Helligaften i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Intet kan være mindre festlig og mere trist end en Helligaften i Kjøbenhavn.

Gaderne ligger hen i Halvmørke. De store Butiksvinduer, der pleier at lyse og blænde med et vexlende Farvespil, er forvandlede til sorte Firkanter, der glor en i Møde saa uhyggeligt som blinde Øine. Omkring Theatrene og de uskyldige Forlystelsessteder er der saa tomt og øde som i en Ruin.

Alle Vegne slukket og lukket, undtagen i Restaurationerne, Værtshusene og ForlysteIsesknejperne af allerlaveste Rang,

Og Menneskestrømmen, der langsomt bevæger sig gjennem Gaderne, ser trist og træg ud, ligegyldig, hvordan Dagen har været. Folk kommer hjem fra Skoven, fra Fællederne, fra Frederikberghave eller fra Amager, fra Solskin og vaargrønt Muld, muntre og glade - men saasnart de betræder deres Fødebys Stenbro, taber Stemningen sig, og jo dybere de kommer ind i dens skumle eller halvmørke Gader, og medens Udsigten til en døsende Aften i Hjemmet eller paa Beværtningen oven paa den glade Dag rykker betænkelig nær, bliver Gangen mere slentrende og Udtrykket mere trevent.

Aldrig møder man færre glade Ansigter end saadan en Helligaften, aldrig flere ærgerlige, kjedelige, misstemte og mismodige Ansigter. Det er Gadelivets Dødvande. Følg en Gang med Strømmen og se, hvorledes Familierne tripper og sjokker af Sted, Børnene er søvnige og grædevorne, de unge driver og finder, de er nærved at forgaa af Kjedsomhed, og saa slentrer de Gade op og Gade ned, uden Spor af den fornøjelige Oprømthed, som oplyste Gader og Torve, Musik og Theater lokker frem.

Og de Scener, man bliver Vidne til af det Kjøbenbavn, som ogsaa denne Aften vil more sig, er ofte ikke ganske hyggelige. Der er en Ungdom, hvis Dag hverken gaar med Arbejde eller Gymnastik, der er Folk, som træder temmelig usikkert paa Benene, og Gadernes ensformige, stabende Lyd bliver Tid efter anden afbrudt af et forvorpent Tilraab, af en drukkens ufrivillige Komik. Thi ingen Sinde nydes mere Spiritus i Kjøbenhavn end paa en Højtidsaften.

Paa Cafeerne sidder Folk og døser over Cigar og Øl, over Aviserne, som de gjennemkigger for tredje eller fjerde Gang, og med Billedbladenes Mapper stablede foran sig. Brætspillernes Raaben og Billardspillernes Stød og Kuglernes Rullen lyder med en irriterende Eneformighed. Og fra Kjælderbeværtningerne lyder Skrig Skraal i tiltagende Grad som Aftenen skrider frem og Skodderne kommer for Vinduerne.

Man har villet det saa. Man lukker Theatrene og gjør intet for billige Øl- og Musikhaller, men man tillader den frieste Udskjænkning af Spiritus, man holder Adgangen aaben til de sletteste Udskejelser, og just paa Helligaftener, da den gode Modvægt, som Theatrene yder, savnes, tjener Knejpe Værterne og Værteinderne Penge.

Mon man ikke snart kunde blive enig om, at her er gjort enten for meget eller for lidt. Enten aabne Døre overalt eller stræng Lukning for alt, der ikke hører med til det nødtørftige. Hvilket man end vælger, vil Helligaftenen vinde derved, og Borgerne ogsaa, saa vist som baade festlig Stilhed og straalende Munterhed er at foretrække for den osende, halvskumle Atmosfære, der nu er ejendommelig for Kjøbenhavn paa en Helligaften.

(Morgenbladet (København) 10. april 1887).

Boldsporten paa Stadens Fælleder. (Efterskrift til Politivennen)

tog sin Begyndelse i Torsdags Middag, idet Københavns Boldklub konkurrerede om Prisen i Foldboldkamp med Melchorianerne og Fredericiastudenternes Sportsklub. Kampen skulde efter de to kæmpende Parters Aftale have fundet Sted sidste Søndag, men maatte opgives paa Grund af den stærke Blæst.

