Dette er tredje del af en serie om R. P. Jensen som giver et indblik i provisorietiden: Arbejderbevægelsen, pressen, partiet Venstre m. m. Artikelserien kan findes på nedenstående link:
Del 1: Typografernes Forbund (1869-1877).
Del 2: Folketidenden (1877-1887) og Maribo Amts Avis (1890-1891).
Del 3: Publikationen Ringsted Folketidende 1878-1887.
Del 4: Eftermæle og nekrologer (1891-1923).
I 1889 udgav R. P. Jensen "Ringsted Folketidende 1878-1887: En Redegjørelse i Anledning af mine Fjærnelse fra Bladet efter en 10-aarig Virksomhed som dets Redaktør samt tekniske og økonomiske Bestyrer, særlig med Hensyn til dets politiske Processer." Publikationen blev næsten in extenso aftrykt i Sjællands-Posten 14. februar til 5. marts 1889. Af hensyn til læsbarheden er de 14 indlæg lagt sammen til et:
Ringsted Folketidende 1878-1887
En Redegjørelse i Anledning af min Fjærnelse fra bladet efter en 10-aarig Virksomhed som dets Redaktør samt tekniske og økonomiske Bestyrer, særlig med Hensyn til dets politiske Processer. *)
Af
R. P. Jensen,
Eftertryk forbydes
I
I 10 Aar (fra 18de December 1877 til 30de December 1887) har jeg ledet og haft Ansvaret for Redaktionen af "Folketidenden" i Ringsted og "Sorø Folketidende". Indenfor dette Tidsrum har jeg i 8 Aar (fra 1ste April 1879 til 31te Maj 1887) tillige teknisk og økonomisk bestyret den hele Bladforretning i Følge Fuldmagt fra Firmaet "Folketidendens Bogtrykkeri", hvis ansvarlige Indehaver Pastor P. Chr. Zahle var. Den 1ste Juni 1887 afhændede Firmaets Indehaver, Hr. Zahle, ved hans Mandatarius Overretssagfører Th. Mørck i Kjøbenhavn, nævnte Blade med tilhørende Bogtrykkeri til et Aktieselskab, som i den Anledning dannede sig.
Der var de sidste Par Aar før Afhændelsen paaført Bladene et ikke ringe Antal politiske Processer, hvoraf kun en Tredjedel paa den Tid var bleven afviklet, og dette i Forbindelse med Hr. Zahles økonomiske Omstændigheder - hvilke sidste min Virksomhed vel blev berørt af, men som jeg selvfølgelig ingen Skyld kunde have i, tvertimod skaffede jeg ved min Bestyrelse af Bladet Hr. Zahle et saa stort Overskud, som han aldrig kunde have gjort Regning paa - foranledigede Afhændelsen. Men denne virkelige Grund blev ikke aabenbaret, hvorimod Hr. Mørck, for at Handelen i Afgjørelsens Time ikke skulde komme til at strande af Hensyn til mit mangeaarige Forhold til Bladene eller af Hensyn til de verserende Processer, fandt det mere stemmende med eget og sin Mandants Tarv at bibringe Kjøberne den Opfattelse, at det var min Bestyrelse af Forretningen, som gjorde det nødvendigt for Zahle at forsøge Salg. Efter at Handelen var bleven bragt i Stand paa Grundlag af denne vitterlige urigtige Opfattelse og med Tilsidesættelse af den moralske Pligt ikke at unddrage sig Bladenes Forpligtelser ved Processerne fra Kamppolitikens Tid, medførte dette endvidere et løst og skjævt Forhold mellem Aktieselskabets Bestyrelse og mig, som kort Tid efter bevirkede min Afsked som Redaktør. I min sidste Henvendelse til Læsekredsen kunde jeg udtale: "Efter yderste Evne har jeg trofast arbejdet i Demokratiets Tjeneste og mer end fordoblet Forretningens Størrelse. Jeg tror at have ledet Bladet paa en Maade, der har vundet almindelig Tilslutning blandt Demokratiets Afskygninger, og jeg er mig bevidst efter Evne at have hævdet Arbejderens og Smaamandens Sag."
Jeg bebudede samtidig en aktmæssig Fremstilling af de politiske Processer fremlagt for Offenligheden. Dette fandt jeg dog nærmere betænkt ikke tilraadeligt. Uden Erhverv, ladet i Stikken af det Parti, som jeg havde ydet mit Arbejde, - saaledes stillet saa jeg kun Redning og taalelig Udgang af Processerne med deres Fængsel, Bøder og store Omkostninger ved Hjælp fra anden Side. Jeg turde Intet foregribe. Nu først, efter de nylig faldne Højesteretsdomme, kan jeg se Enden.
En Redegjørelse tillader jeg mig nu at fremlægge for Offenligheden. Den bevæger sig delvis paa et privatligt Omraade, men jeg indskrænker mig i saa Henseende til det Allernødvendigste. Jeg medtager ikke særlig private Handlinger eller aftrykker ikke særlig private Breve, der lige til den sidste Tid indeholder paaskjønnende Udtalelser om min Bestyrelse af "Folketidenden" og deltagende Udtalelser om det besværlige Arbejde under de vanskelige og kritiske Redaktionsforhold, idet jeg formener, at det ikke er nødvendigt. Heller ikke berører jeg min politiske Virksomhed som Redaktør, skønt den ingenlunde er fri for Momenter, som det i en mere omfattende Fremstilling end den, jeg her giver, ikke vilde kunne undgaas at medtage. Muligvis kan jeg senere blive foranlediget til at giøre Rede herfor. Jeg gaar kortfattet og fuldstændig objektivt tilværks, støttet til urokkelige Fakta, kun højst nødvendig ræsonnerende. Hensigten er at vise den virkelige Sammenhæng, nøgtern og i sine Hovedtræk, til upartisk Prøvelse og Bedømmelse. Først fremsættes mit hele Forhold til "Folketidenden"s Ejer, de økonomiske Resultater, som min Bestyrelse har fremskaffet, og den med mig personlig trufne Aftale og indgaaede Overenskomst, hvorefter der skulde forsøges Salg. dernæst aftrykkes de Aktstykker, som vexledes mellem Aktieselskabets Bestyrelse og mig inden min Afskedigelse.
Man vil deraf se, i hvilken Grad jeg er bleven skammelig behandlet, ikke mest af dem, der stod som mine Modstandere i den politiske Kamp. men af dem, i hvis Tjeneste og Interesse jeg har arbejdet i en halv Snes Aar. Man vil se, hvorledes alt det Ufordelagtige, man har udbreddt om mig, er usandt. Jeg lægger Akterne frem og beder Enhver dømme selv.
*) Nærværende Artikler vil blive udgivne som Pjece.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 14. februar 1889).
Peter Christian Zahle (1825-1898). forfatter, præst og folketingsmedlem. Zahle var bror til skolelederen Natalie Zahle. Han blev valgt til Folketinget i Holbækkredsen i 1853 og tilsluttede sig Bondevennerne. I 1855 blev han genvalgt, denne gang opstillet i Nørresundby og i 1872 i Ringsted. Han trak sig fra det politiske arbejde i 1881. Han sluttede sig til Det forenede Venstre og senere til Christen Bergs gruppe. I 1879 helligede han sig præstegerningen og fik først embede i Rubjerg i Vendsyssel, men flyttede allerede 1881 til Vallensved.
II
Overdragelsen.
Da Redaktionen af "Folketidenden" den 18de December 1877 blev overdraget mig, var det tænkt kun at skulle være midlertidigt for at Bladets Ejer og Redaktør, daværende Folkethingsmand Zahle, kunde (som han ved Redaktionsoverdragelsen meddelte i Bladet) faa Tid til Udførelsen af et større literært Arbejde. Men økonomiske Vanskeligheder for Forretningen bevirkede, at man efter 7 Maaneders Forløb ogsaa overdrog mig den tekniske Ledelse og nogen Tid efter hele Driften; Hr. Zahle trak sig tilbage fra der politiske Liv, søgte Præsteembede og flyttede bort fra Ringsted. Da han var bleven kaldet til Præst i Vendsyssel, befuldmægtigede han Overretssagfører Th. Mørck (den Gang Sagførerfuldmægtig hos Højesteretssagfører Zahle) til at træde i sit Sted.
En Kontrakt, gjældende fra 1ste April 1879, oprettedes mellem Zahle og mig. Der maatte ved Fastsættelsen af dens enkelte Bestemmelser tages Hensyn til de Forpligtelser, som var paadraget Forretningen, og til Zahles økonomiske Stilling i det Hele taget, saa vel som til Forretningens pekuniære Evne selv ved en hensigtsmæssig og økonomisk Drift. Et aarligt Overskud paa 3400 Kr. som Minimum behøvedes tilvejebragt af Hensyn til Zahles økonomiske Forhold, et Overskud paa 4500 Kr. skulde tilstræbes.
Her aftrykkes Kontrakten :
"Imellem Undertegnede Peter Christian Zahle som Ejer af "Folketidenden" og "Folketidenden for Sorø og Omegn" m. v. og Undertegnede Rasmus Peder Jensen, siden 1ste Januar 1878 Redaktør af nævnte Blade, er i Dag afsluttet følgende Kontrakt :
§ l.
Jeg R. P. Jensen vedbliver som Redaktør for nævnte Blade, hvorhos jeg forpligter mig til fremdeles at styre det mig P. Chr. Zahle tilhørende Bogtrykkeri i Ringsted.
Mit P. Chr. Zahles Navn maa fremtidig ikke findes paa nævnte Blade, men jeg R. P. Jensen skal nævnes som ansvarlig Redaktør for dem begge, og skal jeg Jensen holde mig den mellem Redaktør Frederik Martin i Sorø og mig Zahle trufne Overenskomst efterrettelig.
Jeg Jensen er i den Tid, for hvilken denne Kontrakt gjælder, pligtig at ofre Forretningen min hele Tid og Flid, engagere de til Trykkeriet og Expeditionen nødvendige Kræfter og aftale deres Lønningsvilkaar m. v. samt foretage i det Hele det til en god og forsvarlig Drift nødvendige Arbejde.
§ 2.
I alle økonomiske Anliggender er jeg Jensen pligtig at rette mig efter de Forskrifter, som jeg Zahle, eller hvem jeg dertil befuldmægtiger, maatte give.
Jeg Jensen er derhos pligtig til ved den i Ringsted ansatte Kasserers eller Bogholders Assistance hver Uge at indsende til mig Zahle eller min Befuldmægtigede specificeret Regnskab over samtlige Indtægter vg Udgifter i Ugens Forløb samt inden 14 Dage efter hvert Kvartals Udløb til samme at fremsende et fuldstændigt og nøjagtigt, med fornødne Bilag forsynet Kasseregnskab, et Værdiregnskab, begge for det forløbne Kvartal, samt Statusoversigter. Endvidere forpligter jeg Jensen mig til inden hvert Aars 15de Marts at indsende til Approbation af samme et Budget, indeholdende et Overslag over det følgende Aars Indtægter og Udgifter. Endelig forpligter jeg Jensen mig til inden 14 Dage efter Udløbet af Driftsaaret, hvilket regnes fra 1ste April til 31te Marts altsaa første Gang inden 14de April 1889, til Samme at indsende et fuldstændigt Aarsregnskab, hvilket da træder i Stedet for det Kvartalsregnskab, der efter det Foranførte vilde være at fremsende for Januar Kvartal.
Forandringer og Tillæg til disse økonomiske Bestemmeser, der dog ikke maa hindre Redaktør Jensen i at opfylde de ham, efter den følgende paahvilende Forpligtelser til ved Driften at tilvejebringe del til Gjældens Forrentning og Afbetaling nødvendig, nedenfor nævnte Overskud, kan til enhver Tid foretages af mig Zahle eller min Befuldmægtigede i videste Omfang.
§ 3.
Som Vederlag for ovennævnte R. P. Jensens Arbejde fastsætter jeg Zahle en fast aarlig Løn paa 1209 Kr., skriver Tolvhundrede Kroner, der udredes saaledes:
Saa længe R. P. Jensen er ugift, skal han tage Bolig i to Værelser, de to næstøstligste Værelser paa 1ste Sal i min Zahles Ejendom Nr. 149 Ltr. E St. Knudsgade i Ringsted, hvilken Lejlighed ansættes til en Værdi af 120 Kr., skriver Ethundrede og Tyve Kroner, aarlig, og hvortil hører et Stykke beplantet Havejord af lige Areal som de 2 mellemste Haver. Resten, 1080 Kr., skriver Ettusinde Otteti Kroner, aarlig, udbetales månedligt mod R. P. Jensens Kvittering med 99 Kr., skriver Niti Kroner, hver Gang. Det bemærkes, at hvis jeg Zahle skulde ønske paa anden Vis at disponere over de nævnte Værelser, er jeg Jensen med 14 Dages Varsel pligtig at fraflytte samme, men omkostningerne ved Flytningen skulde i saa Fald afholdes af mig Zahle, som derhos, hvis det skulde vise sig, at Redaktør Jensen ikke i Trykkeriets Nærhed skulde kunne faa en lignende 2 Værelsers Lejlighed til en Pris af 120 Kr. uårlig, udredes det Beløb, Lejligheden koster aarlig ud over den nævnte Sum.
Skulde Redaktør Jensen gifte sig, er han berettiget til at tage Bolig andetsteds i Ringsted, helst saa nær ved Forretningen som muligt, og er han da berettiget til at faa udbetalt sin fulde Løn, kontant med 100 Kr. maanedligt mod Kvittering for hver Gang.
Naar det af Redaktør Jensen den 14de April indsendte Aarsregnstab udviser et Overskud paa mindst 4,500 Kr. (skriver Firetusindefemhundrede Kroner) erholder han en aarlig Tantiéme af 100 Kr. (skriver Ethundrede Kroner), som under samme Forudsætning voxer med 100 Kr. hvert Aar. Tantiémet udbetales strax efter Godkjendelsen af det aflagte Aarsregnskab, første Gang fra 1ste April 1880 til 31te Marts 1881.
Saa snart Forretningen har haft et Netto Overskud af i Alt 45,000 Kr. (skriver Firtifemtusinde Kroner), lader jeg P. Chr. Zahle Redaktør R. P. Jensen indtræde i Bladforretningen som Ejer af 1/4 (skriver En Fjerdedel as samme), dog forbeholdt Redaktør Fred. Martins Rettigheder i Henhold til den med ham trufne Overenskomst.
Skulde jeg Zahle afgaa ved Døden, forinden Forretningen har haft et Netto Overskud af ialt 45,000 Kr.. er R. P. Jensen berettiget til paa samme Vilkaar at blive i sin Stilling og ligeledes paa samme Vilkaar over for mine (Zahles) Arvinger og mit Bo at indtræde som Medejer for nævnte Del af Forretningen, naar et Netto-Udbytte af ialt 45,000 Kr. er opnaaet.
§ 4
Opsigelse af samme Kontrakt kan fra R. P. Jensens Side finde Sted med Aars forudgaaende Barsel til en 15de April eller 15de Oktober. Jeg Zahle eller mine Arvinger - eller mit Bo kan derimod ikke opsige Redaktør Jensen undtagen i Tilfælde af bevislig Misligholdelse efter § 6 - saa længe han ved sin Drist præsterer et aarligt Netto-Overskud Paa mindst 3400 Kr. (skriver Tretusinde Firehundrede Kroner), medens i modsat Fald Opsigelse fra min Zahles Side til enhver Tid kan sinde Sted med .1 Maaneders Varsel.
