Hele Interessen ved Mødet i Borgerrepræsentationen i Aftes samlede sig om det fra Magistraten indsendte Forlag om Nedsættelse af et Fællesudvalg Anledning af Politidirektørens bekendte Idé til Forholdsregler mod Cyklekørselen. Tilskuerpladsen var fuldstændig overfyldt af Cyklister, der havde stillet deres lette Befordringer til Ro i Forhallen, hvor Bisp Absalon til dagligdags troner i ensom Majestæt. I Salen herskede en tropisk Hede, men de interesserede Tilhørere holdt troligt ud, medens Politidirektørens Forslag blev sønderlemmet paa det grundigste af Forsamlingens Viceformand, Assessor Koch, samt vor Partifælle J. Jensen.
Formanden meddelte, at de Aktstykker, hvortil Politidirektøren støtter sig angaaende Bestemmelserne vedrørende Cyklekørslen, ikke var til Stede. Hvis noget Medlem derfor forlanger Sagen udsat, vil dette ske. Da Ingen begærede saadan Udsættelse gaves Ordet til Viceformanden.
Assessor Koch, der indledte sin Tale med den Bemærkning, at han meget godt forstaar, at store Lag af Befolkningen har følt sine Interesser truet ved de af Politidirektørens foreslaaede Bestemmelser. Cyklen er fra et Fornøjelsesmiddel blevet til et Befordringsmiddel af overordentlig stor Betydning. Enkelte af de foreslaaede Bestemmelser kan være ret fornuftige og Overvejelse værd, saaledes Forslaget om, at Cyklister skal have tændt Lygte paa Cyklen efter Mørkets Frembrud. Vi har ganske vist ikke lignende Bestemmelser overfor Vogne, men det kan dog forsvares, da Cyklerne er mere lydløse end Vogne. Andre Bestemmelser, som f. Eks. Forbudet mod Cyklekørsel paa Købmagergade, kan vel overvejes, men er dog meget betænkelige, og Forbudet imod Cyklekørsel paa Ridestierne er absolut forkasteligt. Det vil genere Cyklisten meget uden at være til ringeste Nytte. Saadanne Bestemmelser som Forbud imod Væddekørsel af Cyklister paa Københavns Gader kan være meget fornuftige, men er absolut overflødige, thi der maa jo f. Eks. heller ikke finde Fodvæddeløb Sted paa Københavns Gader. Mærkeligst er dog Hensynet til de Ridende. Der er jo ikke et Menneske her i Byen, der bruger Ridehest for at befordre sig fra det ene Sted til det andet. De holdes udelukkende for Fornøjelse eller af hygieiniske Grunde, og har endelig enkelte Militære Brug for deres Rideheste som Transportmiddel, saa maa saadanne Heste sandelig være saa vel dresserede, at de ikke bliver bange for en Cykle. Man kan meget ofte gaa en Tur paa Københavns Boulevarder uden at møde en eneste Ridende, medens man altid træffer Snese af Cykler. Endelig er Forslaget om Numerering af Cykler i højeste Grad upraktisk. Man vil efter et saadant Forbud ikke kunne leje en Cykle, og Cyklister fra Provinserne vil ikke kunne køre her i Byen, uden at risikere Straf. Tænk Dem saa endelig disse Cykler med et 5-chifret Tal paa Lygten. Et saadant Monstrum af en Lygte vil blive helt ud latterligt. Hvem vilde tænke paa at binde et Numer paa Halen af en Hest, som der nu foreslaas malet bag paa Sædet af Cyklen. (Munterhed). Jeg har ikke noget imod Nedsættelsen af det foreslaaede Udvalg, men det bliver ganske vist kun faa og ubetydelige Ændringer, jeg vil kunne gaa med til.
E. Salomon fandt, at Droskeejerne blev temmelig haardt medtaget ved Politidirektørens Forslag. Iøvrigt var han enig med Koch, idet han dog maatte bemærke, at han ikke kunne anse det for rigtigt, at Cyklister fik [forbud?] at passere Købmagergade.
Dr. Ørum kunde i det hele slutte sig til Assessor Koch; men han var dog taknemlig mod Politidirektøren og Magistraten, fordi de havde foranlediget, at denne Sag kom frem til Behandling. Der var mange Ting at rette paa, og særlig trængte Droskeforholdene til en gennemgribende Reform. Naar man, som Taleren, maatte tilbringe en Dag i disse umagelige Æsker, fik man at føle Ømheden bagefter. Derimod kunde han ikke billige Politidirektørens Paastand om, at Droskekuskene flaaede Folk. De flaar nemlig ikke de Indfødte, og de Fremmede, ja det kommer jo egenlig ikke os ved. (Munterhed.) Om Cyklisterne sagde Næstformanden meget godt, men der kan dog ogsaa siges en Del ondt. Af Cyklisterne er bleven en Landeplage eller en Byplage, kan vi dog vel alle være enige om. Derfor bør man alligevel ikke lave Love for Cyklister alene, og Politidirektørens Bestemmelser forekom Taleren ganske urimelig. Navnlig var det galt at numerere Cyklisterne ligesom Kvæg, der skal paa Fælleden. Heller ikke Forbudet mod at passere Købmagergade forekom ham rimelig. At de ikke maatte komme paa Østergade, kunde endda gaa an; thi der kunde man dreje om ad Lille Kongensgade, men det nye Forbud vilde virke meget generende. Faren ved Cyklekørslen kommer dels fra dem, der ikke kan køre, og en saadan Fyr frembyder dog et skrækkeligt Syn, dels fra de hensynsløse, lad os sige Bøllerne, der i susende Fart kiler gennem Gaderne. Overfor de sidste er der intet andet at gøre, end at stoppe dem og overgive dem til politiet, indtil de lærer at tage Hensyn til andre Folks Liv og Lemmer.
