Byens alleryngste Gartnere. (Efterskrift til Politivennen)

 

Børnene fra "Saxoly" paa Havearbejde ude ved Enghavevej.

Lederen af Børnehaven "Saxoly", Saxogade 46 og 48, Fru Trojel - gift med den kendte Materialhandler paa Vesterbrogade - har haft Held til at faa realiseret en udmærket Ide, hvis Formaal er at skaffe Børnene det længst mulige Ophold i fri Luft og samtidig at beskæftige dem paa en saadan Maade, at de baade faar Motion og Fornøjelse af det. Paa et lille Stykke Jord ude ved Enghavevej i Nærheden af Banelegemet er der indrettet en lille Have, hvori de Smaa tilbringer nogle af Dagenes bedste Timer som Gartnere. De graver, skovler, kører Jord, lærer at plante Blomster, at luge og vande, og de er heraf saa optagne, at det volder dem ligefrem Sorg, naar de skal forlade Arbejdet og begive sig hjem til Saxogade.

Haven er indhegnet med Traadnet, og Laagen forsynet med Patentlaas, saa man ikke risikerer, at nogen løber ud og kommer til Skade i Vejens stærke Færdsel, og skulde en Regnbyge overfalde de flittige smaa Arbejdere, er der et skærmende Halvtag, hvorunder de kan søge Ly.

Inden Efteraaret vil de smaa Gartnere sikkert have hentet sig brune Kinder og klare Øjne i deres lille Friluftsparafis.

(Aftenbladet (København) 14. juni 1929).

Direktør Anton Pedersen. (Efterskrift til Politivennen)

Direktør Anton Pedersen død.

En sørgelig Følge af Automobilulykken forleden.

Wivels Ejer, Direktør Anton P edersen er i Gaar Morges, 61 Aar gammel, afgaaet ved Døden paa Københavns Amtssygehus af en Blodprop.

Direktør Anton Pedersen kom, som man véd, forleden alvorligt til Skade efter en Automobilulykke, og man var klar over, da han stærkt lidende bragtes paa Hospitalet, at der var Fare for den ikke unge Direktørs Liv. Hans Læsioner var betydelige, men alligevel lød Meddelelserne om hans Tilstand ret beroligende i de første Dage. Saa sent som i Forgaars modtog han Besøg ved Sygesengen, og Haabet stod til, at han vilde komme over Krisen.

Natten til i Gaar forværredes Tilstanden imidlertid, og i en tidlig Morgentime afgik Anton Pedersen ved Døden paa Grund af en Blodprop. Den evnerige og i alle Kredse meget afholdte Direktør var født paa Vejle-Egnen den 25. Oktober 1868. Han voksede op i jævne Forhold. Hans Fader var Tjener, og han selv gik samme Vej. Han lærte sit Fag herhjemme og i Udlandet og ansattes i 1890 hos Wivel, der dengang ejedes af Kammerraad Wivel. Her blev han Overtjener og Inspektør, blev senere Medindehaver og fra 1918 Eneindehaver. Han ledede Storrestauranten efter de bedste Principer og gjorde "Wivel" til en europæisk kendt Restaurant.

Foruden sit Arbejde i den store Forretning havde Direktør Anton Pedersen mange Interesser. Han var en stor Sprogmand og en varm Fædrelandsven. Personlig var han en indtagende og alvorlig Person, der havde mange Venner baade her og i Udlandet.

Noter:

Anton Pedersen var Katolik. For nogle Aar siden gik han over til denne Religion, fordi han, som han sagde, følte en større Tilfredsstillelse derved. Som med alt. hvad han foretog sig, var det Alvor. Han levede efter Religionen i sit daglige Liv og agiterede paa sin personligt vindende og fine Maade for Katolicismen. Til alle, der kom ham nær, talte han om sin Glæde ved al være Katolik, og han forærede mange et Eksemplar af Thomas a Kempis' "Kristi Efterfølgelse", som han altid havde liggende i sin Skrivebordsskuffe.

*

Hvert Aar foretog Anton Pedersen en lang Rejse, gerne til Frankrig og England. Han lærte stadig paa disse Ture, og naar han kom hjem, var han ladet med Planer til yderligere Modernisering af Wivel. Han naaede ikke at se den største af sine Planer: Wivels Udvidelse ind i Tivoli ført ud i Livet, men den var hans Hjertebarn i det sidste Aar. Med denne Udvidelse kunde Wivel med Rette kaldes "Nordens største Restaurant".

