Bøn om Bortryddelse af en Hindring i et Par lovlige Næringsveies Udøvelse.

Næppe nogen vil kunne fremstå som med mindste gnist af sund fornuft kan modsige at det omkring den afbrændte Nikolaj kirkes tårn opførte plankeværk der i flere år har eksisteret uden at man har mærket ringeste spor til begyndelse med dette tårns formodentlig besluttede istandsættelse i et vist øjemed, ikke alene er til skade for passagen, men i særdeleshed for de slagtermestre hvis butikker har stade i huggen til højre og venstre side af nævnte plankeværk som vender imod Lille Kirkestræde. For i diss afkroge falder butikkerne ikke i øjnene, men derimod passeres forbi ugen at bemærkes, og altså er det klart at sælgerne derved hindres i den større afsætning af deres varer som de i modsat tilfælde sandsynligvis kunne vente.

I samme hug har nogle amagere udsalg af grøntvarer, på hvilke de heller ikke har den afsætning som de ellers kunne have, når dette til sand vansir for vor skønne  hovedstad, stående plankeværk var borttaget, og følgelig er samme ligeledes til skade for disse, hvilke lige såvel må betale stadepenge til stadens kæmnerkasse som slagtermestrene. Anmelderen er overbevist om at 2 ansøgninger om nævnte plankeværks borttagelse er tilstilet de ansvarlige, men desuagtet står det endnu, muligvis fordi derfor må være i høj grad gyldige årsager. Ja ingen som ved med hvor udmærket nøjagtighed vores høje øvrigheder bestræber sig for enhver i sit kald at opfylde deres pligter, bør nære mindste tvivl derom. Men da foråret nu nærmer sig med stærke skridt, og med dette solens varme, så håbes det gunstigst undskyldt at de slagtere som nævnte plankeværk skader, i forening med grønthandlerne ved deres side, ytrer det højst rimelige og med retfærdighed overensstemmende ønske: at de snart måtte befris for denne byrde. For deres handel er så såre lille at de er udsatte for at kødet på grund af den nu daglig mere og mere frembrydende solvarme, fordærves og grøntsagerne visner, ene og alene af mangel på afsætning!

(Politivennen nr. 172, Løverdagen den 17de April 1819, s. 2771-2773)

Svar i Anledning af det i Politievennen No. 170 Indrykkede, angaaende Noget om Roeskilde

(Indsendt)

De bemærkninger indsenderen har gjort i og ved Domkirken i Roskilde er for den indviede vist nok af så lille betydning at den ikke engang fortjente den simpleste tak, selv om de virkelig var nedskrevet i det gode øjemed at lede kirkens foresatte øvrighed til opmærksomhed på mangler, hvilke den ikke selv formåede at indse.

Således som Roskilde Domkirke nu befindes, er den, og vist nok efter enhvers upartiske dom, hensigtsmæssigt og sirlig opført. Og det kongelige kapel som en tilbygning til domkirken er, hvilket indsenderen i sin ivrighed har overset, ikke fuldført endnu. Og som følge deraf er der for porten af samme ind til kirken oprejst et bræddeskur som det med hensyn til sin bestemmelse er urigtigt at kalde et plankeværk. 

"Det kongelige kapel som en tilbygning til domkirken er, hvilket indsenderen i sin ivrighed har overset, er ikke fuldført endnu". (Det 1820 færdigopførte kapel kan lige anes til venstre i fotoet der i øvrigt viser kapitelhuset fra 1200-1400-tallet. Eget foto)

Farligere for ildsvåde end alle på grunden stående og i luften svævende træstole er vel dette ikke, og kun dårens øje kan blive forarget.

Om kapellet i øvrigt er fuldt proppet af tømmer og brædder, må vel forvalteren ved det kongelige palæ under hvis opsigt det står og som dertil har nøglen bedst vide.

Hvad byens gader angår, da vil det vist nok være indsenderen bekendt som den der har haft med byens økonomiske sager at gøre, indtil han til den ubetydelige post blev uskikket: At det såkaldte Bondeting i året 1817 tilligemed med Kirkegade der er en fortsættelse af den mindre landevej til Køge, blev liciteret til brolægning. Men at arbejdet af den første gades brolægning måtte udsættes fordi at den sidstnævnte gade kostede byen over 6.000 rigsbankdaler. En udgift der allerede var følelig nok for byens indbyggere at udrede. Det vil være meget påfaldende (udntagen indsenderen i sine kulrede perioder) at den jordfyld der i mellemtiden henligger ved siden af stengærdet i Bondetingsstrædet og som er bestemt til dermed at forhøje gaden når byens økonomiske forfatning igen tillader at begynde arbejdet, ikke skulle kunne ligge der uden at nogen fornuftig grund, og anse Bondetingets rigtig nok ubetydelige bygninger for privilegerede vandhuse. Bredgade og byens øvrige sidestræder vil man næppe kunne tjene indsenderen med at lade brolægge som et foretagende der kun meget mådeligt ville bestå med byens tarv, men vel dels belagte med chausse og muligt i sin tid aldeles afskaffede.

