Uhyggelig begivenhed på Assistens Kirkegård. (Efterskrift til Politivennen).

Fire kirkegårdsbetjente faldt sammen med kisten i graven under en jordefærd.

I går eftermiddags ved 3-tiden fandt der en meget uhyggelig begivenhed sted på Assistens gamle kirkegård. 

I kapellet havde pastor T. Høyer fra St. Andreaskirken bisat en gammel dame, enkefru Blichfeldt. Højtideligheden overværedes af et følge der tale ca. 35 mennesker, hovedsagelig ældre damer og herrer.

Otte kirkegårdsbetjente bar kisten fra kapellet til graven, fulgt af følget. Kisten blev anbragt på træunderlaget, der var lagt ovenpå graven og rebene blev stukket ind under kisten. Alle otte ligbærere stog herefter parat til at fire kisten ned.

Pludselig knækkede træunderlaget over den den ene side - og i samme nu styrtede kisten og fire ligbærere ned i graven. De tre kom hurtigt op, men den fjerde, den 35-årige kirkegårdsbetjent August Olsen fra Syvens Alle nr. 7, kom i klemme mellem gravens kant og kisten, og blev først efter en del besvær befriet af sine kolleger. Han klagede over stærke mavesmerter, og blev i ambulance kørt til Kommunehospitalet hvor det konstateredes at han havde pådraget sig en lettere underlivskvæstelse.

Begivenheden gjorde selvfølgelig et meget pinligt indtryk på følget. Efter en lille pause forrettede pastor Høyer jordpåkastelsen og lyste velsignelsen.

(Nationaltidende, 24. april 1927).

Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen)

En avislæsestue i Rundetårn?

Kommunale planer om den fremtidige anvendelse af Carl Lunds gamle malersal.

Har Turistforeningen en bedre ide?

For ikke ret lang tid siden rejste vi her i bladet spørgsmålet om Rundetårn og dets anvendelse. Vi slog til lyd for den tanke, at der burde skabes nyt liv i det gamle tårn, der blot har været en død museumsgenstand, siden observatoriet rykkede ud derfra.

Nu gør i disse dage teatermaler Carl Lunds flytning fra tårnet spørgsmålet om det ejendommelige gamle stykke arkitekturs fremtidsanvendelse aktuelt påny.

Det er en ret stor sal, som her bliver ledig, og man har lov til at spørge, om den nu skal stå tom gennem åringer og forfalde, eller om det ikke skulle være muligt at drage den ind i byens liv på en måde, der står i naturligt forhold til den popularitet, hvormed københavnerne altid har omfattet Christian den Fjerdes gamle tårn.

Vi har på sommerdage set engelske turister stå stille på Købmagergade og måbende stirre på den tykke, grå kolos midt i det myldrende cityliv.... alt andet forblev de uimponerede overfor, men Rundetårn - det gjorde dem stumme af forbavselse!

Hvor er Turistforeningen henne? Hvorfor har den ikke beskæftiget sig indgående med spørgsmålet: Rundetårn og dets fremtid, stillet forslag og idéer under diskussion? Turistorganisationens opgaver er i denne by så mange, at man stundom får indtryk af, at foreningens ledere ikke kan se skoven for bare træer - som det med et mildt udtryk hedder.... Magistraten, der har tilsynet med Trinitatis Kirke - og dermed også Rundetårn - har været mere vågen. Da vi spørger borgmester Kaper, om der er planer fremme om nogen kommunal anvendelse af den gamle Carl Lund'ske malersal, svarer han:

- Vi fører stadig forhandlinger med menighedsrådet om en samlet ordning af alle forholdene ved Trinitatis Kirke og Rundetårn, og i nær fremtid skal vi have et møde om sagen. Naturligvis har vi også opmærksomheden henledt på muligheden af en udnyttelse af den tomme malersal. Den tanke har været fremme, at man kunne indrette en avislæseslue, men om dette er praktisk gennemførligt, ved jeg ikke endnu.

- Kan gulvet bære så tunge vægte som store avisoplag?

- Det er muligt, at det bliver for meget, hvis man ogsaa skal have oplag af gamle aviser samtidig med fremlæggelsen af dagens avislekture. Men benyttelsen og anbringelsen af aviser er et stort spørgsmål både for de store biblioteker og for fællesbibliotekerne, og det venter endnu på sin løsning.