*

Anton Pedersens Fader var Broder til den kendte Restauratør Rasmus Petersen, kendt af alle Københavnere under Navnet "Kaffe-Petersen". Faderen selv var Tjener og døde som Portner i Tivoli.

*

Anton Pedersen begyndte som Lærling paa Angleterre, brød af her efter en Tids Forløb og tog Hyre som Skibsdreng. Han sejlede i mange Aar, blev Messedreng og Kok og Tjener, lærte Engelsk og Fransk, og da han kom hjem, kunde han ogsaa straks beklæde en overordnet Stilling hos Kammerraad Wivel Wivel. Senere havde han Hotel "Skandinavien" i Nakskov, som han drev op til en stor Forretning. Efter 6 Aars Forløb blev Anton Pedersen Kammerraad Wivels Kompagnon og fra 1928 Eneindehaver.

(Nationaltidende, 11. juni 1929).

Direktør Anton Pedersens Jordefærd

 En stemningsfuld og storstilet Højtidelighed.

Processionen gennem Byens Gader til Formiddag.

Den blomstersmykkede Kiste ved St. Ansgars Kirken.

Fra tidlig Morgen har mange travle Hænder været i Virksomhed for at udsmykke Ansgarkirken til Direktør Anton Petersens Begravelse. Fra Kirkens egen Side er alt gjort for at vise den Afdøde, der var et virksomt Medlem af Menigheden, og ved mange lejligheden Kirkens offervillige Velgører, den sidste Ære paa saa smuk en Maade som vel mulig.

Et mægtigt Væld af Blomsterkranse og store Dekorationer strømmede ustandselig ind. fyldte Kirkerummet op og blandede sin Duft med Røgelseskarrene. Kirkens Sangkor og Præsteskab mødte fuldtalligt, og Katolikernes Overhoved i Danmark. selve Biskop Brems, har selv anmodet om at maatte tale ved Baaren.

Hele Tjenerskabet og de offentlige Funktionærer, 75 i Tallet, nogle af dem tjenstgør som Marchaller og Æresvagt ved Kisten, og de vil derefter, alle Kjoleklædte, følge umiddelbart efter den afholdte Chefs Kiste, og følge den gennem Bredgade og Strøget helt ud til Kirkegaarden. Foran Restauranten gør Ligtoget holdt, og alle Forretningens andre Funktionærer, de yngste Tjenere og Piccolooer samt hele Køkkenpersonale ca. 350 Mennesker, har her taget Opstilling og slutter sig til Følget. Højtideligheden i Kirken ventes at ville vare en 2 Timer. 

Wivels Orkester havde ønsket at spille i Kirken, men dette var uforeneligt med Kirkens Regler, og der vil derfor kun blive Musik ved Graven.

Allerede ved 9½ Tiden var Kirken fyldt til sidste Plads af en sørgeklædt Skare, blandt hvilke man saa alle kendte Navne indenfor Københavns Restauratørstand og en Mængde kendte Københavnere. Paa Kisten blev henlagt en meget smuk Sølvkrans fra Wivels samlede Personale, og der saas flere store Blomsterdekorationer fra Udlandet.

I Følget bemærkede vi Kammerherre Krieger, Orlogskaptajn Godfred Hansen, Direktør Benne Dessau, Professor Ehlers, Direktør Vagn Jacobsen, Direktør Sander, Direktør Andreasen, Tivolis samlede Direktion m. fl. Enkefru Wivel kom som en af de første, ført op af Kirkegulvet af sin Svigersøn, Premierløjtnant Justesen. 

Fruen udskrevet fra Hospitalet.

Frode Pedersens Tilstand alvorlig.

Den afdøde Direktør Anton Pedersens Hustru blev i Gaar udskrevet fra Hospitalet. Fruen er endnu ret svag, men vilde gerne ud for at deltage i Begravelseshøjtideligheden.

Den unge Direktør Frode Pedersens Tilstand er derimod saa daarlig, at man endogsaa maa betegne den som "højst alvorlig". Man har af Hensyn til hele den store Forretning været nødt til at meddele ham, at Faderen er død. Meddelelsen rystede ham saa dybt, at den slog ham fuldstændig ned.

I bedste Tilfælde venter der i alle Fald den unge Direktør et tungt Sygeleje.

(Aftenbladet (København) 14. juni 1929).

Fotoer fra begravelsen, Aftenbladet (København), 15. juni 1929. Øverst: Venstre side ligvognen foran Wivel. Overtjenerne lægger Kranse på båren. Til højre: Personalet der har ventet udenfor Wivel, slutter sig til sørgeprocessionen.