Dog forbeholder jeg Zahle mig Ret til, hvis jeg skulde afhænde begge Forretningerne eller en af dem inden et Netto-Overskud af i Alt 45,000 Kr. er opnaaet, at kunne opsige Jensen til Fratrædelse til enhver Tid ligeledes med 3 Maaneders Barsel, men i saa Fald skal Redaktør Jensen - dog under Forudsætning af, at Forretningen indtil da har haft et Netto-Overskud af mindst 0400 Kr. aarlig - oppebære en saa stor Del af en Fjerdepart af Kjøbesummen, som svarer til en Brøk, hvis Tæller udgjøres af det Beløb, Forretningen indtil da har haft i Netto-Overskud, og hvis Nævner udgjøres af Beløbet 45,000 Kr. Finder altsaa f. Ex. Salg Sted paa en Tid, da Forretningen har haft el Netto-Overskud af i Alt 15,000 Kr., tilkommer der R. P. Jensen 15000/45000 eller en 1/3 af en Fjerdepart (altsaa 1/12 af Kjøbesummen). Beløbet udbetales Redaktør Jensen til de samme Tider, som jeg Zahle faar de mig tilkommende Udbetalinger.
§ 5.
Efter det Tidspunkt, da Forretningen har haft et Netto-Overskud af i Alt 4.5,000 Kr., er R. P. Jensen endvidere berettiget til i 10 Aar at vedblive som Redaktør og Driftsbestyrer af Forretningen paa samme Vilkaar som hidtil.
§ 6.
For det Tilfælde, at R. P. Jensen skulde misligholde de ham i Følge denne Kontrakt paahvilende Forpligtelser eller hans Færd bevislig maatte være til Skade for Forretningen eller han handler mod de af mig Zahle eller min Befuldmægtigede til enhver Tid i økonomiske Anliggender givne Forskrifter, er jeg Zahle berettiget til at opsige ham til Fratrædelse uden Varsel. I Tilfælde af Opsigelse af den ene eller anden Grund fra den ene eller anden Side er jeg Jensen pligtig at aflægge fuldstændigt Regnskab indtil Fratrædelsesdagen og at overgive mig Zahle eller min Befuldmægtigede Alt, Trykkeriet og Bladet vedkommende, i god og forsvarlig Stand.
§7
Skulde der mod Forventning opstaa Uenighed mellem os i Anledning af Forretningen eller dens Drift, skal saadan Tvist afgjøres ved Voldgift og maa ikke bringes for Domstolene. Hver af os vælger i saa Fald en Voldgiftsmand. Naar den ene Part har valgt sin Voldgiftsmand og underrettet den anden Part derom, skal denne inden 14 Dage have valgt sin Voldgiftsmand og underrettet den anden Part derom. I modsat Fald har denne Ret til at vælge begge Mændene. Voldgiftsmændene skal, inden de befatter sig med Sagen, vælge en Opmand. Voldgiftskjendelsen er inappelabel
------
I ovenstaaende Kontrakts Bestemmelser er vi Begge fuldstændig enige.
Rubjerg og Ringsted, i Juli 1870.
P. Chr. Zahle. R. P. Jensen.
Til Vitterlighed: Til Vitterlighed:
Anton Nielsen. Enevold Nielsen. N. P. Hansen. S. K. Johansen.
De første Driftsaar udarbejdedes et Aarsregnskab. For at spare paa Dristsudgifterne var der i et Aarstid Ingen ansat til særlig at føre Bøgerne - de førtes i den Tid af Faktoren - , men dette medførte omsider nogle Ulemper og Uordener, og der blev fra Begyndelsen af 1884 igjen antaget en Bogholderske. Imidlertid var Hr. Mørck ophørt med det til Udarbejdelsen af et Driftsregnskab tidligere indsendte og til et saadant nødvendige Opgivende om Anvendelsen af indbetalte Beløb til ham, uden at dette gjenindførtes. Men for saa vidt kunde det ogsaa være det Samme, da der jævnlig fandt Sammenkomster Sted af Zahle, Mørck og mig, dels i Kjøbenhavn, dels i Ringsted, hvor saa Forretningens Drift, Status og øvrige Forhold refereredes og forhandledes. Efter at Zahle var forflyttet til Præsteembedet i Valensved (saa vidt jeg erindrer i 1881), blev disse Sammenkomster hyppigere, saaledes at baade Zahle og Mørck altid var fuldstændig ajour med Alt vedrørende Forretningen.
Jeg hørte altid kun anerkjendende Udtalelser om min Virksomhed, hvorom opbevarede Breve tillige kan afgive Vidnesbyrd. I et Brev til mig betegner Hr. Zahle selv Forholdet saaledes: "Lad mig i min Gjerning kun høre Alt, hvad godt er, fra Dig, fra en Modstander kan vi jo saa mangen Misforstaaelse; men lad Alt mellem os være som mellem Venner, der har en ubrødelig Troskab til hinanden og en uomtvistelig gjensidig Tillid."
Jeg tror ogsaa, at jeg paa min Side stedse har retfærdiggjort denne Udtalelse.
III
Det økonomiske Udbytte.
Da jeg ved Nyaar 1878 overdroges Redaktionen af "Folketidenden" og i Forvaret 1879 den hele Bestyrelse af Forretningen, forefandtes i Bogtrykkeriet et gammelt, lidet tidssvarende og utilstrækkeligt Materiel (det var ved Bladets Oprettelse i Oktober 1871 væsenlig anskaffet ved Kjøb af brugte Ting) pg en Avis, der vel havde omtrent samme Udbredelse som Byens andet Blad (5-600 betalende Abonnenter), men i andre Retninger stod Forretningen adskilligt tilbage for denne sin nærmeste Konkurrent. Det var just heller ingen let Opgave, som blev stillet mig: at tilvejebringe et Aarsoverskud paa mindst 3400 Kr., naar henses til, at en By af Ringsteds Størrelse (ca. 2200 Indv.) kun frembyder smaa Ressourcer for en Bladforretning og Konkurrenten her endnu var foran. Jeg maa dog formodenlig saa temmelig have arbejdet fyldestgjørende, efter som Hr. Zahle i et Brev føler sig opfordret til at sige mig, at "han mere end nogen Anden har vurderet mine Evner i de vanskeligske Tider."
Hvad var der nu præsteret ved de 8 Aars Virksomhed, fra April 1879 til Bladets Salg i Maj 1887?
Til Trykkeriet anskaffedes "nye, moderne Skrifter og Maskiner", og Bladet voxede til et Blad, der "i sin Læsekreds har en overdenlig Udbredelse, idet det paa Landet læses isaagodtsom hvert eneste Hjem". De her citerede Ord er de samme, hvormed de nye Ejere strax efter Kjøbet anbefalede sig som Bogtrykker og Bladudgiver.
Og det er rigtigt, hvad de nye Ejere meddeler: de havde erhvervet et værdifuldt Aktiv. Foruden at jeg havde tilvejebragt et nyt, moderne Trykkerimateriel, var Bladet under min Redaktion, fra at være et Blad med en ringere Læsekreds, langt overvejende kun knyttet til det af Partihcnsyn, voxet 9-dobbelt i Abonnentantal og udviklet til et almindeligt Forretningsblad, der f. Ex. tæller forholdsvis lige saa mange Læsere blandt Ringstedkredsens ca. 1000 Højrestemmer som blandt dens ca. 1500 Venstrestemmer, medens Egnens andet Blad var blevet trængt tilbage til en betydningsløs Konkurrence. Tre Gange er Bladet blevet udvidet i de forløbne 8 Aar, sidste Gang fra Nyaar 1887, altsaa ret før det solgtes.
Og samtidig - i disse 8 Aar - har Forretningen givet Pastor Zahle til Brug udenfor Driften ca. 40,000 Kr. - med Fradrag af Leje af de til Trykkeri og Redaktion samt Beboelse afgivne Lokaler i Ejendommen. Fra Kontoret i Ringsted er betalt (ikke vedrørende Driften) 17,365 Kr. 96 Øre og til Mørck kontant 46,737 Kr. 2 Øre, tilsammen 64,102 Kr. 98 Øre; heraf har Morck i Følge Fakturaer og Konto-Kuranter udredet Drifts udgifter til et Beløb af 21,775 Kr. 9 Øre *), og der bliver altsaa tilovers 42,327 Kr. 89 Øre.
Summarisk opgjøres Driften i de 8 Aar saaledes:
Betalt til eller for Zahle Kr. 42,927 89.
Kjøb af nye Maskiner og
Typer -25 % Slittage - 12,000 -
= Kr. 54,327 89
Fradrages :
Leje af Trykkeri og Redaktiønslokale samt Beboelse Kr 8,000 "
Gjældsbeviser paa Papir (den oprindelige Sum, Afdragene ikke medregnet) - 7,500 "
Banklaan - - 5,000 "
-20,500 "
Kr. 33,827 89
foruden Differencen paa Tilgodehavende og
løbende Gjæld:
Tilgodehavende Kr. 10,590 "
Løbende Gjæld 5,735 "
- 4,855
Kr 38,682 89.
I Følge Opgivende af Bogholdersken 29de Marts 1887 og af Martin i Sorø 28de s. M. var Forretningens Gjæld i Alt 15,735 Kr, dens Tilgodehavende 10,590 Kr. En afsluttende Balance viser Status saaledes :
Aktiver:
Trykkeriets og Bladets Værdi Kr. 50,000.
Tilgodehavende 10,590.
Kr. 60,590.
Passiver:
Gjældsbevis paa Papir (Addragene fraregnet) .... Kr. .5,000 **)
Banklaan - 5,000 **)
Forskjelligc Gjældsposter . . - 5,735 ***)
- 15,735.
Hvis Trykkeriet og Bladet i 1879 anslaas til den Gang at have haft en Værdi af ca. 20,000 Kr., hvad man nok tør, saa var sikkert Værdien nu i 1887 - efter Tilvejebringelsen af nyt Trykkerimateriel og Bladets betydeligt voxede Udbredelse og forretningsmæssige Udvikling i Forbindelse med det præsterede Driftsoverskud - ikke sat for højt med 50,000 Kr., en Sum. som for Øvrigt Indviede i Bladforhold snarere vilde finde for lav end for høj. En Værdisættelse viser altsaa fra 20,000 i 1879 en Formueforøgelse i 1887 af ca. 25,000 Kr. Men disse 25,000 Kr. lagt til de 40,000 Kr.. som Pastor Zahle har oppebaaret, giver 65,000 Kr. Det er udbyttet af min Bestyrelse og Ledelse af "Folketidenden" i d e 8 Aar. Maaske kunde det have været større, det tør jeg ikke benægte, men det er i hvert Fald respektabelt, og hvem, der belastes med disse Penge, ruineres dog vel næppe økonomisk af den Grund.
Jeg tilføjer, at jeg selvfølgelig er i Stand til at bilægge hver eneste af mine Opgivelser med de mest absolute Beviser, og hidsætter følgende Erklæring :
"Undertegnede E. M. Hansen erklærer herved paa Anledning, at jeg i Tiden fra April 1884 til Juni 1887 har været Bogholderske ved Firmaet "Folketidendens Bogtrykkeri" i Ringsted. For den Tid foreligger der et Sæt Bøger ført fuldstændig korrekt og nøjagtigt paa Grundlag af det mig givne Materiale. "Folketidenden"s Regnskaber for 1879-1884 har jeg gjennemgaaet, og med Undtagelse af et kort Tidsrum er ogsaa disse Regnskaber i fuldkommen Orden, saa vidt det har været mig muligt at se.
I Følge Regnskabet, hvis Poster næsten alle var bilagte med Kvitteringer, er der betalt for Hr. Pastor Zahle dels direkte til hans Kreditorer, dels til hans Sagfører Hr. Overretssagfører Mørck ca. 64,000 Kr. Hr. Mørck har, af det til ham Indbetalte, betalt ca. 21,500 Kr. til "Folketidenden"s Kreditorer. Hr. Pastor Zahle har altsaa haft et Overskud af ca. 42,000 Kr.
Ved Bladets Salg i 1887 var Trykkeriets Tilgodehavende i Følge Bøgerne ca. 10,000 Kr.. medens den løbende Gjæld udgjorde ca. 5700 Kr.
Kjøbenhavn, den 17dc Januar 1889.
E. M. Hansen."
*) For at kunne være sikker paa Rigtigheden af denne Sum maatte der fra Hr. Mørck til Bogholderiet foreligge Opgivende om udredede Driftsudgifter af de ham indbetalte kontante Beløb, men det ophørte som anført i Januar 1883. Det er muligt, at Summen bør forhøjes med et Par Tusind Kroner. Det drejer sig i alt Fald kun om, hvad han mer eller mindre har betalt paa Kjøbesummen for en Maskine, hvilket jeg ikke ved Besked med.
**) For Banklaanet heftede jeg personligt, og for Papirgjælden var jeg Kavtionist og Medskyldner (se senere). Det maa ikke overses.
***) Af disse Gjældsposter var en paa 2145 Kr. 79 Øre for Typer i Anledning af den nylig foretagne Udvidelse af Bladet.
IV
Kontraktsforholdet.
I den oprettede Kontrakt (§ 7) findes den Bestemmelse, at Uenighed mellem Parterne i Anledning af Forretningen eller dens Drift skal afgjøres ved Voldgift og maa ikke bringes for Domstolene, og at Voldgiftskendelsen er inappellabel. Det var Zahle, som lod denne Bestemmelse indsætte, i rigtig Erkjendelse af, at de forviklede Forhold, som var til Stede ved Kontraktens Oprettelse, i paakommende Tilfælde ikke ret vel egnede sig til at blive Gjenstand for de strænge Retsformers Anvendelse, da dette let vilde kunne lede til materiel Uret for en af Parterne. Det viste sig da ogsaa, at der efterhaanden blev Punkter i Kontrakten, som enten slet ikke eller kun delvis kunde finde Anvendelse eller Opfyldelse, og for saa vidt raadede praktiske Hensyn. Hovedsagen var, at Forndsætningerne for Kontraktens Tilblivelse i det Hele taget blev fyldestgjorte, og det er mere end slet. *)
Et af de Punkter, som saaledes blev fraveget, var det, der omhandler min Gage. Den var nemlig, i Betragtning af de Forretningen eller Hr. Zahle paahvilende Forpligtelser og dens pekuniære Evne, sat uforholdsmæssig lav. At den snart - efter Hr. Zahles eget Initiativ - blev forhøjet, kunde naturligvis ikke være Andet end en Følge af det meget tilfredsstillende Resultat paa Driften, som jeg skaffede tilveje.
Der blev ikke herom oprettet nogen ny Kontrakt, men det blev mundtlig aftalt, at Bestemmelsen om de 1200 Kr. bortfaldt, og at jeg fik højere Løn; senest blev det bestandig i Erkjendelsen af det Standpunkt, hvortil jeg bragte Forretningen indrømmet, at jeg skulde have den Gage, jeg behøvede, og aftalt, at jeg kunde bruge, hvad der behøvedes til min Husholdning. Det var omtrent paa det Tidspunkt, at Hr. Zahle udtrykte for mig: "Lad Alt mellem os være som mellem Venner, der har en ubrødelig Troskab til hinanden og en uomtvistelig gjensidig Tillid."
Forresten har jeg et Par Breve fra Hr. Zahle, hvori min Gage nævnes. Den 29de September 1881 skriver han f. Ex. til mig: "Maa jeg i Anledning af 1ste Oktober bede Dig herefter, hvis da Dine egne Interesser tavler det, at sætte Redaktørens Gage til 2400 Kr. i Stedet for, som Du selv satte den paa sidste Budget, til 1400 Kr." Og den 26de Oktober 1882 (knap et Aar efter) skriver han: "Hvis Du sætter Bo, maa Du i det mindste sætte 5000 Kr. til Din Konto; men dette skal ikke have nogen Indflydelse paa Beregningen af det aarlige Overskud. Lad mig se, at Du indretter Dig, som det er Dig tjenligst, og aldeles uforbeholdent udtaler Dig om, hvordan Du synes, det bedst kan ordnes, naar Du fætter Bo; thi Du kan da vel vide, at jeg følger Din Skjæbne med levende og kjærlig Deltagelse."