.. Såvidt borgmester Kaper. En københavnsk avislæsestue vil muligvis afhjælpe et savn; men vi spørger alligevel: Har Turistforeningen en bedre ide?

(Nationaltidende, 21. april 1927).

Oppe på Rundetårn. Foto fra Klokken 5 (København), 23. april 1927.

 Rundetaarn

Planer med tårnet, kirkeloftet, krypterne og pladsen.

Spørgsmålet om Rundetårn har i den seneste tid gentagne gange været under debat, og ved Borgerrepræsentationens møde i aftes gav borgmester Kaper beretning om hvorvidt man var kommet med forhandlinger og overvejelser.

- Rundetårn, udtalte han, burde tilhøre byen; jeg har forhandlet med Kirkeministeriet herom, og jeg håber at nå til det ønskede resultat. Så vil der være mulighed for at vi kan gå videre ad den vej vi allerede har betrådt: holde tårnet i god stand og udstyre det efterhånden i stil med fortidens udstyrelse - dog ikke i væsentlig grad med fortidens instrumenter, da vi ikke har kunnet fremskaffe dem. Vi har dog fundet en kikkert fra Rundetårn på Bornholm og resterne af to gamle planetarier af hvilke det ene er blevet overgivet til Bertram Larsen, som jo er en ren tusindkunstner. Blot han får en to-tre hjul, kan han få et helt instrument ud af det. 

Bibliotek på kirkeloftet.

Kirkeloftet er nu blevet ledigt efter i en række år at have været udlejet til teatermaler Carl Lund. Jeg tænker mig at det kunne anvendes til aflastning af folkebiblioteket i Helligåndshuset.

De overfyldt krypter.

Under kirken er ikke mindre end otte krypter som efter ældre tiders skik er fyldt med døde, men efterhånden som det har knebet med pladsen, har man smækket kisterne ovenpå hinanden, så krypterne er stoppet, og en række kister med historiske personligheder er helt skjult og deres kunstneriske værdi ved at gå tabt. Man vil nu søge at få en ordning på dette.

Præstebolig og fliser.

Der er fremkommet anmodning om en præstebolig ved Trinitatis, og det kan lade sig gøre, hvis man fjerner det gamle ligkapel. Derved opnår man også at få pladsen selv, der er noget af det mest forsømte her i byen, reguleret. Det vil være muligt at bevare mindesmærkerne på pladsen ved siden af kirken og belægge det hele med fliser i stedet for den såkaldte græsplæne. Derved opnår vi en lignende frihed og skønhed som på mange italienske kirkepladser.

(København, 6. maj 1927).

Rundetårn set fra et tag i Skindergade. Foto fra Social-Demokraten, 17. maj 1928)

Georg Laursen - Højforræder? (Efterskrift til Politivennen).

Rigsretten i Leipzig erklærer Georg Laursen skyldig i Højforræderiforsøg.

Hans Handlinger betegnedes som en Trusel mod den tyske Republiks Sikkerhed, og Straffen kom til at lyde paa 2 Aars Fæstningsarrest.

(Fra vor Korrespondent).

Berlin, Lørdag.

Rigsretten i Leipzig fortsatte i Dag Behandlingen af Lands- og Højforræderisagen mod Danskeren Georg Laursen. Ligesom de to foregaaende Dage forlangte Rigsadvokaten Forhandlingerne ført for lukkede Døre. Laursens Forsvarer, Dr. Kurt Rosenberg protesterede, men Rigsretsdommerne fulgte Rigsadvokatens Henstilling.

Man havde forberedt sig paa, at Sagens Behandling vilde vare fire Dage, og at Dommen saaledes tidligst vilde falde paa Mandag Aften. Det virkede derfor overraskende, da Rigsadvokaten i Eftermiddag kun holdt en ganske kort Tale og straks efter meddelte Retspræsidenten, at Dommen vil blive afsagt i Dag, hvorefter Dommerne trak sig tilbage.

Dommen.

Ved 7-Tiden var Rigsretten færdig med sine Overvejelser og vendte tilbage til Retslokalet, hvor Retspræsidenten meddelte, at Georg Laursen var frifundet for Anklagen for Landsforræderi, men idømtes 2 Aar og seks Maaneders Fæstningsarrest for Forberedelse paa Højforræderi for Handlinger, der er en Trusel mod Republikens Sikkerhed, for Dokumenttyveri og for Dokumentforfalskning. Endvidere skal Laursen betale en Bøde paa 500 Guldmark og efter udstaaet Straf udvises af det tyske Rige. Den Tid, Laursen har siddet i Varetægtsarrest vil blive ham godskrevet med 6 Maaneder, saaledes at Straffen, han skal afsone, kun bliver to Aar. Dommen anses for at være meget mild. Naar der virkelig har været Grundlag for Domfældelse, saa er det enestaaende, at den Anklagede slipper med saa lille en Straf.

