt til at slaae Vinduer Ind. Grunden til at alle Brevene fra Viborg til de ovennævnte Blade saa godt som gaae i en bestemt Retning, maa ikke søges deri, at de repræsentere den herværende offentlige Mening, men snarere i, at de skrive sig fra saa godt som een og samme Kilde og fra Folk, der ikke have bedre Anvendelse for deres Tid end til slige Skriverier; det turde derfor være paatide, at de engang blive modsagte.
-a-
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. december 1864).