Rostrups Brev. (Efterskrift til Politivennen)

Den sønderjydske Presse fordømmer Landsforræderiet.

Det sønderjydske Højreblad "Flensborg Avis" skriver i Anledning af Rostrups Brev til den tyske Arbejdsgiverforening :

"Denne Henvendelse til Arbejdsgivere i Tyskland om Boykotting af danske Svende tager sig ikke rigtig godt ud i et Øjeblik, da de tyske Myndigheder jager saa mange danske Tjenestefolk og Arbejdere i Nordslesvig over Grænsen ved Udvisning."

Man ser af denne Bemærkning, i hvilken Grad de danske Arbejdsgivere generer de danske Sønderjyder i deres nationale Kamp. De giver de tyske Reaktionsmænd i Sønderjylland et ypperligt Vaaben i Hænde.

*

Arbejdsgiverforeningen har forøvrigt erklæret sig solidarisk med Rostrups internationale Forfølgelse af danske Arbejdere.

Hertil bemærker "Dannebrog":

"Arbejdsgivernes Ledere har her end ikke gjort det mindste Forsøg paa at forsvare deres Appel til Tyskland.

De indskrænker sig blot til at udtale deres Forbavselse over, at man finder deres Optræden forkastelig fra et nationalt Standpunkt.

D'Hrr. kan altsaa ikke se, hvor uforsvarlig denne Opfordring til Tyskland om at udjage danske Arbejdere er netop paa en Tid, hvor vi paakalder Udlandets Sympati mod den tyske Udvisningspolitik overfor danske Undersaatter, en Politik, der stadig fortsættes, ledsaget af Trusler i tyske Blade om at flytte Grænsepælene endnu længere mod Nord.

Har de Herrer da allerede glemt, hvorledes det, den Gang denne Udvisningspolitik indlededes, særlig fra deres Lejr lød: "Støt dansk Haandværk og Industri!", "Danmark for de Danske!", "Statens Leverancer maa ikke gives til tyske, men kun til danske Haandværkere og Industridrivende!", "Afbryd Forretningsforbindelsen med Tyskland og brug danske Varer!"? Da forstod de Herrer saare godt, hvilken Forbindelse der til Tider kan være mellem to Landes politiske Forhold og deres Forretningsforhold. Eller var det maaske den Gang kun en Styversængerspekulation i en opskræmt og saaret Nationalfølelse?"

"Politiken" skriver:

"Arbejdsgiverforeningen overtager altsaa det fulde Ansvar for den af Hr. Rostrup unedertegnede Skrivelse. Det er en hjærtelig Bekræftelse af det mellem de danske og tyske Arbejdsgivere etablerede Forhold.

De danske Arbejdsgivere har paa den højtideligste Maade forkyndt, at det er den pure Humbug, naar de til Hverdag præker mod Arbejdernes internationale Solidaritet. Og de har samtidig vist, hvor langt den. "Patriotisme" rækker, der for et Par Maaneder siden proklamerede Boykotning af de samme Arvefjender, som de nu søger Forbund med."

Hvorledes "Vorwärts" fik fat paa Rostrups Brev.

Selv Tyskere væmmes!

Redaktør P. Sabroe i Aarhus har fra sin Broder, der bor i Berlin, modtaget følgende Brev:

Kære Broder!

Angaaende "Vorwärts" Afsløring af Hr. Rostrups famøse Opraab til den tyske Arbejdsgiverforening, kan jeg oplyse, at Afsløringen er fremkommen paa følgende Maade:

En større pommersk Fabrikejer, der er Medlem af den tyske Rigsdag og Medlem af den tyske Arbejdsgiverforening, talte forleden med den bekendte Socialdemokrat og Millionær, Rigsdagsmanden Singer.

I Samtalens Løb faldt Talen paa Lock-out'en i Danmark, og den pommerske Fabrikherre, der er nationalliberal, siger spydigt til Singer :

- De har Ære af de Danske, som Deres Parti forsvarede i Vinter!

- Hvorledes mener De? spørger Singer. -. .

- Jo. vi har netop i disse Dage faaet Anmodning fra de danske Arbejdsgivere om at nægte danske Arbejdere Beskæftigelse under den Lock-out, der raader i Danmark.

- Det er ikke muligt !

- Ikke muligt, siger De! Her er Dokumenterne, og Fabrikherren trak det trykte Brev frem, som i flere Eksemplarer var tilstillet den tyske Arbejdsgiverforening.

- Det er jo skændigt - ! udbrød Singer. Tillader De jeg benytter

- Med største Fornøjelse. Det forekommer nemlig ogsaa mig at være en oprørende Opfordring. Saa simpel vilde vi dog ikke være i Tyskland.

- Vel næppe alle, svarede Singer.

Dermed sluttede Samtalen.

Jeg kan sluttelig sige Dig, at der raader den stærkeste og mest intensive Harme her i Byen mod de danske Arbejdsgivere.

At det skulde komme saa vidt!

Berlin, den 10. Juni.
Broderlig Hilsen
P. Sabroe

"Højrebladene tier".

Det sønderjyske Højrblad "Flensborg Avis" aftrykker ogsaa den Erklæring, hvormed Arbejdsgiverforeningens Forretningsudvalg gør sig solidarisk med Rostrups Brev. Og "Flensborg Avis" tilføjer:

"Denne Redegørelse fra Arbejdsgivernes Forretningsudvalg modtages i kongerigske Venstreblade - "Politiken", "Dannebrog" o. s. v. - med Spot; Højrebladene tier."

Man mærker i disse korte Linjer som et Suk fra vore sønderjyske Landsmænd. De gribes af dyb Harme ved Læsningen af Rostrups Brev og Arbejdsgivernes Forsvar for det. De venter i ængstelig Spænding paa, at hele den danske Presse skal desavouere det. Men "Flensborg Avis" maa klagende skrive:

Højrebladene tier!

(Social-Demokraten 14. juni 1899).

Søren Kaspar William Rostrup (1845-1911) var egentlig uddannet cand. jur. (1869), men overtog faderens ligkisteforretning 1886. I 1889 blev han medlem af snedkerlavets bestyrelse, oldermand 1898. Han var med i dannelsen af en arbejdsgiverorganisation der førte til dannelsen af Arbejdsgiverforeningen af 1896 og Dansk arbejdsgiver- og mesterforening hvor han var næstformand. Under den store lockout 1899 fungerede Rostrup som formand i dennes fravær og var arbejdsgivernes ordfører i fællesudvalget til afgørelse af arbejdsstridigheder. Han var formand 1907-1911.

Rostrupperne i Sønderjylland

Nye Udvisninger.