Derunder sønnen, direktør Frode Petersen på sin sygebåre. Ved siden af en diakonisse og pastor Gamel.

Anton Pedersens gravsted på Vestre Katolsk Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kammerråd Carl Christian Wivel (1844-1922) grundlagde 1880 Restaurant Wivel. I 1890 lejede han hjørnet af Tivolis facadebygning. Anton pederen (1868-1929) der var slægtning til Wivel, blev medejer af restauranten i 1910, fra 1919 som eneejer. Sønnen Frode Stauby Pedersen (1901-1967) efterfulgte ham. Restauranten ændrede i 1931 navn til Wivex. Den blev landskendt da Danmarks Radio i 1930'erne til 1950'erne transmitterede middagskoncerter. Bl.a. spillede Teddy Petersens Orkester, Bror Kalles Kapel og Hans Peder Åses Orkester her.

Kuplen på plads på Rundetårn. (Efterskrift til Politivennen).

Kuplen anbringes på Rundetårn

I går morges hejsedes den nu færdige kuppel i to halvdele op på Rundetårn og anbragtes på plads. Vore billeder viser; Nederst hvorledes den ene halvdel hejses op fra Landemærkesiden i overværelse af interesserede tilskuere. Øverst: Kuplens ene halvdel svinger ind over rækværket om tårnets platform.

Den store kikkert der kan følge stjernernes gang.

I går formiddags fik Rundetårn sin kuppel. Den er bygget på Cornelius Knudsens mekaniske etablissement i to halvdele, og i går blev den ene halvdel efter den anden - hver af dem vejer 600 kilo - hejset op til platformen og anbragt på den underbygning, der var færdig til at modtage dem.

Kuplen, der er anbragt på kuglelejer, således at den kan drejes rundt, har en diameter på 5 meter og er 2½ meter høj, men med underbygningen bliver rummet under kuplens højeste punkt 4 1/4 meter. Den har en spalteåbning på 1,3 meter, der kan lukkes med lemme.

Den er dækket med ikopal og kobber. Inde i kuplen skal anbringes den store kikkert, hvorigennem publikum vil komme til at betragte himmellegemernes gang. Den er også bygget hos Cornelius Knudsen og er færdig til at stilles op, såsnart de nødvendige forarbejder til dens anbringelse er udført. Kikkertrøret er 3 meter langt og dens linse er 150 mm i diameter. Den er forsynet med et automatisk urværk, der, når det Indstilles, bevirker, at man gennem kikkerten kan følge en bestemt himmellegemes gang. Endvidere er den forsynet med en projektionsskærm, der medfører, at man, når man betragter solen gennem kikkerten, ser solpletterne viser sig på skærmen. Iøvrigt forstørrer kikkerten ca. 500 gange.

Færdig om en Maaned.

Om en månedstid vil det nye observatorium være færdig til benyttelse. Det vil blive ledet af amatørastronomen Andreas Nissen, og det vil foreløbigt være åbent for publikum fra kl. 10-12 om aftenen og desuden midt på dagen kl. 12-8 for dem, der ønsker at tage solen kikkerten.

Magister Luplau Jansen som skal lede Rundetårns stjernekigeri.

Rundetårn illumineres.

Det hører med til programmet for den nye ordning af Rundetårn, at tårnet skal illumineres ved festlige lejligheder. Det sker første gang den 31. maj i anledning af universitets-jubilæet. Der bliver anbragt en krans af elektriske blus langs hele kuppelranden og rundt om platformens gelænder, ligesom Christian den fjerdes monogram ud mod Købmagergade bliver elektrisk belyst.

(Social-Demokraten 22. maj 1929).

Foto fra Morgenbladet (København), 17. april 1929.

Morgenbladet (København) havde 25. maj 1929 dette foto af kuplen.

Da kuppelen gik til vejrs.

Morgenbegivenhed på Rundetårn med hundreder af københavnere som tilskuere.

Da kuppelen bev hejst op.

Kuppelhejsningen på Rundetårn i går morges formede sig som en lille, frisk københavnerbegivenhed. Da de første hvidblusede håndværkere samlede sig i en lille klynge foran låsede tårndør, var det endne tidlig morgen, så årle, at en mælkedreng og et cyklebud var de eneste tilskuere. De stod og småfrøs i Regensbuegangen og fik ingenting at se, for håndværkerne havde ikke kuppelen med! Den kom da de to tilskuere for længst var gået - en halvkugle af råt tilhuggede brædder, en kolos på 2000 kilogram. Halvkuglen var delt i to, og derfor tog ophejsningen længere tid, end "man" ventede.

