25 september 2025

Danmarks Nationalsang. (Efterskrift til Politivennen)

Hvordan gik det ikke i 1819? Selskabet for de skønne Kunster forlangte en Nationalsang, som der var overordentlig Trang til, og se; Juliane Marie Jessen sejrede for sin tragikomiske "Dannemark, Dannemark hellige Lyd".

Der var i den store Bunke en anden Vise, som Tribunalet Ikke tog Notits af, nemlig Christian Wilsters "Hvor Bølgen larmer højt fra Sø". Den valgte derimod Folket, og ti Aar senere var Julianes Sang død, mens Christians var lidt af en Nationalsang.

I Tilslutning til Nationaltidendes Betragtninger skal vi meddele den pudsige Anledning til, at Juliane Marie Jessens Sang vandt Prisen i 1819:

Bidragene til Konkurrencen indleveredes under Mærke, for at Bedømmelseskomiteen ikke skulde forledes til at lage Hensyn til Forfatterens literære Navn. Dette har imidlertid ikke været let for d'Hrr. at undgaa og en drilagtig Skæbne vilde, at Juliane Marie Jessens Skrift i paafaldende Grad lignede Ochlanschlägers. Skønt hendes Sang i enhver Henseende maa kaldes rædselsfuld, mente Komiteen dog ikke, at man kunde lade være at give "Oehlenschläger" Prisen - selv om hans Digte fra denne Periode langtfra var lige geniale alle.

Saaledes fik Juliane Marie Jessen - paa Oehlenschlägers Konto - den udsatte Præmie for sin Haandskrifts Skyld.

(Aarhus Amtstidende 11. oktober 1921).

24 september 2025

Alfred Bramsen fylder 70 Aar. (Efterskrift til Politivennen)

 

To store Interesser har fyldt Alfred Bramsens Liv, Kunsten og Fysiologien, og de er lige levende hos ham de halvfjerdsindstyve Aar tiltrods, enten han taler om dem eller fører dem i den Pen, som ogsaa KØBENHAVNS Læsere saa ofte har stiftet Bekendtskab med og igen idag vil møde i Spalterne

Af de to Interesser maa vel Interessen for Kunst siges at være ham medfødt. Det har været kunstneriske Anlæg nedlagt i Slægten. Hos hans Søn, den altfor tidligt afdøde Kammermusikus Henry Bramsen aabenbarede de sig som Musik, hos ham selv som en usædvanlig Kunstsans, der, støttet af en kræsen og meget personlig Smag, gik sine egne Veje. Han var som bekendt en af de allerførste, som blev opmærksom paa de usædvanlige Evner, der boede hos den unge Vilhelm Hammershøj. Han blev hans Mæcen paa en Tid, da Kunstneren maatte kæmpe haardt mod Fordom og Uforstand, og Tiden gav ham Ret. Det var virkfiig en af dansk Malerkunst fornemste Begavelser, han hjalp over de første vanskelige Aar, og det maa have været ham en ganske særlig Tilfredsstillelse i den store Monografi, han for et Par Aar siden, i Samarbejde med Sophus Michaelis, udsendte om Kunstneren, at kunne fastslaa hans Verdensry. Ensidig i sin Kunstbegejstring er Alfred Bramsen dog ingenlunde. Han er særlig godt hjemme i ældre dansk Kunst, hvor hans skarpe Blik ofte har ført ham paa. halvt eder helt udviskede Spor.

Interessen for Fysiologien og al den ganske specielt Læren om Menneskets Fordøjelsesveje og deres Hygiejne er kommet til ham mere tilfældigt og som Følge af meget personlige Erfaringer. Som det vil vides er Alfred Bramsen af Fag Tandlæge - han studerede sin Videnskab tre Aar i Amerika og blev i 1872 Dr. chir. & dent i St. Louis - og han praktiserede en Aarrække her i København. Han blev trivier denne sin Praksis opmærksom paa den hos Børn meget udbredte Tandcaries, hvad der gav ham Stof til et i 1887 udsendt Skrift "Vore Børns Tænder", og da en haardnakket Gigtlidelse efterhaanden undergravede hans Arbejdsevne, slog han sig paa et Forfatterskab, som med Aarene blev meget omfattende.

