18 august 2015

Som man raaber i Skoven faar man Svar

Det har behaget forhenværende justermester, eksrodemester samt skatteberegner Thomsen i bladet Dagen nr. 150 at forundre sig over at jeg gider optage, eller kan overtale mig til at lade indrykke i mit blad et sådant stykke som findes i nr. 181, dateret 19. denne måned om og til ham, ikke at erindre de forudskikkede af lignende art. Skønt denne forundring er forunderlig nok, så skulle jeg dog aldeles have forbigået den med tavshed, dersom det ikke var anden gang at hr. Thomsen i bladet Dagen har gjort mine til at ville indblande mig i hans skatteberegningssag, uden at den i mindste måde vedkommer mig. Jeg må derfor erklære at jeg aldrig har haft noget uklart med hr. Thomsen. ja at jeg endog ikke har kendt hans person, før han indfandt sig hos mig for at erkyndige sig om forfatterne til de i nogle numre af Politivennen indførte stykker. Har jeg derfor ikke fundet mig beføjet til at anbefale ham som skatteberegner så har jeg heller ikke nedsat hans arbejde. Hvilket jeg hverken har haft tid eller lyst til at bedømme. 

Politivennen optager efter dens bestemmelse uden personligt hensyn klager eller anker over enhver uorden der kan medføre ulempe for det offentlige eller skade medborgeres velfærd. At hr Thomsen kunne tro den skulle gøre en undtagelse med ham, synes virkelig underligt. er de mod ham fremsatte klager begrundede, da var det jo gavnligt at de blev offentliggjort, i modsat fald ved han jo til hvem han kan holde sig, uden at trække mig med ind i sagen. Havde han villet eller kunnet gendrive disse beskyldninger med åbenbare og begrundede beviser, da skulle mit blad pligtskyldigt også optage hans forsvar, hvis han ellers ville nedlade sig til at gøre brug deraf. Efter denne erklæring vil enhver vel indse at jeg ikke i ringeste måde har fortjent de F.... og stiklerier hvorved Thomsen i sit i Dagen indførte søger at pirre mig, og som jeg derfor alvorligt vil have mig frabedt. Men skulle han derimod tro at hans ville vinde ved også at tælle mig blandt sine modstandere, da skal jeg vide at sætte mig i sådan forsvarsstand at jeg såvel skal afparere hans sidehug som ethvert angreb han måtte forsøge på at gøre på mig. 

Idet jeg i øvrigt overlader til de herrer forfattere af stykkerne mod Thomsen hvorledes de ville optage de af ham i bladet Dagen bragte æresfornærmende udladninger bemærker jeg kun for eget vedkommende en urigtighed som findes. Hr. Thomsen siger nemlig at hans modstanders navne kun ved tvang og uden nogen betingelse fra hans side er komne for lyset. Dette er usandt, for i Forligelseskommissionen opgav jeg forfatternes navne, kun under den betingelse at Thomsen skulle sagsøge dem, hvilket også således på mit forlangende blev indført i kommissionens protokol, der kan være et autentisk vidne, om man ville søge at modsige denne min bemærkning.


Til slut vil jeg ønske og vist mange med mig, at hr. Thomsen både for hans egen skyld og for deres som har anbefalet hans beregninger ville på en værdig måde og med uomstødelige beviser godtgøre: at de mod ham fremsatte klager kun er vrøvl der fortjener latter, foragt og afsky. For snak gør ikke sagen klar, og når han bestandig blot taler om sine medborgeres gode omdømme og velvilje, samt den redelige vandel der stedse vil sikre ham for tabet heraf, og ideligen henviser til nr. 8 og 104 af Dagen, hvori der findes samme ros over ham selv og hans beregningsmåde, så kan man ikke bare sig for at tænke på en vis bajads i Dyrehaven der støder i trompeten og råber: Kommen sie hier meinen Herren! hier ist das allerbeste zu sehen! Skønt de rariteter han forelægger publikum er aldeles ubetydelige.