Interview med Georg Laursens Forældre.

Den unge Malersvend var Ven med Lenin og Trotsky, som han havde truffet i Svejts.

(Fra vor Korrepondent)

Aarhus, Lørdag.

Den i Berlin arresterede Georg Laursens Forældre bor i et lille Hus i Nørre Allé 50 her i Byen, hvor Deres Korrespondent i Dag har aflagt Besøg for at erfare nærmere om den danske Eventyrers Liv.

Hans Fader, en fhv. Lagerforvalter, fortæller, at Georg Laursen har lært Malerprofessionen og l 1909 begav sig ud paa Rejse. Han gennemtravede hele Europa, indtil han ved Krigens Udbrud faldt til Ro i Svejts. Her traf han Lenin og Trotsky, og der opstod i Løbet af kort Tid et venskabeligt Forbold mellem den danske Malersvend og de to Verdensrevolutionære, der faa Aar efter indskrev deres Navne i Verdenshistorien.

I 1917, da Lenin og Trotsky rejste hjem til Rusland for at styrte Kejserdømmet, skiltes de tre Mænd, og Georg Laursen blev i Svejts. Her forsøgte han i 1919 at lave Generalstrejke og blev i den Anledning udvist af Landet. Saa kom han tilbage til Danmark og Indvalgtes i Ledelsen af Malerforbundets Aarhusafdeling og blev Medlem af et af de mange den Gang eksisterende kommunistiske Partier herhjemme. Paa den kommunistiske Samlingskongres i 1932 valgtes Georg Laursen til Formand for Partiet Denne Stilling beklædte han et Aar, saa rejste han til Moskva, og fra den Dag har ingen herhjemme kunnet følge hans Færden før nu, Meddelelsen om hans Arrestation i Berlin naar frem til Offentlighedens Kundskab.

Han var en stille Dreng, slutter Faderen, men han læste meget og har i Udlandet modtaget de Indtryk, der drev ham ud i Kommunismen. Georg Laursens Moder, der har hørt paa Mandens Beretning om Sønnens Liv, føjer til:

- Jeg kan ikke forstaa, hvordan han er kommet Ind i saadan noget. Han var den mest ejegode Dreng, man kunde tænke sig. Nu har Ulykken ramt ham.

E.

(Social-Demokraten, 3. april 1927).

Georg Laursen. Foto fra Arbejderbladet, 1. april 1927.

Laursen var anklaget for at være spion for Rusland, og bl.a. skulle skaffe beviser for at England drev militærspionage mod Rusland. Han rejste til Tyskland hvor statspolitiet imidlertid havde ham under mistanke og arresterede ham. Georg Laursen blev indsat på fæstningen Gollnow i Tyskland. Han var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, en overgang som medlem af forretningsudvalget i partiet. I forbindelse med Hindenburgs 90 års fødselsdag den 2. oktober 1927 blev der arbejdet på at få ham benådet. 

Han blev i slutningen af 1927 hemmeligt udvekslet med 3 tyske statsborgere og blev herefter russisk efterretningsagent under navnet Georg Franzevitj Moltke, og sovjetisk statsborger marts 1928. 

Under 2. verdenskrig var han speaker på Radio Moskvas danske udsendeler under navnet Peter Hansen. 1949 blev han arresteret og sendt i en gulag-lejr i Sibirien 1949-1953 (han havde bl.a. kendt Trotsky). Herefter blev han rehabiliteret og døde 1977 i Moskva. 

Hos General og Generalinde Nyholm i Kastellet. (Efterskrift til Politivennen).

Malere har klattet, og Tømrere har larmet  Maaneder igennem i Kommandantboligen i Kastellet, hvor Hærens skiftende Chefer gennem flere Generationer har haft deres Embedsbolig. Men nu er Værket ogsaa fuldendt: et yndefuldt Billede i en fin, gammel Ramme.

- - - - 

General Nyholm er Københavner, i en Aarrække Københavns Kommandant, men fra Efteraaret 1 9 -ti. da han afløste Ekscellensen Ellis Wolff som kommanderende General, Hærens Øverste. 

