Foraar omkring de gamle Kanaler. (Efterskrift til Politivennen)

Fisketørringens Sæson er begyndt: Et ubedrageligt Foraarstegn.

Som ved et Trylleslag er Isen brudt op i de gamle Kanaler paa Christianshavn. Det forekommer os, at det kun er nogle faa Dage siden, de endnu laa døde hen, stivnet under et knudret Isdække, tilsyneladende bundfrosne. Men Foraaret har gjort Underværker. En mægtig Kraft indeholdes i den milde Martssol. I Gaar Iaa de gamle Kanaler atter blanke og dirrende under den linje, blaa Himmel, saaledes som vi nu skal se dem længe, længe ... 

Fisketørrerne fik travlt med at udnytte Chancen. I den øverste Ende af Overgaden neden Vandet, i en fredelig og solbeskinnet Krog havde en af dem udbredt flere Hundrede flækkede Torsk, som nu skal omdannes til prima Klipfisk - et ForaarsbiIlede, Fotografen ikke kunde forbigaa, fordi det hører til de aldeles ubedragelige Tegn paa, at nu er det Nat med Vinteren for denne Gang.

(Aftenbladet (København) 16. marts 1929)

Mærkelig Byggemetode i Thyrasgade. (Efterskrift til Politivennen).

Et Stykke Middelalder paa Nørrebro.

Øverst en Udsigt over den mærkeligt mishandlede Thyrasgade, der - som det vil ses - er adskilt i to Dele ved en Samling nybyggede Garager! - Forneden vises et Udsnit af dagligt Liv i den Del af Thyrasgade, der vender ud mod Gormsgade: Afløbsrenderne renses, saa Uhumskhederne frit kan passere Fortovet.

Et Kvarteret omkring de Gader paa Nørrebro, der Bærer Navne efter Gorm og Thyra, Dagmar og Ægir, mon forladt af Guder og Mennesker, heri indbefattet Kommunalbestyrelsen?

Man maa uvilkaarligt spørge saaledes, naar man bemærker sig den Behandling, der bliver f Eks. Thyrasgade til Del. Mens man ellers ser Bygnings- og Sundhedskommission, enkeltvis eller i skøn Forening, blande sig i baade tykt og tyndt, har den udvist en paafaldende Tolerance overfor den nærmest middelalderlige Tilstand, den ene Stump af Thyrasgade (ud mod Gormsgade) nu har Henligget i lige siden Bebyggelsen har fundet sted, vistnok umiddelbart efter Krigen i 1864. ...

Det synes dog nu som om det endelig lysner for Thyrasgade. Magistraten har besluttet sig til i Løbet af Foraret at bringe Gadens Kloakforhold i Orden. Hermed vil altsaa Rendestenene og de hæslige Afløbsrender tværs over Fortovet gaa ind til den evige Hvile - til Gavn for Luften i Gaden og forhaabentlig for Kvarterets Sundhedstilstand i det store og hele!

Garagerne paa den gamle Reberbanes Grund.

En anden Ting, der vækker Undren, er. at Bygningskommissionen har givet en hjemvendt Dansk Amerikaner de fornødne Dispensationer til at opføre en Serie Automobilgarager paa den gamle Reberbanes Grund, der strækker sig fra Dagmarsgade ned imod Nørrebrogade og udskiller Thyrasgade i to halvkomiske Smaabrokker - efter Sigende omfatter Dispensationen endog et Tidsrum af 25 Aar, hvori Thyrasgade altsaa vil være nødsaget til at beholde sit nuværende, løjerligt mishandlede Udseende. 

Det vilde unægtelig være interessant at erfare, hvilke Krogveje, hvilket kompliceret Lodde og Trisseværk, der er bragt i Anvendelse, inden denne vidtrækkende Dispensation blev bevilget.