Som alle Autodidakter har naturligvis ogsaa Alfred Bramsen stødt paa Modstand, og maaske har han ogsaa nu og da været længere ude, end Videnskaben kunde og vilde følge ham. Hvad dog ikke beviser, at han i Hovedsagen har haft Uret. Hans "Tygge"-Lære, saaledes som han har udviklet den i sin Bog "Kunsten af spise" har Offentligheden vel ved Lejlighed haft et Smil tilovers for, i Virkeligheden har den sikkert været et fornuftigt Ord i rette Tid og var grundet paa ganske personlige Erfaringer, som ikke lod sig afidse. Senere er han gaaet videre. Han har skrevet en Bog "Angst", der er en Studie over Sindsbevægelsernes nedbrydende Indflydelse paa Individerne, og i snart mangfoldige Afhandlinger og Artikler, der viste, i hvilken Grad han er hjemme i den samtidige og da navnlig den udenlandske Literatur om disse Emner, har han maaske mere end nogen anden hjemlig Forsker bidraget til at udbrede Forstaaelsen af Ernæringshygiejnens Betydning.

Skulde Alfred Bramsen blive afkrævet noget Bevis paa sine Teoriers Rigtighed, kunde man tænke sig, at han pegede paa sig selv. En endnu rank og ungdommelig Skikkelig der intet lader ane om de Lidelser, den har gennemgaaet, en frisk og livlig Intelligens og et usvækket Kampmod vidner om, at lians 1 Praksis fulgte Teorier har bestaaet deres Prøve.

(København 4. oktober 1921).

Alfred Beutner Bramsen var uddannet tandlæge 1869. I USA fik han 1871 titlen dr. chir. & dent. og praktiserede som tandlæge i København 1871–1903. 

I Ugeskrift for Læger advarede han i juni 1874 om de skadelige virkninger af salte og syrer i jernholdige mineralvande. Som nævnt i artiklen udgav han en række populære pjecer om  ernæringsspørgsmål bl. a. Vore Børns Tænder (1887), Tændernes Bevaring (1890), Vegetarismen (1903), Kunsten at spise (1906), Den virkelige Fare (Kræft) (1911). Bramsen mente at rigtig mad og fordøjelse kunne forebygge talrige, måske alle, sygdomme og svagheder. I forbindelse med sin 75 års fødselsdag udtalte han at han mente at der kom stoffer ind i hans legeme der virkede som giftstoffer. Han udtalte endvidere at hvis han ikke var blevet syg, kunne han være blevet 150 år med sin metode, men nu kun forventede at blive 100 (han blev 80). 

Han plæderede for at spise "naturlige" ("råkost") og ikke kunstigt forarbejdede næringsmidler. I "Livets Manna" (1907) omtalte han sukker som livets manna og at den hurtige og fuldkomne druesukkerdannelse er livsbetingelsen. De blev flittigt omtalt i mange aviser, ligesom han selv skrev adskillige artikler. I 1913 udtalte han sig mod forbud mod alkohol da det havde vist sig at have modsat effekt. I "Bliv rask. Helbredelsens ABC" (1926) agiterede Bramsen for den franske mirakeldoktor Emil Coués selvhelbredelseslære. I juni 1882 var han medunderskriver af en indsamling til et minde om Guiseppe Garibaldi i Italien. 

Se også artiklen om hans kunstsamlervirksomhed.


Gravsted på Vestre Kirkegård, A-5-32. Alfred Bramsen ( 4.10.1851-21.5.1932). Vilhelmine Bramsen (1850-1932) og Henry Bramsen (1879-1919). Foto Erik Nicolaisen Høy. 2026.

23 september 2025

Kristian Mikkelsen Vendsyssel. (Efterskrift til Politivennen)

Fiskeeksportør Kristian Mikkelsen Vendsyssel (egentlig Christian Mikkelsen) kom i købmandslære i Løkken. Han startede 1883 sin egen forretning i Hjørring, flyttede 1886 til Frederikshavn hvor han var medlem af byrådet, og begyndte at eksportere hummere til Tyskland. I 1885 flyttede han til København, rejste til USAs vestkyst for at studere laksefiskeri og til Tyskland for at studere lakserøgeri. Han var efterhånden blevet fiskehandler af internationalt format med forretning i København (Vendsyssel Centralkompagni og Vendsyssel Packing Company) med filialer i USA og Bruxelles. Se artiklen "Fiskesalg under Krigen" af K. M. Vendsyssel.

Fotograf Marie Antoinette Ernestine Böckmann (10.8.1865-11.11.1932), fotograf Frederikke Camilla Knudstrup (12.9.1869-): Fiskeeksportør Kristian Mikkelsen Vendsyssel,  f. Mikkelsen (29.5.1855-24.1.1932) (Ved dåben: Mikkelsen, Christian). 1896-1898. Det kongelige Bibliotek.