Den nye kommanderende General, Generalløjtnant Nyholm, ved sit Arbejdsbord.

Generalinden, der siden December har været stillet paa en Taaltnodighedsprove af de alt-lovende Ilaandværkere, mindes under vor Visit Dagene paa Sølvgades Kaserne.

- Jeg vilde jo nok ikke bytte, siger Generalinden og ser ud over Pladsen foran Kommandantboligen, men kender De den Fornemmelse at blive rykket op med Rode? De allerførste Dage er .det lidt overraskende, og jeg er ny her. endnu i Morges satte Malerne et Skilt op paa Trappen: "Pas paa, malet."

Husets Frue fører mig gennem det 200-aarige Hus' dejlige Rum. I hine Tider byggede man Boliger, nu er det Standard-Lejligheder der dominerer Tidens Smag.

Generalinde Nyholm og Husets purunge Datter i den lille Salon. 

I Salen, hvor Kommandantboligens repræsentative Fester gennem Aartier har fundet Sted. domineres den ene Langvæg af Billeder af Kongehusets Medlemmer i gyldne Rammer: Kong Christian den Niende, Kong Frederiks den Ottendes og den nuværende Konges Portræter.

Interiør fra den store Spisestue, der ligger mellem Reprlsentationssalen og Generalens Arbejdsværelse.

I "Den gule Salon" ud mod Haven vidner et smukt, gammelt Flygel, Møbler af ædel Skønhed. Kunsten paa Væggene om den Kultur, der gennem Aarhundreder har været danske Embedsmandshjems fornemste Kendemærke, i Flugt med Salonen Generalens Arbejdsværelse, tungere og mørkere end Salonen, den ydre Ramme om et alvorsfuldt Arbejde.

- - - -

"Søndag"s Medarbejder skylder Husets purunge Datter en Tak. Hende var det, den med ungdommelig Ynde og kvindelig Gratie overvandt Generalens ... Faderens Betænkeligheder overfor den fotografiske Plade.

- Jeg vilde, indvendte General Nyholm. helst leve en Privatmands Tilværelse, men det lader sier vel næppe gøre. føjede han til med el vindende Smil.

Husets Datter smilte ogsaa. Det Smil sagde:

- Nu kunde du ikke slippe længere, Far.

* * *

På et af denne Sides Billeder ses Generalinde Nyholm med sin Datter og den unge Dames Dagligstue. Billedet er en Afsløring af Lektielæsningen for Middag tn hyggelig Time, i hvilken Læsebøgernes Redelighed i nogen Grad fortrænges under Genfortællingen af Dagens Skoleoplevelser, store og smaa i broget Blanding.

* * *

En forhenværende Minister vilde flytte Nationalmuseet ud i Kastellet. Men Skæbnen vilde det anderledes, til Glæde for de Tusinder af Byens Børn, der bag den gamle Port med Vaabenet og Vagten finder den gammeldags Ynde og Skønhed bevaret, som Brostenene ellers har dræbt.

E. S.

(Nationaltidende, søndagstillæg, 27. marts 1927).

Kommandørboligen på Kastellet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Bankskandalen i Valby. (Efterskrift til Politivennen)

Privatbankens Valby-Afdeling bedraget for ca. 600,000 Kr.

Bestyrer Hoffmann, - der er forsvundet, - har arbejdet i Fællesskab med Bogholder Knud Andersen, Kasserer Helge Svendsen og Bankassistent Hoff-Hansen.

De plyndrede afdøde Carl Allers Sparekassebog, og forfalskede Reskontrobogen.

Opdagelsespolitiet har i Gaar faaet Meddelelse om en Bedragerisag af en forbløffende og særlig uhyggelig Karakter. Den drejer sig om, at nogle Funktionærer i Privatbankens Valby-Afdeling igennem flere Aar har besveget Banken, indtil de er naaet op paa et Beløb, der ligger omkring 600,000 Kr.

Privatbankens Valby-Afdeling.

Bedragerne er konstitueret Bestyrer Arne Friis Hoffmann, Bogholder Knud Andersen og Kasserer Helge Svendsen, - og Selskabet forøgedes senere med fhv. Bankassistent Hoff Hansen, der tidligere har været ansat i Afdelingen.

I Fællesskab har de plyndret en Sparekassebog, hvorpaa indstod Millionbeløb. Aar efter Aar rullede Svikmøllen, uden at nogen andre end de Implicerede kunde se det.