Hvorfor benyttede man Ikke Lejligheden til nu at faa Thyrasgade skaaret igennem til en rigtig Passage, fremfor yderligere al besegle dens Fordømmelse til to adskilte Smøger, saa meget mere som de foreliggende Gadeprojekter for dette specielle Nørrebro-Kvarter blandt andet omfatter en Gennemførelse af Raadmandsgade helt ud til Nørrebrogade, og der saaledes ogsaa var en fortræffelig Anledning til nu at regulere den saa trist misrøgtede Thyrasgade.

Skal denne dog saa nærliggende Foranstaltning virkelig lade vente paa sig i endnu mindst et kvart Aarhundrede?

(Aftenbladet (København) 26. februar 1929).

Kr. Kolding: Københavns Børnehaver og Landet. (Efterskrift til Politivennen)

Omtrent over for  Rigsdagsbygningen ligger Holmens Kirke. Kommer man den Vej og derefter drejer af til venstre, kommer man ind i et af Københavns mest berygtede Kvarterer. Gaar man hen ad Gaderne, er der ikke noget særligt at se; men følges man med en kyndig Vejleder - vi var saadan en lille Flok under en Menighedssygeplejerskes ledelse - saa kan man blive ført gennem smalle Gange ind i Baggaardene. Og der faar man noget andet at se. Disse Baggaarde er saa dybe og smalle, at mangt et Sted naar der aldrig en Solstraale ned til Bunden. Vor Leder havde et Sted set en Mand sidde højt oppe i et Vindue og kalke Væggen paa den modsatte Mur for paa den Maade at skaffe lidt Lys ind i sin stue. Trapperne er mange Steder halvraadne, og Trappeopgangene næsten mørke ved Dag og helt mørke ved Nat.

Her skjuler sig de lyssky, forbryderiske Elementer. Men her maa ogsaa mangen hæderlig Familje ty hen, naar Bolignød og Arbejdsløshed i Fællesskab hindrer dem i at leve et menneskeværdigt Liv. Forfærdeligt og moralsk ødelæggende er disse Forhold for voksne Mennesker, og hvad er de saa ikke for Børn.

Men det er ikke Blot her, det er galt, Ogsaa ude i Forstæderne. f. Eks paa Vesterbro, hvor der de fleste Steder ikke findes Baggaarde, er det mere end galt. Her findes Gader, hvori der lever ligt saa mange Mennesker som i en middelstor Provinsby. Foran er der en bred, men nøgen Gade, hvor Færdslen gør det farligt at lade Børnene gaa, og bag Bygningskarreen er der en smal, cementbelagt Gaardsplads med stinkende Smaahuse og Affaldskasse. Det er eneste Legeplads for ofte indtil 20 Familiers Børn. Og Mødrene har ofte ikke Tid til at tage sig af Børnene. Vor tekniske Kultur er tiest bleven en Forbandelse for dem: Alle Hjemmets Bekvemmeligheder, som Gas, Elektricitet, Vandværk m.m. har gjort, at der næsten intet kvindeligt Arbejde er Brug for der. Saa følger Hustruen sin Mands eksempel, søger Arbejde ude, mens Børnene bliver overladt til sig selv. Endelig har nu Boligmanglen skabt en ny Ulykke, Hjemnød, - Mange Steder er f. Eks. Treværelses Lejligheder udlejet til 3 Familier, saa de har hvert et Værelse og saa man skiftes til at tage Køkkenet i Brug. At der skal næsten englelige Mennesker til om det skal gaa uden Rivninger, siger sig selv. Og Børnene drages med ind deri. 

- - -

Kr. Kolding.

(Fyns Venstreblad (Odense) 23. februar 1929, stærkt forkortet)

Haardt Vintervejr. (Efterskrift til Politivennen).

En Mand frosset ihjel i en Kældergang.

Død midt i Byen af Nød og Elendighed.