Det var vel ønskeligt at nogle af de trapper og jernrækværk på hovedgaderne der fra ældre tider rager ud over fortovene tilligemed de kælderhalse der ligger på samme, hvilket sidste indsenderen dog ikke har omtalt, kunne blive afskaffet til bekvemmelighed for fodgængerne og pryd for gaderne. Men dette har hidtil været uden for politiets myndighed her på stedet at virke på.

Dersom indsenderen i øvrigt tør påstå at der i Roskilde finder anden slags handel eller værtshushold sted under gudstjenesten, end der eksisterer i hovedstaden eller i enhver anden købstad hvor der gives et velordnet politivæsen, da erklæres indsenderen herved offentlig for en løgner *).

Indsenderen har også urigtigt bemærket at der i Roskilde for tjenestetyende gives skadelige danseboder, da dans dog kun finder sted ved enkelte lejligheder og med politiets specielle tilladelse. Men desuden kan tjenestepiger nok få lejlighed og have lyst til at løbe, især når de er blevet vant til at løbe med husbonden i forvejen, hvilket måske er tilfældet med indsenderens. 

Dersom indsenderen endelig absolut vil gøre sig fortjent ved at virke for det offentliges vel, hvortil det må antages at han føler at have større styrke og kraft end de hvis kald det er blevet og i særdeleshed vil opofre af sin private formue, hvorpå muligt ingen ægte livsarvinger kan gøre krav, da henledes herved venskabeligt hans opmærksomhed på Gråbrødre Kirkegård i Roskilde. Hans nærmeste hjem.

*) Uden at indvende noget imod sammenligningen mellem København og Roskilde i denne henseende og uden at blande sig i omhandlende sag, kunne udgiveren dog her ønske et mildere udtryk. Udg. anm.

(Politivennen nr. 172, Løverdagen den 17die April 1819, s. 2766-2770)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne debatserie: Politivennen nr. 170, Løverdagen den 3die April 1819, s. 2731-2733, Politivennen nr. 172, Løverdagen den 17die April 1819, s. 2766-2770, Politivennen nr. 174, Løverdagen den 1ste Maj 1819, s. 2809 og Politivennen nr. 176, Løverdagen den 15de Maj 1819, s. 2836-2838.

Bøn til Commandantskabet.

Det var at ønske at stadens høje kommandantskab med sædvanlig velvilje ville befale de unge tambourer som øver sig på volden, at holde sig så meget som muligt til den plads der er anvist dem ved Østerport, da de ved dels enkelte, dels samlede at rykke op mod kasernen, både ulejliger de nærmest boende og de spadserende med deres larmende musik.

(Politivennen nr. 171, Løverdagen den 10de April 1819, s. 2761)

Svar paa det i Politievennen No. 156 omspurgte, betræffende 3de navngivne Skatter.

Endnu er spørgsmålene som er fremsat i nævnte nummer ikke besvaret af nogen 3. mand skønt forlangt gentagne gange: "Om en lejer er pligtig når hans lejekontrakt fastsætter at han skal betale alle af lejligheden gående skatter såvel som også skorstensfejer- og gårdrenovationspenge, at betale vægterpenge, lygte- og gaderenovationsskat, eller om samme indeholder en særroverenskomst til disse 3 skatters betaling". Underligt nok at af hele hovedstadens utallige og duelige jurister har ikke en villet værdige spørgeren og med ham en mængde andre lejere nogen vejledning heri. 