Til Ritz. Bur. telegraferes :

Aabenraa, 14. Juni. I Gaar udvistes fem Tjenestefolk hos Kloppenborg Skrumsager, og to Tjenestefolk hos Lund i Københoved truedes med Udvisning. I Fredags udvistes en Karl hos Musiker Andresen i Hjerting og en Pige og en Dreng hos Gundesen i Hjerting. Pigen, der er Datter af en Optant, skiftede Plads; hendes Husbond havde deltaget i Grundlovsfesten i Skibelund. Tre Hyrdedrenge, tjenende henholdsvis hos Højrup, Dover, Jes Friis. Hjerting, og H. P. Hansen, Hjerting, der var stævnede til at møde for Amtsforstanderen, afrejste straks efter at have modtaget Stævningen.

Flensborg, 14. Juni. Aarsagen til, at Tjenestefolkene hos Kloppenborg Skrumsager blev udviste, var, at hans prøjssiske Tjenestefolk havde været til Grundlovsfest i Skibelund.

Flensborg, 14. Juni. (R. B.) I Skodborg og Grønnebæk er en Pige og en Karl blevne udviste; de udvistes Husbonder havde været ved Grundlovsfesten i Skibelund.

*

Det er 14 Udvisninger paa en Gang. Man vil have bemærket, at de prøjssiske Avtoriteter i den sidste Uge har genoptaget Udvisningspolitiken og det i skærpet Form.

Ingen er i Tvivl om Grunden. Det er den, at den offenlige Mening i Tystland ikke længere holder det Køllerske Regimente i Tømme. Og Aarsagen hertil er de danske Kapitalisters Landsforræderi, der overalt i Tyskland maa nedbryde Agtelsen for vor Nation.

I Vinter samlede hele det danske Folk sig til enstemmig Protest mod Udvisningerne. Og Socialdemokratiet gik i Spidsen. Vi henvendte os til de tyske socialdemokratiske Rigsdagsmænd, vi skaffede dem et rigt Materiale til Brug i deres Presse og ved Rigsdagsforhandlingerne. Og det var kun ved de tyske Socialdemokraters Hjælp, at de danske Sønderjyders Repræsentant Gustav Johansen fik sin Interpellation frem i den tyske Rigsdag. Da denne kom til Behandling, viste det sig, at Flertallet af det tyske Folk (Socialdemokraterne, de Frisindede og Centrum) misbilligede Udvisningerne. Og Følgen af det Tryk, som derpaa lagdes paa de prøjsiske Avtoriteter, blev, at Udvisningerne delvis indstilledes og efterhaanden næsten ganske ophørte.

Nu tager de atter Fart! Anledningen, der opgives, er i nogle Tilfælde en Grundlovsfest i Skibelund. Aarsagen er den, at den tyske Nation har set, at det danske Folk nu staar splittet i to Dele, af hvilke den ene, Kapitalisterne, søger Hjælp i Tyskland mod deres Landsmænd!

De tyske Kapitalister imødekommer gærne deres danske "Kollegers" Bøn om at udvise danske Arbejdere. - det er jo kun, hvad de før har gjort i Sønderjylland og stadig har Lyst til. Men i deres Hjærte foragter de de danske "Patrioter", der retter denne Bøn til dem. Og de haaner det tyske Demokrati, der i Vinter tog sig af den danske Nations Sag. Som en tysk Fabrikant, der havde modtaget Rostrups Brev, spydigt sagde til Socialdemokraten Singer: "De har virkelig Ære af de Danske, som De i Vinter tog i Forsvar!"

Denne Foragt for de Danske, denne Haan mod vore Venner i Tyskland, svækker den offenlige Menings Magt i Tyskland og vanskeliggør i høj Grad den danske Presses Arbejde i Sønderjylland, hvad vi har paavist ved Citater af "Flensborg Avis"'

Hr. von Köllers Arm holdes ikke længer tilbage saa stærkt som efter Forhandlingerne i den tyske Rigsdag, og han slaar atter løs paa vore sønderjyske Landsmænd.

Det danske Socialdemokrati henvendte sig i Vinter til det tyske Socialdemokrati, altsaa til Sønderjydernes Venner og Forsvarere i Tyskland, og paavirkede derved den offenlige Mening, saaledes at Udvisningerne indstilledes.

Nu gør de danske Kapitalister alt, hvad de formaar for at nedbryde vort store nationale Arbejde. De henvender sig til de tyske Kapitalister, til Stumm, Krupp og Konsorter, altsaa til Sønderjydernes Fjender og Undertrykkere for at bede dem om at jage danske Arbejdere bort. De paavirker derved den offenlige Mening i Tyskland til Ugunst for den danske Nation, - og Udvisningerne fra Nordslesvig genoptages!

Men vi føler os overbeviste om, at ligesom det danske Socialdemokrati i Vinter med Raad og Daad hjalp de 200 danske Arbejdere, der blev smidt ud af Sønderjylland, saaledes vil nu alle Danske hjælpe de 40,000 danske Arbejdere, der er smidt ud og forfølges af de internationale Kapitalister.

(Social-Demokraten 15. juni 1899).

Affæren blev ikke glemt af Social-Demokraten som nævnte den i en nekrolog over Rostrup 8. januar 1911. Arbejderorganisationer var dog også til stede ved hans begravelse, som Social-Demokraten skrev: "Døden forsoner."

Fagforbundenes Formand udtaler sig. (Efterskrift til Politivennen)

For at erfare, hvad Formanden for "De samvirkende Fagforbund", Folkethingsmand J. Jensen, mener om de Hovedstridspunkter mellem Arbeidsgivere og Arbejdere, der have ført til den store Lockout, have vi i Dag havt en Samtale med Hr. Jensen paa "De samvirkende Fagforbund"s Kontor, hvor Borgerrepræsentant, Tømrer Martin Olsen ogsaa var til Stede. Vi gjengive et strengt objektivt Referat af Hr. Jensens Udtalelser, der kun af og til fremsættes paa en skarp, ret hidsig Maade, medens de gjennemgaaende vare prægede af den uigjennemsigtige Ro, der er Fagforbundenes Formand egen, og som gjør det saa vanskeligt at danne sig et klart Begreb om, hvorledes han i Virkeligheden opfatter en given Situation.

Vort første Spørgsmaal gjaldt Hr. Jensens Opfattelse af den Maade, paa hvilken Formanden for Snedkerforbundet, Hr. Christiansen, havde udført sit Hverv, da han første Gang var i Jylland for at forelægge be jydske Snedkersvende den her i Byen mellem Overorganisationerne indgaaede Overenskomst. Hr. Jensens Svar var meget forsigtigt. "Jeg tvivler ikke om", sagde han, "at Christiansen efter Evne har søgt at faa de jydske Svende til at tiltræde Overenskomsten. Men hvorvidt Christiansens Evner i saa Henseende strakte, kan jeg naturligvis ikke udtale mig om. For mig foreligger der intet Positivt om, at Christiansen har modarbejdet Overenskomstens Vedtagelse, da jeg slet ikke har talt med de jydske Snedkere om den Sag, siden Afstemningen fandt Sted."