I Torsdags var Blæsten mindre stærk og Kampen fandt Sted men alligevel under ugunstige Forhold, idet Vindstødene umuliggjorde Beregningen Spillet og drev den store Fodbold ud af sin Kreds. Skulde den mod Blæsten, fløj den næsten tilbage til sit Udgangspunkt, og gik den med Vinden, tog den stundom Farten lige ind i den talrig forsamlede Tilskuermængde, hvorfra velvillige Hænder besørgede den lidt ublidt tilbage.

Kampens Udfald blev, at første Afdeling erklæredes uafgjort. I anden Afdeling tabte derimod Københavnerne, men deres Uheld finder maaske for en Del sin Grund i Vejrets Indflydelse. Hele Forestillingen varede godt og vel 1½ lime.

* * *

For at vække Interesse for Fodboldspillet og give et større Publikum Lejlighed til at se Spillet t Udførelse agter Københavns Boldtklub paa Mandag den 11te April, 2den Paaskedag, at afholde en større Fodboldpræsentation paa  Blegdamsfælleden Kl. 12. Der spilles efter de engelske Associationsregler i Modsætning til det af Englænderne her i Efteraaret præsterede Spil, der foregik efter de noget voldsommere Rugbyregler. Det tør forventes, at Publikum og Boldtspillets Venner navnlig blandt de mange nydannede Arbejder-Sportsklubber vil benytte Lejligheden til at se det livlige og underholdende Spil udført.

* * *

Typografernes Sportsklub har nu konstitueret sig med Bestyrelse, ladet trykke Love og Medlemskort og tæller henved et hundrede Medlemmer. Den agter, hvis Vejret tillader det, at paabegynde sine Øvelser umiddelbart efter Paasken og har af Souskommandanten i København faaet Tilladelse til at benytte en Plads paa Blegdamsfælleden to Gange om Ugen. Hver enkelt af de oprettede Sportsklubber maa søge denne Tilladelse, der dog let erhverves.

Der er nu i alt taget fat paa Oprettelsen af Sportsklubber i følgende Fag foruden Typografernes: Cigararbejderne, Skomagerne, Skræderne, Bagerne og Malerne. For de sidstnævntes Vedkommende afholdtes et Møde i Rømersgade i Onsdags Aftes, og der nedsattes et Udvalg, som vil foretage det videre i Sagen. Der vil selvfølgelig i den nærmeste Fremtid blive gjort Forsøg paa at oprette Sportsklubber i endnu flere Fag, der interesserer sig for denne Opgave.

[Artiklen indeholder love for Typografernes Sportsklub]

(Social-Demokraten 10. april 1887. Forkortet)

J. F. Meyer (1849-1905): Fodbold spilles på græsmark. Fælleden. Ukendt sted. Ca. 1870-1905. Kbhbilleder. Public domain.

Kultyve-Bander i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

I de til Kuloplagspladserne ved Gasværksløbet i Kjøbenhavn stødende Gader er der, ifølge "Av.", i flere Aar aabenlyst og ved høilys Dag blevet begaaet de frækkeste Kultyverier. Som alle Udskeielser, der ikke blive dæmpede i Tide, have disse Tyverier antaget større og større Omfang, indtil de nu have naaet Toppunktet af Frækhed.

En Sværm Drenge, understøttede af diverse Koner, have organiseret sig i en formelig Røverbande, der daglig stjæle Kul.

Langs Passagen, der fører ned til Gasværkshavnen, ligge i forskjellige Hold, dels bag Stenbunker, dels bag Plankeværker og Grushobe, Drenge og Koner, forsynede med Sække. Naar Vognene, fuldt belæssede med Kul, komme kjørende og ere passerede Bagholdene, springe Drengene frem. Et Par af de Frækkeste entre op paa Bagsmækken af Vognene og rage med en forbausende Færdighed store Dynger Kul ned paa Veien. Kammeraterne ere parate med Sækkene og i største Hast fyldes disse, og de smaa Tyve forsvinde dernæst skyndsomst imellem Stenbunkerne.

Den samme Scene gjentager sig ved det næste Baghold, og paa den Maade gaar det den halve Formiddag og i Timerne efter Middag.

Dog er det ikke alle Vogne, der saaledes angribes - Nøddekul forsmaas, hvorimod de store Kul altid ere sikre paa Røvernes Bevaagenhed.

Vognrumlen gjør, at Kuskene i Reglen ikke opdage Tyverierne.

Selvfølgelig er det ikke alene Vognene, der ere Gjenstand for Bandens Eflerstræbelser. Jernbanevogne og Pramme blive plyndrede efter en større Maalestok.

