Lidt om Forholdene paa den jydske Hede. (Efterskrift til Politivennen)

(Af A. J. Østergaard. Eft. "Dsk. Landbot.")

Mange af mine Landsmænd have et underligt feilagtigt Begreb om Heden og Hedeboernes Liv. Man troer ofte, at dette har fuldstændig Lighed med de nordtydske Hedeboeres, at deres Leveviis er en Slags Mellemting mellem Dyre- og Menneske-Levemaade. Dette er imidlertid en aldeles fejlagtig Opfattelse. Hedebonden har i de senere Aarti er anstrengt sig meget for at komme til at bo godt; smukke grundmurede Bygninger, vel vedligeholdte baade paa Muur og Tag, ere ikke langt fra at være Reglen, istedetfor Undtagelsen. 

Frilandsmuseet i Lyngby har en Hedegård fra Kølvrå (mellem Karup og Herning). Gården har 3 længer og stammer fra midten af 1800-tallet. Bindingsværket er af dårlig tømmer og udfyldt med såvel brændte som ubrændte lersten. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hvert Aar forsvinder der store Strækninger af den lyngklædte Hede, som forvandles til Agerland. Disse Fremskridt skee i størst Udstrækning paa de gode Heder, paa de saakaldte Bakke-Øer (bakkede Hedestrækninger), thi der findes i Reglen en ret god Mærgel, undertiden kun dækket af et 2 Fod tykt Jordlag, bestaaende af Sand og Leer, men paa andre Steder dækket af en 6, 8-10 Fods jordskorpe, saa at Mergelen møisommeligt maa bringes op fra sit dybe Leie paa smaa Hjulbøre; men den skal bringes op, thi den er det eneste kraftige Middel til at bringe den raa Hede til at give Afgrøder. Da den bakkede Hede er stærkt gjennemfuret af smaa Dalstrækninger, i hvilke der som oftest findes lidt Mosedrag, søge Nybyggerne gjerne at opdyrke disse Dalstrøg, thi ikke alene give de mere Korn, men de yde ogsaa, besaaede med Græsfrø, en jevn god Græsning, paa Grund af, at der er større Muldrigdom end paa den høie Hede, og desuden vedligeholder den for Græsarter nødvendige Fugtighed sig længst paa disse Steder. Nybyggeren paa Heden har at kjæmpe med en slem Fjende, Fattigdommen; vel bliver han i Reglen ikke fattig paa Heden; men han har som oftest været det, da han begyndte; thi Hedebonden, Huusmandens Søn, hylder den vistnok rigtige Anskuelse, at det er bedre, selv at eie en Hedelod, end at henslide sine Dage som Dagleier, med Ophold i en jordløs Hytte. Er han nu en nogenlunde arbeidsom og driftig Mand, støttes han af en ligesaa flittig Kvinde, og Jordlodden, han har faaet, ikke er af altfor daarlig Beskaffenhed, saa hengaaer der som oftest ikke ret mange Aar, inden han begynder at blive "drivende", det vil sige, faaer sig et Par Stude at arbeide med. Er Nybyggeren først naaet saa vidt, gaaer hans Velstand stadig fremad, større Stykker af den lyngklædte Hede vendes med Ploven, store Mergeldynger blive bragte op paa Overfladen, et nyt Huus bygges for at modtage den forøgede Avl, og den lille Hytte forvandles efterhaanden til en net lille Bondegaard. Det er en Selvfølge, at der længe ikke kan blive Tale om, at han kan afbetale den Gjæld, han stiftede ved Kjøbet af Jordlodden; thi Forøgelsen af Bygninger og Besætning kan jo tage de Skillinger, som Driften kaster af sig; men omsider bliver Kvægholdet dog saa stort, al der kan lægges Noget tilside som Overskud.