I Øvrigt har min Gage gjennemsnitlig ikke været større, end hvad den i det sidst citerede Brev mindst skulde være. De første Aar var den betydeligt lavere. At den de to sidste Aar var noget højere, det veed Zahle og Mørck skyldtes min Hustrus langvarige Sygdom og kostbare Kur og Pleje, der i disse Aar har udgjort en væsenlig Del af, hvad der medgik til min Husholdning. Her maa det være mig tilladt at erindre Pastor Zahle om, at min Hustru (som Bogholderske) har ikke liden Fortjeneste af Forretningens Opretholdelse i den første Trængselstid efter hans Bortrejse fra Ringsted, og saaledes altid var bleven hende noget forbunden.
Hos begge Parter var der imidlertid opstaaet Ønske om, at Forholdet ordnedes paa en anden og bedre Maade.
I den Anledning kom Zahle og Mørck til Ringsted. Martin, der bestyrede Filialen i Sorø, skulde ogsaa have været lit Siede, da der særlig med Hr. Martin maatte træffes en ny Overenskomst, inden endelig Bestemmelse kunde træffes med mig. Martin blev imidlertid forhindret; det var nemlig den Dag, han anholdtes i Anledning af Riffelsagen. Nærmere husker jeg ikke Dagen. Jeg var vel ikke indblandet i denne Sag og havde holdt Bladet udenfor den - jeg billigede ikke Riffelforeningernes Oprettelse -, men jeg maatte dog, efter hvad jeg erfarede, vente en Husundersøgelse (Telegrammer fra mig beslaglagdes), og den paafølgende Dag brændte jeg en Del Papirer af privat Interesse, hvoraf der i Skyndsomheden blev medtaget flere, som nu vilde have været mig til Nytte. Blandt disse var der ogsaa Breve, som angik dette Møde.
En ny Sammenkomst fandt kort Tid efter Sted i Ringsted. Det var i Forsommeren 1885. Nu aftaltes og indgik vi Overenskomst om Forpagtning af Trykkeriet og begge Bladene for 10 Aar, fra 1ste Juli 1885 at regne, med Bestemmelse om en definitiv Overdragelse til mig som Ejer. I Overenskomsten var indbefattet, at jeg skulde stifte et Laan paa 5000 Kr. og tiltræde som Kautionist og Medskyldner paa et Gjældsbevis (angaaende Papir) paa ca. 7500) Kr. Begge Dele bragtes snart i Orden. I Afgift skulde jeg svare 4000 Kr. aarlig, heri indbefattet Leje af Trykkeri- og Redaktionslokaler samt Beboelse, betale de forannævnte 7500 Kr. i Følge Gjældsbeviset og overtage den løbende Gjæld, som var henved et Tusind Kroner. Naar 10 Aar var forløbet og jeg opfyldte mine Forpligtelser, skulde Trykkeriet og Bladene overdrages mig til Eje for en Sum af 15,000 Kr. Skulde jeg afgaa ved Døden inden Forløbet af de 10 Aar, sikredes min Hustru 2000 Kr. aarlig i de Aar, som maatte være tilbage af dette Tidsrum. Jeg skulde stille to Selvskyldnerkavtionister.
I Realiteten betragtede jeg Sagen som afgjort, kun Formaliteter stod tilbage. Nogen definitiv Overenskomst blev dog ikke truffet. Den gamle Kontrakt med de Ændringer, den var undergaaet, vedblev naturligvis at gjælde, indtil den ny skriftlige Kontrakt var underskrevet.
*) Det hedder bl A., at jeg skulde holde mig den mellem Martin i Sorø og Zahle trufne Overenskomst efterrettelig. Men denne Overenskomst var saaledes indrettet, at dens væsenligste Punkt (om Martins procentvise Løn) ikke kunde efterkommes og aldrig er bleven det. Vi har opfyldt Overenskomsten paa den bedst mulige Maade.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 17. februar 1889).
Riffelbevægelsen havde sin rod i partiet
Venstre agiterede i 1880'erne for en folkelig bevæbning til forsvar mod og evt. opgør med J.B.S. Estrups højreregering. Det gav sig udslag i riffelbevægelsen hvis officielle formål var at skaffe våben til skytteforeningerne. Men hensigten var nok at forberede en revolution. Estrup-regeringen svarede igen 5. maj 1885 med en provisorisk lov der skulle hindre anskaffelse af våben og øvning af våbenbrug. Lærere i borger- og almueskolerne måtte ikke deltage i riffelforeninger.
Hr. R. P. Jensens Redegjørelse. Folketidenden beklagede sig over at R. P. Jensen ikke havde brugt denne avis til at offentliggøre sin redegørelse. I en artikel i Sjællandsposten anførte han at han var blevet forment adgang til avisens spalter, hvorfor han havde brugt Sjællands-Posten i stedet for. (Sjællands-Posten (Ringsted) 19. februar 1889)
Processerne og den provisoriske Presselov.
Sommeren 1885 var, som Hr. Mørck ytrer i Brev til mig, "en for mig meget vanskelig Tid". Først indtraf Martins Anholdelse og senere Fængsel, som ikke kunde være og heller ikke var mig eller Bladet uvedkommende. I fuld Overensstemmelse med Partifællers davarende politiske Opfattelse deltog jeg ved min Ledelse af Bladet i Sommerens Kamppolitik; jeg troede paa dens Alvor og Retskaffenhed. Ligesom det gik flere andre Blade, saaledes ogsaa "Folketidenden": Følgen blev en Del politiske Processer med Udsigt til Fængsel, Bøder og Sagsomkostninger til meget betydelige Beløb.
1) En Vidnesag. Ved Rettens Kjendelse paalmdt at optråde som Vidne i Bladets Redaktionsforhold.
2) En Majestatsfornærmelsessag. Idømt 3 Maaneders Fængsel ved Underretten og Overretten, men frikjendt ved Højesteret.
3) To Injuriesager, anlagt af daværende Kriminalretsassessor Sylow i Anledning af Referat af Albertis Tale paa et politisk Møde ved Frederikskilde. Frikendt ved Underretten, idømt ved Overretten 300 Kr.s Bøde i yver Sag og Sagsomkostninger. Den fornylig faldne Højesteretsdom. der nedsatte Bøderne til henholdsvis 100 og 50 Kr.. er i frisk Minde ved den offentlige Opmærksomhed, den har vakt, idet et betydningsfuldt Principspørgsmaal med Hensyn til Bladenes Ret til at referere derved fandt sin Afgjørelse. *)
4) To Sager, anlagt af Kriminalretsassessor Ipsen, og to Sager, anlagt af Kriminalretsassessor Lassen, samt en Sag, anlagt af Herredsfoged Borup, foranlediget ved Injurier i en og samme Artikel angaaende en Kritik af Kommissionsdommen i Holstebrosagen. I de fire førstnævnte Sager ved Underretten og Overretten idømt 3 Maaneders simpelt Fængsel i hver Sag. altsaa 1 Aars Fængsel. (Det tør vel i Øvrigt nu anses for sandsynligt, at Højesteret vilde have nedsat denne Straf af 1 Aars Fængsel til 3 Maaneders Fængsel i Alt. ligesom Højesteret forandrede Overrettens Dom paa 600 Kr. i de Sylowske Sager til Bøder paa 150 Kr., altsaa til en Fjerdedel af den ved Overretten idømte Straf.) I den femte Sag (Borup) akkvisserede jeg ved Overretsdommen og udredede af Bladets Kasse i Maj 1887 (nogle Dage før Bladets Salg) 300 Kr. i Bøde samt Sagsomkostningerne.
5) En Injuriesag, anlagt mod "Horsens Avis" for Udtalelser om mig i Anledning af Attentatet vaa Estrup. Bladet frifandtes ved Underretten i Horsens, men blev ved Viborg Overret idømt 50 Kr. i Bøde, og Injurierne mortificeredes.
6) En Injuriesag mod Godsejer Howden-Rønnenkamp til Næsbyholm, som jeg blev foranlediget til at anlægge paa Grund af nedsættende Udtalelser om Bladet i en Polemik, foranlediget ved en lokal Meddelelse fra Redaktionsafdelingen i Sorø, som jeg maatte tiltro Paalidelighed.
I Alt 11 politiske Processer. At der kontra de tre KriminalreteasseSsorer er dobbelt saa mange Processer, hidrører fra, at jeg ved Siden af at være Redaktør af "Folke-tidenden" i Ringsted ogsaa har Ansvaret for Sorø-Udgaven af Bladet.
* * *
I Slutningen af Oktober (1885) modtog jeg Koncepten til Forpagtningskontrakt. Det var som ansort Aftalen, at jeg for Afgiftens rigtige Erlæggelse skulde stille to Selvskyldnerkavtionister; hvis de opsagde deres Kavtion og jeg da ikke stillede andre eller af den ene eller anden Grund misligholdt Kontrakten, var Brugsretten hjemfalden til Ejeren. Men nu forlangtes der en Selvskyldnerkaution med Forpligtelse til at indestaa for alle 10 Aars Afgift, nemlig for 40,000 Kr.
Anderledes kunde jeg ikke forstaa den Ting, end at det, foruden at etablere en rimelig ny Ordning mellem Pastor Zahle og mig, nu kom an paa ved Siden deraf at skabe et betydeligt, let omsætteligt Værdipapir. Dette kunde jo være rart nok for Hr. Zahles Vedkommende, tilmed da de fleste af Processerne i Mellemtiden var kommet til; thi endnu paa den Tid erkjendte man, at "det [Processerne] svier jo ogsaa til Forretningen" (Brev af 7de Decbr. 1885). Jeg gjorde ikke det ringeste Forsøg paa at skaffe den Kavtion.
Medens nu Hr. Mørck fandt sig foranlediget til stækt at drive paa Sagens Ordning med de 40,000 Kr., betænkte jeg mig. Jeg havde faaet et andet Syn paa Sommerens Kamppolitik: jeg haabede paa, at de Vanskeligheder, som denne havde beredt mig, imidlertid skulde trække over, og der blev som sædvanlig af Bladets Kasse afgivet brav mange Penge til Anvendelse uden for Driften, henved et Par Tusind Kr. mere, end der i det første Aar skulde ydes efter Forpagtningskontrakten **)
* * *
Den 12te November 1880 tilskrev Hr. Mørck mig:
Som gjentagne Gange omtalt, maa jeg efter det Foreliggende anse Forhandlingerne om en Forpagtning definitivt opgivne ogsaa fra Deres Side. Foruden hvad der i Øvrigt kan tale imod nu at etablere en saadan Ordning, maa i første Række fremhæves, at den provisoriske Presselovgivning, i Følge hvilken den virkelige Ejers Formue kan beslaglægges for Artikler, der er Regjeringen imod, saa at sige umuliggjør den for lang Tid siden under helt andre Forudsætninger paatænkte Ordning. Det vilde nemlig være Pastor Zahle og hans Kreditorer til saare liden Glæde at have Sikkerhed for en Forpagtningsafgift, der kunde beslaglægges, hvad Dag det skal være, hvorved det kunde umuliggjøres ham at opfylde de af ham paatagne Forpligtelser. Denne Eventualitet, der kunde skabe ham fuldstændig økonomisk Ruin, vil være tilstrækkelig til at vise Dem, at der saavel for hans som for Deres Skyld maa findes en anden Maade at ordne Sagen paa."
Hele Hr. Mørcks Ræsonnement er aldeles ufyldestgjørende; thi der kunde aldeles ikke lægges Beslag paa Forpagtningsafgiften for Bøder o. desl.
*) "Næstved Tid."s Referat, der ogsaa var Gjenstand for Hr. Sylows Søgsmaal, var et Aftryk efter "Folketidenden".
Morck modtaget kontant . . . Kr. 6461 17.
Anvisning paa den Sjæll.
Bondestands Sparekasse . - 123 30.
Udbetalt Tømrer Møller . . - 511 71.
Do. Kbmd. Peetz .... - 470 "
Skatter, Renter m. m. ... 919 54.
Kr. 8485 72.
Fradrages :
Mørck betalt Afdrag paa
Papir-Gjældsbevis ..... Kr. 1811 8.
Do. betalt for Driften ... - 850 "
2661 8
Igjen: Kr. 5824 64
(Sjællands-Posten (Ringsted) 20. februar 1889)
Christian Carl Alberti (1814-1890). Far til den senere kendte og berygtede P.A. Alberti. Hans politiske karriere startede i 1840'erne. December 1849 medlem af den første ordentlige Rigsdags Folketing. Han tilhørte Bondevennerne og Venstres grupper. I 1884 i det nydannede danske Venstre. 1856 stifter af Den sjællandske Bondestands Sparekasse.
VI
Salget.
I Skrivelsen af 12te November, hvoraf jeg har aftrykt foranstaaende Stykke, fremsætter Hr. Mørck endvidere, at det Bedste var, at Bladet overgik til Banderne, samtidig med, at der sikredes mig en fast Stilling som Redaktør af Bladene mod et passende Vederlag". Og det hedder videre :
" ... Jeg agter derfor i Samstemning med Pastor Zahle at gjøre Forsøg i nævnte Retning, men ønsker kun at gjore det fuldstændig loyalt overfor Dem, og jeg vil derfor, forinden jeg foretager Skridt i saa Henseende, spørge Dem. om De ikke er enig i, at det vilde være en for alle Parter ønskelig Ordning, om et sligt Arrangement som antydet kunde naaaes.
"Den Basis, hvorpaa der skulde arbejdes, ville formentlig kunne slutte sig til svigende tre Hovedpunkter:
"1) Trykkeriet. Bladudgivelsen m. v. overdrages til et Interessentskab eller Aktieselskab af flere eller færre Venner af Bladet til en Sum og paa Vilkaar, hvorom der selvfølgelig maatte være meget ingaaende Konferencer og Forhandlinger;
"2) De vedbliver at fungere som Redaktør af Bladene paa nærmere fastsatte Vilkaar;
"3) Ejendommen i St. Knudsgade vedbliver at være Zahles, men Trykkeri og Redaktion har vedblivende Lokaler der paa Betingelser, der nærmere fastsættes."
Ved en Sammenkomst paa Hr. Mørcks Kontor den 17de November af Mørck, Zahle og mig blev det i Overensstemmelse med Foranstaaende besluttet at forsøge Trykkeri og Blad solgt. Det forsikredes mig, at det kun kunde være til mit eget Gavn, og atter blev det gjentaget, at min Stilling ved Bladet som Redaktør selvfølgelig skulde sikres mig. Der kunde ikke være Tale om Andet. Jeg opgav - paa Opfordring - først at henvende sig om Salget til Gaardejer P. Andersen og Sagfører Svendsen, hvilket ogsaa mentes rigtigst.
Hen paa Foraaret 1887 var der et Møde i Ringsted, hvortil jeg var tilkaldt, og hvorved et Par i Bogtryk Fagkyndige var til Stede for at undersøge og vurdere Trykkerimateriellet. Jeg formener, at disse Fagkyndiges Skjøn var meget tilfredsstillende for mig.
Men ellers blev jeg holdt udenfor Forhandlingerne og er indtil Dato uden Kjendskab til Salgsvilkaarene.
Ved en Sammenstilling af det Foregaaende og Efterfølgende maa Læseren selv slutte sig til Indholdet og Karakteren af disse Forhandlinger; jeg kan kun notere den Kjendsgjerning, at jeg omhyggelig blev holdt i Uvidenhed om dem, Andet eller Mere veed jeg ikke, og gaar videre i Fremstillingen.