Kullene blive saa solgte af Pillekonerne rundt omkring i Husene, og f. Ex. blive Folk paa Christianshavn daglig løbne paa Dørene af disse noble Forhandlere.

At det ikke er nogen absolut daarlig Forretning at stjæle Kul ved Gasværkshavnene, ses af, at en Kone, der forøvrigt blev idømt 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for denne Forbrydelse, oplyste i Retten, at hun tjente 5, 6, 7 Kr. om Dagen i visse Perioder.

Den enkelte Politibetjent, der er posteret ved Gasværkshavnen, er aldeles magtesløs overfor Røverhoben, der i en passende Afstand fra ham hujer og piber, og, naar den kan komme afsted dermed, kaster med Sten efter ham. Naar endelig Betjenten faar sat i en af Tyvene, er han strax omgivet af en hylende Hob.

Man maa derfor haabe, at Politiet vil forøge Styrken paa det paagjældende Sted, og dernæst maa Tyvene strengt straffes, at Uvæsenet dog engang kan blive standset, inden det bliver altfor galt.

Det er selvfølgelig først og fremmest i Drengenes egen Interesse.

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 5. april 1887).

Gasværkshavnens regulering. Stereoskopi. Taget på for lille glasplade, hvorfor det ene tvillingebillede er halveret. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Jydske Ligrøvere. (Efterskrift til Politivennen)

I Astrup Kirke i Nærheden af Aalborg er i disse Dage begaaet høist uhyggelige Ligrøverier, som minde om længst forsvundne Dages Bedrifter.

For nogle Dage siden fattede man Mistanke om, at saadanne Plyndringer vare begaaede, og en anstillet Undersøgelse har bekræftet Formodningen.

Gravkjælderen i Astrup Kirke rummer Lig af de Slægter, der have eiet Billestrup, siden Axel Juul samlede den til en Herregaard, og indtil Begyndelsen af nærværende Aarhundrede, da Gaarden overtoges af Generalkrigskommissair Schuckart. Her hvile saaledes fire Slægtled af Familien Juul (Lilie Juul'erne), Stamfædrene til Sehested Juul'erne paa Raunholt, hvilken Familie nu atter eier Gaarden, og til Juul- Ryssenstenerne paa Lundbæk. Af Juul'erne ligge saaledes begravne i Astrup: Ovennævnte Axel Juul, med hvem denne Familie først vandt Anseelse; hans Søn Iver Juul, dennes Søn Ove Juul, bekjendt i Historien ved, at han strax sluttede sig til Enevoldsmagten, og for sin Meedelagtighed i Griffenfeldts Domfældelse. Den fjerde i Slægten var en Søn af Ove Juul, nemlig Etatsraad Frederik Juul. Med ham uddøde den Gang Slægten paa Billestrup, og med hans Enke Elisabeth Sehested gik Gaard og Gods over til Familien Sehested, hvorfra den dog snart ved Giftermaal gik over til Werner Rosenkrantz, der fik Gaard og Gods oprettet til Baroni 1757.

Det er Ligene af disse Slægter, der have været udsatte for Røveriet. De fleste af Kisterne have, eller hvad "Aalb. Stiftt." meddeler, være undersøgte. Et Lig, formodenlig Iver Juuls, laa stængt paa Maven i Kisten. Et Kvindelig, formodenlig hans anden Hustruee, Ingeborg Parsberg, laa utildækket. Dette Lig var udstyret med megen Pragt af svært Silke-Damask med guldindvirkede Bordter, Silkebaand, Kniplinger m. m. Paa Ove Juuls Kiste var Fodenden staaet ind. Et Kvindelig af Sehested'erne var kastet ud af Kisten og laa henslænqt paa Gulvet. En Kiste med et Kvindelig, vistnok en Baronesse Rosenkrantz, var ogsaa undersøgt. Omkring dette sidstnævnte Ligs Haandled var der en Fure, som kunde der mulig have siddet et Armbaand. En af Fingrene paa dette Lig var brækket, muligvis for at faa fat paa en derpaa siddende Ring. Hvad Udbytte Gravrøverne have faaet, er ikke godt at sige, da Ingen vel veed Noget om, hvilke Værdigjenstande, der have været gjemte i Gravkammeret. Det lade til, som om man særligt har undersøgt Hals, Haandled og Fingre, idet Kraver af Kvindeligene laa henslængte paa urette Sted, og Handsker vare revne saa langt ned, at Haandled og Fingre kunde undersøges.