Selv om der her I Byen gøres meget for at afhjælpe den værste Nød, maatte man være forberedt paa at den nu herskende barske vinterhaarde Kulde maatte bringe Efterretning om Tragedier blandt Samfundets ulykkelige Stedbørn. Nu et det første Tilfælde, hvor Vinteren Barskhed har krævet et Menneskeliv, indtruffet - men man maaske undre sig over, at det ikke er kommet før.

Det var ude i Rantzausgade 6, at Viceværten havde lagt Mærke til, at en midaldrende .pæn og stilfærdig, men yderst fattig klædt Mand holdt til i en af Ejendommens Kældergange, hvor han havde fundet en gammeI Madras, og paa denne tilbragte han Natten. I Gaar Morges traf Vicevæærten atter Manden, der gjorde et frygteligt forkomment og sygeligt Udtryk, og han fik da ved Politiet Hjælp Manden kørt til Rigshospitalet. hvor han i Aftes afgik ved Døden. og Aarsagen var ikke til at tage fejl af - Nød, Sult og Kulde.

Manden var en forhenværende Handelsagent Lauritz Louis Frederik Jørgensen, født 1879, og, efter hvad han selv kunde oplyse, arbejdsløs gennem lang Tid og ganske uden Slægt og Paarørende.

(Aftenbladet (København) 20. februar 1929).

I folketællingen 1880 optræder han som søn af Hans Jørgensen (38) og Karen Jørgensen (31), født Madsen. Han der på daværende tidspunkt var under 1 år, havde storesøsteren Jørgine (5) og storebroderen Otto Carl Andreas (2). De boede på Østerbrogade 57.

Afskibningsfrholdene paa Kvæsthusbroen er fortvivlede.

Vognene maa vente hele Døgn.

Morgenbillede af Varedyngerne, der ophober sig ved Kvæsthusbroen.

Der hersker rent fortvivlede Forhold paa Sct. Annæplads og Kvæsthusbroen. Isforholdene har bagt fuldstændig Kaos i Afskibningsforholdene, og i Gaar, da D. F. D. S's to Aarhusbaade, "Aarhus" og "C. F. Tietgen" skulde afgaa, blev man Vidne til et Skuespil, som man aldrig har set Mage til i Københavns Havn. Køretøjer med Varetransporter fra de københavnske Firmaer strømmede til fra alle Kanter, og fyldte baade Sct Annæplads og alle tilstødende Gader. Tallet paa Vogne løb efterhaanden op til nærved 300, og Trængslen var ganske ubeskrivelig. Skibene kunne selvfølgelig ikke tilnærmelsesvis tage imod denne Syndflod af Gods, og Følgen var, at Vogne, der var ankommet til Havnen tidlig i Gaar Morges, endnu holdt uekspederede sent ud paa Natten, da det blev meddelt, at nu kunde der kun modtages letfordærvelige Varer. At dette er frygtelige Forhold for Hestene, og at de stakkels Kuske efterhaanden mistede al deres gode Købehavnerhumør, siger sig selv.

Det er selvfølgelig vanskeligt at rette Bebrejdelser mod nogen enkelt, det er naturligvis de ganske unormale Forhold, der er Skyld i Kalamiteterne, idet mange Dages normale Godssendinger har hobet sig op, og to Dampere kan selvsagt ikke tage Gods til hele Jylland for flere Dage.

Endnu sent paa Natten arbejdedes der paa Kraft med aflæsning af Vognene, og Godset maa foreløbig opbevares paa Kajen, og der paakæves e stærkt Vagthold baade Dag og Nat. Tildækning med Presenninger og ekstra Foranstaltninger som man aldrig før har kendt.

(Aftenbladet (København) 20. februar 1929).

Godsophobning ved Kvæsthusbroen. Aftenbladet (København) 26. marts 1925. Her skyldtes ophobningen dog ikke vejrforholdene, men en arbejdskamp.

Dampere i nødhavn langs Langelinjemolen. Foto fra Aftenbladet (København), 26. februar 1929.