Vi mindede Hr. Martin Olsen, der som meddelt var tilstede, om, at han en Gang ved en Samtale i Borgerrepræsentationens Forhal havde udtalt sig om, at det jo nok kunde være, at der ikke fra Snedkerforbundets Side var sat saa megen Kraft ud paa at faa Overenskomsten vedtagen, som der burde have været. Men Hr. Olsens Udtalelser om denne Sag vare nu ligesaa svævende som Hr. Jensens.

Det Næste, vi spurgte Hr. Jensen om, var, hvad han mente om de her i Bladet fremførte Exempler paa upassende og anmassende Optræden af Arbejderne overfor Arbejdsgiverne. Vi nævnede først Bagersvendenes Skrivelse til Mestrene i Anledning af Demonstrationen den l. Maj. Da Hr. Jensen mærkelig nok slet ikke kjendte den Skrivelse, Bagersvendenes Forbund ved denne Lejlighed havde sendt Mestrene, gjentoge vi den for ham efter Hukommelsen. "Naa ja," sagde Hr. Jensen, "det er en uheldig, ubehjælpsom Form, Svendene have benyttet ved Fremsættelsen af Meddelelsen om, at de agtede at deltage i Majdemonstrationen. Det er utvivlsomt, at det var en selvtagen Fridag; men hvor ofte maa Arbejderen ikke finde sig i, at Arbejdsgiveren dikterer ham en Fridag? Denne Mangel paa Evne til at formulere en Skrivelse paa en passende Maade finder man iøvrigt ingenlunde alene hos Arbejderne. Det hænder meget ofte, at vi fra Arbejdsgiverne modtage Skrivelser, som ere mindst lige saa uheldig formede som den, Bagersvendene sendte deres Mestre i Anledning af den 1. Maj. Jeg ikke indrømme, at der i det nævnte Exempel kan findes nogen Tendens fra Arbejdernes Side til at dominere over Mestrene "

Vort næste Spørgsmaal gjaldt den af Fabrikanter i Jernindustrien fremsatte Udtalelse om at der ofte etableres systematisk Driveri paa Maskinfabrikkerne. "Det kan nok være, at et saadant Forhold af og til finder Sted", svarede Hr. Jensen, "men den har sin Grund i den Omstændighed, at Maskinfabrikanterne ikke ville indføre faste Priser eller garantere deres Arbejdere en Minimal Løn. Naar vi nu sjulle forhandle med Fabrikanterne om en Lønsats, saa møde de stædig frem med, at den og den Svend har kunnet tjene saa og saa meget med den hidtilværende Betaling, derfor behøver Lønnen ikke at sattes op, den burde langt snarere sættes ned. Derfor er det, at Svendene holde indbyrdes Kontrol med det Arbejde som præsteres. Der findes jo enkelte Arbejdere, der kunne præstere langt mere end det Normale; men deres Ydelser ere Arbejderne ikke tjente med at faa satte som Giennemsnitsarbejde, naar Priserne skulle reguleres. I det Hele taget har jeg ondt ved at tænke paa disse Herrer Maskinfabrikanter, uden at mit Blod kommer i Kog. Arbejderne ere ikke Andet end "Ting" for dem."

Hvad den Affolkning af Maskinfabrikkerne angaaer, der jævnlig sættes i Scene af Arbeiderne, da indrømmer jeg, at den er utilstedelig og i Strid med indgaaede Overenskomster. Men hvorfor klage Fabrikanterne ikke til vore Organisationer? Nej, de ville ikke gaa til Organisationerne, de ville selv diktere Arbejderne, hvorledes Forholdene skulle ordnes. Men det skal aldrig lykkes D'hrr. at gjennemføre dette, selv om de lave aldrig saa mange Lockouter.

Men jeg kan iøvrigt ikke tro, at saadanne Drillerier og Exempler paa stødende Optræden fra Arbejdernes Side kunne være Hovedgrunden til den Lockout, Arbejdsgiverne nu have dikteret os. Hvis det er Tilfældet, vidner det om, at D'hrr. ere blevne saa store og overmægtige under de opadgaaende Tider, vi i de senere Aar have havt, at det ikke kan taales. Arbejdsgiverne bør jo dog ogsaa huske paa, at der, naar der er saa meget Arbejde, som de sidste Aar have havt at opvise, samles Arbejdskræfter fra mange Sider, og at der deriblandt kan findes Exempler, som det er vanskeligt at tumle.

Der gives ikke eet, men mange Exempler paa, at Arbejderne paa et Værksted eller en Arbejdsplads ere komne her til os og have erklæret, at nu nedlagde de Arbejdet af den eller den Grund, men at de da fra Organisationen, efter at denne har undersøgt Sagen, have faaet det Svar: Vil I blot se, I passe Eders Arbejde, saadanne Optøjer ville vi ikke finde os i! Dette viser dog, at vi ingenlunde altid støtte Arbejderne i de Fordringer, de kunne finde paa at stille op overfor Arbejdsgiverne."

Angaaende de fremkomne Klager fra Mestrene i de forskellige Bygningsfag over, at de ikke kunde sætte saa mange Svende, som de ønskede, til at udføre et Arbejde, udtalte Hr. Jensen: "Det er nok muligt, at Svendene i Bygningsfagene i de senere Aar have været stærkt om sig for at tjene det mest Mulige, og det opnaaes naturligvis bedst, naar Arbejdet ikke fordeles meget. Men iøvrigt frembyder der sig, f. Ex. i Snedkerfaget, praktiske Vanskeligheder ved, at mere end et vist begrænset Antal Svende udføre et Arbejde. Der er nemlig her saa mange forskjellige Lønsatser for de enkelte Dele af Arbejdet, at hver enkelt Svend maa have et samlet Hele at udføre, hvis hans Fortjeneste skal være nogenlunde god. Naturligvis er det ikke heldigt, naar Svendene føre Truslen om Strike i Munden ved enhver nok saa ringe Lejlighed; men Arbejdsgiverne true jo ogsaa med Lockouter, naar det ikke gaaer, som de ville!"

Vort sidste Spørgsmaal til Hr. Jensen, gik ud paa, om "De samvirkende Fagforbund" vente pekuniær Støtte fra Udlandet under Lockouten.

"Ja, vi haabe paa Støtte saavel fra Tyskland som fra England; vi have jo tidligere under Arbejdsstandsninger modtaget Pengebidrag fra disse Lande. Iøvrigt rejse en stor Del af de ledige Svende til Udlandet for at søge Arbejde der."