Interiør fra hedegården fra Kølvrå på Frilandsmuseet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Mangen fattig Mand og Kvinde have paa den Maade arbeidet sig frem til velstand, og hvor meget hurtigere maatte da ikke den kunne gjøre det, som har endeel Penge at raade over, naar han begynder. Det er min Overbeviisning, at mangen Een med en Kapital af et Tusinde Daler, som i Landets bedre Egne ikke kan skabe sig nogen selvstændig Livsstilling, ved at søge ud paa den jydske Hede vil kunne skaffe sig et sorgfrit Udkomme, en hyggelig Tilværelse. Det vilde være langt klogere end at vende Fædrelandet Ryggen og reise over Havet for at friste den lunefulde Lykke i Amerika. Vel sandt, den sorte Hede maa være en ubehagelig Omgivelse for den, der er vant til mere smilende Omgivelser; men ogsaa paa Heden kan Skoven voxe, og Hedeselskabet har stor Fortjeneste af at have paaviist, at flere Træsorter kunne trives paa Heden, naar Folk blot ville have Umagen med at plante dem. Hedebondens Liv er heller ikke saa trist som i tidligere Dage; thi den ene Nybygger opfører sit Huus ved Siden af den anden, saa der aldrig er langt til nærmeste Nabo, nye Skoler fremstaae, og det vil heller næppe vare ret længe, førend Staten lager sig af Heden ved Anlæggelsen af Veie og andre Forbindelsesmidler.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 24. januar 1870. Fotoer og afsnit indsat af redacteuren).

Johanne Magdalene Lund. (Efterskrift til Politivennen)

Johanne Magdalene Lund blev født omkring 1814. Af materialet nedenunder fremgår at hun i 1852 blev dømt (sikkert ikke første gang) til 4 års forbedringshusarbejde. Denne straf tyder på at hun tidligere havde været dømt, anslået 3 gange.

Nr. 178 Justitsraad Buntzen

contra

Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke (Defensor Brock) der tiltales for Tyveri og ulovlig Omgang med Hittegods.

Kjøbenhavns Criminal og Politirets Dom af 18de April 1857: "Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, bør hensættes til Tugthuusarbeide i otte Aar samt udrede de af denne Action flydende Omkostninger, derunder Salair til Actor og Defensor, Procuratorerne Borup og Baastrup 8 Rdl. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven".

Høiesterets Dom.

I henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret:

Criminal og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Justitsraad Bunzen og Advocat Brock for Høiesteret betaler Tiltalte 20 Rdl. til hver.

I den indankede Doms Præmisser hedder det: "Under nærværende imod Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, for Tyveri og ulovlig Omgang med Hittegods anlagte Sag er hun, hvad den førstnævnte Forbrydelse angaaer, ved de af Jernhandler Peter Emilius Vilstrup og Hustru afgivne og beedigede Forklaringer tilstrækkeligt overbeviist at have været i Besiddelse af 7 til et Paraplystativ henhørende og til 2 Rdl. 2 Mk. vurderede Malmpiber, med Hensyn til hvilke Commissionair Julius Vilhelm Moyel og hans Hustru Caroline Lund have aflagt Tilhjemlingsed hvis Betydning for Moyels Vedkommende ikke kan ansees svækket ved den under Sagen fremlagte, ham overgaaede Dom af 30te September forrige Aar og præsteret Beviis for deres Besiddelse, ligesom hun, forsaavidt betræffer Sigtelsen for ulovlig Omgang med Hittegods, er overbeviist at have undladt at oplyse en af hende funden, Nicoline Starup tilhørende og til 1 Rdl. vurderet Skindkrave, uagtet hun havde været i Besiddelse af samme fra den 13de November forrige Aar, indtil hun under denne Sag blev anholdt. Da de under Sagen iøvrigt oplyste Omstændigheder derhos vise, at Arrestantinden selv har stjaalet de ovennævnte Malmpiber, vil hun, der er langt over criminel Lavalder og blandt Andet ved nærværende Rets Dom af 28de August 1852 anseet efter Forordningen af 11te April 1840 § 15 samt Forordningen af 21de August 1829 § 2 med Forbedringshuusarbeide i 4 Aar, nu være at dømme i henhold til Lovens 6—17-10 og 11, cfr. Forordningen af 8de September 1841 § 6, efter førstnævnte Forordnings § 16, cfr. §§ 79 og 58, og Straffen efter Omstændighederne at bestemme til Tugthuusarbeide i 8 Aar".