Han var vicepræsident for den første nordiske fiskehandler- og havfiskerikongres i Kbh. 1912 og præsident for den anden i Malmø 1914. I størsteparten af sit liv fra 1907 til sin død var han formand for Danmarks fiskehandels- og havfiskeriforening. Han udgav ved disses jubilæer skrifter med interessante træk fra dansk fiskehandel i årenes løb. 

Danmarks Fiskehandler- og Havfiskeriforening.

40 Aar Jubilæum.

Grosserer K. M. Vendsyssel, Foreningens Formand siden 1907.

Danmarks Fiskehandler- og Havfiskeriforening fejrer imorgen sit 40 Aars Jubilæum, med Generalforsamling og paafølgende Festmiddag, her i Byen. 1 Anledning af Foreningens Jubilæum bar dens nuværende Formand, Grosserer K. M. Vendsyssel, udarbejdet et smukt Festskrift, der paa mange Punkter former sig som et historisk Tilbageblik over Udviklingen for dansk Fiskeri og dets Organisationer gennem de forløbne 40 Aar.

Jubilæumsskriftet bringer en indgaaende Redegørelse dels for alle de laglige Spørgsmaal, der er bleven løst, dels for Udviklingen af Fiskeriet herhjemme, ikke mindst med Hensyn til det søgaaende Fiskeri, Oprettelsen af Fiskeriinspektionen under Island omtales, og ligeledes de internationale Havundersøgelser.

Festskriftet slutter med en Omtale af de gyldne Tider under Verdenskrigen og de yderst vanskelige Forhold, der er fulgt efter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. september 1921)


Han sad i handelsministeriets udvalg af 1925 til undersøgelse af spørgsmålet om en udvikling af fiskeriet og dertil knyttede handels- og industriforetagender. Foruden gennem sin forretning var V. aktivt interesseret i havfiskeriet. En række år sad han i Dansk fiskeriforenings bestyrelse, og han holdt selv kuttere på fiskeri i Nordsøen samt under Færøerne og Island.

70 Aar. Grosserer K. M. Vendsyssel.

Naar Talen er om dansk Havfiskeri, er er der et Navn, vnn man straks møder, nemlig K. M. Vendsyssels. Selv er han af Fiskerslægt, men uddannet som Købmand. Han etablerede sig i Hjørring, flyttede derefter til Frederikshavn. Han eksporterede i stor Stil dansk Pisk, men fra 1895 knyttedes til Virksomheden Import af amerikansk Laks, hvorefter han dels i København og dels i flere tyske Byer oprettede moderne Specialrøgerier for Laks.

Trods denne omfattende Forretningsvirksomhed, bar Hr. Vendsyssel dog kun net afse Tid og Arbejdskraft til et stort Arbejde for det danske Fiskeri, den danske Fiskehandels og Fiskeeksportens Interesser, og ban har bl. a. siddet i Bostyrelsen for "Dansk Fiskeriforening" ligesom han i en Aarrække var en energisk Formand for "Dansk Fiskehandels og Havfiskeriforening".

Idag fylder Hr. Vendsyssel 70 Aar, men Alderen bar ikke taget stærkere paa ham, end at han for et Par Aar siden rejste til Belgien for at oprette et Lakserøgeri, der nu er i fuld Virksomhed under hans Ledelse, medens Forretningen i København er overgaaet til hans Son.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. maj 1925).


I 1923 tog Vendsyssel fast ophold i Bruxelles hvor han 1928 blev dansk konsul. Fra 1930 var han medlem af fiskerirådet. Til sin død stod han i spidsen for den verdensomspændende fiskehandel som han ledede fra Bruxelles.

Sophie Franciska Vendsyssel, f. Hansemann. 29. marts 1859-8. marts 1922. Vendsyssel, Kristian Mikkelsen Vendsyssel, konsul.29. maj 1855-24. januar 1932. Gravsted på Vestre Kirkegård, Afd. 10, rk. 8, nr. 12a. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hans søn Adolph Kristian Mikkelsen Vendsyssel (1886-1962) var fra 1923 administrerende direktør for Vendsyssel Packing Company og efter faderens død formand for selskaberne i Bruxelles og Paris. Fra 1933 var han formand for Danmarks fiskehandels- og havfiskeriforening; han var desuden medlem af fiskerikommissionen fra 1935, af fiskerirådet fra 1938 (næstformand 1954) og af fiskeriministeriets eksportudvalg. Efter anden verdenskrig blev firmaet i Belgien agent for Carlsberg ligesom det optog forhandling af andre danske artikler inden for levnedsmiddelbranchen.