Indsenderen, der også er jurist, uden just for øjeblikket at praktisere, tror ikke det er overflødigt at give sin individuelle mening til kende i denne sag. Og det således: At en lejer skal betale alle af det lejede lokale gående skatter er en sædvanlig klausul i alle lejekontrakter, når ikke som ofte sker skatterne indbefattes under den aftale leje, men at sådan indgået aftale skulle indeholde større eller andre forpligtelser end at lejeren alene skal betale de skatter som retmæssigt og specielt fordeles på det lejede rum eller lokale, og blot er relative til den nytte og brug beboerne har, var at give den nævnte klausul en udvidelse der strider både mod logiske og grammatiske grundsætninger: 

Selv ordene "såvel som også skorstensfejer- og gårdrenovationspenge" i kontrakten qvæstionis bestyrker desuden at begge kontrahenter har haft samme mening, da de indgik kontrakten, og kan anses som en nærmere forklaring på det foregående. Overalt må der gøres forskel på de skatter der som nævnt har hensyn på nytten og brugen af et lokale, og på dem som alene er pålignede grunden, hvilke ejeren fordi han er ejer selv skal betale, med mindre en særoverenskomst finder sted. Denne særoverenskomst må som en almindelig regel tydeligt og klart udtrykkes i hoveddokumentet. Vil fx ejeren have andre og på grunden og ejendommen hæftende skatter end de lejerne almindeligvis udreder af deres lejligheder, må han i kontrakten udtrykkeligt betinge sig også at nævne dem, hvilket når hans medkontrahent har agnosceret forpligtelsen, bliver en ufravigelig regel og en særoverenskomst.

Antog man det modsatte kunne jo en ublu ejer på samme grund opkræve sin lejere renterne af sølvskatten, assurance- og indkvarteringsskatter osv. Ja sågar renterne af prioriteterne når kontrakterne bandt lejerne til at betale skatter af det lejere. Hvilken absurditet. Heraf følger altså at svaret på det fremsatte spørgsmål under alle omstændigheder må blive benægtende. Vel kunne man gøre den indvending at uagtet forordningen af 21. april byder at nævnte 3 skatter skal lignes på grundtaksten, er de dog fra den tid vedblivende og lige indtil det kongelige danske kancellis skrivelse af 2. september 1817 vakte opmærksomheden, indførte i de blanketter til kvittering for lejere som er udfærdigede fra stadens rådstue, og at man følgelig må antage lejerne pligtige at udrede disse fordi en offentlig autoritet ligesom gav et bydende vink til det. Tilstås må det at denne ikke på den nævnte forordning grundede anførsel kunne vildlede såvel den redelige ejer, der ikke ville putte mere i lommen end hvad han virkelig havde ret til, som enhver lejer tilligemed den der beregnede skatterne. Men at hr. Thomsen, hvem man i flere år har tiltroet autoritet og monopol til at beregne skatterne for ejere, alligevel har siden 2. september 1817 uafbrudt vedblevet at lige vægterpenge, lygte- og gaderenovationsskat på lejerne, er utilgiveligt. Dog hvad andet kan man vente af denne mand, om hvem man med sandhed kan sige: Han hjælper andre for selv at hjælpes. Med andre ord: I fuld galop fabrikerer han en skattekvitttering. Herved får han jo penge og herfor giver han ejeren fuldkommen ækvivalent ved at skrive og anføre lejere sådanne skatter til udgift som de ikke er pligtige at udrede. 

Nyligt har indsenderen set en af bemeldte hr. Thomsen forfattet skattekvittering hvori han har ladet en lejer betale bygningsafgift af 57 kvadratalen, skønt forordningen af 1. oktober 18022 fritager et så lille rum der som her var tilfældet, bebos af en familie, fra denne afgift. Og en sådant kan man kalde uefterrettighed i højeste grad. Men hvorledes har ham også forsvaret sig mod det angreb hans rival, hr. Schelund offentligt og gentagende har gjort mod ham? Så meget er vist at mængdens tillid til ham er svækket, om ikke ganske tilintetgjort, så længe indtil han lige så offentligt retfærdiggør sig. Indsenderen har intet personligt bekendtskab til nogen af disse to herrer, men så meget kan han skønne at så mange af hr. Schelunds skattekvitteringer han har set og disse er ikke få, er forfattede med yderste nøjagtighed. Det eneste man muligvis kunne bebrejde hr. Schelund skulle være at han vel ængstelig og samvittighedsfuld forfatter sine beregninger. Her vil det sluttelig ikke være upassende at opfordre ham til at opgive hvilke de ufuldkommenheder er han i sine par til Thomsen i et foregående nr. af Politivennen siger sig at have opdaget og hvori han gør mine til at vedkommende høje autoriteter taber i sine indtægter. Som god borger vil han vist erkende det for sin pligt ikke at lægge skjul på lovstridige handlinger og sig selv og publikum skylder han at gøre rede for sine offentligt frembragte udtrykker og tillige vise enhver, ven som uven, at han ikke træder pligt og sandhed under fode, skulle endog hans personlige stilling eller vigtigere også embedelige forretninger gøre ham det vanskeligt.