Da vi efter vor Samtale med Hr. Jensen forlode hans Kontor, traf vi den tyske Socialistfører v. Volmar. I Forbigaaende spurgte vi ham, om de tyske Socialister vilde støtte de udelukkede Arbejdere her i Landet. Hr. Volmar svarede: "Jeg ved det ikke, men jeg haaber det".

Ovenstaaende Udtalelser af Folkethingsmand Jensen ere selvfølgelig alle i Arbejdernes Favør, og de fleste af dem ere lette at imødegaa. Vi skulle senere komme tilbage til en saadan Imødegaaelse, i hvilken vi ogsaa skulle fortsætte med vore Exempler paa Arbejdernes Umedgjørlighed.

(Nationaltidende 26. maj 1899).

Den store Lock-out. (Efterskrift til Politivennen)

Exempler paa Svendenes Optræden.

Det er i den senere Tid jævnlig med megen Styrke bleven fremført, at Forholdene, som de i de senere Aar have udviklet sig paa Værksteder og Arbejdspladser, er af en saadan Natur, at de næsten ere ulastelige for Arbejdsgiverne. Mestrene have i deres Skrivelse til "De samvirkende Fagforbund" selv fremhævet, at et af de Punkter, det vilde være nødvendigt at saa ordnet. inden Lockouten i Snedkerfaget kunde hæves, netop var det om Forholdet mellem Mesteren som Leder af Foretagendet. Svenden som Arbejder og Medhjælper.

Da det altid er heldigt at møde frem med Beviser, hvor Talen er om Forhold, som de her berørte, have vi samlet en Række Exempler paa hensynsløs Optræden fra Svendenes Side, Exempler, der, hvad Korrektheden af det i dem anførte, angaaer, udelukker enhver Tvivl.

Vi begynder med Møbelsnedkerne. Paa det sidste Møde, der afholdtes mellem Repræsentanter for Mestre og Svende i dette Fag inden den 1. Maj erklærede Repræsentanten for Svendene, at den opstillede Fordring om Fredag den 1. Maj var frafalden. Faa Dage efter udgik der Ordre fra Organisationens Ledelse til Svendene om, at de skulde meddele Mestrene, at Arbejdet paa Værkstederne vilde være standset den 1. Maj, og Mestrene, der havde forberedt sig paa at faa arbejdet denne Dag, maatte finde sig i at se Værkstederne staa tomme. Dette er et slaaende Bevis paa den Mangel paa Ordholdenhed, der udvises fra Svendenes Side, naar Talen er om at holde trufne Aftaler.

Hvorledes Svendene i Bagerfaget og i Savskjærerierne optraadte den 1. Maj, vil endnu være i frisk Minde. De meddelte kort og hensynsløst Mestrene, at disse Forretninger vi de være lukkede den 1. Mai paa Grund af Majdemonstrationen. I Virkeligheden var den en Strike uden Varsel. Om Arbejdsstandsningen er af kort eller lang Varighed, kan i dette Forhold ikke have nogen Betydning.

Bygningssnedkerne, der nu have meldt sig ud af Snedkerforbundet, have forvoldt Mestrene mange Bryderier. I Maj Maaned fik de ordnet deres Priskurant. Et Par Maaneder senere mødte de op med Forlangende om Extrabetaling for forskjellige Smaarbejder. Sagen maatte ordnes ved Voldgift. Et Par Maaneder efter var det galt igjen. Atter kom Svendene med nogle Smaafordringer, der denne Gang forkastedes af Mestrene. Men saa udgik der Ordre fra Svendenes Organisation om, at de ikke maatte arbejdes under den af Svendene ensidig opstillede Priskurant. Atter gik der et Par Maaneder; saa fandt Svendene paa at komme om Morgenen Kl. 7 og gaa om Eftermiddagen Kl. 5. en fuldstændig egenmægtig Optræden fra Svendenes Side, som Mestrene maatte finde sig i, hvis de ikke vilde have Arbejdsstandsning.

For nogen Tid siden opstod der en Strid mellem en Mester og en Svend i Bygningssnedkerfaget. Det drejede sig om, at Mesteren havde tilbageholdt noget Værktøj for et Beløb, Svenden var ham skyldig. Ved tredie Mands Mellemkomst blev Sagen ordnet saaledes, at Mesteren gik ind paa at udlevere det paagjældende Værktøj, medens Formanden ved det omtalte Arbejde lovede at lade foretage en Opmaaling af det af vedkommende Svend udførte Arbejde saaledes at Pengemellemværendet kunde afgjøres. Værktøjet blev udleveret Svenden; men Opmaalingen er aldrig bleven foretaget. 

Hvad Murerfaget angaaer, da udføres Arbejdet i dette Fag paa mange Steder paa en ligefrem skandaløs skødesløs Maade. Hvis en Mester anmoder Svendene om at gjøre Et eller Andet om, faar han jævnlig det Svar, at det er godt nok, som det er. Hvis Mesteren ikke er tilfreds, saa kunne Svendene jo gaa deres Vej. Baade i Murerfaget og i Snedkerfaget gjælder det, ligesom i flere andre Fag, at en Mester ikke har det i sin Magt, at tælle saa mange Svende til at udføre et Arbejde, som han finde passende. Kommer der flere end Svendene synes om, true de med at gaa deres Vej.

Paa en Bygning havde Mesteren fornylig akkorderet med Svendene om, at de skulde arbejde 2 Timer ud over den faste Arbejdstid. En Dag kommer han paa dette Tidspunkt tilfældig hen til Bygningen, men der er ikke et Menneske at opdage paa Stilladserne. Næste Dag spørger Mesteren Svendene, hvorfor de ikke have arbejdet, som Akkorden var. Svaret lød i "Vi festligholdt en Kammerats Fødselsdag, saa kunde vi naturligvis ikke arbejde. Er De ikke tilfreds dermed, saa kunne vi Alle gaa vor Vej." Mesteren, der absolut skulde have Bygningen færdig, lod falde et Par Ord om, at han jp ikke kunde vide, at det var en af D'hrr.s Fødselsdag. "Naa, se, nu gjør han Undskyldning saa kunne vi jo blive," erklærede derefter Svendenes Ordfører til Kammeraterne,

Fabrikanterne i Jernindustrien ere vel nok dem, der i højeste Grad have været udsatte for Svendenes Chikanerier. Det systematiske Driverier indført paa de fleste Maskifabrikker og Jernstøberier. Er en Arbejder for flittig, faaer han Tilhold fra den paagjældende Fabriks Svendeklub om enten at forlade Fabriken, eIIer at begrænse sin Arbejdsiver. Her er et Exempel paa en saadan Forfølgelse, hentet fra den senere Tid:

I et Jernstøberi blev antaget en Arbejder, der blev sat til at forfærdige forskellige Gniaagjenstande til Maskiner. Den første Dag, da han var ukjendt med Arbejdet, fik han kun lavet en halv Snes Stykker af de nævnte Gienstande; men Dagen efter gik det allerede bedre, og efter et Par Dages Forløb var det lykkedes ham at faa 42 Stykker af denne Art Støbegods færdige. Dagen efter indfandt han sig imidlertid hos Fabrikkens Direktør for at meddele dam, at han maatte forlade Arbejdet. Direktøren spurgte, om Arbejderen var utilfreds? Nej, det var han slet ikke, og han kunde ogsaa lave endnu flere end 42 Stk. om Dagen af de Gjenstande, han var sat til at lave; men de andre Arbejdere paa Fabrikken havde meddelt ham, at man ikke vilde finde sig i, at han bestilte saa meget, derfor maatte han nu gaa sin Vej.