Udgiveren

(Politivennen nr. 183, Løverdagen den 3de Juli 1819, s. 2944-2948)


Redacteurens Anmærkning

Artiklen Politivennen 166 var anledning til en af de længste disputter i Politivennens historie, som også blev ført i bladet Dagen. Og hvoraf de fleste er publiceret på denne blog. Thomsen svarede på artiklen i Dagen den 9. januar 1819, og i Politivennen blev den anonymt kommenteret i Politivennen nr. 170, 3. april 1819, s. 2737-2742, samt igen af Københavns guvernements og hovedvagtskriver Schelund i Politivennen nr. 173, 24. april 1819, s. 2779-2791. Thomsen svarede igen i en artikel i Dagen, 1. maj 1819, som Schelund besvarede i Politivennen nr. 175, 8. maj 1819, s. 2816-2829. Disputten fortsatte i Politivennen nr. 181, 19. juni 1819, s. 2919-2920 og Dagen 25. juni 1819. C. Møller besvarede Thomsen i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2941-2944, mens Politivennens udgiver i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2944-2948. Schelund berettede om retssagen i Politivennen nr. 220, 18. marts 1820, s. 3542-3543. Og så mangler der desværre nogle numre, så den sidste artikel optræder i Politivennen nr. 266, 3. februar 1821, s. 4289. Selve dommen blev offentliggjort i Politivennen nr. 288, 7, juli 1821, s. 4636-4638.

Aftvunget Svar paa forrige Rodemester Thomsens Indrykkede i Bladet Dagen No. 150

Forhenværende rodemester Thomsen har i bladet Dagen nr. 150 fået noget skrevet hvilket synes at være konciperet af en der nyligt har begyndt at kikke i Schlegels naturret og just truffet på kapitlet om udvortes agtelse, men som tillige har været enfoldig nok, for ikke at sige ondskabsfuld til at lade sin principal angribe vedkommendes ære. Indsenderen heraf der er blandt de angrebne ved vel på hvilken måde han skal skaffe sig fyldestgørelse for dette fornærmende nonsens, og har allerede desangående klaget til Forligelseskommissionen. Men da han uskyldigvis er blevet en intervenient i den med Thomsen opståede fejde, som nu er blevet så offentlig, så tillader han sig her følgende få anmærkninger mod det Thomsens formodentlig egenhændigt underskrevet vås. 

At denne Thomsen tør brovte med egen tilfredshed er meget påfaldende. Han som ved sine ravgale beregningsmetoder har forurettet så mange lejere og dagligt overløbes af disse, nu de er blevet oplyste om at navnet "Thomsen", der stod under deres kvitteringer var lig med nul. Han jo han skulle have egen tilfredshed. Se her hans påberåbte følelse og handlemåde mod sine medborgere !!! Nu hans foregivne fraværelse på Hirsholm (måske for også der at gøre sig navnkundig ved at beregne skatter) den dag han som klager skulle møde ved Forligelseskommissionen. er det en undskyldning for overtrådt pligt? Hans modstandere kalder han "eksempelløse". Ja! er det eksempelløst at vise sine medborgere at de fornærmes så, men ellers ikke er prædikatet rigtigt. 

Indsenderen tror derimod det er enhver redelig mands pligt at vise den mindre oplyste til rette når han er formærmet eller forurettet. Regeringen selv lemper sig jo med skatterne efter tiderne og de skattepligtiges kår, hvorfor skulle da enkeltmand have ret til så at sige at frarøve medborgere deres sidste skilling. Hans redelig vandet (Amici teneacis risum!) siger han vil altid sikre ham for tabet af medborgeres gode omdømme og velvilje. Beklageligt at han i så fald hvad hans beregningsmetode angår nu først må begynde med redelig vandel, og spørgsmål om det ikke med hensyn til hans pung er lidt post festum da han allerede så ofte er blevet stemplet med uefterretteligheds mærke. Apropos! Den pris tobak, kære ve! han atter fik i bladet Dagen nr. 153 synes man virkelig han bør gengælde, dog ikke med sædvanlige magtsprog. Tilstå må man ham en sær force i at undgå det væsentlige, der hvor han både burde og skulle retfærdiggøre sin handlemåde. I øvrigt tilbeder indsenderen sig publikums overbærenhed, fordi han med dette aftvungne svar muligt har kedet mange.Offentligt at angribes således som indsenderen er blevet, aftvinger virkelig den fornærmende en ligeså offentlig replik, og hvorfor skulle man ikke som Salomon siger: svare  dåren efter hans dårlighed, at han ikke skal lade sig tykke at være vis.
C. Møller.