I et Notabene Brev den 31te Maj 1887 skriver Hr. Mørck :
"I Henhold til Kontraktens Bestemmelser i § 4, jfr. § 6, opsiger jeg Dem herved i Henhold til Pastor Zahles Anmodning til Fratrædelse strax. hvorhos Kontrakten i det Hele opsiges til Ophør nu."
Trykkeriet og Bladet solgtes og overtoges af de nye Ejere (et Aktieselskab) den 1te Juni, altsaa Dagen efter at man havde tilsendt mig foranstaaende Opsigelse. Den 2den Juni tilkaldtes jeg af Gaardejerne P. Andersen, Jydstrup, J. Nielsen, Herredsfogedgaard, samt Boghandler N. P. Hansen, Ringsted, som meddelte mig, at en endelig Ordning af Bladets og Forretningens Forhold først vilde blive truffen, naar Aktieselskabet i Løbet af Maaneden var blevet konstitueret. Det blev sagt mig, at jeg var en dygtig Redaktør og havde ledet Bladet godt. og jeg kunde ogsaa nok vedblive at være dets Redaktør, foreløbig i Juni Maaned mod et Honorar af 250 Kr. faderligere Bestemmelser var de tre Mænd endnu ikke kompetente til at træffe.
Jeg maa nu nævne en for længere Tid tilbage mod, Bladet anlagt ikke-politisk Retssag angaaende Eftertryk. Vedkommende forlangte 200 Kr. i Honorar for Optagelse i "Folketidenden" af Kantonnementsskizzer efter "Dagsavisen" (Kilde var anført i hvert Ruiner); Hr Mørck tilraadede ikke at betale, men at modtage Søgsmaal, hvilket Raad, givet af en Jurist, jeg selvfølgelig rettede mig efter, og han førte selv Sagen ved Overretten og vandt den. Bladet frikjendtes; men ved Højesteret, hvor jeg, ligeledes efter hans Raad, ikke lod møde ved Advokat, blev Bladet idømt at betale Honorar efter uvillige Mænds Skjøn. Hr. Mørck, der naturligvis hele Tiden havde varetaget Sagen paa Bladets Vegne (formelt var den anlagt mod mig som ansvarhavende Redaktør, den kunde ogsaa have været anlagt mod Pastor Zahle), og som allerede havde tilsendt mig et Par Meddelelser angaaende Valget af Skjønsmændene, frasagde sig nu (Brev af 12te April 1887) at ville tilendebringe Sagen, og efter min Anmodning paatog Overretssagfører I. K Lauridsen sig velvillig det tilbageværende Fornødne. Skjønsmændene fastsatte Honoraret til 225 Kr.
Pengene skulde betales. Paa en Henvendelse til Hr. Mørck fik jeg det Svar, at der ikke paahvilede Pastor Zahle nogen Forpligtelse hverken angaaende denne Retssag eller angaaende de politiske Processer, og at han ikke udredede saadanne Beløb. Om Kjøberne af "Folketidenden" derimod vilde assistere mig i nærværende Anledning, er Noget, Pastor Zahle ikke kunde have nogen Mening om." Imidlertid meddelte Overretssagfører Lauridsen mig en af de første Dage i Juni i Ringsted (han var nærværende ved Dyrskuet), at han havde talt bl. A. med Boghandler Hansen, og at han erkjendte, at Honorarbeløbet uden videre burde udredes af Bladets Kasse.
Hertil er at bemærke, at Beløbet burde betales af Bladets tidligere Ejer. Hr. Zahle, der selvfølgelig burde betale alle saadanne Beløb fra den foregaaende Tid, men maaske var det i den mig ubekjendte Kjøbekontrakt mellem Zahle og Aktieselskabet bestemt, at disse Passiver skulde betales af de nye Ejere. Det Samme gjælder naturligvis de politiske Processer. Det Uretfærdige var at kaste Omkostningerne over paa mig personlig, medens det kunde være mig ligegyldigt, om Zahle eller Aktiefelstabet betalte. Det synes klart, at Mørck ikke har paalagt Aktieselskabet disse Passiver, og at det altsaa er hans Skyld, at alt dette kastedes over paa mig personlig. Jeg fik senere det Indtryk, at efter Kontrakten dog muligvis Aktieselskabet var pligtig at betale Processerne, hvad dog viste sig at være fejl. Og dog var Aktieselskabet, som det senere viste sig, villig til at bringe nogle Ofre for at saa Processerne klarede, medens Mørck og Zahle Intet vilde gjore, men lod mig aldeles i Stikken.
I Løbet af Juni Maaned var desuden en anden Sags Ordning bleven paatrængende. I de to Alberti'ske Referatssager var Overretsdommens Appelfrist ved at udløbe, hvorom jeg ogsaa havde korresponderet med Hr. Lauridsen. Han gjorde en Rejse til Ringsted (Dagen erindrer jeg ikke noje, men det var vistnok et Par Dage før 1ste Juli) for at tale med Aktieselskabets Bestyrelse om saa vel denne Sag som Honorarsagen. Jeg blev tilkaldt, og til Stede var foruden Hr. Lauridsen tillige de fornævnte P. Andersen, I. Nielsen og Boghandler Hansen samt endvidere Gaardejer O. Hansen, Bringstrup, senere Sagfører Svendsen. Foreløbig drejede det sig om 225 Kr i Honorar og 000 Kr. i Bøder foruden Sagsomkostninger eller Referatsagerne appelleret til Højesteret. Man erklærede saadanne Beløb for sig uvedkommende; jeg maatte selv sørge for at betale. Jeg næsten bønfaldt og bad at betænke, hvor uretfærdigt og for mig absolut minerende det var saaledes at skyde Alt over paa mig. Derved blev det. Man mente, at jeg nok selv kunde skaffe de Penge, som der nu skulde udredes, og forresten raadede man til, at jeg henvendte mig til Venstres Fællesbestyrelse om Hjælp af det demokratiske Fond.
Jeg forstod ikke et Muk af det Hele.
En Forklaring blev mig givet: "Ved Bladets Afhændelse er der ikke blevet taget Hensyn til Dem. Zahle skulde absolut bruge Penge, Processerne var en Ubehagelighed, der kostede mange Penge, saa solgte man. og Handelen gik jo lettest uden Dem og Processerne, efter som De personlig staar inde for dem, juridisk set. Manden er jo ikke sin. De sidder slemt i det, og det er næsten det Samme, hvad De gjør: bliver De insolvent eller kommer i Fængsel eller maaske begge Dele, det er ligegyldigt. Nødvendigheden af en anden Medaktor kan let frembyde sig. Bare man ikke vil se at blive Dem kvit, det kunde næsten se saadan ud; thi man veed jo nok, at der er dem, som til Tider har fundet Dem at være lidt for meget selv hjemme, og det taales ikke gjerne. Men De maa se at komme over det. Det er en Skandale, hvis Processerne ikke bliver betalt for Dem, man vil ikke kunne være det bekjendt. Og de bliver vel ogsaa nok betalt; Ingen kan jo have Fornøjelse af deres Ruin."
Imidlertid var Overretssagfører Lauridsen saa velvillig at besørge de Albertiske Referatsager appelleret og antage en Advokat. Honorarsagen (de 225 Kr.) forblev uafgjort. Sagførersalæret i denne Sag for Overretten, som Mørck har beregnet sig med 165 Kr. 32 Øre, har han uden videre taget sig betalt af Penge, som han havde hævet i "Bikuben" paa nogle min Hustru tilhørende Indskudsbeviser.
Paa en Henvendelse til Venstres Fællesbestyrelse fik jeg følgende Svar:
"Rigsdagen, d. 6/9 87.
Hr. redaktør R. P Jensen !
Deres andragende af 4. avg. om støtte til de mod Dem anlagte retssager ser bestyrelsen af det demokratiske fond sig desværre ikke i stand til at tage til følge, da den har mattet gjøre sig det til regel for sig ikke at tage sig af de injuriesager, bladene indvikles i, og allerede gjentagne gange har afslaet lignende andragender. Hertil kommer, at Ringsted-kredsen hidtil har holdt sig udenfor enhver forbindelse med demokratisk fond eller dens Bestyrelse.
Ærbødigst
Sofus Høgsbro."
(Sjællands-Posten (Ringsted) 21. februar 1889).
Alberti er formentlig Christian Carl Alberti 1814-1890 (P. A. Albertis far) der var valgt 1849 til det første ordentlige Folketing, indtil 1890 for Venstre. På daværende tidspunkt må han have været medlem af Danske Venstre. O. Hansen, Bringstrup var Ole Hansen.
VII
Hr. Mørck.
I den hele Sag er Overretssagfører Mørcks Handlemaade den besynderligste. Selv om man kunde faa Rede paa den. vilde det vare forbundet med nogen Vanskelighed at føre fuldt juridisk Bevis for Rigtigheden af de Meddelelser, man kunde være fristet til at gjøre. Nogle Ytringer, som forekommer i Skrivelser, jeg har vexlet med ham efter Salget, kan dog maaske tjene til at kaste et Strejflys over Adskilligt.
Det vil ikke være undgaaet Opmærksomheden, at Hr. Mørck fandt sig foranlediget til at forsikre, at kun fuldstændig loyalt over for mig vilde han gjøre Forsøg paa at faa Bladet solgt til Bønderne; men det er dog aabenbart, at han under Forhandlingerne har omtalt min Bestyrelse af "Folketidenden" ilde og uberettiget. Og at dømme efter en Ytring i en af disse Skrivelser har han søgt at give det Udseende af, at Bladet under min Bestyrelse ikke havde bragt Pastor Zahle nogen som helst økonomisk Fordel, og at der for denne, "dersom han vilde undgaa økonomisk Ruin", ikke var anden Udvej end at faa det solgt. Vilde Bønderne ikke kjøbe det, saa man sig nødsaget til at sælge til den Første den Bedste. Nok sagt, Bladet skulde partout sælges - sælges inden Terminen for hvad man kunde faa - , og Andre end de forhandlende Parter maa faa tænke sig: hvorfor? Men det var vanskeligt, ja maaste ugjørligt at faa det solgt under de forhaandenværende Omstændigheder, førend den eventuelle Kjøber havde faaet Vished for, at man havde affundet sig med mig, i alt Fald med Hensyn til Processerne.
Man havde en Formodning om, at Ingen vilde tage mod Bladet, før dette var bragt i Orden enten paa den ene eller anden Maade, og allermindst vilde det lokale Høire gjøre det, hvis man tænkte sig det som mulig Liebhaver. Ved nu at gaa frem, som man gjorde, kom Handel i Stand, og Zahle og Bladet var reddet - saa fik det gaa med mig som det bedst kunde. Jo, det var en rar Loyalitet?
Og hvorledes søger Hr. Mørck at sno sig fra Processerne og fra det udtrykkelig af ham og Zahle baade mundtlig og skriftlig givne Tilsagn, at min Stilling som Redaktor skulde sikres ved Salget? Saaledes:
"Det er selvfølgelig meget beklageligt for Dem og Deres Familie, at De har de af Dem antydede [antydede!] Presseprocesser svævende over Hovedet, men det er ikke let at se, hvad Pastor Zahle eller jeg kan have at gjøre med, at Deres daværende Medarbejdere ved Bladet skaffer Dem Ubehageligheder. De stiller i det Hele Sagen paa en forunderlig Maade paa Hovedet: Tror De, jeg eller nogen Anden, der har haft det Mindste med "Folketidenden" at gjøre, er uvidende om eller har glemt, at De efter Bladets Salg i Maj Md. f. A. og lige til Januar d. A. har været Redaktør af Bladet paa efter Forlydende antagelige Vilkaar, - og tror De virkelig, at der er noget Menneske, der vil gjøre Pastor Zahle eller mig ansvarlig for, at De paa Grund af Forhold - der aldeles ikke vedrører Bladsalget, Zahle eller mig - opgav eller maatte opgive Deres Stilling?"
Om ikke før, saa naar Læseren har gjort sig bekjendt med efterstaaende Brevvexling mellem Aktieselstabets Bestyrelse og mig, vil det paa det Klareste være bevist, at Hr. Mørcks her citerede Frase eller Usandhed - hvad man vil kalde det - tilsigter at dække over en Adfærd, der er uforsvarlig. Han anstiller sig endog helt fremmed for de "antydede" Presseprocesser !
Kunde det tænkes, at man havde givet Forsikringen om at handle loyalt over for mig og Loftet om at sikre mig Stillingen som Redaktør for at gjøre mig tryg og afholde mig fra at varetage mit og min Families Tarv, var det jo skjændigt handlet.
Hvad der er passeret mellem Aktieselskabets Bestyrelse og mig, kommer ganske vist hverken Mørck eller Zahle ved. Det er der heller Ingen, der vil gjøre dem ansvarlig for. Men det er ikke Sagen. Det er det Faktum, at de brød deres givne Tilsagn og indgaaede Forpligtelse og tillige lod mig i Stikken med Processerne. Og denne Handlemaade skjulte de for mig. Meddelelser om Penge, flere Penge, fik jeg derimod som sædvanlig nok af.
Jeg har foreslaaet Mørck - det burde være Zahle, men siden jeg fik Brev paa, at "han kun maa beskjæftige sig saa lidt som muligt med Forretningssager", er han vel gaaet ud af Spillet - jeg har foreslaaet Mørck, at min Bestyrelse af "Folketidenden" i Henhold til Kontraktens § 7 bliver undersøgt og underkastet Voldgiftskendelse; thi forholdt det sig saaledes, som han fortæller, al jeg har handlet uforsvarligt ved denne Bestyrelse, kunde han jo ikke have Noget imod, al den blev nærmere eftergaaet af retilndige Voldgiftsmænd, det maatte jo saa være mig og ikke ham, der stillede sig uvillig. Men hvad tror man,han svarede? Følgende:
"Den mellem Dem og Pastor Zahle oprettede Kontrakt er jo forlængst bortfalden; det er derhos i alle Tilfælde ikke Dem, der kunde paaberaabe sig Kontrakten, som De alt for mange Aar siden betragtede som ikke existerende. Dens Bestemmelser om Voldgift sigtede imidlertid end ikke til Forhold som de foreliggende."
Er det ikke Galimatias, veed jeg ikke, hvad der er det.
Først paastaas, at Kontrakten forlængst er bortfalden; men nylig - den sidste Dag, Zahle var Indehaver af Bladet - opsiges jeg "i Henhold til Kontraktens Bestemmelser i § 4. jfr. § 6" til Fratrædelse strax. Dernæst: "at i alle Tilfælde er det ikke mig, der kan paaberaabe sig Kontrakten", - som om en Kontrakt mellem to Parter kan gjælde for den ene Part, men ikke for den anden. Og glipper disse to Postulater, faa vil man redde sig med et tredje, nemlig: at "Bestemmelserne om Voldgift sigtede ikke til Forhold som de foreliggende"; men dette Forsøg paa Redning er lige saa fortvivlet som de to foregaaende, thi det er et Spørgsmaal, som Voldgiftsmændene nok selv vil afgjøre.
Jeg appellerer til Læseren: Er det min Troværdighed, der maa drages i Tvivl, mig, der ønsker min Bestyrelse af "Folketidenden" undersøgt og bedømt af retsindige Mænd, - eller er det Hr. Mørck, ham, der vil snakke sig derfra ved slige, indbyrdes umulige Paastande?