Karakteristisk for Forholdene paa Maskinfabrikkerne er det, at det under den sidste Arbeidsstandsning konstateredes, at i mange Tilfælde vare Drengene, som man havde beholdt i Arbejde, i Stand til at præstere betydeligt mere Arbejde end det, de udlærte Svende præsterede til dagligt Brug.

Vore Exempler paa hensynsløs Optræden fra Svendes og Arbejderes Side skulle vi for denne Gang slutte med en lille Episode hentet fra Vognmandsfaget. En Vognmand, der bor paa Vesterbro, havde for nogle Dage siden givet 3 af sine Kuske Ordre til Kl. 6 om Morgenen at kjøre ned til Gasværkshavnen og hente Kul. Kl. 6½ fik han telefonisk Forespørgsel fra vedkommende Kulgrosserer om, hvorfor Vognene ikke kom, og da Vognmanden senere selv kom ned til Gasværkshavnen, fik han at vide, at Vognene først vare komne Kl. 6 3/4. Da han derefter bebreidede Kuskene deres Opførsel og paalagde dem at køre lige til Arbejdsstedet uden at gjøre Ophold i Værtshuset undervejs, fik han følgende Svar: "Tror De, vi spørge Dem om vi maa køre til en Beværtning, inden vi køre derned, saa tager De fejl!" Samme Vognmand fik en Aften, da han bebrejdede en Kusk, at han kom hjem Kl. 8 i Stedet for Kl. 6, det Svar  "Er Du utilfreds, min Ven, saa er Dit Kjøretøj her, nu kan Du selv spænde fra."

De ovennævnte Exempler kunne suppleres med en Mængde andre, hentede fra de forskjellige Arbejdsfag. Der er næppe Nogen, der kan være i Tvivl om, at Mestre og Arbejdsgivere ere i deres gode Ret, naar de betegne Forholdene, som de hidtil have været, som utaalelige.

*

Arbejdsgiverforeningens Forretningsudvalg konstaterer i Dag, at Lockouten er gennemført som paabudt overalt der i Byen. "Socialdemokraten" indeholder en Meddelelse om, at Mestre i forskjellige Provinsbyer have erklæret sig uvillige til at erklære Lockout. Arbejdsgiverforeningen har Intet erfaret i saa Henseende.

*

Lyngby, den 24. Maj. Tømrer- og Snedkermesterforeningen i Nordre Birk, som ikke staar under Centralforeningen, vedtog paa en extraordinær Generalforsamling i Aftes at slutte sig til Lockouten. Arbejdet standses Fredag Eftermiddag. (R. B.),

*

Efter Anmodning af Hr. Redaktør Reventlow optoge vi Følgende:

Fagforb. Formand,

Hr. J.Jensen

og

Sandheden.

I "Politiken" for 21. ds. findes et Interview af de samvirkende Fagforbunds Formand, Folkethingsmand J. Jensen, hvori denne udtaler:

"Ingen kunde mere end jeg beklage, at Snedkersvendene i de syv jydske Byer ikke vilde lystre Ordre, da vi herinde fra Hovedkvarteret opfordrede dem til at gaa i Arbejde og respektere Overenskomsten. Men, som Enhver maa indrømme, og som "Politiken" saa har indrømmet: De samvirkende Fagforbund har med fuld Loyalitet gjort, hvad der stod i vor Magt for at faa de lokale Foreninger til at bøje sig.

Naar det ikke lykkedes tidligere, skyldes det iøvrigt væsenlig en af Arbejdsgiverne, Snedkermester Haslund i Hjørring, og nogle af Højres Blade i Jylland. Hr. Haslund og de Aviser, som lyttede til hans Ord, ophidsede de jydske Svende. Kjøbenhavneriet, det dumme Stikord, som har foraarsaget saa megen Skade, fandtes ogsaa her at kunne bruges med Held. Skulde jydske Svende lade sig luske af nogle kjøbenhavnske Arbejdsførere, hed det. Nej! - Alligevel fik vi jo tilsidst Fagforeningerne derovre til at bøje sig, om end først efter at Lock-outen i Snedkerfaget var etableret."

Da de ved en anden Lejlighed er givet Udtalelsen om "nogle Højreblade i Jylland" bestemt Adresse til "Nordjylland", skal jeg udtale, at Hr. Jensens Fremstilling er haandgribelig og tendentiøs Usandhed fra Ende til anden.

Det er jo i sig selv indlysende, at Snedkermester Haslund, de jydske Mestres Formand, ikke kan have paavirket Svendene til at forkaste Overenskomsten - og i det Hele tyde Socialisternes stadige Angreb paa denne Mand nærmest paa, at han er den rette Mand paa den rette Plads. Men heller ikke fra Højreblades Side er der foretaget noget som helst for at forlede Svendene til en Forkastelse.

Hr. Jensen maa vide, at han her fortæller Usandhed; thi der foreligger absolut Intet, hvorpaa han kan støtte sin Beskyldning. Hans Bemærkning om "Københavneriet" er derfor ligeledes greben ud af Luften - formentlig med den agitatoriske Hensigt derigjennem at paavirke den offentlige Mening i København.

Men nu skal jeg fremsætte et Par Oplysninger af vidtrækkende Interesse og Betydning:

Overenskomsten blev indgaaet mellem de to Parters Bestyrelser den 13. April. Dagen efter var den til Forhandling i Snedkerforbundets Hovedbestyrelse og blev her forkastet. Ikke desto mindre underskrev man den den 15. April, men samme Dags Aften rejste Forretningsføreren ud til de 7 Byer og fremlagde Overenskomsten for Svendene paa en saadan Maade, at disse følte sig forpligtede til at forkaste den.

Da Afstemningen i Aalborg var endt med Forkastelse, takkede Forretningsføreren for Resultatet som værende i Overensstemmelse med Forbundets Ønske.