(Højesteretstidende 1857, s. 242-243) 

Tyveri. Det tidligere oftere straffede Fruentimmer Arrestantinden Johanne Magdalene Lund Holmstrøms Enke, gik en Dag i Sommer ind paa Tømmermester Unmachs Plads i St. Hansgade, hvilken kun var aflukket saaledes, at Døren til samme aabnede sig af sig selv, naar man i en klokkestreng udenfor. Hun medbragte en Sæk og fyldte denne, uden hertil at have faaet Tilladelse, da der paa den Tid Ingen var tilstede paa Pladsen, med endeel Spaaner hun fandt sammesteds, hvorpaa hun bragte Sækken hjem paa sin Bopæl paa Fælledvejen. Kort efter kom hun tilbage, gik igjen ind paa pladsen, som ogsaa dengang var ubevogtet, og fyldte paany den medbragte Sæk med Spaaner; men da hun fik Øie paa en Øxe (en saakaldet Bredbile) og en Høvl. der laa under et Skuur, kunde hun ikke modstaae Fristelsen, hvorfor hun tog disse og puttede i Sikken, hvor hun skjulte dem under Spaanerne, hvorpaa hun med Sækken paa Ryggen forlod Pladsen. Skjøndt Arrestantinden troede sig ubemærket, havde dog en i Nabostedet boende Kone fra sit Vindue seet hende tilvende sig det ommeldte Værktøj, hvorfor bemeldte Kone fulgte efter Arrestantinden og indhentede hende i Nærheden af dennes Hjem og anmodede hende om at følge med tilbage til Tømmerpladsen, hvor Sækkens Indhold derpaa blev undersøgt og Arrestantinden anholdt. 

Sidstnævnte vedblev længe under Forhøret at paastaae, at hun af en ubekjendt Person, hun traf paa Pladsen, havde faaet Tilladelse til anden gang at fylde Sækken med Spaaner, og at denne Person, der hjalp hende hermed, uden hendes Vidende maatte have lagt Øxen og Høvlen deri; først efter at den ovennævnte Kone og et andet Vidne havde afgivet Forklaring om Tyveriet, tilstod Arrestantinden omsider Sandheden. Det ommeldte Værktøi tilhørte en hos Unmach arbeidende Tømmersvend, der gjenkjendte det som sin Eiendom.

Arrestantinden, der er 51 Aar gl. og senest for Tyveri har været straffet med 8 Aars Tugthuusarbeide, blev nu for 5te Gang begaaet Tyveri i Medfør af Straffelovens §§ 306 og 307 efter sammes § 232 ved Criminal- og Politirettens Dom anseet med 2 Aars Tugthuusarbeide.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. august 1866).

“Johanne Magd: Lund, Holmstrøms Enke, født i Kbhvn: 1/12 14; straffet oftere senest med 8 Aars Tugthusarbeide for tyveri og ulovlig Omgang med Hittegods; stjæler Smaat ved Leilighed og i Boutikker. 117”. [1865]. Genealogisk Forlag.

- Paakjendte Sager i Kriminal- og Politiretten:

Den 18de September f. A. blev der heri Staden begaaet et Tyveri, hvis Opdagelse var ledsaget af saadanne Omstændigheder, at den Sigtede neppe vilde have undgaaet at rammes af Lovens Straf, hvis Lovgivningens Regler om Bevis havde været mindre strænge.