Alt tyder paa, at det har været øvede Folk, der have forøvet Udaaden, idet de have vidst, hvad de søgte efter, og hvordan der skulde søges. Oppe i selve Kirken er der ikke Spor af deres Færd, idet saavel Kirkeklokken som en paa Alteret liggende sølvbeslaaet Alterbog vare urørte. Nedganden til Gravkjælderen er ad en Lem i Kirkegulvet. Som Lys- og Lufthuller har Kjælderen to Aabninger. en i østre Ende, der er forsynet med Jernstænger, og en mod Syd, der er uden saadanne. Aabningerne ere saa store, at et voxent Menneske magelig kan krybe derigjennem, og den søndre Aadning maa have tjent til Ned- og vistnok ogsaa til Opgang. Til at løfte en af de flyttede Kister tilbage paa sin Plads maatte tre voxne Mænd anvende al deres Kraft, og det ligger derfor nær at antage, at Tyvenes Antal mindst har været lige saa stort. 

Gjerningen har sandsynlig været paatænkt og mulig forberedt i længere Tid; thi i Løbet af sidste Sommer eller længere tilbage vil en Dreng have seet en velklædt Mand ved høilys Dag gaa op til Kirken, kaste Overfrakken og krybe ned i Hullet, hvorfra han efter kort Tids Forløb kom op igjen, trak Overfrakken paa, gik rolig gjennem Byen, kjøbte nogle Cigarer eller Svovlstikker i Boutiken og gik videre ad Veien til Terndrup. Søndag Eftermiddag den 27de f. M. kom en Gaardmands Søn fra Brandbjerg mellem Kl. 4 -5 gaaende ad Astrup til, og fra det noget høie Terrain paa Præstgaarderns Mark vil han have seet en Person komme nordfra paa Kirkegaarden og forsvinde i nævnte Aabning mod Syd. Af Apparater, som Udaadsmændene have benyttet, fandtes et brækket Huggejern, en saakaldet "Lochbejtel", et Stykke af et knækket Stemmejern samt, liggende slængt ovenpaa Ligtøjet ved Hovedet af Baronesse Rosenkrartz' Kiste to smaa Stykker af en Kobberplade, omtrent 1 " tykke. De saa ud til at have været i Brug i længere Tid, og navnlig vare de slidte en Del paa den Kant, hvor Brudet var. Mulig have de været brugte som Probersten for ædle Metaller.

Sagen har sat Skræk i hele Egnens Befolkning.

(Dagens Nyheder 17. marts 1887).

I forbindelse med anholdelse af en sindsyg ung mand for at slå en handelsbetjent ihjel i slutningen af april, fandt man genstande fra ligene. Og han blev derfor mistænkt for det også.

Gendarm-Uro. (Efterskrift til Politivennen)

Overfald paa Gendarmer.

Den Ophidselse, der er baaren frem af samvittighedsløse Organer i Pressen og fanatiske Partimænd imod al bestaaende Myndighed, og som særlig har været rettet imod Gendarmerikorpset ligefra den første Dag indtil nu, har atter sat Frugt et Sidestykke til den endnu ikke afsluttede Brønderslevaffaire.

Skuepladsen er denne Gang Aars, en Landsby med Kirke og Markedsplads, beliggende imellem Hobro og Løgstør. Ligesom i Brønderslev havde der været holdt Marked, og i Tirsdags Aftes, da dette var sluttet, er det, at Tumulterne ere blevne satte i Scene.

Ad telegrafisk Vei er der i Løbet af Gaarsdagen igjennem Ritzaus Bureau indledet følgende Meddelelser om det Passerede:

Aalborg, den 2den Marts. Ved Markedet i Aars igaar blev en Sergeant og en Gendarm iaftes ved Forsøg paa at bringe Orden tilveie i Kroen overfaldne og trængte tilbage under Raabet: "Slaa dem ned! Sluk Lamperne!" Da Gendarmen af Mangel paa Plads ikke paa anden Maade kunde værge sig, affyrede han 2 Skud, hvorved to Personer saaredes. Senere fandt Uroligheder Sted udenfor Posthuset, hvortil en større Hob søgte at tiltvinge sig Adgang og endog truede Postmesteren paa Livet.