Men murermester Valentin, der kommanderede liner og trosser, lader sig ikke bringe ud af fatning af de utålmodige, der samledes omkring afspærringen med den halve halvkugle

- Hernede, siger han, blæser der en lun morgenbrise, men i højden, mine herrer, oppe ved "peberbøssen", er brisen en rask lille kuling, og derfor skal linerne være stærke nok.

Da trossen gik

Mens mester gør liner og trosser klar og råber sine kommandoord til de to mænd ved spillet oppe i tårnet, samles de sagkyndige på fortovet. Der er arkitekt Henning Hansen (tegningerne), arkitekt Thomas Havning (det daglige arbejde), afdelingschef Chr. Sørensen fra hofoptiker Cornelius Knudsens etablissement (kikkerten) og magister D. LupIau Janssen (ideens fader).

Da linerne ligger sikkert omkring kuppel-halvdelen på fortovet. begynder ophejsningen. Det går langsomt. Et kvarter efter at trosserne er givet fri, er den svævende kuppel i første sals højde... klokken er blevet 8, og tilskuerskarerne i Landemærket, i Krystalgade, på kørebanen i Købmagergade, i Regensbuegangens lå er vokset imens. Der er kontorernes cyklende ungdom, som nervøst ser på armbåndsurene, men dårligt kan løsrive sig. Ekspresbudene fra før, der er vendt tilbage, og endelig alle dem der altid har tid til at vente

Den grønne kuppe over byen.

Medens kuplen svinger i ståltrossen mellem himmel og jord, fører magister Luplau Janssen sine gæster op i tårnet. En nysgerrig spørger:

- Hvornår er kikkerten på plads? 

- om en måneds tid åbner vi, svarer magisteren, men allerede om et par dage lyser kuplen irgrønt over byen. I dag eller i morgen får den uhøvlede halvkugle sin nye dragt på, et panser af icopaltagpap. Fra gaden tror man det er kobber!

Man har også at vide, at kuplen, der er fem meter i diameter, bygges så sindrigt, at den kan drejes af en mand ved et håndsving. I gamle dage var det meget sværere, da skulle der en hel karusselmaskine til.

Mens vi står på platformen, siver en hemmelighed ud. Om aftenen den 31. maj på universitetets jubilæumsdag, tændes kuplens illumination første gang, et broget, festligt lystspil, der kan ses ikke blot på Frue Plads, men over hele byen.

Tillige til den svingende halvkugIe. Mændene ved spillet er kørt trætte. Men der er endnu et tag tilbage, så er trækolossen jerngitterets højde, og tømrermester Valentin fortøjer den på et par solide bjælker. Hvad er klokken? 8:41! Det er to timer siden vi begyndte, og den anden halve halvkugle ligger ved tårnets fod endnu!

E.s.

(Dagbladet (Købenavn), 22. maj 1929).

Folkeobservatoriet åbnede den 28. juni 1929. 51 københavnere, heriblandt 2 borgerrepræsentanter. I december fuldendtes "Den historisk-astronomiske samling i Rundetår", af kustode ved Det Kongelige Bibliotek, Harald Mortensen. 

Foto fra Social-Demokraten for Randers og Omegn, 28. september 1929.

"Fra Rundetaarn til Skjoldnæsholm! Kender De Turen fra København til Skjoldnæsholm sydvest for Roskilde? En passende Tur efter en travl og opslidende Dag - først ad den brede sikre Vej til Roskilde - og saa gennem krogede Biveje forbi Søer og Mosedrag i de herlige Skove nord for Valsølille. Gør Turen i en NASH! ..." Og sådan fortsætter ellers denne annonce for NASH 1930 400 i Nationaltidende 28. juni 1930, 2. udgave.

Da Aarets første "Bornholmere" blev røget. (Efterskrift til Politivennen)

Stærkt forsinket af Vinterens Is og Kulde.

Silden tilberedes til Røgning. Damperen "Østbornholm" staar ud fra Gudhjem, Danmarks snævreste Havneindløb.

Foraaret kom sent i Aar, og alt hvad der hører Vaaren til var stærkt forsinket, - ogsaa de røgede Sild. Paa Bornholm, hvis Eksistens i høj Grad er betinget af Silden og af Sommerturisterne, har der hersket utaalmodighed. Silden plejer at være tjenlig til Røgning sidst i April, men man kom langt hen i Maj, og Vinterkulden vilde ikke slippe sit Tag i Østersøens Vande; der var ikke tilstrækkelige "Svæv", d. v. s. smaa Krebsdyr og andre lignende Smaavæsener i Vandet til at Silden kunde æde sig fed. Den, man fangede, var for mager til at røge, de gik i fersk Tilstand til Tyskerne, der ikke er saa kræsne som vi forvænte Danskere.