(Politivennen nr. 183, Løverdagen den 3de Juli 1819, s. 2941-2944) 

Redacteurens Anmærkning

Artiklen Politivennen 166 var anledning til en af de længste disputter i Politivennens historie, som også blev ført i bladet Dagen. Og hvoraf de fleste er publiceret på denne blog. Thomsen svarede på artiklen i Dagen den 9. januar 1819, og i Politivennen blev den anonymt kommenteret i Politivennen nr. 170, 3. april 1819, s. 2737-2742, samt igen af Københavns guvernements og hovedvagtskriver Schelund i Politivennen nr. 173, 24. april 1819, s. 2779-2791. Thomsen svarede igen i en artikel i Dagen, 1. maj 1819, som Schelund besvarede i Politivennen nr. 175, 8. maj 1819, s. 2816-2829. Disputten fortsatte i Politivennen nr. 181, 19. juni 1819, s. 2919-2920 og Dagen 25. juni 1819. C. Møller besvarede Thomsen i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2941-2944, mens Politivennens udgiver i Politivennen nr. 183, 3. juli 1819, s. 2944-2948. Politivennen nr. 202,13. november 1819, s. 3239-3240 er et svar på en artikel i Dagen. Schelund berettede om retssagen i Politivennen nr. 220, 18. marts 1820, s. 3542-3543. Og så mangler der desværre nogle numre, så den sidste artikel optræder i Politivennen nr. 266, 3. februar 1821, s. 4289. Selve dommen blev offentliggjort i Politivennen nr. 288, 7, juli 1821, s. 4636-4638.

Bøn i Charlottenlund.

Da Charlottenlund altid, særdeles før og efter kildetiden, besøges af utallige der med høje vedkommendes tilladelse så frit og utvungent morer sig, ville det vist ikke være anstødeligt om man gjorde opmærksom på en mangel i den henseende. Denne er på retirader for damer, hvoraf der virkelig er for få, med hensyn til mængden af mennesker der besøger stedet. Anmelderen så såedes for et par søndage siden henved 20 damer ventende udenfor på de indgangnes udgang. Dette formindsker virkelig fornøjelsen på dette behagelige sted. At vedkommende vist af sædvanlig godhed også vil lægge mærke hertil, er ingen tvivl underkastet.

(Politivennen nr. 183, Løverdagen den 3die Juni 1819, s. 2939-2940)

Ønske fra en tørstig Siel

Indsenderen, en kongelig embedsmand, havde onsdag aften den 23. lejlighed fra sine forretninger henved kl. 8 om aftenen. Han besluttede derfor for sin sundheds skyld at gøre en fodtur til Charlottenlund og derfra tilbage. Da han ikke havde lejlighed at depensere noget i skoven, ønskede han dog gerne ved sit komme til byen at rekreere sit legeme ved ½ pægl vin eller ½ flaske godt øl. Men til sin store ærgrelse fandt han allevegne lukket. Da han nu tillige er isoleret, havde han just ikke forsynet sig med brød. Gik derfor til en i nærheden boende høker eller værtshusmand for at få noget, men også her var lukket. Han måtte derfor, oven på sin motion, gå sulten og tørstig til sengs, da klokken dog knap var halv elleve om aftenen, vist nok om sommeren god borgerlig tid. Ønskeligt var det om klokken 11 kunne være terminen, til hvilken tid honette personer kunne få det nødvendige.

(Politivennen nr. 183, Løverdagen den 3die Juni 1819, s. 2938-2939)

Et Ønske fra Amager

Man ønsker gerne at vide hvor meget det endelige beløb af de til de brandlidte i Sundbyøster og Vester på Amager indkomne milde gaver udgør, da det nu er 4 år og 8 måneder siden branden. Jeg har adskillige gange dristet mig til at skrive til den høje kommission for de bemeldte brandlidte, men intet svar fået. Det havde for længe siden været en stor skyldighed at gøre en offentlig taksigelse til det velgørende publikum. Men formedelst denne årsags skyld har jeg ikke kunnet driste mig dertil.

Baurmeister
Distriktskirurg over Amager


(Politivennen nr. 183, Løverdagen den 3die Juni 1819, s. 2937)

Redacteurens Anmærkning.

Artikler i denne serie: Nr. 183, 3. juni 1819nr. 190, 21. august 1819 og nr. 191, 28. august 1819.

Ved den omtalte ildebrand den 3. november 1814 udbrændte 7 gårde og 10 huse i Sundbyøster og Sundbyvester. Familierne blev husvilde og stod uden tøj og mad. Der blev indsamlet 9.484 rigsdaler (heraf 2.000 fra kongeparret) samt tøj, køkkengrej, dyner og puder, madrasser og tæpper.