Den 28. februar 1929 indtraf en af de største katastrofer i Københavns Vandforsynings historie, idet hovedledningen fra Thorsbroværket til byen blev sprængt ved Ålholmsvej i Vanløse. Hele byens vandtilførsel blev lukket i tre kvarter. Villahaverne ved Ålholmsvej blev oversvømmet, og arbejdet med at komme ned til bruddet foregik i en stenhård, bundfrossen jord. Fotoer fra Aftenbladet (København) 1. marts 1929.

Kampen for at forsyne Jylland.

De fortvivlede Aflæsningsforhold ved Kvæsthusbroen.

En ubrudt Varevognsrække fra Øster Voldgade til Kvæsthusbroens Dampere.

At faa Gods aflæsset til Damperne ved Kvæsthusbroen kan under normale Forhold godt tage Timer. Men hvad er det mod den Ventetid, Vognene har i disse Dage, hvor D. F. D. S.'s Rutebaade er saa godt som ene om at befordre Varer til Jyllands Handlende?

Afsenderne maa faktisk regne med, at det nu tager det meste af en Dag at faa afleveret et Læs Gods til Kvæsthusbro-Skibene. Læserne vil kunne forstaa Grunden, naar de ser en Situation, som den Billedet ovenfor viser.

Det er taget ved 11-Tiden i Gaar Formiddags i Øster Voldgade ud for Sølvgades Kaserne, og viser den foreløbige Vognrække, der ubrudt strækker sig herfra, gennem Nyboder, Grønningen, Amaliegade, Ny Toldbodgade og Set Annæ Plads. Ruten kan iøvrigt følges paa den lille Oversigtsplan nederst til venstre i Billedet. Den sorte Linie betegner Vogntogets Udstrækning, begyndende ved det hvide Kryds - Øster Voldgade.

At de Handlende er fortvivlet over disse Forhold, siger sig selv. Det er jo ogsaa fuldt ud forstaaeligt. Det er faktisk et Spild af Tid, Personale og Penge, som Mangel paa et ordentligt Isbryder Materiel har paaført dem. Det Vogntog, der i Gaar ekspederedes, talte ialt ca. 500 Køretøjer. Først ved 1-Tiden i Nat var det sidste Læs afleveret - altsaa efter et halvt Døgns Ventetid.

Forhaabentlig har Staten nu ogsaa faaet Lærepenge, saa Trafik Forhold som de, Lanadets Befolkning i Vinter har været ude for, ikke mere gentages.

(Aftenbladet (København) 2. marts 1929).

Det første Lagkagehus. (Efterskrift til Politivennen).

Rønnerne ved Sct. Jørgens Sø skal rives ned!

De to hundredaarige Huse er solgt til et Konsortium, der bygger et femetages Hus paa den gamle Tomt.

Vodroffsgaard-Husene, der er dømt til Nedrivning.

De gamle Rønner ved St. Jørgens Sø, Vodroffsgaard-Husene, har længe været mærket af Tidens Tand, en uskøn Streg i Billedet af Byen, men de har ogsaa været beboet af Mennesker, og derfor har Myndighederne, i disse boligknappe Aar, modsat sig, at de gamle Huse blev solgt til Nedrivning.

Nu er Dommen over Rønnerne afsagt. Efter maanedlange Forhandlinger har de nuværende Ejere, Ingeniør, cand. polyt. Anders Møller og tre Søstre af ham overdraget et Konsortium, der repræsenteres af Højesteretssagfører Otto Bang, to af de gamle Ejendomme, Nr. 2 A og 2 B. Salgssummen - oplyser Overretssagfører Vibe - Hastrup, der er Ejernes Repræsentant, er 125,000 Kroner.