En Arbejder begravet under et Jordskred paa Vestre Kirkegaard i København. (Efterskrift til Politivennen)

På Vestre Kirkegård i København skete i går eftermiddags en alvorlig ulykke, idet en arbejder blev begravet ved et voldsomt jordskred. Falcks Redningskorps blev tilkaldt for at grave arbejderen ud, men det er meget tvivlsomt, om han kan leve.

(Lolland-Falster Social-Demokrat - Nakskov, 16. september 1921.)

22 september 2025

Oberstinde Ramsing som Udlejer. (Efterskrift til Politivennen)

 En Kanonkvinde paa Krigsstien.

Oberstinde Ramsing vil smide en enligstillet Dame paa Gaden.

Der var en Tid da Nationaldilleriet flød vidt og bredt over alle Kanter, hvor alle mulige eller rettere umulige Organisationer voksede som Paddehatte paa en forløjet Patriotismes stinkende Madding.

Blandt andet fandt nogle Fruentimmere af Overklassen paa at skulle gøre sig nyttige med en Forening, Danske Kvinders Forsvarsforening, en Forening, der, saavidt vi véd, ikke fik anden praktisk Betydning end at nogle Damer vimsede rundt og gjorde sig bemærket, og hvis éneste positive Resultat vistnok kun blev Indkøbet af en Buste af den tapre Landsoldat, som nu staar ene og forladt med en brækket Arm i de tomme Lokaler, Rosengaarden 12. hvor Kanonkvinderne havde Kontor ved Siden af "Flensborgsamfundet", der var et lignende nationalpatriotisk Halløjforetagende.

Baade Organisationerne og de Patrioter, som her søgte Tilfredsstillelse for deres Knaphulskløe, var saa umulige at de forlængst har ophørt med at betyde noget, saa vi skulde ikke have beskæftiget os med dem, om ikke en af Forgrundsfigurerne havde paakaldt vor Opmærksombed paa en lidet smigrende Maade, ved sin uforskammede Optræden overfor en af sine Forbindelser, en Fru T.

Ufin Optræden.

Efter at vi forgæves har søgt at træffe en mindelig Ordning, finder vi Anledning til at præsentere Offentligheden den Optræden, tidligere Formand for Danske Kvinders Forsvarsforening, Fru Oberstinde Ramsing har udvist overfor en enligstillet Dame, Fru T.

Dan er lidet smigrende for den forsvarsgale Oberstinde, der har Tid til Raadighed for Agitation til Anskaffelsen af Mordredskaber, men som ikke har Raad til en Smule menneskeligt Hensyn overfor en mindre heldigstillet Medborgerinde.

Nævnte Oberstinde boer i Ribegade 8, hvor Fru T. hade et Værelse, som Fru Ramsing satte Pris paa at faa overladt, hvad hun ogsaa fik.

Til Gengæld fik Fru T. overladt et Værelse i Rosengaarden 12. hvor de krigsgale Kvinders Liga før havde haft Kontor. Fru Ramsing har lejet Kontorerne til 1. April, men har nu ønsket at fremleje Værelserne fra 1. September og derfor skal Fru T. nu sættes paa Gaden uden Hensyn til, at hun i sin Tid har overladt Fru Ramsing sit Værelse.

Fru T. nægter selvfølgelig at flytte, ssa meget mere som Oberstinden ikke har Nævnets Tilladelse til Fremleje.

Oberstinden i fuld Krigsmaling.

I Gaar optraadte Fru Ramsing i fuld Krigsmaling, generede Fru T. paa det groveste og besørgede at de elektriske Lyspærer blev skruet af. Lejeren, en Kommunelærer, som vi foreløbig skal undlade at nævne Navnet paa, "optraadte" ogsaa. Begge truede med Fogeden.

Fru T. tager foreløbig Uforskammethederne med iskold Ro.

De nærmeste Dags vil antagelig bringe nye Aktioner fra Kanonkvindernes Side, som vi skal holde vore Læsere a jour med.

Foreløbig vil vi kun paatale den Skandale, at Danske Kvinders Forsvarsforening, der har Raad til det militære Vanvid, nu for at redde skallede Hundrede Kroner for et Kvartals Husleje, optræder paa denne Maade overfor Fru T., men maaske er det Oberstinden, der personlig hæfter for denne Frækhed.

Det kan tilføjes, at Fru T. har tilbudt at betale Lejen for hele Lejligheden, men er nægtet dette. Heller ikke føler den "fine" Dame sig foranlediget til at skaffe Fru T. et Værelse, men kan kun henvise hende til de Husvildes Skæbne.