- Aalborg, den 2den Marts. Efter Markedets Ophør igaar i Aars fandt ud paa Aftenen forskjellige Excesser Sted, som opstod paa følgende Maade: Efterat de tilstedeværende Gendarmer, 1 Underofficer og 2 Menige, Kl. 9 havde hævet Markedet, hvor der herskede god Orden, gik disse ind paa Kroen tilligemed Sognefogden og sad i Værelset ved Siden af Krostuen. Noget over 9 anmodede Kromanden dem om Hjælp og forlangte en beruset Mand, der gjorde Spektakler, sat udenfor, hvilket skete uden videre Modstand.

Da Gendarmerne atter kom ind i Krostuen, bleve de omringede af Mængden og trængtes op mod Muren, hvor der henstod Ølankere. Samtidig lød der forskjellige Udraab som "Slaa dem", "Ned med dem", "Sluk Lamperne". Da Gendarmerne ikke kunde trække Sablen frem, greb den ene sin Revolver og affyrede 2 Skud, som saarede to Mand. Kort efter spredtes Mængden, som forlod Kroen, der strax blev stænget. Mængden samledes saa i ophidset og beruset Tilstand udenfor om Posthuset og forlangte Postmesteren frem for at faa telegraferet. Uagtet denne foreholdt Mængden det Umulige i paa dette Tidspunkt at kunne benytte Telegrafen, vedblev Mængden at trænge paa, stadig under Raabet "Han vil ikke!"; en særlig ophidset raa ung Mand truede flere Gange Postmesteren paa Livet. Det fortjener at bemærkes, at flere besindige Bønder forhindrede videre Udskejelser af Mængden.

Klokken ca. 11 var Alt roligt. Ved Lægesyn inat viste det sig, at Saarene forhaabentlig ikke ere livsfarlige. De to Saarede ere idag transporterede til Sygehuset i Hobro. Forhør vil sandsynligvis allerede blive optaget idag.

(Dagens Nyheder 3. marts 1887).

Social-Demokraten nævnte de to ovennævnte affærer og tilføjede følgende:

Vi har endvidere modtaget følgende Privattelegrammer om dette andet blodige Sammenstød mellem de jydske Bønder og de provisoriske Gendarmer:

Løgstør, den 2. Marts 1886. En beruset Mand blev efter Markedet i Aars omtrent Kl. halvni i Aftes af Gendarmerne sat ud af Skænkestuen. Straks derefter trænger nogle berusede Mænd sig sammen om Gendarmerne og trykker disse, en Sergent, en Menig og Sognefogden, op mod en Væg i Skænkestuen. Den menige Gendarm, der siges forud at have nydt en Del Spiritus, trak da sin Revolver og affyrede 2 Skud. Husmand Niels Andersen Troelstrup, Blære Sogn. fik en Kugle ind foran højre Øre gjennem Hovedet og ud af venstre Kind. Han gik nogen Tid omkring indtil han segnede om. Husmand Niels Kristian Nyrup, Gissum Sogn, fik en Kugle ind i venstre Øre, der trængte ind i Hovedet og kom ikke ud. Han faldt straks om som død, men kom i Morges til Bevidsthed. Gendarmen havde Revolveren trukket for at affyre det tredie Skud, men Sergenten afværgede dette og opfordrede Folk til at hjælpe til med de Saarede. Gendarmen blev afsendt for at afhente Distriktslægen i Farsø, men red i Stedet i fuldt Firspring frem og tilbage gennem Byen og ud af Oustrupvejen, indtil Sergenten og Kroejeren fik ham stoppet. Sergenten gav ham Ordre til at stige af, hvorefter Sergenten red til Farsø, medens Kroejeren fik Gendarmen ind i Børnestuen, hvor han rolig opholdt sig ca. 3 Timer. De Saarede er i Dag kørte til Hobro Sygehus. De er begge unge Mænd i smaa Kaar og med smaa Børn hjemme.

* * *

Aars. Skuepladsen for det sidste Sammenstød med Gensdarmerne, er en liden Flække i Aars Sogn, der hører til den Syd for Limfjorden liggende Landsdel Himmerland i Aalborg Amt. Sognet hører under Aars og Slet Herreders Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstuedistrikt og Farsø Lægedistrikt. Fra Kirken, der ligger noget sydlig, er der 3 Mil til Nibe og 3 1/4 Mil til Løgstør. Indbyggernes Antal i Sognet er 627.