Det nye Konsortium river de gamle Huse ned og opfører paa den flerhundredaarige Tomt en moderne, femetages Bygning med lutter store Lejligheder. Beboerne i 2 A og 2 B er med Huslejenævnets Godkendelse sagt op til Fraflytning den 1. Marts, og er Frosten gaaet af Jorden til den Tid, er det Meningen at begynde Nedrivningen allerede næste Dag! 

Arkitekterne Kay Fisker og C. F. Møller, der skal bygge Huset, hvor Rønnerne har staaet, rejser her paa Grænsen mellem København og Frederiksberg det helt moderne Hus. Kay Fisker giver Huset fladt Tag, anlægger et storstilet Haveanlæg paa det flade Tag og bygger ud mod Søen Balkoner og Terrasser. Med andre Ord: Den sjældne Beliggenhed udnyttes helt. Genboen til Gaden bliver Kinopalæets Bygning. Det er Meningen at fremskynde Arbejdet, saaledes at de tyve Lejligheder, Søhuset faar, kan være færdige til Indflytning til Oktober Flyttedag. Byggesum- men er trekvart Million Kroner.

Vodroffsgaard-Husene 2 A og 2 B er saa gamle, at Ejerne Ikke kender deres Alder, men Krøniken fortæller, at de er bygget af Sten fra Blaataarn, Leonora Christines Fængsel. I 1881 overtog en i hine Tiders København kendt Mand, Maltgører O. P. B. Møller, de gamle Huse som en Arv efter sin Svigerfader, Bagermester N. N. Johansen. O. P. B. Møller overdrog ved sin Død Vodroffsgaard-Husene til sine Børn, Ingeniør Anders Møller og hans tre Søstre.

I mange Aar har Ejerne ønsket at skille sig af med de to Huse ved St. Jørgens Sø, baade fordi de, som Tiden gik, forfaldt, og fordi der hyppigt var Uro med Lejerne. Men Huslejeloven stillede sig hindrende i Vejen. De gamle, faldefærdige Huse skulde blive staaende!

I alt fald een dramatisk Episode knytter sig til Vodroffgaard-Husene. Opdagelsespolitiets Overrumpling af Forbryderen Schøndorff-Hansen. I Maaneder var han jaget, men ingen tænkte paa, at den skikkeligt udseende Glarmester (med falsk Skæg) fra "den gamle Butik" var Schøndorff-Hansen, den flygtede Stortyv.

Es.

(Nationaltidende, 16. februar 1929).

De nye Huse i den gamle Stad

Efter alle Tidens Fordringer.

Den nye, moderne Beboelsesejendom paa Vodroffsvej.

Den store højmoderne Ejendom, som under Ledelse af Arkitekterne Kay Fisker og C. F: Møller opføres ved Vodroffsvej, nærmer sig nu stærkt sin Fuldendelse - og der er sikkert mange af Byens gode Borgere, som lægger deres Vej forbi den for at faa et Indtryk af dens Arkitektur.

Den vækker Opsigt! I København er denne moderne Arkitektur jo flunkende ny - men hvad enten man nu kan forlige sig med dens ukunstlede, skarpe Linier eller ej, vil man sikkert gerne indrømme, at Bygningen lader til at være praktisk indrettet.

Arkitekt Møller fortæller i en tidlig Morgensamtale, at hvad man først og fremmest tænkte paa, da man planlagde Ejendommen, var at sørge for Vinduer, Karnap'er og Altaner, saa Beboerne kunde faa godt af Udsigten over Søerne.

Naar Huset er opdelt vandret med røde og hvide Striber, er det nærmest for at "holde sammen paa det". Sagen er, at der i et moderne Hus findes alle mulige Vinduestørrelser, idet man programmæssigt holder paa, at der kun maa være ét Vindue i hver Stue, og hvis man i saadanne Tilfælde ikke brugte en kraftig vandret Opdeling, vilde Bygningen inaaske arkitektonisk komme til at virke noget uroligt.