Anmelderen af Tyveriet, en herværende Vognmand, havde, medens han var sysselsat med at aflæsse Murgrus i Gaarden til en Eiendom i Gothersgade, hængt sin Frakke, der navnlig var kjendelig ved sit røde For, i Porten til Stedet, og da han omtrent et Kvarter senere vilde tage den paa, var den forsvunden. Han gjorde ufortøvet Anmeldelse til Politiet, og samme Dags Eftermiddag fandtes den af en Politibetjent hos en Pantelaaner i Slippen, hos hvem den var pantsat af et ældre Fruentimmer omtrent en halv Time, efter at den var frakommen Eieren.

I len i mod 14 Dage derefter, nemlig den 1ste Oktober, indfandt der sig en lille Dreng hos Pantelaaneren for at pantsætte et Shavl. Pantelaaneren, som ikke maa laane til Børn, afviste Drengen med den Besked, at Shavlets Eier selv maatte komme, men efter at Drengen var gaaet udenfor, hørte han igjennem den aabenstaaende Dør, at Drengen meddelte Besked om sit mislykkede Ærinde til et Fruentimmer, der stod udenfor, og som i Stedet for al efterkomme Opfordringenskyndte sig bort. Pantsætteren anede nu Uraad, ilede efter Fruentimmeret, fik hende ved en Arbejdsmand bragt tilstede i Boutiken, hvor hun gjenkjendtes saavel af Panlelaaneren som af dennes Hustru som det Fruentimmer, der den 18de September havde pantsat den stjaalne Frakke hos ham. Hun negtede vel at være den Paagjældende, men i Stedet for at blive heftig over Beskyldningen, viste hun sig i sin hele Adfærd saa forknyt, at Pantelaaneren yderligere bestyrkedes i sin Overbevisning og sendte Bud efter Politiet, der anholdt hende og førte hende til Politistationen, hvor det oplystes, at hun var et tidligere for 6te Gang begaaet Tyveri med Tugthusarbeide i 2 Aar straffet Fruentimmer, ved Navn Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke.

Sagens Forfølgning blev nu overdraget til Kriminal- og Politiretten, og efter at Anholdte var bleven arresteret ved det saakaldte Grundlovsforhør, optoges Hovedforhøret ved 4de Kriminelkammer. Arrestantinden fastholdt under dette uafbrudt sin Negtelse af at have stjaalet Frakken. Hun vilde ikke engang erkjende, at hun havde været i Besiddelse af den og fremkom med forskjellige Forklaringer om Grunden til sin Adfærd ved Anholdelsen, hvilke alle stode i Strid med Vidnernes Forklaringer. Den Bestjaaine har bevist sin Ejendomsret til Frakken ved Vidner og har aflagt Tilhjemlingsed paa, at den er frakommen ham imod Vidende og Villie; Pantelaaneren og hans Hustru have derhos edelig bekræftet deres Forklaringer om, at Arrestantinden har havt Frakken i sin Besiddelse, og at hun er den Person, der den 18de September pantsatte den i hans Boutik kort efter at den var stjaalen, og medens den endnu var vaad af Regn. Trods disse stærke Indicier, der under en Nævningeproces utvivlsomt vilde være blevne ansete for tilstrækkelige til, at Arrestantinden efter den kunde kjendes skyldig i Tyveriet, maatte Retten finde Straffeloven uanvendelig, navnlig fordi den stjaalne Frakke var funden i Pantelaanerens og hans Hustrus Besiddelse, og disse derfor ikke kunde anses for fuldgyldige Vidner, med mindre deres Forklaringer støttedes af andre Bevisligheder , hvilke ikke have kunnet tilveiebringes.

Ved Rettens Dom frifandtes derfor Arrestantinden, dog saaledes, at hun tilpligtedes al udrede Aktionens Omkostninger.