Ved en anden Lejlighed, da det passede, underrettede Hr. Mørck mig om, at "Kontrakten selvfølgelig paa korrekt Maade maa bringes ud af Verden". Det er rigtigt, og da dette endnu ikke er sket, maa det altsaa gjøres. Herom har det imidlertid ikke været muligt at opnaa Enighed. I Følge Kontraktens § 7 maa ingen Tvist angaaende Forretningen bringes for Domstolene, men skal afgjøres ved Voldgift. Som man ser, vil Mørck det nødig, og Zahle vil vel, hvad Mørck vil. Det maa dog gjøres. Man kan vanskeliggjort det. maaske forhindre det ved Valget af Opmand. Dokumenterne skal imidlertid ikke komme til at mangle.
Disse Bemærkninger har jeg anset fornødent at indskyde. De karakteriserer den systematiske Fordrejelse, som Hr. Mørck har søgt og søger at give den hele Sag.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 23. februar 1889).
VIII
Aktieselskabet.
Snart efter det Møde, som Overretssagfører Lauridsen havde med Aktieselskabets Bestyrelse omkring 1ste Juli, indtraadle Høsten, en for Landmanden travl Tld, og jeg stillede Alt i Bero, Jeg besørgede Redaktionen som førhen. Intet forefaldt, slet Intet, naar undtages, at jeg to Gange blev forespurgt angaaende Indrettelse af et Redaktionslokale.
I September henvendte jeg mig til Bestyrelsens Formand, Hr, P. Andersen, Jeg var nemlig bleven raadet til at gjøre Anstrængelser for at faa mit Forhold til Bladet bragt i Orden (saa, som det hedder hos Hr, Mørck, "antagelige Vilkaar"), navnlig en Kontrakt ; thi var dette først sket, saa mentes det, at der nok fandtes paa Midler til at komme over Processerne. P. Andersen fandt det i sin Orden, al der snarest kom en Kontrakt i Stand, og mente for Øvrigt, at Sagfører Svendsen var bleven anmodet om at opsætte et Udkast til Kontrakt og i Forening med Boghandler Hansen ordne den Sag.
Imidlertid var der tilflydt mig Adskilligt, som gav mig et, om end ufuldkomment Begreb om Overretssagsorer Mørcks Fremgangsmaade. Jeg mente, at jeg dog i hvert Fald ikke vilde staa i noget fejlagtigt Lys hos P. Andersen og O. Hansen, som i sin Tid havde vist mig den virkelige Tjeneste at kautionere for mig, og begge var jo Bestyrere for "Folketidenden". Det var aabenbart ogsaa sagt, at Regnskaberne ikke var ført med tilbørlig Orden.
Først P. Andersen og derefter O. Hansen var i mit Hjem, hvor de, hver i flere Timer, af Bogholdersken, Frk. Hansen, blev forelagt og forklaret det Regnskab med originale Bilag, hvis Hovedindhold førhen er meddelt. De udtrykte dem venligt og tilfreds dermed.
Nogen Tid hengik. I Stedet for et Udkast til Kontrakt modtog jeg følgende Skrivelse:
I.
Hr. Redaktør Jensen!
Da det ved forskjellige Lejligheder er tilkjendegivet, at Deres Stilling som Redaktør ved "Folketidenden" under de nuværende Forhold ikke tilfredsstiller Dem, og da Deres hidtidige Optræden ikke giver Anledning til at antage, at der kan tilvejebringes et godt Samarbejde, har Bestyrelsen enstemmig vedtaget at meddele Dem, at den ikke anser Dem for uundværlig, og at De for den Sags Skyld godt kan søge Dem en anden Stilling; dog har man ikke Noget imod, at Alt for Deres Vedkommende foreløbig gaar som hidtil.
Samtidig opfordrer Bestyrelsen til ikke at alve Anledning til unødige Fejder med andre Venstreblade her fra Egnen, saaledes som f. Ex. synes at være sket med "Holbæksposten".
Bestyrelsen for "Folketidendens Bogtrykkeri", den 21de November 1887.
P. Andersen. N. P. Hansen. Ole Hansen.
I. Nielsen. Peder Rasmussen.
II.
Ringsted, den 24de November 1887.
Til
Bestyrelsen for Aktieselskabet "Folketidendens Bogtrykkeri".
Den ærede Bestyrelse har uder 21de d. M. tilstillet mig en Skrivelse, hvis Indhold vækker min største Forundring. Jeg skal i den Anledning tillade mig at spørge den ærede Bestyrelse, hvad dens egenlige Mening er med denne Skrivelse, der med Hensyn til det reelle Indhold er saa overordentlig uklar.
Jeg skal strax bemærke, at jeg er mig bevidst, at jeg al den Tid, jeg har ledet "Folketidenden" (i 10 Aar), og særlig ogsaa i den Tid, jeg har ledet den paa Aktieselskabets Vegne, ikke paa noget Punkt af politisk eller redaktionel Art er optraadt paa en Maade, der berettiger den ærede Bestyrelse til at udtale, at min Virksomhed ikke giver Anledning til at antage, at der kan tilvejebringes et godt "Samarbejde" med mig. Jeg tror, at jeg under hele min Virksomhed har ledet Bladet paa en for Demokratiet gavnlig Maade, og dette netop med særligt Hensyn til et godt Samarbejde med de forskjellige politiske Retninger, Demokratiet i Ringstedegnen omfatter. Jeg har haft Anledning til at tro og tror endnu, at denne min Ledelse stemmer med de Herrers Opfattelse, Følelse og Forstand.
Det er endvidere en urigtig Opfattelse, hvis den ærede Bestyrelse vil insinuere, at jeg har tilkjendegivet, at min Stilling som Redaktør af "Folketidenden" ikke tilfredsstillede mig; tvertimod, denne min Stilling har altid tilfredsstillet mig, og det vil vedblivende være mig en Behagelighed at være dette Blads Redaktør. Jeg har heller ikke til noget Menneske udtalt, at jeg var misfornøjet med at arbejde under Aktieselskabet eller med at forblive i min Stilling som Bladets Redaktør. For saa vidt jeg til enkelte Mænd har udtalt mig om mit Forhold som Redaktør og min Virksomhed ved "Folketidenden", er mine Udtalelser altid gaaet ud paa, at jeg gjerne vilde vedblive at fungere som fast antaget Redaktør af "Folketidenden", og mine Beklagelser, for saa vidt saadanne er fremkomne fra min Side, har udelukkende gaaet ud paa, at jeg hurtigst muligt ønskede min nuværende løse og i alle Maader ubetryggede Stilling ved Bladet ombyttet med et fast, kontraktmæssig ordnet Forhold til samme som dettes ansvarlige Redaktør. Jeg er nemlig af den Mening, at en Redaktør, der tilmed i en længere Aarrække har været Forretningens eneste faste Repræsentant, ikke vedblivende til Nytte for Forretningen kan, fraset Lønningsvilkaarene, fungere paa Betingelser, der i flere Maader, og særlig i Henseende til Opsigelse, er lig med en Tjenestekarls Forhold. Et saadant Forhold underminerer fuldstændig en Redaktørs sociale Stilling og svækker hans Kredit og Tillid i alle Klasser langt mere end ønskeligt er baade sor ham selv vg den Forretning, hvis Repræsentant han er. Naar saa dertil kommer vanskelige Forhold som Retssager vg velvillige Menneskers stilfærdige Arbejde paa at undergrave min personlige Hæderlighed og underminere Tilliden til min Forretningsdygtighed, vil Enhver kunne forstaa, at jeg nærer Ønske om at ombytte denne Stilling med en fast, mere betryggende og for mig og Forretningen mere sømmelig Stilling. Jeg har derfor hele Tiden ventet, at den ærede Bestyrelse - i Lighed med, hvad der sker i enhver lignende Forretning - vilde have tilstillet mig Udkast til en Kontrakt eller i alt Fald vilde have opfordret mig til at tilstille den ærede Bestyrelse et saadant Udkast. Jeg formener, at denne min Forventning var og er fuldstændig berettiget, og at enhver hermed i Strid staaende Fremgangsmaade er formel ukorrekt.
Jeg skal tilføje, at jeg endnu stadig mener, at det ikke kan være den ærede Bestyrelses Mening at ville fjerne mig fra min Stilling uden paa noget Punkt at have ført Forhandlinger med mig om min Forbliven ved "Folketidenden" som Redaktør. En saadan Adfærd forekommer mig i Henhold tit del ved Handelens Indgaaelse og senere fra Bestyrelsens og flere af dens Medlemmers Side Fremkomne fuldstændig utrolig. Jeg synes i alt Fald saa, at min Stilling i denne Sag i saa Tilfælde er ganske anderledes i Overensstemmelse med god Samarbejden vg mere egner sig til Fremlæggelse for Offentligheden end den ærede Bestyrelses Fremfærd mod mig. Jeg har hverken med Hensyn til Løn eller Raadighed som Redaktør stillet noget som helst Krav, end mindre noget urimeligt eller i Strid med godt Samarbejde værende Krav, og agter heller ikke i Fremtiden at stille saadanne. Jeg har alene udtalt Ønsket om at faa mine Forhold ordnede paa en betryggende Maade og saaledes, at mine Fjender var udelukkede fra at undergrave niin Forretningskredit, og jeg havde oprigtig talt ventet, at den ærede Bestyrelse havde tilstillet mig et Tilbud, der gik i Retning af noget saadant.
Jeg skal nu - for at saa Klarhed i Sagen og ikke paa nogen Maade i den Hensigt at være paatrængende - opfordre den ærede Bestyrelse til at gjøre mig et Tilbud med Hensyn til de Vilkaar, paa hvilke fremtidigt Samarbejde i Bladets og Forretningens Interesse kan foregaa, eller i alt Fald anvise mig en Mand, til hvem jeg kan stille mine Betingelser. Jeg ønsker nemlig at faa Klarhed over, hvem det er, der bryder det gode Samarbejde og gaar frem paa ukorrekt Maade.
Angaaende de Bagvaskelser, der er sat i Omløb om mine økonomiske Forhold og min tidligere Ledelse af ..Folketidenden", skal jeg tillade mig at bemærke, at det vil være mig en Behagelighed at tilstille den ærede Bestyrelse nøjagtig specisicerede og med originale Bilag forsynede Oversigter over min økonomiske Ledelse af "Folketidenden", hvilke Bilag iøvrigt under visse Forhold tilligemed en Fremstilling af alt her ved Bladet Passeret vil blive gjort til Gjenstand for offentlig Behandling fra min Side. Jeg tror nemlig, at min Adfærd i saa Henseende bedre egner sig til offentlig Bedømmelse end de Mænds Adfærd, der mi i længere Tid har set deres Regning ved at slaa Mønt af mine Ulykker.
Naar den ærede Bestyrelse raader mig til at søge Plads andet Steds, forekommer det mig, at den ærede Bestyrelse enten tilføjer mig en ufortjent Forhaanelse eller gjør sig skyldig i en betydelig Mangel paa Omtanke. Den ærede Bestyrelse veed jo særdeles godt, at jeg ved min politiske Ledelse af "Folketidenden" under Kamptiden i 1885 har paadraget mig et Aars simpelt Fængsel og Sagsomkostninger og Bøder til et meget betydeligt Beløb, og den ærede Bestyrelse vil ogsaa forstaa, at det, førend disse mine Sager ere ordnede, er mig aldeles umuligt at søge Arbejde eller Erhverv noget Steds her i Landet. Jeg tror heller ikke, at nogen Mand i Danmark er bleven haardere ramt og mere hensynsløst behandlet, end jeg vilde være, naar jeg, uden at være gjort Tilbud fra den ærede Bestyrelses Side, og uden at denne har forhandlet med mig om fremtidig Antagelse, uden videre fjærnes fra min Stilling og selv maa klare al den Straf og alle de Ulykker, som politisk Forfølgelse har paadraget mig ved Blndledelse i Overensstemmelse med Befolkningens daværende politiske Opfattelse. Jeg skylder ganske vist. hvis man agter at gaa frem paa den Maade mod mig, Ingen af Demokratiet nogen Tal, men jeg tror ogsaa, at jeg endog hos mine ivrigste politiske Modstandere i Højre vil have Sympathi paa min Side, naar denne Fremfærd mod mig kom til offentlig Kundskab.
Jeg har ikke skrevet dette, fordi jeg tror, at den ærede Bestyrelse kan ville behandle mig paa en saadan Maade, men fordi jeg hurtig ønsker Klarhed i Forholdet, da Enhver vil kunne forstaa, at jeg, hvis dette er Meningen, foretrækker en ren Afskedigelse for en foreløbig Fortsættelse paa disse Vilkaar.
Angaaende Forholdet til "Holbækposten" skal jeg bemærke, at jeg ikke tror at have gjort mig skyldig i noget Urigtigt eller i Strid med journalistisk Komme staaende Fremgangsmaade.
Jeg forbliver i Haab om hurtig og bestemt Svar, enten ved Brev eller ved mundtlig Konference den ærede Bestyreles ærbødigee
R. P. Jensen
(Fortsættes).
(Sjællands-Posten (Ringsted) 24. februar 1889).
IX
Aktieselskabet.
(Fortsat.)
III.
Folketidendens Bogtrykkeri, den 30te November 1887.
Hr. Redaktør Jensen!
I et Bestyrelsesmøde i Gaar vedtoges det enstemmig at sende Dem følgende Skrivelse:
"Skjøndt Bestyrelsen ikke ser rettere, end at Indholdet af dens Skrivelse as 2Idc ds. ikke er til at missorstaa, tillader man sig i Anledning as Deres Skrivelse as 24de ds. at meddele Dem Følgende :
Da Forhandlingerne mellem Dem og Pastor Zahle angaaende Forpagtning og muligt Kjøb af "Folketidenden" var strandede, og der skete Henvendelse til Egnens Beboere om at kjøbe Bladet, fik De fra mere end en Side Oplysning om, hvad der var i Gjære, og Opfordring til at sikre Deres Interesser. Det er da ogsaa Bestyrelsen bekjendt, at De derefter gjorde endnu et Forsøg paa at blive Ejer af Bladet, og først, efter at dette Forsøg var mislykket, var det, at de nuværende Ejere kjøbte. Man skulde tro, at De, hvis De da brød Dem om at blive ved Bladet, maatte være overmaade vel tilfreds med, at det gik over til Egnens Beboere; thi naar det nu en Gang skulde sælges, og De ikke selv var i Stand til at kjøbe, vilde en Overdragelse til en Anden være ensbetydende med, at De var færdig ved Bladet. Og da hertil kom, at Udvalget paatog sig det Ansvar, udenfor hvad der forlangtes af Sælgeren, at betale 5000 Kr.. som De privat, i Deres eget og ikke i Firmaets Navn, havde laant i Slagelse Bank, skulde man tro, at De maatte være tilfreds med Forholdene og de Mænd forbundne, der ikke ganske uden Interesse for Dem havde bevaret en Stilling for Dem under Forhold, hvor De selv siger, at De ingen anden kan faa, og desuden befriet Dem for en personlig Forpligtelse, som, hvad De saa end vil sige, vilde være bleven Dem meget byrdefuld. Bestyrelsen blev imidlertid hurtig klar over, at Deres Følelser for den gik i en anden Retning. De lod forstaa, at Kjøberne havde berøvet Dem Deres gode Ret til Bladet, og denne Stemning gik hurtig over til at blive ligefrem fjendsk imod Bestyrelsen og de Mænd i Særdeleshed, som fik det utaknemlige Hverv at føre Bestyrelsens Beslutninger ud i Livet. Da Bestyrelsen, i Stedet for at følge den hos Befolkningen almindelige Stemning i Retning af strax at fjerne Dem fra Bladet, havde besluttet at beholde Dem som Redaktør og kun indføre en ny Ordning i Expedition og Trykkeri, viste Deres Sindelag sig snart, baade Deres Lyst til godt Samarbejde med Bestyrelsen og til at gavne den Forretning, De paastaar at nære Interesse for. Der var ikke det Allerringeste, der blev gjort, uden at De fordømte det til Enhver, De tilfældig traf paa. Uagtet De selv tidligere mange Gange havde beklaget Dem over Frøken Hansen, gjorde De nu, da Bestyrelsen mente det rigtigst at sætte en Anden i hendes Sted, og den endogsaa var saa hensynsfuld at betale hende en Erstatning, som slet ikke skyldtes, fælles Sag med hende.