Byen Aars har Kirke, Præstegaard, Skole og Kro med Købmandshandel, Bageri og Maltgøreri. Der findes i Sognet i alt 54 Gaarde, 44 Huse med og 2 uden Jord.

Himmerland er en af Danmarks mest demokratiske Landsdele.

(Social-Demokraten 3. marts 1887)

Gendarm-Skuddene i Aars.

Gennem "Ritz. Bur." har vi modtaget følgende Telegram:

Aalborg, den 3. Marts 1887. I Følge "Aalborg Stiftstidende" befinder den ene af de ved Aars-Affæren Saarede sig efter Omstændighederne vel, medens den Anden, der fik Skuddet ved venstre Øje, næppe menes at kunne reddes.

* * *

Fra Gendarmerikorpsets Chef foreligger nu en officiel Beretning om Begivenheden.

Da denne Beretning selvfølgelig bliver lagt til Grund for Autoriteternes Undersøgelser mod den paagældende Gendarm, gengiver vi den her. Den lyder saaledes:

"Ved Kreaturmarkedet i Aars den 1. ds. var i Følge Rekvisition fra Herredsfogeden i Aars og Slet Herreder bereden Sergent Poulsen, bereden Gendarm Nr. 98 Petersen og ubereden Gendarm Nr. 93 Olsen, alle af Gendarmeri-Bistationen i Vester-Hornum, mødte for at overholde Orden. Foruden dem var i samme Anledning Sognefoged Jensen af Aars til Stede. Markedet forløb i god Ro og Orden. Omtrent Kl. 9½ Aften, da Sergenten, begge Gendarmerne, Sognefogden og endnu en civil Mand befandt sig i et særskilt Værelse i Kroen, medens dennes andre Lokaler vare fyldte af de endnu tilbageblevne Markedsgæster, ca. 150 a 200 Mennesker, anmodede Kroværten om Sognefogdens og Gendarmernes Assistance, for at bilægge et Slagsmaal i Skænkestuen. Sognefogden, Sergenten og den beredne Gendarm begave sig derind og satte Ophavsmanden til Slagsmaalet udenfor Døren, men næsten umiddelbart derefter styrtede han atter ind i Lokalet, fulgt af flere Personer, og i Forening med nogle af de i Skænkestuen værende Gæster styrtede Hoben, bevæbnet med Stokke, sig over Gendarmerne og Sognefogden under vilde Raab om at "slaa dem ned", medens enkelte Stemmer opfordrede til "at slukke Lamperne". Sidstnævnte Opfordring blev ogsaa til Dels øjeblikkelig efterkommen, idet alle Lamperne slukkedes med Undtagelse af en. Gendarmerne blev haardt trængte og var nær ved at overmandes, da det paa Grund af den snevre Plads og Angrebets Pludselighed var dem umuligt at trække deres Sidevaaben. Sergenten blev greben i Halsen og tvungen bagover og Gendarmen Petersen blev trængt tilbage over nogle Ølankere, inden det lykkedes ham at faa fat i sin Omdrejningspistol, med hvilken han affyrede to Skud paa sine nærmeste Angribere. Det ene Skud ramte en Mand i venstre Øje, det andet Skud gik tværs igennem Underansigtet paa en anden. Den førstnævnte styrtede bevidstløs til Jorden, hvorimod den anden flygtede ud i Gaarden. De øvrige Tumultuanter veg straks tilbage og fjærnede sig efterhaanden, uden at synes at føle Opfordring til at forny Angrebet paa Gendarmerne. Kroen lukkedes, men Urostifterne fortsatte senere Spektaklerne udenfor Postkontoret og demonstrerede mod Postmesteren. Kl. 11 Aften var imidlertid alt roligt. Gendarmerne, Sognefogden og et Par civile Mænd tog sig straks ester Kroens Rømning af de Saarede, som bragtes ind i et Værelse ved Siden af Skænkestuen, 2 Læger henledes, og den følgende Morgen kørtes Patienterne under Bevogtning af en Gendarm til Sygehuset i Hobro. Den enes Saar menes at være farlige.

Ovenstaaende Beretning støtter sig paa Sognefogdens og Gendarmerisergentens Forklaringer. Herredsfogden for Aars og Slet Herreder har fra den 2den ds., Eftermiddag, været til Stede i Aars og har paabegyndt Undersøgelse og Forhør i Anledning af det Passerede.