(Fædrelandet 10. januar 1870)

- Arrestantinden Johanne Magdalene Lund Holmstrøms Enke, har i Løbet af omtrent en Snes Aar med kortere eller længere Mellemrum været straffet bl. A. flere Gange for Tyveri senest for denne Forbrydelse med 2 Aars Tugthusarbejde. Da hun fornylig atter var tiltalt for at have stjaalet en Frakke, blev hun Mangel paa Bevis for sin uhjemlede Besiddelse af den stjaalne Frakke frifunden ved Rettens Dom af 8de f. M. Dagen efterat hun var løsladt, gik hun ud fer at søge sig et Logis, og i et Sted i vognmagergade tog hun af en Ballie noget Vasketøj. Arrestantinden blev nu anholdt og gik efter nogen Nægtelse til Bekendelse. Hun blev nu for 6te Gang begaaet Tyveri af Kriminal- og Politiretten idømt 4 Aars Tugthusarbeide.

(Folkets Avis (København) 26. februar 1870).

Nr. 108. Advocat Levinsen

contra

Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke (Defensor Klubien), 

der tiltales for Tyveri. Criminal- og Politirettens Dom af 22 den Februar 1870:

"Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, bør straffes med Tugthuusarbeide i 4 Aar, samt udrede denne Actions Omkostninger og derunder Salair til Actor og Defensor, Prøveprocurator Krabbe og Procurator Møller, med 5 Rd. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven.

Høiesterets Dom.

I Henhold til den i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret: Criminal- og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Advocaterne Levinsen og Klubien for Høiesteret betaler Tiltalte 10 Rd. til hver.

I den indankede Doms Præmisser hedder der: "Da Arrestantinden Johanne Magdalene Lund, Holmstrøms Enke, der er født den 1ste December 1814 og tidligere straffet 5 Gange for Tyveri, senest ved denne Rets Dom af 7 der August 1856 i Medfør af Straffelovens § 306 og § 307 efter sammes § 232 for 3die Gang begaaet Tyveri med Tugthuusarbeide i 2 Aar, samt derhos ved samme Rets Dom af 8de Januar d. A. frifunden for Actors Tiltale i den imod hende for Tyveri anlagt Sag, er i nærværende Sag, hvorunder hun ligeledes tiltales for Tyveri, ved gen med der iøvrigt Oplyste stemmende Tilstaaelse overbeviist at have den 12te sidstnævnte Maaned, Dagen efterat være bleven løsladt af den Varetægtsarrest, hvormed hun i Anledning af den ommeldte den 8de Januar d. A. paakjendte Sag havde været belagt, frastjaalet Hanne Andersdatter, Snedkersvend Johansens Hustru, en Deel ialt til 2 Rd. 1 Mk. 8 sk vurderet Linned, som hun tilvendte sig fra en udenfor Bestjaalnes Beboelsesleilighed paa den Svale staaende Ballie med vasket Tøi, saa vil hun nu blive at dømme efter fornævnte Lovs § 232 for 6te Gang begaaet simpelt Tyveri efter Omstændighederne til Tugthuusarbeide i 4 Aar."

(Høiesteretstidende nr. 5, 22. april 1870)

Ved folketællingen 1880 ses hun som 65-årig at være indsat som straffefange i Nyborg.

Dampmaskine paa Langeland. (Efterskrift til Politivennen)