Forøvrigt rummer Ejendommen 18 Lejligheder og 6 Butiker. Lejlighederne, der er paa 4 og 5 Værelser med Badeværelse, Køleskab. varmt Vand og alle andre moderne Bekvemmeligheder, er allerede udlejet, skønt de naturligvis ikke hører til de billigste her i Byen. Af Butikerne er endnu nogle tilbage.

- Hvad hedder den Stil, som Ejendommen er opført i? spørger vi til Slut Arkitekten.

- Den har ikke noget Navn. Vi kalder den bare moderne. Den er et Produkt af alle de Fordringer, som har slaaet den tidligere Arkitektur ned.

(Aftenbladet (København) 8. oktober 1929).

Danmarks første Lagkagehus

Det første Udslag af det moderne Boligbyggeri.

Paa den store Bygge- og Boligudstilling fik man en Forsmag paa, hvorledes Fremtidens Huse vil blive. Tendensen stræber mod større Hygiejne, bedre Lysforhold, og saa naturligvis indrettet med den Komfort, som Tiden uvægerligt kræver.

Men de moderne Arkitekter har ganske glemt at tænke over det hyggelige Hjem. 

København har i disse Dage i Praksis faaet Del i det moderne Boligbyggeri, idet der paa Grunden ved Svineryggen over for Kinopalæet er rejst en ejendommeligt udseende Bygning, er mere minder om en amerikansk Opdragelsesanstalt, end om et civilt Beboelseshus. I Københavnermunde har man omdøbt den famøse Bygning til "Lagkagen", fordi den netop minder om en saadan Kage, - men hverken i Smag eller Delikatesse svarer til Navnefaderen. Bygningen er paa 6 Etager, der er "lagt oven paa hinanden", saaledes at det minder om et Hus, udført af Byggeklodser. Mellem Etagerne er der store Loggiaer, og hver Lejlighed er et eneste Glasrum, hvor Lyset samler sig. men Hyggen udebliver.

Der er ingen Tvivl om, at Arkitekterne C. F. Møller og Kay Fisker har ment Københavnerne det godt, da de opførte dette Hus, hvis Celler hver for sig er projekteret til Kæmpepriser, der i Alle Bladene er Befolkning. Men Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse vil sikkert udstøde Ramaskrig. - Stærekassen, som bygges bag Det kgl. Teater ser ikke værre ud end denne Fængselskare med Glas og mærkelige, firkantede Udspring. Den danske Vinter vil sikkert tage Charmen bort fra de store Vinduer, - men Hygiejne og Komfort er som sagt ledende - saa er den hjemlige Hygge et underordnet Spørgsmaal.

Københavner, jun.

(Kjøbenhavns Amts Avis. Konservativt Organ for Gjentofte- og Lyngbykredsen 23. oktober 1929).

I Nationaltidende 1. januar 1930 omtales huset også som "Lagkagehuset"

Foto fra Social-Demokraten 18. december 1929.

"Lagkagehuset" på Vodroffsvej som det ser ud, næsten 100 år efter. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Den omtalte Schøndorff Hansen var Svend Aage Schøndorff Hansen (foto fra Social-Demokraten 31. december 1927). Han blev opdaget på en barberstue  af et par opdagere, og var tidligere straffet for alfonseri, han blev indsat på Sundholm, men flygtede og levede en tid under falske papirer som Svend Bryn. Han udførte over 120 indbrud som han senere tilstod. 

Hans retssag begyndte i november 1927, og han blev idømt 3 års forbedringshuse. Han var indsat i Vestre Fængsel, men indlagt på Sundby Hospital da han blev syg - også her lykkedes ham at flygte den 19. december 1927. I januar skrev han til en bekendt og meddelte at han var flygtet til Rusland. Ved en tilfældighed fandt politiet imidlertid i februar 1928 på Vesterbrogade 65, 4. sal, en hans "hule" hvor han opholdt sig med kæresten. Hun blev arresteret og fik senere 1 måneds fængsel for sin medvirken ved flugten. Men det lykkedes ham at flygte. Schøndorff-Hansen var i det hele taget ret koldblodig: Ved et indbrud i Torvegade, udgav han sig for vicevært over for politiet og deltog i eftersøgningen af tyven, indtil han så sit snit til at stikke af.