Naar flere Blade i deres Beretninger om det Passerede ville give det Udseende al, at Gendarmen har brugt sin Pistol ved den omhandlede Lejlighed under Paavirkning af nydte spirituøse Drikkevarer, da foreligger der aldeles ikke noget til Bestyrkelse heraf. Gendarmen har, da han under Udførelsen af et Kald blev angreben og truet paa Livet af en ophidset og beruset Hob, været i sin fulde Ret til at benytte de ham givne Vaaben til Selvforsvar og derved ikke paa nogen Maade overskredet sin Myndighed. At Udfaldet har været skæbnesvangert for tvende af Angriberne, er selvfølgelig beklageligt, men de bærer selv Ansvaret derfor, forsaavidt som dette ikke rettest maa lægges over paa dem, der gøre sig det til en daglig Opgave, ved en gennemført, systematisk Ophidselse at nedbryde Autoriteten for Gendarmeriinstitutionen og lægge den for Had hos Befolkningen."

* * *

Saavidt Gendarmerichefens Beretning. Selvfølgelig kan man ikke have nogen begrundet Mening om. hvorvidt hans Fremstilling er korrekt eller ikte, før der foreligger Udtalelser fra Oppositionens lokale Ledere der paa Egnen.

(Social-Demokraten 4. marts 1887).

Vold mod Gendarmer. Da de uberedne Gendarmer C. og F. den 16de Januar d. A. gjorde Patrouilletjeneste mellem Jægersborg og Gjentofte traf de Kl. ca. 11 om Aftenen udenfor Jægersborg Kro 8 a 9 Mandspersoner, mellem hvilke de Tiltalte Lars og den tidligere straffede Jens vare, der paa upassende og støjende Adfærd, tiltrak sig Gendarmernes Opmærksomhed, hvorfor disse paa en høflig Maade opfordrede Personerne til at forføre sig bort. Denne Opfordring blev imidlertid itte efterkommet af de Paagjældende, der tvertimod i Kor tilraabte Gendarmerne, at disse ikke kunde forbyde dem at staa, hvor de stod og lignende Ytringer, hvorpaa de alle i Forening trængte sig ind paa de to Gendarmer. Disse trak sig derfor tilbage henimod Hovedindgangen til Beværtningen i Kroen, og da denne var lukket, maatte Gendarmerne, stadig forfulgte, begive sig gjennem Porten til Bagdøren, ad hvilken de kom ind i Beværtningen. Medens der nu under Sagen ikke var fremkommet videre end det Anførte mod de øvrige Urostiftere, saaledes at disse efter at have siddet arresteret i nogle Dage, have afgjort Sagen i Mindelighed ved Erlæggelien af Bøder, var der derimod mod de Tiltalte Lars og Jens yderligere oplyst Følgende: Medens Lars med sine Ledsagere trængte bag efter Gendarmerne, tog han fra en af de Andre en Halvflaske, som denne havde under Armen og slyngede Flasken mod Gendarmerne, og ihvorvel Tiltalte har forklaret, at han ikke bestemt veed, om han kun ramte den ene eller begge Gendarmer med Flasken, maatte det efter det Foreliggende antages for sandsynligt, at han ramte dem begge, men i ethvert Fald kunde det ikke være tvivlsomt at havde ramt Gendarm C. saaledes paa Kinden, at denne endnu ved Gendarmens Møde i Retten den 18de Januar var ophovnet. Under de samme Omstændigheder kastede ligeledes Tiltalte Jens en ham tilhørende Trepægleflaske efter Gendarmerne; ifølge Tiltaltes Forklaring kastede han Flasken efter Benene paa Gendarmerne, og disse have ogsaa forklaret, at der var blevet kastet en Flaske efter Benene paa dem. Begge de Tiltalte forklarede at de ved den paagjældende Leilighed havde været endel berusede, men efter det Foreliggende skjønnedes det ikke at have været Tilfældet i saa høi Grad, at det havde indvirket paa deres Tilregnelighed. Ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraret bleve de Tiltalte, af hvilke Lars er 39 Aar og ikke tidligere straffet og Jens 26 Aar gl. og ved Høiesterets Dom af 14de Oktbr. 1885 for Bedrageri m. v. anset med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, anset efter Straffelovens § 99 jfr. § 98 hver især med simpelt Fængsel i 1 Maaned.

(Dagens Nyheder 10. marts 1887).