Men i Gaar skulde Sparerens Penge udbetales. Det viste sig nu, at der manglede over en halv Million Kroner. og der var da intet andet for, end at Bogholderen og Kassereren maatte gaa til Bekendelse. Hoffmann havde ikke været i Banken siden i Forgaars. Han erklærede, da han forlod sit Kontor, at han skulde til Læge.

Bogholder Andersen og Kasserer Svendsen blev i Gaar Middags sat under Anholdelse og førtes op paa Politigaarden, hvor de kom i Forhør hos Lederen af Bedrageriundersøgelser, Løjtnant, Overvagtmester Balle. De røbede inden længe den fjerde Mand, Hoff Hansen.

hovedmanden efterlyses i Radio og paa Film..

Samtidig med, at Overvagtmester Balle, Opdageren Glud og flere andre Medlemmer af Opdagerkorpset satte sig til at skrive Rapporter, henvendte Opdagelsespolitiet sig til Direktør Francois Monterossi med Anmodning om Udsendelse og Efterlysning pr. Film af den flygtede Storbedrager Friis-Hoffmann.

Hr. Monterossi har en fast Aftale med Opdagelsespolitiet om denne moderne Efterlysningsmaade. Sidste Gang, Film-Efterlysningen skete, var i Estlandsgademordet. Ved den Lejlighed havde man en film færdig til Udsendelse i Løbet af 3 Timer. I Gaar forcerede man Arbejdet saa stærkt, at en Film kunde udsendes allerede efter en Times Forløb. Pr. Automobil blev Filmen - der er 15 Meter - kørt rundt til 20 Biografteatre og kunde straks efter sættes paa Programmet. 

Bestyrer Friis-Hoffmann.

Ved speciel justitsministeriel Tilladelse skal disse Films ikke underkastes Gensur. I Dag udsendes Filmen til Biograferne i Provinsen. Ogsaa i Radio-Avisen blev Friis-Hoffmann efterlyst

Et signalement.

Han er født i Næstved den 15. September 1895 og har i ca. 15 Aar været i Privatbankens Tjeneste. 

Han er af almindelig Højde, kraftigt bygget, har mørkt, tyndt Haar, skægløs, fyldigt Ansigt, smaa Hænder.

Var ved sin Bortgang iført graa, blod Hat med nedadbøiøt Skygge, svær Covercoat-Frakke med Bælte og stort Spænde, blommefarvet, meleret Jakkesæt og sorte Sko.

Hoffmann meldte sig selv pr. Brev.

Da Carl Allers Sparekassebog skulle afregnes.

Ejeren af den Sparekassebog, Bedrageren har benyttet, er afdøde Bladudgiver Carl Aller. I Gaar skulde der af Boet hæves en kvart Million Kroner, og naar dette var sket, var det Hensigten, at Bogen skulde afregnes.

Hoffmann var i Forgaars klar herover. Da Kontoen var plyndret, saaledes at der ikke kunde præsteres den ønskede Udbetaling, uden at det kunde ses i Banken, indsaa han, at Spillet var tabt. Han tilskrev derfor Bankens Direktion, at han - desværre - havde tilegnet sig en halv Million Kroner fra Kontoen under fejlagtig Angivelse af, at Sparekassebogens Ejer havde hævet Pengene.

Saa snart han havde lagt Brevet i Brevkassen, forlod han sit Hjem. Han er imidlertid set her i Byen Torsdag Aften paa Frederiksberg, og Opdagelsespolitiet er af den Opfattelse, at han endnu er her i Byen eller den nærmeste Omegn.

Bogholderen og Kassereren røbede overfor Opdagerne, at Hoff-Hansen - der i sin Tid var Assistent i Valby-Afdelingen - , havde været Hoffmanns Medskyldige. Derefter blev han straks afhentet af Politiet.

Alle fire Bedragere er Mænd først i Trediverne. De har alle været i Privatbankens Tjeneste en halv Snes Aar.

De tre Mand, man har i Behold, forblev i Arresten Natten over. Det er Hensigten, at de i Formiddag fremstilles i Dommervagten, hvor Opdagelsespolitiet vil begære dem fængslede.

Friis-Hoffmann anholdt i Nat.

Han har siden 1918 spekuleret i Valuta - for andres Penge.

Hele det Eftersøgelsesapparat blev sat i Virksomhed, og en Sværm af Opdagere blev sendt ud i Byen og Omegnen. I Aftenens Løb modtog Politiet Efterretning om, at en Herre af den Efterlystes Signalement var set i Dyrehaven.