Heller ikke ved den anden Afstemning gjorde de samvirkende Fagforbund nogen som helst særlig Anstrængelse for at faa Overenskomsten vedtagen af de 7 Byers Svende. Hr. Jensen afleverede Meddelelsen om denne anden Forkastelse til Arbejdsgiverforeningen uden at give den mindste Antydning af. at der vilde blive foretaget yderligere Forjog paa at faa Overenskomsten respekteret. Og dette skete da ogsaa først, efter at Konflikten var saa langt fremskreden, at den socialistiske Overlevelse maatte vide, at Vedtagelsen vilde være betydningsløs, og samtidig med, at de københavnske Bygningssnedkere meldte sig ud af Forbundet og derved yderligere umuliggjorde en Afslutning paa Grundlag af Overenskomsten.

Herefter kan Enhver dømme om, hvem Forkastelsen skyldes, hvem det er, der efter alt Foreliggende har ønsket en stor Konflikt og hvilket Forhold Hr. Jensen staaer i til Sandheden, baade naar han paa en saa ondsindet Maade søger at vælte Skylden over paa Andre, og naar han fortæller, at de samvirkende Fagforbund "med fuld Loyalitet have gjort, hvad der stode i deres Magt for at faa de lokale Foreninger til at bøje sig".

Det skal hævdes, at det ikke blot er uretfærdigt, men ogsaa Hykleri, naar de strikende Svende i de 7 Byer skulle have Skylden for Overenskomstens Forkastelse. De have nemlig fuldtud respekteret deres Ledelse.

Skulde Folketingsmand, Borgerrepræsentant Jensen ønske endnu flere Afsløringer, skal jeg være til Tjeneste - skjøndt jeg maaske burde være ham taknemlig for hans ihærdige Forsøg paa at tillægge et Par jydske Højreblade større Indflydelse paa og Magt over Snedkersvendene, end hele det mægtige "samvirkende Fagforbund" med tilhørende Socialistpresse er i Besiddelse af.

Aalborg, 23. Maj 1899.

C. Reventlow

(Nationaltidende 24 maj 1899. 2. udgave).

Lock-out'en. (Efterskrift til Politivennen)

Lock-out'en

Der er i Dag rundt omkring i Aarhus By blevet stille paa Arbejdspladserne. Til Gjengjæld er Gaderne fyldte af de udelukkede Arbejdere, der især flokkes om nogle af "Demokraten" opslaaede Plakater, hvorpaa der staar, at Arbejdsgiverens Ring brydes. Vi modtog i Løbet af Dagen flere Forespørgsler om, hvorledes dette forholder sig, men kan kun meddele, at der indtil disse Linier skrives, ikke foreligger noget officielt om Uenighed mellem Arbejdsgiverne. Dog skal der være en Del Smaamestre, som er noget utilbøjelige til at gaa videre ad de skrappe Forholdsreglers Vej. Alligevel synes det, at Lock-outen i en nær Fremtid skal yderligere udvides. Der er nemlig udbrudt Strejke paa en Cementfabrik ved Mariager, og i den Anledning holder Cementfabrikanternes Bestyrelse Møde i Dag i Aarhus. Det hedder sig, at hvis de strejkende ikke bøjer sig, bliver der erklæret Lock-out i alle Cementfabrikerne, hvorved yderligere 1,200 Mand vil blive ledige.

Under disse kritiske Forhold rejste Arbejdsgiverforeningens Formand, Etatsraad N. Andersen, i Aftes til Ems paa en 5-Ugers Rekreationsrejse. Snedkermester Kaspar Rostrup har imidlertid overtaget Ledelsen.

Ritzau-Telegram.

Om Situationen i Kjøbenhavn meddeler et Ritzau-Telegram, som er afsendt fra Kjøbenhavn i Aftes:

"Arbejdsgiverforeningen har i Gaar holdt Møde for at drøfte Lock-out-Spørgsmaalet. Foreningens Formand, Etatsraad N. Andersen, deltog i Mødet, men afrejste i Aftes til Jylland; desuagtet vil Møder dog blive afholdt i de nærmeste Dage.

Blikkenslagerlavet holdt Generalforsamling i Aftes for at forhandle om Situationen. Man er nemlig ikke ganske maa det rene med, om Lockouten ogsaa omfatter Gas- og Vandmestre, eller om Gjørtlere og Metaltrykkere skal gaa med ind under den.

I Blikkenslagerfaget er det særlig "Glud & Marstrands Fabriker" samt "Carl Lunds Fabriker", der rammes af Lock-outen. Hvis Gjørtlerne og Metaltrykkerne ogsaa skal udelukkes, vil det tillige ramme H. V. Christensens Fabrik i Ryesgade føleligt.

Om Erklæring af Kontra-Strejker fra Arbejdernes Side foreligger der endnu intet faktisk, men Rygterne om, at noget saadant vil ske, holder sig.

Medens der i Dag paa de Fabriker og Værksteder, hvor Lock-outen træder i Kraft, er arbejdet med saa godt som fuld Styrke, er mange af Svendene i Bygningsfagene udeblevne fra Arbejdet." Udsigt til yderligere Udvidelse af Lock-out'en. - Arbejdernes Repressalier. - Af hvilken varighed vil Krigen blive?

En anden Korrespondent skriver til os fra Kjøbenhavn:

Den store Lock'out, som nu iværksættes, vil altsaa komme til at omfatte ca. 30,000 Arbejdere. Men vil man have Tallet paa alle de Mennesker, som Arbejdsstansningen direkte berører, maa man medregne de udelukkede Arbejderes Familie, og man kan da regne med mindst 100,000 Mænd, Kvinder og Børn, som Lock-out'en strax vil gaa ud over.

Det er et stort Tal. Og der skal ikke mange Spekulationer til for at udregne, at denne Arbejdsstansning meget mart vil kunne mærkes i alle smaa Hjem og tilsidst af det hele Samfund.

Der vil i disse Dage blive sagt meget for og imod de to Parters, Arbejdsgivernes og Arbejdernes Optræden, og en vil søge at slaa fast, at hele Skylden for Situationen falder paa Arbejdsgiverne, en anden, at hele Skylden falder paa Arbejderne.

Egentlig er alt dette overflødigt. Arbejdsgiverne selv erkjender, at de har villet Krigen. Skylden paahviler far saa vidt dem. Men et andet er, hvor megen Grund de har haft til at ville Krigen.

Den Ild, der nu er slaaet ud i Flammer, har længe ulmet, ja gjennem Aaringer. Og man kunde sige sig selv, at der maatte komme en Tid, da Branden med al dens Ødelæggelse tog paa at rase.

Det er Kampen om Herredømmet paa Værkstederne, der nu er inde.

De, der staar saa nogenlunde udenfor, har vel nok gjennemgaaende set med Sympati paa, at Arbejderne i Aarenes Løb har tilkæmpet sig bedre Lønningsvilkaar.