Der kom straalende Sol og uventet Varme i de første Dage af Maj, men Vinterkulden i Havet var standhaftig, Virkningen af flere Maaneders Is blev ikke ophævet af nogle Dages Sol

I Gudhjem, Byen med de fleste Fiskere og største Røgerier - af 300 Indbyggere er ca. 100 Fiskere, og der er omkring en Snes Røgerier - var der 30 Graders Varme inde i Byen, hvor Klipperne genstraaler og forstærker Solvarmen; Fiskerne svedte i skjorteærmer, naar de gik ud at Havnen, men blot to Sømil, ca. en halv dansk Mil, til Havs, var der en Hundekulde, saa Fingrene blev stivfrosne selv i tykke Uldvanter. Og silden var stadie lige mager.

Men endelig en skønne Morgen kom Fiskerne ind med en Nattefangst, der var brugbar, og hele Byen kom i Aktivitet. Alt staar parat, og Brændestablerne af kløvede og savede Stykker, lige tilpasse til Ovnene, har længe ventet. Der bruges kun Elletræ, der giver den fineste Røg. En Del skoves her paa selve Øen, men Størsteparten kommer hertil i Smaaskuder fru Sverig. Den nyfangede Fisk bliver fordelt blandt Røgerierne, og alle Hænder, navnlig de kvindelige, kommer i Arbejde. Det er hovedsagelig Kvindernes Hverv at rense og tilberede Silden, og det gaar med en forbavsende Fart og Færdighed. Fiskene skæres op, renses, tørres af og hægtes sammen, to og to, den enes Hoved stikkes ind gennem den andens Underkæbe, og saa hænges de parvis over "Spiddene", der lægges paa "Bæringerne', og derefter staar de i et Par Timer til Tørring i Sol og Vind, indtil al ydre Fugtighed er borte. Og saa Ind i Skorstenen, der kan rumme fra 50 til 80 Ol. Baalet er tændt, men nu gælder det af passe, at det ikke brænder for stærkt: med fugtige Klude holdes Ilden i Ave, saa den ikke blusser op i Luer, men kun brænder i smaa. svage Flammer. 

I to Timer varer Røgningsprocessen, og den blaahvide, tunge Røg trækker i tykke Skyer fra 30-40 Skorstene hen over Klipperne og forsvinder ud over Havet. Og ude mellem Skærene, der gaar tæt op til Hven, - somme Steder ligger Røgerier helt ud paa Klipperne - fejrer mægtige Maageflokke sande Orgier, skrigende og skraalende slaas de med Krager og Alliker om al den lækre Indmad, og Byens Katte møder ogsaa op og tager deres Del.

(Aftenbladet (København) 17. maj 1929).

Rundetaarn i sin ny Forklædning. (Efterskrift til Politivennen).

 Den ny Kuppel til Folkeobservatoriet er snart færdig.

Kuplen fotograferet før Beklædningen. Til venstre Værkchef Harald Petersen, og i Midten Afdelingschef Sørensen - to af Cornelius Knudsens betroede Folk.

I nær Fremtid vil der blive Røre paa Købmagergade. Kuplen, som Cornelius Knudsens Etablissement har udført til det ny Folkeobservatorium, nærmer sig sin Fuldende!se og skal snart bringes paa Plads. Den hejses op langs Tårnets Side ved Hjælp af et Spil, og der er ingen Tvivl om, at Begivenheden vil blive en Folkeforlystelse af Rang. Tidspunktet hemmeligholdes imidlertid strengt, og man ved endnu ikke, om det bliver Morgen eller Aften.

Kuplen har en Diameter af 5 Meter, og den vejer, naar den er helt færdig, beklædt med Brædder og grøn Icopal, 1000 Kg. Vort  Billede er taget lige tør Beklædningen paabegyndes og viser selve Konstruktionen. Manden øverst oppe sidder lige midt imellem de to Skydebuer, som bevæger sig paa Ruller, saa let, at et svagt Tryk af en Lillefinger er tilstrækkeligt til at skyde dem frem op tilbage. Desuden er hele Kuplen paa Ruller, saa at den med største Lethed bringes til at dreje rundt om sig selv.

(Aftenbaldet (København) 4. maj 1929).