En Eftersøgning her førte dog ikke til noget Resultat.

Opdageren Dahl-Mikkelsen havde faaet Post i Friis-Hoffmanns Lejlighed paa Valby Langgade, og ved Midnatstid indfandt den Eftersøgte sig.

Opdageren erklærede ham straks for anholdt. Friis-Hoffmann tog Situationen med megen Ro. Han fulgte med til Politigaarden, hvor Opdagerne Glud og Loldrup paabegyndte Afhøringen.

Han tilstod straks sin Skyld og viste sig villig til at fortælle alle Detailler.

Han er født i Næstved, men kom som ganske ung Mand til København og fik Ansættelse i Privatbanken. Allerede i 1918 begyndte han at spekulere - for andres Penge. Det var navnlig Spekulationer i tyske Mark, finske Mark og Francs, han kastede sig over. Til at begynde med drejede det sig om Smaabeløb, som han tilvendte sig fra forskellige Konti ved falske Indførsler i Reskontrobogen.

I Følge hans Forklaring er det rigtigt, at hverken Svendsen eller Andersen har modtaget nogen Penge af ham eller været impliceret paa anden Maade end ved, at de vidste Besked med, hvad han foretog.

Efterhaanden som Tabene ved Valutaspekulationeme steg, maatte han angribe større Konti, og han kom saa ind paa at fingere Udtræk paa Carl Allers Konti, der viste Millionbeløb.

Han stoppede op med Spekulationerne i 1921. Hans samlede Tab var da 400-450.000 Kr. Resten er løbet paa Renter af de Penge, han havde tilegnet sig.

Klokken 6 i Gaar Morges tog han ud til Dyrehaven og drev omkring til en sen Aftentime. Til sine Medvidere havde han fortalt, at han vilde aflive sig. Han har afsendt Breve til de tre andre Anholdte om sin Tilstaaelse til Bankens Direktion, og Andersen og Svendsen var saaledes forberedt paa, at Politiet vilde komme. De to Funktionærer blev anholdt i deres Kontor i Banken.

Friis-Hoffmann fortalte, at han havde givet sin Forlovede Løfte om at undlade at aflive sig, og efter hele Dagen at have overvejet Stillingen, rejste han i Aftes tilbage til København.

Tilsyneladende var han dybt bevæget, da han gjorde Rede for sine Forhold. Hans Hovedforbindelse havde været Vekselererfirmaet Friis Wenck & Co., og han oplyste, at han, foruden sine Bedragerier i Banken, havde gjort sig skyldig i Forbrug af 10,000 Kr., der tilhører hans Moder, der er Enke.

Hoff-Hansen har, efter Friis-Hoffmanns Forklaring, ialt faaet 15,000 Kroner.

Naar han overhovedet var kommet ind paa Bedragerierne, var det, fordi hans Gage ikke slog til. Han havde haabet at kunne dække det Underskud, han fik, ved sine første Spekulationer, og hans Kammerater havde troet paa ham, men i Stedet sank han stedse dybere i Gæld. Han gjorde da det første Greb i Kassen paa 20,000 Kr. Nogle Maaneder senere var han oppe paa det tredobbelte.

Opdagerne fortsatte Afhøringerne Natten igennem. I Løbet af Dagen i Dag vil Sagen formentlig foreligge saa godt som fuldt oplyst.

(Nationaltidende, 19. marts 1927).

Mægtig Svindel-Affære i Privatbankens Valby-Afdeling.

Bankbestyreren og tre af hans Medhjælpere har stjaalet 600,000 Kroner af Familie-Journalens Penge.

Hovedmanden blev i Aftes paagrebet i sit Hjem. - Affæren har strakt sig over en halv Snes Aar.

Et kæmpemæssigt Bedrageri blev i Gaar opdaget i Privatbankens Afdeling i Valby. Selve Filialbestyreren, Arne Friis Hoffman, og tre andre af Personalet har gjort sig skyldig i Bedrageri til et Beløb af 600,000 Kr. De har simpelthen dannet et Komplot og stjaalet Pengene fra en stor Indskyders Konto, netop det samme Trick, som Bankassistenterne i Aalborg Diskontobank benyttede i 1913, da de plyndrede Banken for det efter Datidens Forhold store Beløb af en halv Million Kroner.

Hoffmann.