Ansættelsen af Faktoren og Bogholderen, ikke at tale om Redaktøren i Sorø, gav Dem Anledning til Anker, og der gik ikke Noget ud fra Trykkeriet eller passerede Noget i Expeditionen, uden at det var galt, og det var ikke til Bestyrelsen alene, at Ankerne rettedes, men selv til Vildtfremmede, hvorved Tilliden til Forretningen svækkedes hos Publikum.
Hvis De i Stedet for at gavne Forretningen tænkte at faa Folk til at tro, at De alene kunde lede den, kan man sorstaa Deres Taktik; gavne Forretningen eller bidrage til godt Samarbejde kunde den aldrig.
Hertil kommer nu Chikanerier i rene Smaating. foruden den Slags Ting som uden at sige et Ord til Personalet, end sige til Bestyrelsen, at rejse bort i 8 Dage, og fremfor Alt Fjendskab til de Mænd, som skulde udføre Bestyrelsens Beslutninger, og den skammeligste Mistænkeliggjørelse as disse Mænd, som - efter hvad Bestyrelsen har haft den bedste Lejlighed til at se - mindst af Alle De har haft nogen Grund til at beklage Dem over.
Det er det Sidste, der har slaaet Hovedet paa Sømmet; det har klart vist Bestyrelsen, at De ikke er nøjeregnende med Midlerne, og at Enhver, der kommer til at arbejde nærmere sammen med Dem, vil faa den samme Medfart.
Under disse Forhold maa De kunne forstaa, at Bestyrelsen ingen Anledning har til at binde sig, og paa samme Maade, som den stiller Dem fri, vil den selv være det. Om der maaske senere vil kunne komme saadanne Forhold, at et venskabeligt Samarbejde kan opnaas, maa Tiden vise; foreløbig har De ødelagt de Betingelser, der var til Stede.
Det øvrige Indhold af Deres Skrivelse skal man ikke indlade sig paa; kun maa man i Anledning af en Ytring i Skrivelsen bemærke, at hvis Deres Optræden imod Bestyrelsen hviler paa den Antagelse, at Kjøberne over for Pastor Zahle havde nogen Forpligtelse til at beholde Dem som Redaktor, saa har De været daarlig underrettet. Kontrakten paalægger slet ikke Kjøberne nogen som helst Forpligtelse overfor Dem.
Heller ikke skal man komme nærmere ind paa Spørgsmaalet om Offenliggjørelse af det ved "Folketidenden" Passerede. For vor Skyld skal De ikke undlade nogen Offenliggjørelse, som De mener kan tjene Deres Interesser."
Hvilket jeg paa Bestyrelsens Vegne ikke undlader at meddele Dem.
Ærbødigst
P. Andersen,
Bestyrelsens Formand.
Knudepunktet i hele Sagen var Processerne. Man vil lægge Mærke til, at Bestyrelsen slet ikke vil berøre det Punkt i min Skrivelse, der angaa dem, at den ikke nævner Processerne med et eneste Ord i sin (her aftrykte) Skrivelse. Det vil ogsaa ses, at i mit efterstaaende Svar er efter at jeg har omtalt og imødegaaet de Beskyldninger, der rettes mod mig - Processernes Afvikling hovedsagenlig Gjenstand for dette.
(Forts.)
(Sjællands-Posten (Ringsted) 26. februar 1889).
X
Aktieselskabet.
(Fortsat.)
IV.
Ringsted, den 11te December 1887.
Til
Bestyrelsen for Aktieselskabet "Folketidendens Bogtrykkeri".
Den ærede Bestyrelses Skrivelse af 30te s. M. vilde jeg helst have besvaret øjeblikkelig, men Sygdom har hindret mig nogle Dage. Jeg skal tillade mig at bemærke Følgende:
Jeg begynder med aabent at erkjende, at to af den ærede Bestyrelses Medlemmer, Dhrr. P. Andersen og O. Hansen, i sin Tid har vist mig en betydelig Tjeneste, da de gik i Kaution for mig i Slagelse Bank for 5000 Kr.. og jeg kan tilføje, at jeg intet Øjeblik har forglemt dette eller er mig bevidst over for de to mine nævnte Kautionister at være optraadt paa en Maade, der staar i Modstrid med Taknemmelighedsfølelse og god Tone. Skulde der derfor til de to Ovennævntes Forklejnelse være Rygter i Omløb, der føres tilbage til mig eller Udtalelser fra min Side, kan jeg paa Forhaand stemple dem som løgnagtige. Jeg veed ogsaa særdeles vel, at de nævnte Herrer gik i Kaution for mig under en Forudsætning (min paatænkte Forpagtningsovertagelse med eventuelt Kjøb af "Folketidenden"), der ikke blev til Virkelighed. Men Dhrr. P. Andersen og O. Hansen vil sikkert ogsaa ved nærmere Overvejelse erkjende, at det ikke var min Skyld, at denne Forudsætning ikke blev til Virkelighed, ligesom jeg ogsaa tror, De vil indrømme, at de Penge, jeg den Gang hævede i Slagelse Bank, ikke af mig er anvendte til privat Forbrug eller paa nogen ødsel og uøkonomisk Maade. Jeg mener i alt Fald gjennem mit Regnskab at kunne retfærdiggjort mig i saa Henseende *).
Jeg kommer nu til selve Spørgsmaalet om mit Forhold til "Folketidenden" og Aktieselskabet og skal her strax bemærke, at jeg, som den ærede Bestyrelse bekjendt, ikke havde Noget imod, at "Folketidenden" gik over enten til Venstrebefolkningen eller i alt Fald til et begrænset Konsortium af Egnens ledende Demokrater. Jeg kan endog bevise, at jeg i sin Tid har givet Dhrr. Overretssagfører Mørck og Pastor Zahle Anvisning paa den ærede Bestyrelses Formand og Hr Sagfører Svendsen som de Mænd, med hvem Forhandlinger angaaende en slig Overtagelse bedst og mest hensigtsmæssig kunde indledes. At jeg ikke saa mig i Stand til at virke for min egen Overtagelse af Bladet, skriver sig, som den ærede Bestyrelse vistnok ogsaa veed, dels fra. at jeg ved Processerne var bragt i en vanskelig pekuniær Stilling, og dernæst blev der af Sælgerne (Dhrr. Mørck og Zahle) stillet langt strængere Vilkaar for min Overtagelse af Bladet end dem, paa hvilket det ærede Aktieselskab i indeværende Aars Forsommer erhvervede "Folketidenden".
(Her gives en Fremstilling af det økonomiske Udbytte, som min Bestyrelse har givet Forretningens Ejer, og af det urigtige Grundlag, hvorpaa Salget fandt Sted, hvilket sidste let maatte give en urigtig Forestilling om min Forretningsledelse, hvorhos jeg formener, at det er dette, som fra Begyndelsen har haft en væsenlig Andel i, at der fremkom et skjævt Forhold mellem den ærede Bestyrelse og mig. Jeg udelader denne Del af Skrivelsen, som i anden Forbindelse væsentlig er meddelt i det Foregaaende, og som derfor vilde være Gjentagelse. Hvorpaa fet hedder videre:
Naar den ærede Bestyrelse i sin Skrivelse udtaler, at den ikke har nogen som helst Forpligtelse over for mig i Følge Kontrakten (Kjøbekontrakten med Zahle), da er dette jo fuldstændig rigtigt, juridisk set, og indrømmet af mig i min tidligere Skrivelse. Noget Andet er det imidlertid, om det er ganske humant og hensynsfuldt handlet mod en Mand, der i en længere Aarrække har arbejdet i en Forretning og efter Evne virket for Flertallets Sag i politisk Henseende, at overtage alle Forretningens Aktiver uden nogen som helst Aftale med mig, derunder endog saadant som Vederlag for i særligt personligt Forhold til mig staaende Lærlinge, og saa samtidig lade mig beholde alle Bladets Processer og Procesvmkostninger, derunder endog delvis Driftsgjæld, som f. Ex. det Bladet i den Kjærulff'ske Sag idømte Honorar og en Regning fra Sagfører Wæver for ydet Bistand den Gang, da Hr. Martin i Sorø pludselig fængsledes af politiske Grunde **). Om Rigtigheden, humant set, af en saadan Fremgangsmaade kan der dog maaske mellem rettænkende Mænd være to Meninger.
(Forts)
*) Jeg veed, at jeg begik en Fejl ved, at jeg indlod mig paa at stifte dette Laan og indgik paa at være Medskyldner for de førhen nævnte 7000 Kr. Jeg kom derved til at bære et ikke synderlig mindre Ansvar end Zahle for den Gjæld, "Folketidenden" havde, uden at jeg med det Samme fik sikret mig en tilsvarende Ret, juridisk set. Men det skete i Tillid til det gjensidige Forhold, som stedse havde sundet Sted mellem Zahle og mig, Og dels var denne Gjeeld ringe i Forhold til de Aktier, som forefaodtes, dels anede jeg ikke økonomiske Vanskeligheder for Zahle. Til Erkjendelsen af, at der ved Kavtionen blev vist mig en virkelig Tjeneste, tør ieg maaske - uden at træde Beskedenheden for nær - tilføje, at jeg ogsaa har haft Lejlighed til at yde Gentjeneste. (Senere Anm.)
**) Med denne Regning fra Sagfører Wæver forholder det sig saaledes :
Strax efter at Hr. Martin var anholdt i Anledning af Riffelsagen, erfarede jeg, at jeg hvert Øjeblik kunde vente ogsaa at blive anholdt og Husundersøgelse foretaget hos mig Jeg vidste endnu ikke, hvad der havde foranlediget Martins Anholdelse, jeg var uden Underretning fra Sorø, kort sagt. jeg var uvidende om Alt, da jeg besluttede at telegrafere til Sagfører Wæver i Næstved om juridisk Assistance. Jeg fattede denne Beslutning for i paakommende Tilfælde at kunne have Sagfører (en Partifælle) ved Haanden i Henhold til Grundlovens midlertidige Bestemmelser § 4 og i Fængslet ved ham træffe højst nødvendige Dispositioner angaaende Bladets Redaktion og Drift.
Ved Bladets Salg stod Hr. A. opført i Bøgerne med en Skyld til Forretningen af noget over 100 Kr., som ikke var blevet opkrævet, dels fordi han havde tilgode for Rejsen til Ringsted ved nævnte Lejlighed dels fordi han for Tiden besørgede en Retssag for Bladet (mod Godsejer Howden Rønnenkamp), og Beløbet vilde derfor blive at likvidere. Kort efter Salget indkrævede de nye Ejere de 100 Kr. hos Hr. W., og denne betalte med Fradrag af 20 Kr. for Ringstedrejsen, men de vilde ikke finde sig i noget Fradrag - og svarede (9de Juli), at de havde kjøbt Forretningen med alle udestaaende Fordringer af Bladets tidligere Ejer "men ikke overtaget al den af Hr. Redaktør Jensen muligen stiftede Gjæld".
Tror man ikke, at saadant nok kunde gjøre ondt?!
(Senere Anm.)
(Sjællands-Posten (Ringsted) 28. februar 1889).
XI
Aktieselskabet.
(Fortsat.)
Den ærede Bestyrelses Benægtelse af, at der oprindelig blev forhandlet mellem Pastor Zahle og Aktieselskabet paa Grundlag af, at jeg vedblivende skulde være Redaktør af Bladet, turde maaske ogsaa bero paa en Fejltagelse fra den ærede Bestyrelses Side. Jeg tror i alt Fald at have noget Bevis for (derunder et Brev fra Overretssagfører Mørck til mig), at det oprindelig blev betinget fra Overdragerens Side, at Redaktørpladsen vedblivende blev bevaret for mig. Naar og under hvilke Forudsætninger denne Betingelse blev frafalden, kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om. Jeg henstiller kun til den ærede Bestyrelse at overveje, om et Arrangement i saa Henseende ikke oprindelig skulde have været forudsat fra alle Forhandlendes Side, og jeg maa derfor vedblivende fastholde min Berettigelse til at opsætte Sagen paa den i min tidligere Skrivelse ommeldte Maade, ligesom jeg vedblivende bestemt maa hævde, at jeg havde Grund til at vente Forslag i saa Henseende fra den ærede Bestyrelse.
Naar den ærede Bestyrelse finder sig foranlediget til at anke over, at jeg uden foregaaende Meddelelse til samme har været bortrejst fra Forretningen i 8 Dage, skal jeg bemærke, at denne Undladelse aldeles ikke har sin Grund i, at jeg vilde "chikanere" den ærede Bestyrelse. Det blev af mig opfattet som en Selvfølge, at ingen Mand i Landet vilde falde paa at bebrejde en stærkt optaget Redaktør, at han i Høsttiden tog sig en Ferie paa 8 Dage, naar han samtidig sørgede for, at Bladet blev ledet og bestyret paa en forsvarlig Maade og af en den ærede Bestyrelse godkjendt Mand, i dette Tilfælde Hr. Martin fra Sorø. De fleste Redaktører tager sig sikkert den tredobbelte Ferie. Jeg havde jo desuden ingen Aftale, der kunde forbinde mig til i saa Henseende at søge den ærede Bestyrelses Tilladelse. I 10 Aar har jeg haft den øverste Ledelse af "Folketidenden", men f. Ex. Hr. Martin har aldrig spurgt mig om Tilladelse til at foretage Rejser paa Tid eller hvorhen, og jeg har saamænd ikke følt mig "chikaneret" derfor.
Jeg erindrer ikke til noget Menneske at have udtalt, at Bladets Kjøbere havde berøvet mig min gode Ret til Bladet, og jeg skal opfordre den ærede Bestyrelse til at opgive mig, til hvilke Personer jeg skulde have ladet falde Utringer i den Retning. Det er endvidere urigtigt, naar den ærede Bestyrelse i sin Skrivelse udtaler, at jeg hurtig gik over til at blive ligefrem "Fjendsk" mod Bestyrelsen.
Naar den ærede Bestyrelse dernæst antyder, at jeg har rettet Anker over Faktor, Bogholder. Expedition og Trykkeriordninger, endog til Vildtfremmede, da er det mig heller ikke bekjendt, hvortil den ærede Bestyrelse sigter, og jeg maa bestemt benægte, at jeg paa noget Punkt af min Virksomhed har udtalt mig om de nævnte Forhold paa en Maade, der kunde skade "Folketidenden" og det ærede Aktieselskabs Interesser. Rigtigt er det derimod, at jeg, der jo dog er en ikke ganske uprøvet Mand i Redaktions- og Bogtryksorhold, meget har forundret mig over, at den ærede Bestyrelse aldrig har fundet sig foranlediget til at tage mig paa Raad i den Slags Anliggender. Og den ærede Bestyrelse veed, at jeg er en Mand, der er i Stand til at danne mig en Mening om Redaktions- og Bogtrykforhold.