Vore Læsere vil være enige med os i, at en topmaalt Uforskammethed er et mildt Udtryk for Oberstinde Ramsings Optræden, naar hun, der selv bor tilhuse i en rummelig og herskabelig Lejlighed, pas ovennævnte Maade fortrædiger en enligstillet og daarlig situeret Dame.

(Arbejderbladet 2. september 1921).


Oberstinde Ramsing som Udsmider.

Kongens Foged vil ikke være behjælpelig.

Vi omtalte for nogle Dage siden den mindre pæne Optræden Oberstinde Ramsing, tidligere Formand for Danske Kvinders Forsvarsforening, har udvist overfor en enligstillet Dame, Fru T., hvis Lejlighed Oberstinden havde overtaget mod til Gengæld at give Fru T. et Værelse i Rosengaarden 12, 4. Sal, hvor Kanonkvinderne før har haft Kontor. Ved Chikanerier af enhver Art: Lukning af Gas og elektrisk Lys, har den forsvarsgale Dame, der udad til ynder at prange som stor Fædrelandsven, afsløret sig som en ren og  skær Menneskefjende.

Som det sidste Led i Kampangen har Oberster den nu sendt Fru T. Fogeden paa Halsen, skønt Fru T. har tilbudt at flytte, naar blot Fru Ramsing vil skaffe henne et Værelse i Stedet for det, hun ved sin Overtalelsesevne har berøvet hende.

I Forgaars mødtes Parterne hos Fogeden, hvor Oberstinden var repræsenteret ved Sagfører Herforth. Vi kender ikke Manden Evner som Sagfører, men denne Sag havde han faaet ganske forkert i Halsen.

Han søgte at dække Oberstindens skandaløse Optræden overfor Fru T. med at fortælle om deri Uret, der var overgaaet "det godgørende Menneske", Fru Ramsing, der var generet af det fæle "Syndikalistblad" og mente tilsyneladende at der vildt blive taget særligt Hensyn til den fine Dame, naar han fremstillede Fru T. som kun "en Rengøringskone" .

Disse for en Sagfører lidet vældige Flovser skulde vel dække Mandens Mangel paa saglige Argumenter. De gjorde imidlertid ikke Indtryk paa Fogeden, der tog Protesten fra Fru T. til Følge.

Det turde nu være paa Tide at Oberstinde Ramsing traf en Ordning med sin Lejer, Fru T., der er mere i Overensstemmelse med "Takt og Tone" paa dette Omraade.

Selv om man kar et "fint" Navn og er Forgrundsfigur i den militaristiske Halløj bevægelse, kan maa ikke optræde overfor fattige Medborgere, som det passer en.

Man kunde have ønsket Fru Ramsing en bedre Skæbne, end at hun, der har ydet Fædrelandet saa store Tjenester, skulde "forbløde" i Kampen for at faa smidt en "Rengøringskone" (en Betegnelse, som den "fine" Fru R. ynder at ydmyge Fru T. med) paa Gaden.

Foreløbig ser det jo ikke ud til, at Fogeden vil være behjælpelig med Rakkerarbejde.

(Arbejderbladet 10. september 1921).


ARBEJDERBLADET bringer Kanonkvinden til Fornuft

Hun mtte skaffe sin Lejer en Lejlighed.

Vi har tidligere her i Bladet omtalt den lidet tiltalende Optræden som den kendte "Kanonkvinde" Oberetinde Ramsing udviste overfor en enligstillet Dame, Fru T., hvem hun først fralokkede et Værelse, som Oberstinden privat havde Brug for, og bag efter vilde udsætte af den Lejlighed hun til Gengæld havde overladt Fru T.

Paa vor Foranledning gik Opsigelsen til Protest hos Fogeden og den patriotiske Dame og hendes juridiske Konsulent, Sagfører Herforth, hentede sig dér en velfortjent Afvisning. Denne bragte Kanonkvinden, Fru Ramsing, til Jorden igen. Hun har nu skaffet Udvej for en Lejlighed og Køkken og har betalt Flytningen for Fru T. En fornuftig og tilfredsstillende Ordning, eom Oberstinden burde have truffet fra først af uden at kompromittere rig gennem et grimt Forsøg paa Boligspekulation. 

Vi kvitterer for Oberstindens Kapitulation.

(Arbejderbladet 17. september 1921).

Se samtlige artikler og link til disse her: Julie Ramsing (1871-1954).