Landbrug ved Dampkraft. I indeværende Aar er paa den 3/4 Miil fra Rudkjøbing liggende Hovedgaard, Faareveile, der eies af Etatsraad Neergaard til Førsløvgaard og haves i Forpagtning af hans Søn, Kammerjunker Neergaard, udført et Dampanlæg til Agerbruget. Værket er nu færdigt og blev for otte Dage siden prøvet i sin hele Udstrækning. "Langl. Av." meddeler om dette Anlæg: Dampmaskinen, en Højtryks, er paa 6 Hestes Kraft, med Kjedel til 12 Hestes Kraft. Ved denne Dampkraft drives i den omtrent 100 Alen fraliggende Ladebygning Tærske- og Rensemaskiner, og vil sandsynligviis ved en længere Axel ogsaa blive drevet Hakkelsemaskine. Hovedværket er i Meieribygningen, hvor Dampmaskinen har Plads paa et forholdsviis lille Rum. Paa Loftet over samme og meget koncentreret, hvorved et let Overopsyn haves, drives en Kornmølle til al Slags Maling, en Havre- Knusemaskine og et Kjærneværk, og det er Bestemmelsen til næste Aar ogsaa dermed at sætte i Forbindelse saavel en Beenmølle som en Oliekagebryder. Fra Dampkjedlen er der rundt i den store Meieribygnings mange og forskielligc Lokaler ledet Damprør, ved hvilke der ikke blot opvarmes om Vinteren, men naarsomhelst der brygges, vaskes, koges Vand til Mejeribrug osv.; i det tætved liggende Grisehuus koges Grisefoder; Dampen virker endnu langt videre, idet den under Jorden er ledet til den over 100 Alen fraliggende nyopførte Hovedbygning, i hvis store Kjælder, i dertil konstruerede Gryder, koges Mad til Folkene og haves varmt Vand til Opvaskning osv., ligesom ogsaa de mange og forfljelligc derværende Lokaler, ja endog et Børneværelse i Stueetagen, opvarmes, og det saa hurtigt, at det næsten er forbavsende. Gjennem Rør poster Dampmaskinen derhos koldt Vand til alle Steder, hvor det skal bruges, saasom til Meieri, Mælkestue, Kjøkken, Bryggers, Vaskehuus, Heste- og Kostald, Grisehuus. Maskinen, der er forfærdiget hos T. Hüttemeier i Kjøbenhavn, har kostet 6000 Rd.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 5. januar 1870).

Optøier i Nakskov. (Efterskrift til Politivennen)

Slemme Optøier. Umiddelbart for Dampskibet "Spodsbjerg"s Afgang fra Nakskov lille Juleaften, forefaldt der ved Havnen en Begivenhed, hvis Virkninger formodentlig ikke ville være synderlig behagelige for de Paagjaldende. Nogle Muursvende fra en nærliggende Herregaard, der med Dampskibet agtede at begive sig paa en Feriereise til Hovedstaden, havde forinden styrket sig ved adskillige Glas. Ved Uro og Støi blev der af en Politibetjent paalagt dem Rolighed. Dette blev imidlertid Signal til et stort Spektakel, og som et Beviis paa det Raseri, hvormed det førtes fra Muursvendenes Side, kan det anføres, at selv Stedets Politimester var Gjenstand for Fornærmelser fra Svendenes Side Endelig lykkedes det at overmande og trække afsted med Ophavsmændene; men en af dem, en "Kjøbenhavner", nedlagde Indsigelse, "da han skulde reise", og paaberaabte sig ivrig sin "kjøbenhavnske" Herkomst, idet han samtidig udtømte sig i Lovtaler over det kjobenhavnske Politivæsens humane Indretning. Begge de Anholdte sidde nu under Forvaring og afvente Følgerne af deres paa Optræden.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 5. januar 1870).

Christiane Hansine Petrea Hansen. (Efterskrift til Politivennen)