Han blev i september 1928 pågrebet på Vodroffsvej nr. 2 hvor han havde opholdt sig i længere som glarmester.

Storforbryderen Schøndoff-Hansen paagrebet paa Vodroffsvej.

Han havde starten en Glarmesterforretning og havde anlag Skægog Briiller.

I et halvt Aar har han holdt sig fri af Politiet efter den natlige Flugt fra Sundby Hospital.

Billedet forestiller Ejendommen Vodroffsvej 2, hvor Storforbryderen Schøndorff-Hansen blev paagrebet.

Den længe eftersøgte Storforbryderen Schøndorff- Hansen er, - som meddelt i Aftenudgaven - i Gaar Eftermiddags blevet anholdt af Opdagelsespolitiet i sin Lejlighed paa Vodroffsvej 2.

Han fulgte roligt med, idet han var klar over, at Slaget var tabt.

Det var 1 December, han ved Nattetid flygtede fra Sundholm Sundby Hospital og han har saaledes i over et halvt Aar holdt sig fri af Politiet. Det overordentlig store Arbejde, Eftersøgelsen har givet, vil formentlig have den Virkning, at Autoriteterne fremtidig er varsommere med at anbringe syge Forbrydere paa andre Hospitaler end Vestre Fængsels Sygeafdeling.

Flugten.

 - - Paa Politigaarden vakte til ikke ringe Opsigt, da Sundby Hospital om Aftenen ved 10-Tiden den 19. December meddelte, at Schøndorff-Hansen var flygtet.

Efter at han i en halv Time havde opholdt sig i et Afklædningsrum, anede Personalet Uraad og sprængte Døren, da han ikke svarede. Det viste sig nu, at han var forsvundet ud gennem et

lille, smalt Vindue.

Politiet var straks paa det rene med, at han havde haft Hjælpere. Om Eftermiddagen havde Schøndorff-Hansen haft Besøg af sin Kæreste, der havde faaet Adgang for en Afskedsvisit. Han var nylig idømt en Straf paa 3 Aars Forbedringshusarbejde, og nu vilde hun gerne tage Afsked med ham ....

Det flyvende Korps arbejder.

Øjeblikkelig blev der iværksat en Eftersøgelse. Det flyvende Korps blev alarmeret, og Flygtningen blev i Maaneder eftersøgt Dag og Nat. 

Tilsidst drog man Tropperne ind, hvorefter to unge Opdagere, Rønde og Holton, der begge tidligere har gjort sig fordelagtigt bemærkede, satte sig Opsporingen som særlig Opgave.

I det forløbne Halvaar har de hjemsøgt Vesterbro og en halv Snes Gange været paa Sporet. Men naar de troede at have ham, - glippede det i sidste Øjeblik. Blandt Kammeraterne begyndte man saa smaat at smile ad Energien, idet man mente, at den Efterlyste, der er tidligere Artist - og sprogkyndig - forlængst havde forladt de hjemlige Kødgryder og var naaet en af Udlandets Storbyer. 

De to Opdagere var af en anden Mening; de hørte af og til lidt nyt, som gav dem Anledning til at tro, at han stadig var i deres Nærhed. I over en Maaned .skyggede de hans Kæreste; men det gav intet Resultat. Saa fik de at vide, at han havde opholdt sig paa Frederiksberg - dog, ogsaa det var blind Alarm. Da Opdagerne kom, var Fuglen fløjet.

Sporet.

Men Mandag Aften fik Opdagerne et nyt Spor, og denne Gang naaede man Maalet.