(Politivennen nr. 170, Løverdagen den 3die April 1819, s. 2737-2742) 

Redacteurens Anmærkning

Artiklen i Politivennen 166 var anledning til en af de længste disputter i Politivennens historie, som også blev ført i bladet Dagen. Og hvoraf de fleste er publiceret på denne blog. Thomsen svarede på artiklen i Dagen den 9. januar 1819, og i Politivennen blev den anonymt kommenteret i Politivennen nr. 170, 3. april 1819, s. 2737-2742, samt igen af Københavns guvernements og hovedvagtskriver Schelund i Politivennen nr. 173, 24. april 1819, s. 2779-2791. Thomsen svarede igen i en artikel i Dagen, 1. maj 1819, som Schelund besvarede i Politivennen nr. 175, 8. maj 1819, s. 2816-2829. Disputten fortsatte i Politivennen nr. 181, 19. juni 1819, s. 2919-2920 og Dagen 25. juni 1819. C. Møller besvarede Thomsen i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2941-2944, mens Politivennens udgiver i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2944-2948. Schelund berettede om retssagen i Politivennen nr. 220, 18. marts 1820, s. 3542-3543. Og så mangler der desværre nogle numre, så den sidste artikel optræder i Politivennen nr. 266, 3. februar 1821, s. 4289. Selve dommen blev offentliggjort i Politivennen nr. 288, 7, juli 1821, s. 4636-4638.

Noget om Roeskilde

I anledning af de i Politivennen indrykkede tanker om Roskilde Domkirke må jeg bemærke at det gamle plankeværk som nævnes og som i flere henseender er yderst farlig for ildsvåde. Det vender ind til et med tømmer og brædder fuldt proppet stort kapel hvortil er en port ud til kirkegården. Det kunne let komme ild derfra og så var domkirken uden redning Ligeledes er fra det kongelige palæ en løngang til kirkens øverste omgang. For denne er en dør og karm af træ. Hvis der opstod ildebrand ville denne dør være til stor skade for kirken. Bedre ville det være hvis døren og karmen var af jern, samt gulvet i løngangen af sten og loftet af mur. 

"For så vidt hovedgaden angår er disse upåklagelige med undtagelse af nogle fortov der kunne behøve forbedring" (Algade i Roskilde. Dom Apothek er fra 1650 og var apotek indtil 1995. Det gule hus er Bagergården (Eget foto).

Endvidere bemærkes om Roskilde gader: For så vidt hovedgaden angår er disse upåklagelige med undtagelse af nogle fortov der kunne behøve forbedring. Men sidegaderne, fx Bredgade, et stykke af Bondetinget med øvrige stræder er ganske ufremkommelige og opfyldt med store dynger af skarn så man næsten skulle formode de var privilegerede vandhuse. Når der pålagdes hver husejer at sørge for oprydningen og dertil de indbyggere som har heste og vogne kørte med sten og sand, ville det ikke blive så bekosteligt at omlægge disse uden al licitation mv. Fortovene ved enden af Olsgaden kunne i allerhøjeste grad behøve at blive omlagt for fodgængerne.

Ligeledes findes endnu et par trapper med lange fremstående jernrækker i de store gader til megen skade for fodgængerne.

Man mærker endnu ingen foranstaltning af politiet hvad angår handel og værtshushold under gudstjenesten, muligt samme er ingen elsker af kirkegang, men derfor må det dog efterkomme sin embedspligt. Danseboder finder også meget sted i denne by til stor skade for tjenestetyende der næsten ikke kan holdes hjemme.

(Politivennen nr. 170, Løverdagen den 3die April 1819, s. 2731-2733)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne debatserie: Politivennen nr. 170, Løverdagen den 3die April 1819, s. 2731-2733, Politivennen nr. 172, Løverdagen den 17die April 1819, s. 2766-2770, Politivennen nr. 174, Løverdagen den 1ste Maj 1819, s. 2809 og Politivennen nr. 176, Løverdagen den 15de Maj 1819, s. 2836-2838.

De "tidligere indrykkede tanker" er muligvis dem fra 16. januar 1819. Det omtalte Frederik V's kapel var under opførelse 1774-1820 med dels C. F. Harsdorff dels C. F. Hansen som arkitekt. Så det var i april 1819 stadig under opførelse. Emnet har været diskuteret og kommenteret på Facebook, i forbindelse med en klage bl.a. over træk i kirken. Med værdifulde kommentarer af velinformerede stedkendte.

I Politivennen nr. 77, lørdag den 30. oktober 1830, s. 687-695 beklager "Om Spærring af Roeskilde Domkirke paa Markedsdge" skribenten sig over at domkirken ikke som tidligere er åben på markedsdage.