Et fordærvet Pigebarn. Ved søndre Birks Extraret er der afsagt Dom over et 22aarigt Fruentimmer, som fra sit 16de Aar uafbrudt har været i Konflikt med Offentligheden, dels for Løsagtighed, dels for Tyveri. I 1863 blev Christiane Hansine Petrea Hansen dømt til 40 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost for en Mængde Lommetyverier, navnlig fra Droskekudske, og 3 Aar efter blev hun inddømt i Straffeanstalten paa et Aar for at have stjaalet Penge ud af Lommen paa en Herre, som hun havde truffet paa Frederiksberg. For et Par Maaneder siden traf hun en Aften i Falkoneralleen sammen med en Arbeidsmand, hvem hun bad om nogle Skillinger, og han gav hende da 1 Mark, som han tog ud af sin Portemonnaie, hvilken han derefter igjen lagde i den indvendige Sidelomme af sin Trøie. De fulgtes derefter sammen, men da de kom til Hjørnet af Rolighedsvejen, forekom det ham, at hun, der var saa bestænket, at han idelig maatte støtte hende, for at hun ikke skulde falde, havde Haanden i hans Lomme. Han tog derfor paany sin Portemonnaie frem og saa da, at der manglede 8 a 9 Mk. Da hun ikke vilde eller kunde svare ham paa hans Spørgsmaal, om hun havde taget Pengene, henvendte han sig til Vægteren, og hun blev derefter bragt ind i det nærmeste Sted, hvor hun tilsyneladende aldeles sandsesløs sank sammen paa en Bænk; da hendes ene Kind imidlertid var mærkelig tykkere end den anden, faldt det en af de Tilstedeværende ind at vriste Tænderne fra hinanden, og ved den Leilighed kom de savnede Penge for en Dag. Under den senere Undersøgelse paastod hun, at hun havde været saa beruset, at hun Intet kunde erindre, og da alle de Tilstedeværende bekræftede Rigtigheden af hendes Forklaring, blev hun dimitteret, men kun for nogle Dage efter atter at blive anholdt i Besiddelse af stjaalne Gjenstande. Hun forklarede imidlertid, at en ældre Herre, som hun godt kunde kjende igjen, naar hun blot traf ham, havde mødt hende udenfor det Hus, hvorfra Gjenstandene vare stjaalne, og havde opfordret hende til at komme ind for at faa noget Tøi, som hans Kone havde ledt op til hende, hvilken Opfordring hun havde efterkommet. Denne Forklaring fastholdt hun, og hun kunde derfor kun straffes for Hæleri med Fængsel paa Vand og Brød i fire Dage. Hun vil nu blive anbragt i en Arbeidsanstalt.

(Dags-Telegraphen (København) 4. januar 1870)

“Christiane Hansine Petrea Hansen, født og hjemmeh: i Kbhns: Lyngby; løgnagtig Omdriverske og meget tyvagtig, især fra Mandfolk under Samleie; str: 4 Gange. See mist: Prot: F. 99.” [1872] Se: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=152883#152883,25455902. Genealogisk Forlag.

Tyveri. Den oftere for Tyveri m. m., senest med Forbedringshuusarbeide i 18 Maaneder straffede, trediveaarige Christiane Hansine Petrea Hansen er en Tyv af en egen Slags, idet hun, som er meget forsæden til Nydelsen af Spiritus, som oftest kun stiæler, naar hun er i beruset Tilstand, men saa ogsaa, hvad hun selv erkjender, udfolder en særegen Færdighed i at stiæle. Medens hun saaledes en Dag i October Maaned f. A. kom i Besøg hos en Brøndgraver i Falconeeralleen, saae hun Leilighed til medens hun et lille Øieblik var alene i Stuen, at stjæle et Tokronestykke fra en Komodeskuffe. Den næste Dag, da hun var i et Ærinde hos en Arbeidsmand, ogsaa i Falconeeralleen, stial hun med stor Snedighed, medens Arbejdsmanden var tilstede Stuen, noget Linned, samt, idet hun gik ud af Stuen, en ved Døren hængende brun Overfrakke, som hun samme Aften solgte paa Nørrebrogade for 3 Kr,, uagtet den havde en langt større Værdi. Endelig vedgik Arrestantinden at have frastjaalet en Arbeidsmand i Lyngby, hvem hun besøgte, et Par Lærreds Lagner og en ArbeidsbIouse, hvilke Gjenstande hun stak til sig, da hun skulde gaae og paa Veien gjennem Værelset kom forbi Sophaen hvor Tøiet laa. Med Hensyn til disse Tyverier paastod Arrestantinden at hun, da hun begik dem, havde været endeel beruset, men hun maatte dog erkjende, at hun ikke havde været i høiere Grad beruset, end at hun vidste, hvad hun gjorde. Forsaavidt endelig Arrestantinden sigtedes for den 10de October f A. medens hun i Falconneeralleen kjørte sammen med en Tjenestekarl, ud af dennes Lomme at have stiaalet ca. 20 Kr. fandtes der dog, endskiøndt der ved det oplyste var tilveiebragt en høi Grad af Sandsynlighed for, at Arrestantinden ogsaa havde giort sig skyldig i dette Tyveri, ikke at være fremkommet et til hendes Domfældelse tilstrækkeligt Beviis herfor. Ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraretsdom blev Arrestantinden, der ialt er fem Gange straffet for Tyveri og een Gang for Hæleri, anseet i Henhold til Straffelovens § 232, 1ste Led jfr § 02, med Tugthuusarbeide i 2 Aar.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. februar 1878).