En Meddelelse gik ud paa, at Schøndorff-Hansen i den sidste Tid til Stadighed var set i Kvarteret omkring Vodroffsvej. Ganske vist havde den omtalte Person anlagt Skæg og Briller og skiftet Frisure; men det maatte være ham. I Gaar Middags saa Opdagerne Schøndorff-Hansens Kæreste komme ud fra en Glarmesterforretning, der var bleven etableret i et lille Hus, nærmest lignende et Skur, der er beliggende paa Vodroffsvej Nr. 2.

De fik ved Forespørgsler at vide, at det var "en underlig Mand", der havde Forretningen. Den var ofte lukket flere Timer ad Gangen.

Rønde gik ind i Forretningen og bad om at faa et Billede indrammet. Da han saa "Glarmesteren" var han omtrent sikker i sin Sag, og af taktiske Grunde trak han sig tilbage, idet han sagde, at han vilde gaa hjem efter Billedet.

Fra tidligere Lejligheder vidste man, at Forbryderen vilde forsøge en Flugt. Rønde telefonerede derfor til Politigaarden om Assistance, og faa Minuter senere ankom fire opdagere i Automobil. De listede ind omkring Ejendommen, og derefter tog Rønde og Holton paany

Offensiven.

Schøndorff-Hansen var i samme Nu klar over, at han var fanget. 

- Er der Betjente ved Bagdøren? spurgte han. 

- Ja, svarede Opdagerne i Kor, De kan være ganske tryg.

- Naa, lød Svaret, Ja, saa er der altsaa intet at gøre.

Anholdelsen.

Godvillig fulgte han med til Politigaarden, hvorefter der i hans lille Hjem blev foretaget en grundlg Ransagning.

Udbyttet var betydeligt. Der maatte to Lastautomobiler til at bringe Tyvekosterne op til Poilitigaarden.

Endnu ved Midnatstid var man ikke færdig med Afhøringen, men Schøndorff-Hansen var medgørlig og tilstod, at han i den lange Tid udelukkende havde holdt Livet oppe ved Tyverier. Forretningen havde kun været et Skalkeskjul og et Tilflugtssted.

Han vil blive fremstillet i Dommervagten i Dag - og naar hans Sag en

Gang bliver færdigbehandlet, vil han faa en alvorlig Tillægsstraf, dels for sine mange nye Tyverier, dels for sin Flugt.

(Nationaltidende 14. september 1928).

Foto af Vodroffsvej 2 fra "Klokken 5" 15. september 1928 2. udgave.

Flugtforsøgene fortsatte. I begyndelsen af oktober sprang han under en afhøring ud af et vindue i 1. sals højde, men brækkede benet, så benpiberne stak ud. Under retssagen påstod Schøndorff-Hansen at det ikke var et flugtforsøg, men et selvmordsforsøg. Byretten idømte ham en tillægsstraf på 18 måneders forbedringshuse. Landsretten forhøjede i december 1928 dette til 2 år. Man kunne dokumentere tyverier for i alt 3.400 kr. 

Under hans sygeophold på Kommunehospitalet blev han opsøgt af en vis stenografdame Nancy Schøndorff-Hansen (født Andersen), datter af en fremstående kontorembedsmand, og efter eget udsagn forlovet med Schøndorff-Hansen da han endnu udgav sig for at være glarmester Petersen. Hun påstod at have trukket sig fra ham da han blev arresteret, men hendes følelser var blusset op igen, og nu ville hun gerne have nogle penge udbetalt. De blev herefter gift på Kommunehospitalet. Schøndorff-Hansen var allerede gift og senere skilt med en kone der opholdt sig i udlandet. Politiet overvejede derfor at anlægge sag for bigami, såfremt kvinden ikke var en svindler.

Herefter forsvinder Schøndorff-Hansen ud af aviserne, så man skal i arkiverne hvis man skal finde hans videre skæbne.