Men for Arbejdsgiverne, særlig de mindre Mestre, har det mange Gange været drøjt at skulle honorere de stedse stigende Krav fra Arbejdernes Side. Det har knebet med at kunne det.

Desuagtet er det ikke just de stadige Lønkrav, der har bragt Arbejdsgiverne til at se mørkt paa Tilværelsen, til at irritere dem. Det er ikke Lønforhøjelserne, men den Medbestemmelsesret, som Arbejderne mere og mere gjør gjældende i alle Værkstedsspørgsmaal.

Arbejderne tvinger i mange Tilfælde Mesteren til at afskedige og antage Folk under Trusel af ellers at ville nedlægge Arbejdet, og Arbejderne tager i mange Tilfælde fri, naar det behager dem, - som da Bagerne i Kjøbenhavn meddelte deres Principaler, at de ikke kom den 1. Maj, eller som naar Arbejderne i et bestemt Fag beslutter at forkorte Arbejdsdagen med en Time eller en halv, hvad Tilfældet skal være i Tømrerfaget.

Det er dette, Arbejdsgiverne ikke mener at kunne finde sig i i Længden, og det er dette, der ligger bag ved den store Lock-out. Mestrene fordrer at være Herrer paa deres Værksteder.

Og at det er Alvor med at fremtvinge denne Fordring, viser Arbejdsgivernes skrappe Fremgangsmaade. Om otte Dage vil Lock-out'en saaledes yderligere blive udvidet, hvis Arbejderne ikke inden den Tid har bøjet sig - hvad de sikkert ikke har; Vognmændene, Entreprenørerne og Skræddermestrene vil da ogsaa udelukke deres Folk.

Paa den anden Side vil Arbejderne naturligvis søge efter Repressalier. Foreløbig truer en hel Del under Kjøbenhavns Magistrat staaende Arbejdere med at standse Virksomheden, - saaledes Belysnings-, Gasværks- og Vandværksarbejderne samt Lygtetænderne; fremdeles Renovationsarbejderne. Det vil sige, at Kjøbenhavn ved en saadan Strejke vilde sættes tilbage paa et middelalderligt Standpunkt - som vilde være uudholdeligt blot efter faa Døgns Forløb.

Fra Arbejdernes Side er der selvfølgelig mange Planer oppe, tilsigtende at øge Modstandsevnen. Strejkekasserne kan vel næppe holde ud længere end tre Uger, maaske en Maaned. Men man vil naturligvis strax iværksætte en Indsamling til Fordel for de Udelukkede, og med den derved erhvervede Sum vil Kampen kunne fortsættes. Hvis Lock-outen yderligere udvides, er det dog et Spørgsmaal, om en saadan Indsamling vil indbringe noget synderligt. Arbejderne har naturligvis nærmest kun sig selv at stole paa, og naar de saa at sige alle berøres af Lock-outen, vil Bidragsydernes Tal muligvis ikke komme til at staa i noget rimeligt Forhold til Tallet paa dem, der skal understøttes.

Eventuelt paatænker Arbejdernes Organisation, efter hvad der forlyder, at udstede en Slags Papirpenge, med hvilke de Udelukkede stal kunne betale hos de Handlende, og som de samlede Fagforeninger forpligtiger sig til at indløse i Løbet af 5 Aar. Men det kommer jo an paa, om de Handlende, der ogsaa stal bruge Penge, kan nøjes med disse Papirer.

Den almindelige Mening blandt Arbejdsgiverne er vistnok, at Kampen ikke kan komme til at strække sig ud over et Par Maaneder.

Men hvilke uhyre Værdier kan der ikke gaa tabt i disse Par Maaneder!

Af øjeblikkeligt Nyt foreligger der forovrigt ikke andet, end at der fra Arbejder-Organisationens Side er sket Henvendelse til en Voldgiftsdomstol, som har existeret i de sidste Par Aar - med Professor Deuntzer som Formand - idet Organisationen mener, at Arbejdsgiverne har begaaet Brud paa trufne Aftaler ved at foranledige Arbejdsstandsning uden forud at søge Voldgift.

Sidste Telegrammer.

Kjøbenhavn, den 24. Maj. Paa Forespørgsel af "Politiken" har de samvirkende Fagforbunds Formand, Folketingsmand, Maler J. Jensen meddelt, at der ikke er Tale om, at Arbejdernes Organisation vil besvare Lockout'en med at erklære Strejke i flere Fag, i alt Fald ikke foreløbig.

Lyngby, den 24. Maj. Tømrer- og Snedkermesterforeningen i Nordre Birk, der ikke staar under Centralforeningen, vedtog paa en extraordinær Generalforsamling i Aftes at slutte sig til Lockout'en og standse Arbejdet Fredag Eftermiddag.

Kjobenhavn, d. 24. Maj. Arbejdsgiverforeningen modtog i Gaar Meddelelse fra de samvirkende Fagforbund om, at disse ønskede Lock'out'en indanket for det i 1898 nedsatte Fællesudvalg. Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse vil, i Følge "Natt.", i en nær Fremtid meddele Fagforbundet sin Opfattelse af Sagen.

(Aarhus Amtstidende 24. maj 1899).

Fra Harboøre. (Efterskrift til Politivennen)

I slutningen af 1890'erne blev Indre Mission i Harboøre utilfredse med deres præst, pastor Madsen og begyndte at genere ham så meget at han februar 1899 søgte og fik han stilling som præst for Gjern og Skannerup. I stedet for fik menigheden Anton Marius Jensen (1871-1941). Han blev cand. teol. 1896, var en tid løjtnant og 1899-1901 sognepræst i Harboøre-Engbjerg. 

Allerede i sin tiltrædelsestale anslog pastor Jensen en helt ny tone end Indre Mission:

Vestjylland

Den 24. Maj 1899.

Præsteindsættelse. Anden Pinsedag indsattes Pastor Jensen som Sognepræst for Harboøre og Engberg Menigheder.

Provst Olsen fremstillede den ny Præst for Menigheden, oplæste Kongens Kaldsbrev og Biskoppens Kollats og holdt derefter en Tale, hvortil han som Text valgte et Ord af Apostelen Paulus: "Bed for os." Provsten vilde sige del samme til Menigheden: Bed for den ny Præst, at han maa faa Kraft og Visdom til at tjene med Ordet og vinde Sjæle for Guds Rige.