Bedragerierne har strakt sig over en halv Snes Aar, og i al den Tid har de fire Mænd, der nu er afslørede, formaaet at holde sammen, saa Svikmøllen har kunnet løbe rundt.

Hvorledes Opdagelsen skete - En trist Morgenhilsen.

I Gaar Morges modtog Kontorchef Svane i Privatbanken et Brev fra Bestyrer Hoffman, der kort og godt meddelte, at han nu var klar over, at Bedrageriet vilde blive opdaget. Han var derfor sammen med en af sine Medskyldige, fhv. Bankassistent Joachim Godske Hoff-Hansen rejst ud af landet. Han udtrykker i sit Brev Haabet om, at han nu maa vinde Hærdning til at vende tilbage til hæderlige Mands Kreds og til Betaling af den Gæld, han har paadraget sig ved sine Bedragerier.

Kontorchef Svane lod straks Privatbankens Hovedledelse og Politiet underrette, og det varede ikke længe, inden Overbetjent Glud foretog Anholdelse af do to unge Mænd, der endnu arbejdede i Banken.

Da det naturligvis kræver lang Tid at afgøre, om de to Anholdte, der begge nægter at have modtaget nogle af Pengene, er direkte Medskyldige, er der blevet afsagt en foreløbig Anholdelsesbeslutning over dem, og hele Dagen til langt ud paa Aftenen var de i Forhør.

De to Hovedmænd.

Politiet savnede imidlertid de to Hovedmænd og gjorde derfor paany Brug af den Aftale, der er truffet med Monterossis Bureau om Efterlysning af forsvundne Forbrydere. En Time efter, at Monterossi havde faaet Fotografier og Signalement af Flygtningene, kunde man se deres Billede og Signalement i 20 Biografteatre rundt i Byen.

Don officielle Efterlysning af de to Flygtninge lød saaledes:

For Bedrageri sigtes:

Bankbestyrer Arne Friis Hoffman, født i Næstved den 15. September 1895, almindelig Højde, kraftig bygget, mørkt, tyndt Haar, skægløs, fyldigt Ansigt, mangler en Tand i højre Overmund, smaa Hænder, iført graa, blød Hat med nedadbøjet Skygge, svær Covercoat-Frakke, Bælte med Spænde, blommefarvet, meleret Jakkesæt, 

og fhv. Bankassistent Joachim Godske Hoff-Hansen, født i Levring den 11. April 1892, middelhøj, slank, skægløs, lyseblond, bruger Briller med buede Glas, formentlig Iført blaat Tøj og mørk Overfrakke.

Begge har været savnede siden i Gaar.

Bankinspektøren aner intet.

Straks efter at Meddelelsen om Bedrageriet var blevet publiceret havde vi en kort Samtale med Bankinspektør Hald.

Vi spurgte ham. om han vidste, hvorledes et saadant Bedrageri havde kunnet foregaa gennem en halv Snes Aar uden at blive opdaget ved Revision eller Inspektion.

Bankinspektøren svarede Imidlertid kun, at han overhovedet ikke havde hørt neget om Bedrageriet, og derfor kunde han naturligvis ikke udtale sig om Sagen.

Interview med Bankdirekør C. C. Clausen.

Vi havde derefter en Samtale med Privatbankens ledende Direktør Hr. C. C. Clausen. Han udtalte, at der her forelaa et Bedrageri, som ingen Bank i Verden kan vare sig imod. 

- Der foreligger her - udtalte han - et Komplot, som har arbejdet sammen i mange Aar, og da det er paa Sparekasse-kontoen, de har hævet Pengene, har ingen Kontrol kunnet afsløre dem.

C. C. Clausen.

Det er jo ikke saaledes, at msn indkalder Sparekassebøger til Revision.  Naar der sker Udbetalinger paa disse, ledsages Udbetalingerne af Bilag, der noteres af Bogholder og Kasserer, og naar de to sammen med Bestyreren er enige i at begaa et Bedrageri, er det umuligt at etablere nogen Kontrol.

- Hvorledes opdagedes Bedrageriet?

- Ved at Bestyrer Hoffman skrevet Brev om. at han sammen med de andre havde trukket paa en stor Konto.

- Hvem havde den Konto?

- Det kan jeg ikke udtale mig om, men den var paa et langt større Beløb end det, der er Tale om her.