Ved folketællingen i 1880 er hun registeret som indsat i straffeanstalten på Christianshavn som ugift straffefange.

Annonce fra Roskilde Avis 14. august 1892 som foregik ca. en uge før nedenstående begivenhed. En del valgmøder til folketingsvalget foregik også her.

Lommetyveri. Iaftes blev der begaaet et mindre Lommetyveri i Trægaarden. En Tømrersvend fra Kjøge, som var paa Besøg her i Byen, kom ogsaa ned i Trægaarden, hvor han traf sammen med et ældre Fruentimmer, hvem han trakterede med vaade Varer. Medens de sad og drak, saa Fruentimmeret Lejlighed til at tage Pungen ud af Lommen paa ham. Efter at have taget 4 Kr. af denne lagde hun den tilbage igen, hvorpaa hun fjærnede sig. Svenden mærkede imidlertid snart, at han var bestjaalen, hvorfor han atter fik fat i Fruentimmeret, som ogsaa tilbageleverede ham de 3 Kroner, medens hun havde brugt den ene Kr. til Drikkevarer. Politiet kom imidlertid til og anholdt hende, men i Begyndelsen nægtede hun at vide nogetsomhelst om Tyveriet, idet hun foregav, at hun havde givet Svenden de 3 Kr. for at blive fri for videre Vrøvl. Da hun kom op paa Stationen, tilstod hun alt. Hun har mange mange tidligere været straffet for Lommetyveri, sidst for nogle Aar siden med 1 Aars Forbedringshusarbejde.

(Roskilde Dagblad 23. august 1892).

Dom. Det her i Bladet tidligere omtalte Fruentimmer Christiane Hansine Petrea Hansen, som den 21. f. M. gjorde sig skyldig i Lommetyveri i "Trægaarden", og som tidligere er straffet 9 Gange, heraf 7 Gange med Strafarbejde, har nu faaet sin Dom, der lyder paa Tugthusarbejde i 2 Aar, samt Udredelse af Sagens Omkostninger.

(Roskilde Dagblad 13. september 1892).

Trægården i Roskilde stammer tilbage fra omkring 1761 og var en mindre landbrugsejendom (15 fags bygning med en 6 fags tilbygning samt avlsbygninger). I 1781 var kun stuehuset tilbage. I 1830 blev den overtaget af Niels Christian Sveistrup, kaptajn i den lokale borgervæbning og vært på hotel Prindsen. Han anlagde en have som var 1844 blev benyttet af foreninger til sommeraktiviteter. Senere ejere udviklede det til egentlig restaurationsvirksomhed m.v. Under 2. verdenskrig blev den ombygget til civilforsvarskaserne. Den sidste rest af ejendommen blev nedrevet i 1960'erne. I dag ligger byggeriet Frederiksborgvej 38-40, 48 og Trægården 5-9 på arealet.