Pastor Jensen prædikede over Dagens Text og lagde særlig Vægt paa Ordet: Saa elskede Gud Verden, at han hengav sin enbaarne Søn, paa det, at hver den. som tror paa ham, ikke stal fortabes, men have et evigt Liv. Saa stor var Guds Kiærlighed til den faldne Menneskeslægt, at han hengav sin egen Søn for at frelse den. Efter at Jesus Kristus har fnldbyrdet denne Frelsergjerning, er han de levendes og dødes Dommer. Ikke Mennesker skal dømme, men Herren, der er givet al Magt i Himlen og paa Jorden. Det ene Menneske skal vejlede og hjælpe det andet til at naa Maalet. Naar Trækfuglene fløj over de store Have, saa satte de smaa trætte Fugle sig paa de stores Ryg, og saaledes naaede de tilsammen til den fjærne Kyst. Saaledes skulde de Mennesker, som var forlenet med den stærke Tro. tage de svage med sig, aandelig bære dem frem og derved vise noget af den store Kjærlighed, som Gud aabenbarede ved at sende fin egen Søn i Døden til vor Frelse.

Den unge Præst, som er kommen til Harboøre, er kun 28 Aar gammel, idet han er født 1871. Han er en Præstesøn og opfødt i et kristeligt Hus. Som Student var han med til at danne et Studenterhjem, der havde til Formaal særlig at samles om det kristelige. Dette Hjems Medlemmer fandt sig nemlig ikke tilfredsstillede ved at være i Foreninger, der væsentlig havde Selskabelighed og literære Interesser til Formaal.

Pastor Jensen har senest aftjent tin Værnepligt som Løjtnant, og der skat være unge Folk fra Harboøre og Engberg, som har staaet under hans Kommando. Han gjør Indtryk af at være en dygtig og begavet Mand, der er beredt til med Alvor i Guds Navn at optage en ny Gjerning i de ham betroede Menigheder.

(Lemvig Folkeblad 25. maj 1899)

Fra Harboøre

Den ny Præst. - Gjæring i Menigheden.

I "Politiken"s Numer for d. 7. Juli findes følgende Artikel, som flere af Bladene fra Vestkysten give Attest for at være paalidelig:

Da Pastor Madsen havde forladt Harboore, stod Embedet i lang Tid vakant og blev besørget af Nabopræsterne, der ikke lode noget tilbage at ønske i Retning af skrap Forkyndelse. Men endelig rygtedes det, at Sognet havde faaet en ny Præst, og de hellige kom derover strax i Krigshumør, da Kultusministeren ikke havde taget Hensyn til deres Ønsker. Embedet blev besat med en 30-aarig, ukjendt, Pastor A. M. Jensen, en Præstesøn fra Aarhus. Han ankom til Byen, og det vakte strax Anstød, at han ikke havde noget helligt Ydre. Han var høj, med blondt Fuldflæg, var iført Forstfrakke og Stanleyhat, og til almindelig Forfærdelse tog han foreløbig ind paa det nyopførte Badehotel, der paa Tirsdag aabnes med en større Festlighed.

Harboøre Kirke var overfyldt til Trængsel, da den ny Præst blev indsat af den gamle Provst. Pastor Jensen viste sig at være en usædvanlig dygtig og kyndig Prædikant, men sin personlige Opfattelse af de hellige undgik han at berøre i sin Tiltrædelsesprædiken. Derimod lovede han, at han den følgende Søndag fra Prædikestolen vilde sige Menigheden, hvorfor han havde søgt Harboøre Sognekald. Aftenen forinden, denne Meddelelse fandt Sted, modtog Præsten to Udsendinge fra de hellige, og Folk, der passerede Vejen, hørte langt ud paa Natten en højrøstet Diskussion.

Kirken var da endnu stærkere overfyldt, da Præsten næste Formiddag besteg Prædikestolen og holdt en smuk Prædiken om Kærlighed og Forsoning. Da Prædiken, der gjorde et stærkt Indtryk, var tilende, sagde Præsten, at naar der ved Vakance kun havde været to Ansøgere til Harboøre, da var det ingenlunde, fordi det var et daarligt Embede. Holmslands Klits Sognekald var meget daarligere, og det var dog bleven søgt af 22 Præster. Men Sagen var den, at Præsterne var bange for Harboøre. Der levede her en Kreds af Hellige, som vilde dominere Præsten, og som førte ham saa yderlig langt, han turde lade sig føre, og naar han ikke turde længer, saa lod de ham tilbage og gik videre paa egen Haand. Pastor Jensen vilde nu i Alvor sige sine Sognebørn, at han vilde tjene Gud, men at han heller ikke vilde glemme, at Kongen havde indsat ham, og at han skulde lyde de borgerlige Love. Han formanede de Hellige til at høre Ordet og lære det, men at forkynde Ordet overgik deres Forstand. I Harboøre havde man gjort Gud til den strænge Dommer, han ikke var. Gud er en Fredsfyrste. Løft Øjnene mod Himlen og se, hvor den er lys og venlig, og se i Himlen et Billede af Gud!

Saadan talte den unge Præst, og denne milde og fornuftige Tale gjorde Indtryk paa de Hellige, der fra det Øjeblik blev delt i to Lejre. Den ene sluttede sig om Præsten, den anden tilkaldte Pastor Moe. Denne ankom næste Uge, tordnede i Harboore i 6 Dage, og hans og de Helliges Vrede steg til Kogepunktet, da Pastor Jensen ytrede:

Man klager over, at Djævelen ikke længere er i Harboøre Kirke, og man klager ikke uden Grund. Djævelen er virkelig forsvunden, da han ikke har noget at gjøre her, saa længe jeg er Præst. Men vil I høre noget om Djævelen, saa skal jeg gjærne en Aften komme over i Missionshuset og vise Jer nogle Billeder af ham, og jeg kan ogsaa godt fortælle Jer nogle Historier om ham, saa Haaret skal rejse sig paa Jeres Hoveder!"

Man tænke sig en Præst i Harboøre, der gjør Kommers med Djævelen! En hellig Taler raabte i Missionshuset:

"Nej, Djævelen holder mere end nogensinde til i Harboøre Sogn. Forhen gik han paa Torskefangst i Vandstøvler, Olietøj og Sydvest, nu spadserer han omkring imellem os med høj Hat paa Hovedet og Stok i Haanden. Lad os da værge Guds sande Børn!"

Saaledes staar Sagen i Øjeblikket, men der er ingen Tvivl om, at den ny Præst ved sin paa en Gang alvorlige og joviale Optræden vinder flere og flere Tilhængere. Kirken er nu hver Søndag fyldt med Folk, hvorimellem der bemærkes flere og flere af de "Hellige". Disse holder forøvrigt samtidig Gudstjeneste i Missionshuset, og af to Spioner, der er posterede i Kirken, faar de Referat af Præstens Tale. Men selv dette Referat løsner Stenene i Fjendens Mur. Naar Pastor Jensen om kort Tid gifter sig med afdøde Læge Withs Datter i Hillerød, vil en stor Del Mennesker, og derimellem mange Hellige, byde Brudeparret Velkommen i Pastor Madsens gamle Præstegaard.

(Aarhus Amtstidende 10. juli 1899).

Politivennen Live Blogging har indslag om sagens videre udvikling.