At jeg - da mine Opgivender om Sorøforretningen af Sagfører Svendsen i en Samtale blev nævnte som urigtige og vildledende - fandt mig foranlediget til at hævde mine Opgivenders Rigtighed paa dette Punkt, saaledes som det i Følge den Ordning, der herskede, kunde være mig bekjendt, kan vel intet Menneske fortænke mig i, og det forekommer mig endvidere ganske naturligt, at jeg, da der rejstes Bestyldninger mod mig i Anledning af Ledelsen af Sorøforretningen og det derværende Regnskab, fandt mig foranlediget til at udtale, at Skylden for de mulige Missorstaaelser vedrørende Forholdet i Sorø ikke laa hos mig, men hos Kontoret i Sorø, og til Forklaring af denne Dag kan maaske Hr. Boghandler Hansen erindre, at jeg tilraadede den ærede Bestyrelse en Opgiørelse af Sorøforretningen, medens Frk. Hansen endnu var til Stede *). At jeg ikke kunde godkjende det fra Sorøforretningen Foreliggende, der benyttedes som Angrebsmateriale paa mig, og endnu ikke godkjender det, synes mig let forstandigt og ikke dadelværdigt.
At jeg har hævdet og endnu hævder Rigtigheden og Berettigelsen af den Maade, hvorpaa jeg har ledet eller ladet lede "Folketidenden"s Bogtrykkeri. Expedition og Regnskab, er formentlig en naturlig og rimelig Ting. Og at jeg til de Personer, der forebragte mig Meddelelser om den ufordelagtige Maade, paa hvilken mit Regnskab og min Ledelse af "Folketidenden" skulde være ført, har fremhævet Rigtigheden af samme og betonet, at det af mig indførte Regnskab, som det vil være mig en Glæde at se revideret under den ærede Bestyrelses Opsigt, var et bedre ført og lettere reviderligt Regnskab end det, der nu føres, forekommer mig heller ikke at kunne støde Nogen. At jeg har udtalt mig til Vildtfremmede herom og i den Hensigt al skade "Folketidenden", kan jeg paa det Bestemteste benægte. At jeg ikke sætter nogen særlig Pris paa Faktoren og hans Forhold til mig, vil let forstaas.
Den ærede Bestyrelses Omtale af Frk. Hansen og mit Forhold til hende, med Hensyn til, at jeg gjorde "fælles Sag med hende", forstaar jeg ikke. Har den ærede Bestyrelse Noget udestaaende med Frøkenen? **) - Naar De meddeler mig, at De har betalt hende en Erstatning, som slet ikke skyldtes, beror dette sikkert paa en Fejltagelse, som vil opklares, naar man har gjort sig bekjendt med vedlagte Gjenpart af en Erklæring fra Boghandler Hansen, der er saalydende :
Ringsted, den 28/7 87.
De Dags Dato udbetalte 200 Kroner fra Aktieselskabet "Folketidendens Bogtrykker," til Frøken Hansen er udbetalt som Vederlag for al sætte den ny Bogholder ind i Bogtrykkeriets Regnskabsførelse.
(Sluttes.) R.P.Hansen."
*) Den hidtilværende Bogholderske paatog sig nemlig - efter Anmodning af Bestyrelsen - at vejlede og sætte sin Efterfølger ind i Bogholderiet.
**) Da Aktieselskabet i Juni 1887 overtog "Folketidenden", maatte Bogholdersken Frøken C. M. Hansen forlade Pladsen. Hun var aldeles ikte opsagt og kunde derfor fordre 3 Maaneders Løn, 210 Kr., betalt af Pastor Zahle, der var ansvarlig Indehaver af Firmaet "Folketidendens Bogtrykkeri", af hvilket hun var antaget ved deys Befuldmægtigede Redaktøren. Det er karakteristisk, at Pastor Zahle, efter Overretssagfører Mørcks Raad, nægtede at betale Frk. Hansen de nævnte 210 Kr., og det uden fjærneste Motivering. Frk. Hansen tilbød Forlig, dersom Pastor Zahle vilde betale blot Halvdelen af det Belob, som hun havde retmæssig Krav paa, men ogsaa dette Tilbud afsloges rent ud. Nu har Sorø Amt bevilget Frk. Hansen fri Proces mod Pastor Zahle, og Sagen verserer allerede for Øster Flakkebjerg Herredsting.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 1. marts 1889).
XII
Aktieselskabet.
(Sluttet.)
Mistænkeliggjørelser - og ovenikjøbet de skammeligste Mistænkeliggjorelser - mod den ærede Bestyrelse foreligger ikke fra min Side. At jeg derimvd har udtalt, at Dhrr. Boghandler Hansen og Sagfører Svendsen paa en for mig fra først af uforklarlig Maade har modardejdet min vedvarende Forbliven ved "Folketidenden" og søgt at hindre enhver for mig gunstig endelig Ordning, er en Sandhed, jeg til enhver Tid skal vedkjende mig. Jeg kan ikke opsætte de to nævnte Herrers Virksomhed i denne Sag paa nogen anden Maade endnu i dette Øjeblik. Jeg tror ogsaa, at der fra en anden enkelt Side er fremkommet og benyttet uberettiget Udtalelser om min "grænseløse Ødselhed" i det daglige Liv. Min "Ødselshed" i Ringsted indskrænker sig formentlig til, at jeg enkelte Gange ved Maaltider for Foredragsholdere har benyttet Vin i Stedet for Bajer og søgt at give Maaltidet et saa smukt og højtideligt Præg som vel muligt. Anden "Ødselhed" end denne er mig ikke bekjendt. At man skulde ville henregne de store Extraudgifter, jeg havde ved min syge Hustrus Behandling og Diæt, synes mig at være en altfor urimelig Antagelse.
Jeg skal endnu bemarke, at jeg maaske ogsaa til Andre har refereret nogle Udtalelser vedrorende en her i Byen omtalt Plan angaaende Bladets hele eller delvise Kjøb ved Hjælp af Hr. Alfred Mortensen *) og tilføjet, at dette maaske kunde indeholde en Forklaring af den for mig ubegribelige reserverede og tilsidesættende Stilling, der er bleven mig vist.
Hr. Sagfører Svendsens Forhold skal jeg ikke komme nærmere ind paa her, da han jo staar udenfor den ærede Bestyrelse.
Den ærede Bestyrelse skriver, at den havde besluttet at beholde mig som Redaktør, "i Stedet for at følge den hos Befolkningen almindelige Stemning i Retning af strax at fjærne mig fra Bladet". Denne Sætning lader vi nu staa ved sit Værd. En selvstændig Redaktør har altid Fjender - de her omtalte farlige Omstændigheder har rimeligt nok forøget Tallet paa mine, men det vil jeg dog bemærkc, at i min 10-aarige Virksomhed ved "Folketidenden" foreligger der ikke fra min Side noget som helst, der mere i den sidste Tid end i den første kan begrunde en svigtende Sympathi eller Tillid.
Med Hensyn til dette sidste Punkt kunde der maaske være Beføjelse til videregaaende Bemærkninger, men jeg tillader mig at formene, at jeg saa vel i dette som i de ovrige Punkter har godtgjort, at den ærede Bestyrelses Skrivelse i alt Væsenligt beror paa Misforstaaelse.
Jeg kommer nu til den ærede Bestyrelses Tilbud i dens forrige og sidst afsendte Skrivelse om vedblivende paa de nuværende Betingelser at kunne fungere som Bladets Redaktør, indtil der maaske en Gang i Fremtiden kan komme til at foreligge Betingelser for godt Samarbejde. Det kunde ikke være mig imod at fungere ogsaa paa disse Betingelser, naar ikke en Række Domme af politisk Art og dermed følgende Sagsomkostninger hængte over mit Hoved. Jeg vilde i saa Fald bestræbe mig for i al Stilhed at lede "Folketidenden" paa en baade journalistisk og forretningsmæssig forsvarlig Maade, uagtet det selvfølgelig vilde være mig behageligere at have Forholdet ordnet som et regelmæssigt Kontraktsforhold. Under de nuværende Omstændigheder er det mig imidlertid i høj Grad vanskeligt, ja næsten umuligt at fungere paa de Betingelser og under de usikre Forhold, til hvilke jeg i Øjeblikket er henvist. Jeg trues jo nemlig af et Aars Fængsel, jeg trues med Exekution og Bortsalg af Indbo ved offenlig Avktion, naar jeg ikke kan betale den Kjærulff'ske Doms Paalydende (om Betaling af Honorar) og andre Domme, der hidrører fra og umiddelbart vedrører Bladet, dets Drift og politiske Ledelse. Man vil kunne forstaa, at jeg ønsker en endelig Ordning af mit Forhold, førend jeg skal underkaste mig de Følger, "Folketidenden"s Processer i en nær Fremtid vil medføre. En værre Stilling end den, der vilde indtræde den Dag, jeg uden nogen som helst Aftale eller Arrangement i nogen Henseende maatte gaa i Fængsel fra Kone og Børn, der ved Exekution vilde blive berøvet omtrent Alt, kan jeg vanskeligt tænke mig. Jeg skal endnu tilføje, at det vilde være i Konsekvens af den ærede Bestyrelses hidtilværende Stilling over for mig, om den under saadanne Forhold benyttede sig af sin juridiske Ret, fjærnede mig fra min Stilling som den, der ikke mere kunde lede Bladets Redaktion og varetage dets Tarv. og derved nødte min Hustru og mine Børn til at søgt Hjælp hos det Offentlige. Den ærede Bestyrelse vilde jo ogsaa i dette Tilfælde handle indenfor Kontrakten (Kjøbekontrakten) og uden at gjøre noget juridisk Uberettiget. Det er et sligt Forhold, jeg ønsker at undgaa for min Families Skyld, og det er af den Grund, at det er mig af Vigtighed at faa mit Forhold til Bladet ordnet.
Det faar være med Kontrakten. Jeg skal ikke have Noget imod som hidtil at fungere uden Kontrakt, naar den ærede Bestyrelse vil gjore mig et Tilbud vedrørende Afviklingen af "Folketidenden"s Processer. Her er Knudepunktet i hele Sagen. Jeg har Intet imod at virke ved "Folketidenden" som Redaktør uden Kontrakt, naar den ærede Bestyrelse vil udbetale Gagen til min Hustru, medens jeg hensidder i Fængsel til Afsoning af "Folketidenden "s politiske Processer, og naar den ærede Bestyrelse vil sikre mig imod, at disse Sagers Bøder, Omkostninger m. m. ikke gjøres gjældende mod mig og Mine. Jeg maa have bestemt Svar fra den ærede Bestyrelse i saa Henseende. Kan den ærede Bestyrelse ikke bestemme eller medvirke til, al der træffes en Ordning paa dette Punkt, er min Forbliven ved "Folketidenden" en Umulighed. Jeg maa betragte en Afvisning af snarlig Forhandling fra den ærede Bestyrelses Side om Processerne som enstydig med en brutal Afskedigelse af Bladets Tjeneste. Jeg vil nemlig umulig kunne vedblive at være Redaktør af Bladet, naar disse Domme exekveres hos mig. Og min Stilling kan, naar den ærede Bestyrelse har afvist mig for Processernes Vedkommende, ikke blive værre, end den i Øjeblilket er. Jeg maa da, for dog at bevare Opfattelsen af mig som en retskaffen Mand, skride til en Offenliggjørelse af mit Forhold til "Folketidenden" før og nu samt hele den med den ærede Bestyrelse førte Brevvexling og alt Andet, der kan have Betydning for Klaringen af denne Sag, samt af den Behandlingsmaade, der er bleven mig til Del.
Jeg imødeser den ærede Bestyrelses Svar paa nærværende Skrivelse inden Nyaar.
Ærbodigst
R. P. Jensen.
Til
Hr. Gaardejer P. Andersen, Formand i Bestyrelsen for Aktieselskabet "Folketidendens Bogtrykkeri".
V. **)
Ringsted, den 17de December 1887.
Hr. Redaktør R. P. Jensen,
Ringsted.
I Anledning af Deres ærede Skrivelse af 11te ds. undlader man ikke at meddele Dem, at der i Dag er gjort Skridt til Indvarsling af en extraordinær Generalforsamling for Aktieselskabet "Folketidenden Bogtrykkeri" i Ringsted til Lørdag den 28de ds., Eftmd. Kl. 1 i Carl Nielsens store Sal for at tage Bestemmelse m. H. t. Processerne.
Deres og Bestyrelsens Forhold vil komme frem ved samme Lejlighed, hvorfor De indbydes til at komme til Stede. Der vil De ogsaa faa Svar paa Deres Skrivelse.
For Bestyrelsen :
P. Andersen.
I Bekjendtgjørelsen om denne Generalforsamling betegnedes - mærkelig nok - Processerne som "Redaktør R. P. Jensens Processer".
Det var først, efter at Bladet var overgaaet i de nye Ejeres Hænder, at Processerne fik saadan Benævnelse. F. Ex. i December 1885 betegnedes de samme Processer som "Folketidenden"s Processer saaledes :
"Som det vil være Dem bekjendt, har Autoriteterne foreløbig anlagt ikke mindre end 8 Processer mod "Folketidenden" for Presseforseelser.
"Hensigten hermed er klar. Kan Autoriteterne i adskillige Sager faa "Folketidenden" idømt Bøder paa nogle Hundrede Kroner i hver, foruden de meget betydelige Sagsomkostninger, der vil følge med, saa kan den Tid ikke være fjærn, da de bliver den fuldstændig kvit."
Man opfordrede til at støtte "Folketidenden" i "denne ellers saa ulige Kamp".
Dette Aktstykke var undertegnegnet af P. Andersen, Jydstrup, J. Nielsen, Herredsfogedgaard, Boghandler Hansen, Ringsted, Sagfører Svendsen, Ringsted, P. Jensen, Estrup, E. Schnack, Klarupgaard m. Fl.
*) Efter den Erfaring, jeg har gjort i min journalistiske Virksomhed, og det nøje Kjendskab, jeg har til Pressesorholdene her i Landet, er det min Mening, at et forgrenet, Mange omfattende Aktieselskab er en saare uheldig Indretning til Udgivelse af et politisk Partiblad, hvorpaa der foreligger flere Exempler fra Norge, og de kan ogsaa paavises herhjemme. Denne min Mening kunde jeg have holdt hos mig selv, men jeg var oprigtig nok til at ytre den, naar Anledning for mig gaves. I en Samtale mellem Bestyrelsesmedlemmet O. Hansen og mig blev bl. A. dette Spørgsmaal ogsaa bragt paa Bane med Hensyn til "Folketidenden"s Aktieselskab, og jeg har da mulig som Støtte for min Anskuelses Rigtighed i det Hele og særlig som Bevis for, hvor udsat hele Aktieselskabs Stabilitet ogsaa kan være, nævnt verserende Rygter, der satte Pengemanden Alfred Mogensen i Forbindelse med "Folketidenden". Men jeg har rigtignok aldrig tænkt mig, at jeg derved skulde kunne paadrage mig Beskyldning for Mistænkeliggjørelse af Nogen.
(Senere Anm.)
**) Bestyrelsen havde faaet Meddelelse om, at dersom det ved Skjøsforretningen i Honorarsagen tilkjendte Beløb, 225 Kr., ikke blev udbetalt i Løbet af nogle Dage, vilde der blive foretaget Exekution hos mig for Beløbet. Vedkommende Sagfører tilskrev mig, at "det laa udenfor hans Evne at hindre, at saadant skete", dersom Beløbet ikke blev ham tilsendt.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 2. marts 1889).
XIII
Generalforsamlingen.
Jeg kunde ikke Andet end nære de bedste Forventninger til Generalforsamlingens Beslutninger. Processerne var altid bleven identificerede med "Folketidenden", hvad vi saa i det i sorrige Artikel citerede Aktstykke. At de i Bekjendtgjørelsen nu var betegnet som "Redaktør Jensens Processer", kunde kun være en Formalitetsfejl. Og de samme Mænd. som havde sammenkaldt Generalforsamlingen, og som var dens Ledere, erkjendte denne Identitet, det saa vi ogsaa i nævnte Aktstykke, hvor de for Bladets Skyld varmt og indtrængende omtalte Processerne, som om det var deres egne, og for saa vidt havde dette været betimeligt, som Stillingen nu virkelig var den, at det var deres egne Processer, der forelaa til Beslutning, det var "Folketidenden"s, og Generalforsamlingen var Et med "Folketidenden". Dette var selvfølgeligt.