Nu skete der det, at Kontoen skulde bruges. Det erfarede Hoffman og dermed var han klar over, at Bedrageriet blev afsløret. Han sendte os da et Brev, som vi modtog i Morges, hvorefter Politiet belv underrettet og samtidig blev Bogholder Knud Andersen og Assitent Helge Svendsen, der befandt sig i Banken, anholdte.

Hvad er Pengene gaaet til?

- Hvad har Bedragerne brugt Pengene til?

- Jeg formoder, at det er til Spekulation. Ingen af dem var gift eller levede tilsyneladende overdaadigt. Mere ønskede Bankdirektøren ikke at udtale om den Sag, men de kommende Dage vil sikkert ogsaa bringe Oplysning ved Politiets Undersøgelse af Sagen.

Det var Carl Allers Penge.

Vi erfarer fra anden Side, at den Konto, som Bedragerne har trukket paa, tilhørte Boet efter den fornylig afdøde Udgiver af "Familie Journalen" Carl Aller. I mange Aar har han ikke trukket paa sin Konto, hvilket forklarer, at Svindelen har kunnet foregaa. Nu ved hans Død skal Skifteretten kontrollere Boets Aktiver, og man har derfor for- overordnede, ikke har turdet give langt en Udskrift af hans Konto Meddelelse om Bedragerierne, til Sammenligning med Sparekassebogen. Da det Krav blev stillet, var Filialbestyrer Hoffman klar over, at Svindelen blev opdaget.

Han har derfor underrettet sin Ven Hoff-Hansen, og de er blevet enige om at forsvinde. Formentlig har de sikret sig fornøden Kapital til en Udenlandsrejse, men herom er der endnu intet oplyst. 

Nu jages de imidlertid over hele Landet og i det nærmeste Udland.

De Efterlyste anholdt.

Sent i Aftes flk Politiet hurtigere end ventet fat paa de to Hovedmænd. De har aabenbart opgivet deres Flugtplaner.

Hoffman blev anholdt ved 11-Tiden paa sin Bopæl i Valby Langgade 21, hvor en Opdager sad og ventede paa den Mulighed, at Bedrageren vilde vende hjem. 

Da Hoffman kom og saa Opdageren, erklærede han sig straks villig til at gaa med til Politigaarden. Undervejs betroede han Opdageren de samme Oplysninger, som vi har anført ovenfor.

Ved Ankomsten til Politigaarden kom han i et kort Forhør hos Overbetjent Glud, og han gentog sin Tilstaaelse

Omtrent samtidig blev Hoff-Hansen anholdt. Han blev fundet hos Bekendte, der bor paa Købmagergade. Ogsaa han aflagde straks en klar Tilstaaelse.

Forhøret over de fire anholdte blev derefter fortsat i flere Timer. Vi har spurgt Overbetjent Glud om der ved Afhøringen er fremkommet nye Momenter. Overbetjenten svarede imidlertid, at han nu ansaa Sagen for fuldt oplyst, men at han efter Anholdelsen af de to Hovedmænd maatte foretage en detaljeret Gennemgang af Forklaringerne, inden Rapporterne i Dag skal forelægges i Dommervagten.

Pengene er brugt til Spekulationer.

I Nat ved 2-Tiden erfarede vi, at Forhørene over de fire Anholdte stadig fortsættes. De har alle aflagt Tilstaaelse om deres Forhold. Hovedmanden, Hoffman. har brugt Pengene til tvivlsomme Spekulationer.

Hoff-Hansen har modtaget en Del af Pengene og har med disse spekuleret i forskellige Opfindelser, der aldrig er kommen frem. 

De to andre fastholder, at de ikke har modtaget Penge, men at de af Frygt for Hoffmann, der var deres Overordnede, ikke har turdet give Meddelelse om Bedragerierne.

(Social-Demokraten 19, marts 1927).

Privatbankens Valby-afdeling lå på Valby Langgade 44. Bygningen er fra 1916 og tegnet af arkitekt Axel Berg (1856-1929).

Under afhøringerne kom det frem at Hoff-Hansen bl.a. havde investeret 20.000 kr i opfinderen Oldens luftige kvæstofudvindingsmaskine. Pengene gik op i den blå luft, ligesom Olden selv. 

Bestyrer Arne Friis-Hoffman fik 4 års forbedringshusarbejde, Hoff-Hansen 18 måneders forbedringshus, kasserer Helge Svendsen og assistent Knud Andersen hver 8 måneders forbedringshus. De dømtes endvidere til at betale Privatbanken det bedragne beløb af 574.566 kr.