Men ogsaa i anden Forstand folte jeg mig skjærmet; thi det hed i et andet trykt Aktstykke:
" . . . Det har sin store Interesse, at Reaktionen kan se, at Demokratiet ikke lader dets Talsmænd i Stikken. Dertil kræves mange Penge. Sagerne vil rimeligvis gaa til Højesteret: Omkostningerne bliver derfor store, og det Samme kan blive Tilfældet med Bøderne."
Den Gang, dette blev trykt, tænkte man endnu ikke paa Fængsel, ellers var det blevet taget med.
Som sagt, den Forventning maatte næres, at "Folketidenden"s Processer var i gode Hænder hos Gcneralforsamlingen, - det vilde have været Uret mod Navne som P. Jensens, Estrup, P. Andersens, C. Schnacks m. Fl.s at tro Andet.
Der var mødt 40-50 Aktionærer paa Generalforsamlingen, og jeg var til Stede i Følge Indbydelsen. Den eneste Sag paa Dagsordenen var Processerne.
P. Andersen forelagde som Formand Sagen. Han udtalte, at der i den forløbne Tid, siden Bladet var overgaaet til Aktieselskabet, ikke havde været et saa godt Samarbejde som ønskeligt mellem dettes Bestyrelse og Redaktør Jensen. Maaske Jensen, der tidligere var eneraadende, havde Vanskelighed ved at finde sig til Rette i de nye Forhold. Om dette end jævnede sig, saa viste en Skrivelse fra Redaktør Jensen, at Processerne stod som en absolut Hindring for fortsat Samarbejde. Og P. Andersen oplæste nu til Begrundelse heraf denne Passus i min Skrivelse af 11te December: "Jeg (Red. Jensen) skal ikke have Noget imod som hidtil at fungere uden Kontrakt, naar den ærede Bestyrelse vil gjøre mig et Tilbud vedrørende Afviklingen af "Folketidenden"s Processer. Her er Knudepunktet i hele Sagen. Jeg (Red. Jensen) har Intet imod at virke ved "Folketidenden" som Redaktør uden Kontrakt, naar den ærede Bestyrelse vil udbetale Gagen til min Hustru, medens jeg hensidder i Fængsel til Afsoning af "Folketidenden"s politiske Processer, og naar den ærede Bestyrelse vil sikre mig imod, at disse Sagers Bøder og Omkostninger m. m. ikke gjøres gjældende mod mig og Mine. Jeg maa have bestemt Svar fra den ærede Bestyrelse i saa Henseende. Kan den ærede Bestyrelse ikke bestemme eller medvirke til, at der træffes en Ordning paa dette Punkt, er min Forbliven ved "Folketidenden" en Umulighed. Jeg maa betragte en Afvisning af snarlig Forhandling fra den ærede Bestyrelses Side om Processerne som enstydig med en brutal Afskedigelse af Bladets Tjeneste. Jeg vil nemlig umulig kunne vedblive at være Redaktør af Bladet, naar disse Domme exekveres hos mig." P. Andersen maatte paa Bestyrelsens Vegne svare Jensen afvisende, og han lod forstaa, at dersom de tilstedeværende Aktionærer ikke var enige heri, maatte en anden Bestyrelse træde til. Dog havde Bestyrelsen ment - Jensen havde jo nogen Fortjeneste i det politiske Livs Udvikling her paa Egnen - at kunne tilraade, at der ydes Jensen en Understøttelse af indtil 1500 Kr.
Jeg havde besværligt ved at fremsætte min Sag. Maaske var jeg noget trykket af Situationen, og jeg var heller ikke rask *), men jeg vilde dog ikke blive borte fra Mødet. Bl. A. bad jeg om, at den mellem Bestyrelsen og mig førte Brevvexling maatte blive oplæst, da de Tilstedeværende derved fik det bedste Indblik i Sagen. Det var for vidtløftigt. En Aktionær mente dog, at det var en billig Fordring, og jeg blev spurgt, om jeg bestemt fordrede Skrivelserne oplæste, hvortil jeg resigneret svarede, at jeg fordrede Ingenting, men ønskede dem oplæste. Man udtalte, at dersom der var en eller anden Del af Skrivelserne, som jeg ønskede bekjendt for Forsamlingen, saa kunde den blive oplæst. Jeg maatte fastholde mit Ønske, da man kun kunde faa fuld Klarhed i Sagen ved at blive bekjendt med den i hele dens Sammenhæng. Det blev derved, at var der nogen Aktionær, som interesserede sig for Brevvexlingcn, kunde han bagefter henvende sig til Bestyrelsen.
En Aktionær stillede Forslag om at forhøje Summen 1500 Kr. til indtil 2000 Kr., hvilket vedtoges.
Dette er i Hovedsagen, hvad der blev besluttet paa Generalsorsamlingen, som var den 28de December. Den 30te om Aftenen modtog jeg følgende Skrivelse:
"Hr. Redaktør Jensen!
Da den af Bestyrelsen til i Forgaars indkaldte extraordinære Generalforsamling, saaledes som det vil være Dem bekjendt, ikke har villet opfylde det af Dem i æret Skrivelse af 11te ds. opstillede Forlangende med Hensyn til Overtagelsen af ethvert Pengeansvar i Anledning af Deres Processer, og da De i Skrivelsen erklærede at ville betragte et Afslag som lig en brutal Asstedigelse", tillader Bestyrelsen sig herved at meddele Dem, at den for sit Vedkommende Intet har imod, at De forlader Deres Stilling ved "Folketidenden", og den mener at handle ogsaa efter Deres Ønske, naar den herved fra dette Aars Slutning løser Dem for ethvert Arbejde og Ansvar ved Bladet.
Den har da ogsaa anmodet Hr. Martin om fra den Dag foreløbig, indtil en ny Redaktør findes, at overtage Redaktionen som Ansvarhavende.
Med Hensyn til de to af Aktieselstabet lejede Kontorværelser ligesom ogsaa til de dette tilhørende hos Dem beroende Bøger og andre Rekvisiter beder man Dem derhos være saa god at meddele Bestyrelsen, naar det er Dem belejligt at aflevere dem, idet man selvfølgelig Helst ser, at de nye Forhold ogsaa paa dette Omraade snarest indtræder.
Ringsted, den 30te December 1887.
Ærbødigst
For Bestyrelsen for "Folketidendens Bogtrykkeri":
N. P. Hansen."
I Aarets Slutning manglede endnu en Dag. Et kort Afskedsord i det sidste Numer til Bladets Læsekreds, hvori jeg takkede for 10 Aars Samarbejde og Forstavelse, fik Lov at passere, medens en lille, aldeles objektivt affattet Notits paa 6 Linier om, at et andet Blad havde været i Stand til at publicere min Afsked flere Dage, førend jeg selv fik Noget at vide om den, blev forbudt Optagelse.
Fire Domme paa tilsammen 1 Aars Fængsel og to Domme paa 600 Kr.s Bøde samt Sagsomkostninger, foruden en Injuriesag for Underretten i Næstved, fulgte mig ved Afskeden.
* * *
Det tilraadedes mig at indgaa med et fornyet Andragende til Venstres Fællesbestyrelse om Understøttelse af det demokratiske Fond for at kunne tage Ophold i Udlandet en Tid (jeg bemærker udtrykkelig, at jeg i mit kortfattede Andragende nævnede "Udlandet" og ikke Amerika, hvorhen jeg aldrig har tænkt paa at drage, bort fra min Familie), og jeg modtog under 25de April følgende Svar:
"Hr. R. P. Jensen!
"Ifølge Deres begjæring har Venstres bestyrelse indvilget i at yde Dem en understøttelse af 250 Kr. til at rejse til Amerika, og har den demokratiske forening for Ringsted-kredsen ligeledes tilsagt Dem et tilskud af 250 Kr i samme øjemed. Når De derfor afgiver erklæring til Venstres bestyrelse om, at De har bestemt Dem til at rejse til Amerika (!), og til at udføre denne beslutning (!!) modtager den nævnte understøttelse af 500 Kr, vil dette beløb blive Dem anvist til udbetaling. Da jeg i næste uge rejser til udlandet pa et par måneder, vil De under denne min fraværelse kunne henvende Dem til folketingsmand H. Holm, Helgolandsgade 14 V.
Rigsdagen. 25 -4 - 88.
ærbødigst
Sofus Høgsbro."
Jeg har intet Svar givet paa denne Skrivelse. - - - - - To Hundrede og halvtredsindstyve Kroner - det vilde Ringstedegnens demokratiske Forening afse, naar jeg forpligtede mig til at rejse til Amerika (!!) - - - - - - - "Det har sin store Interesse, at Reaktionen kan se, at Demokratiet ikke lader dets Talsmænd i Stikken". - - - - - - I de 10 Aar, jeg var "Folketidenden"s Redaktør og arbejdede for de lokale Partiinteresser, har jeg i denne Stilling og uden for den ydet af Tid og Arbejde, hvad der er blevet mig paalagt. og hvortil jeg er blevet tilskyndet, og givet min Skjærv, som det faldt. Jeg har aldrig modtaget Nogetsomhelst.
*) En Rift. havde paadraget mig paa den ene Haand, var gaaet over til en lettere Blodforgiftning. Ret for jeg gik til Mødet, var jeg kommet til støde Haanden, saa at den smertede.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 3. marts 1889).
Sofus Magdalus Høgsbro (1822-1902) Dansk højskoleforstander 1850-1862 (Rødding) og Venstrepolitiker. Folketingets formand 1887-1894 og 1895-1901. Folketingsmand 1858- for Venstre og medlem af Rigsrådets Folketing 1864, Rigsrådets Folketing 1865-. Efter 1866 sluttede han sig til Det Nationale Venstre. Han dedikerede det meste af sit arbejde for ugebladet Dansk Folketidende (1865-1883). Fra 1870 en af de ledende i Det forenede Venstre. Da Venstre atter blev spaltet i 1878, tilhørte Høgsbro den moderate gruppe. I 1887 blev han der siden 1873 på en enkelt samling nær havde været viceformand Folketingets formand indtil 1901. Sofus Høgsbro er begravet på Vestre Kirkegård.
XIV
(Sidste Artikel.)
Slutning.
I Skrivelsen angaaende min Afsked - som Bestyrelsen gjemte paa til den sidste Time, formodenlig for ikke at bringe mig i Fristelse med unødige Skriverier - behagede det den at meddele mig, at den "fra Aarets Slutning løste mig for ethvert Arbejde og Ansvar ved Bladet", - en Forekommenhed, der erindrer om Machiavellis Udsagn, at "visse Grusomheder er Barmhjærtighedsgjerninger". Derimod havde man ikke kunnet opfinde ogsaa et forløsende Ord om Processerne, Jeg beholdt - som anført i forrige Artikel - fire Domme paa tilsammen 1 Aars Fængsel og to Domme paa 600 Kr.s Bøde samt Sagsomkostningerne, foruden en Injuriesag for Underretten i Næstved.
Sidstnævnte Sag - der, som det vil erindres, anlagdes mod Godsejer Howden Rønnenkamp paa Grund af nedsættende Udtalelser om Bladet i en Polemik, foraarsaget ved en lokal Meddelelse fra Kontoret i Sorø, som jeg maatte tiltro Paalidelighed - denne Sag maatte jeg lade falde, da Bestyrelsen ikke vilde udrede Betalingen til Sagfører, selv kunde jeg ikke, og efter at jeg havde ophørt med at værc Bladets Redaktør, var jeg heller ikke længer interesseret i "Folketidenden"s Renomme; personlig havde jeg ingen Grund til at føre Proces med Hr. H.-R. Jeg har dog, eftersom jeg som Sagsøger saaledes maatte lade Sagen falde, ikke kunnet undgaa at betale Modparten 35 Kr. i "Kost og Tæring".
Angaaende Fængselsprocesserne formentes det, at de endelige Domme i disse vilde være faldne i forrige Aars ordinære Højesteretssession, som sluttede den 1ste Juli, men det skete ikke, og jeg besluttede da i September Maaned at indgive en Ansøgning til Justitsministeriet om, at Processerne stansedes og Dommene bortfaldt. Personlig henvendte jeg mig i den Anledning til Hs. Excell. Justitsministeren og til Modparterne, Dhrr. Kriminalretsassessorer Ipsen og Lassen. Med Taknemmelighed modtog jeg i Skrivelse af 18de December Meddelelse om, at min Ansøgning var bevilget. Forhaabenlig er "Folketidenden"s Ejere Autoriteterne ikke mindre erkjendtlige end jeg.
Den 22de Januar d. A. faldt Højesteretsdommene i de Alberti'ske Referatsager. Bøderne nedsattes fra 600 Kr. til 150 Kr., og Omkostningerne ved Højesteret ophævedes.
Det er Enden paa "Folketidenden"s politiske Processer.
Jeg tror ikke, at man ved at afskedige mig fra Bladet i en Situation som den, hvori jeg var stedt, har overtænkt, hvad man gjorde. Dommenes Exekvering (Fængsel eller Bøder), som hele det foregaaende Aar kunde indtræffe, hvad Dag det skulde være, gav mig en uvis Tilværelse, der i og for sig var slem nok, men som, efter at man havde gjort mig erhvervsløs, blev næsten utaalelig. Hvis man havde overtænkt det, tror jeg, at man havde behandlet mig anderledes. Det kunde være ventet, at der var blevet vist min Stilling nogen Sympathi, men i Stedet for mødte der mig en uforklarlig Kjæde af Brutaliteter. Sjælden er Doktrinen væ victis bleven praktiseret mere ubarmhjærtigt.
* * *
Skjærende ironisk maa de i det fornævnte Aktstykke citerede Ord nu lyde i Underskrivernes Ører - disse deres egne Ord :
"Kan Autoriteterne i adskillige Sager faa "Folketidenden" idømt Bøder paa nogle Hundrede Kroner i hver foruden de meget betydelige Sagsomkostninger, saa kan den Tid ikke være fjærn, da de bliver den fuldstændig kvit." - - - - - - - - -
Hvor veltalende er ikke disse Linier - og anklagende!
Og saa lyder Historien, hvorlunde det Hele gik til.
- - - - blive "Folketidenden" fuldstændig kvit? - Aa nej, den kom ingen Skade til. De Herrer kan triumfere.
For saa vidt!
De ærede Aktionærer kan disponere over Aarsudbyttet, 20-30 Procent - det maa Udbyttet ordinært blive, saaledes som jeg har afleveret Bladforretningen og blot en jævn god Drift bibeholdt - de ærede Aktionærer kan, mener jeg, disponere over de 20-30 Procent, uden at endog en Hund gjøer deraf, det er rigtigt nok, i Medfør af den ved Handelen lovformelig oprettede Kjøbekontrakt, de er i deres fuldkomne Ret, som ikke kan bestrides. Ikke en Gang behøver de i det højtidelige Øjeblik at skjænke mig saa meget som en Tanke.
For saa vidt har "Folketidenden" ingen Skade taget.
Men hvad Skade det Parti, hvis Organ Bladet er, leder ved, at Paartifæller, som man ikke længer har brug for, ofres, fordi man ingen Solidaritetsfølelse har, - det turde være uberegneligt.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 5. marts 1889).
Væ victis betyder "ve de besejrede", ifølge den Store Danske tilskrevet gallerkongen Brennus da han efter at have erobret Rom i 387 f.Kr. kastede sit sværd på vægtskålen under betalingen af løsepenge for de romerske krigsfanger.