Arkitekt Koch mente, at Livet nu var taget saa temmelig af Politidirektørens monstrøse Forslag, og han skulde derfor ikke yderligere sparke til det.
Hr. Trier var ikke tilbøjelig til at godkende Hr. Ørums Retsgrundsætninger med Hensyn til Forholdet mellem Droskekuske og Fremmede. Han oplæste en Skrivelse fra Dansk Bicycle Club, hvori der protesteredes imod Vedtagelsen af Politidirektørens Forslag. Enhver Hovedstad trænger til at kunne ligge paa Landet til daglig Brug, og Cyklen hjælper svært til med at komme ud over Brolægningen. Vedtagelsen af Politidirektørens Forslag vil betyde meget alvorlige Hindringer for Cyklekørselens Udvikling og undergraver Politiets Autoritet ved at skabe altfor mange Forseelser. Styrk Cyklisternes Æresfølelse, det vil hjælpe bedre end alle Politireglementer.
Dr. Ørum havde ikke billiget Droskekuskenes Optrækkeri overfor Fremmede. Han havde blot ment, at de hellere maatte trække Fremmede op end os selv. (Munterhed.)
H. Trier: Jeg har den modsatte Opfattelse. Skal endelig nogen trækkes op, lad det saa blive os selv og ikke de Tilrejsende.
A. Meyer var glad over, at Politidirektørens Forslag var kommen frem. Derved kom Sagen til Forhandling.
J. Jensen: Ogsaa jeg er enig med Viceformanden i den Kritik, han har underkastet Politidirektørens Forslag. Jeg kunde have ønsket, at Magistraten havde skilt disse 2 Sager, saaledes at man kunde beskæftige sig indgaaende med Droskeforholdene i vor By uden at beskæftige sig med Cykler. Disse trænger vist nok ikke til noget Politireglement. Hverken i denne Forsamling eller i Pressen er der kommet noget som helst frem, der kunde begrunde Trangen til et saadant Reglement, og Pressen har dog - naturligt nok - beskæftiget sig ret indgaaende med dette Thema. Alle saadanne Forbud og Reglementer maa virke uheldigt, thi Rytteren maa jo tilsidst stadigt sidde og spekulere paa, om han nu ikke overtræder en eller anden urimelig Bestemmelse. Man opnaar kun ved saadanne Bestemmelser at sætte Befolkningen i Gangkurv, medens man ved at overlade den Art Ting til Folkets sunde Sans, opdrager og udvikler Befolkningen. Hr. Eugen Petersen har givet os Meddelelser om indskrænkende Bestemmelser, der er i Kraft i andre Lande. Disse Meddelelser siger ikke ret meget og er meget ufuldstændige. Det maa saaledes betvivles, at han kan skaffe os Oplysning om nogen indskrænkende Bestemmelser for Brug af Cykler fra selve Cyklens Hjemsted, England. Naar Dr. Ørum har kaldt Cyklisterne en Landeplage, saa har han vistnok overdrevet noget, og naar han taler om pæne Folk, deriblandt Læger, som ogsaa kører paa Cykle, saa taler han i en Form, som er lidet tiltalende. Fordi der vitterlig eksisterer cyklende Bøller, er det dog ikke nødvendigt at genere alle de Tusinder af Cyklister, der opfører sig vel. Fordi enkelte Medborgere kunde trænge til at faa Haandjærn paa, faldt det dog ingen ind at anvende saadanne Sikkerhedsforanstaltninger overfor alle Landets Borgere Jeg forbeholder mig ved Diskussionens Slutning at foreslaa delt Afstemning om denne Sag, saa at man kun henviser Bestemmelserne om Droskekørselen til det forestaaede Fællesudvalg, men lade Cyklisterne fare i Fred.
Tømrermester Thomsen antog, Politidirektøren ikke havde anden Brug for de sidst bevilgede 100 Betjente havde lavet sine drakoniske Forslag for at give dem noget at bestille.
Paludan: En stor Del af Befolkningen ser skævt til Cyklisterne, og jeg kan ikke indse, at det kan skade dem at blive numererede. Jeg anbefaler Fællesudvalget.
Urtekræmmer Munck støttede J. Jensens Forslag om delt Afstemning.
Will fandt, at Politidirektørens Forslag var et meget godt Grundlag for et Fællesudvalgs Arbejder.
Kommandør Nielsen kunde slutte sig hertil. Faren ved Cyklerne var deres lydløse Kørsel. Kunde man ikke hænge Bjælder paa dem?
Assessor Lassen: Selv om man er nok saa utilfreds med Politidirektørens Forslag, saa bør man alligevel sende dem i Fællesudvalg. Det modsatte var ikke rigtig velanstændigt. Han maatte beklage, at der i Aviserne var rettet Angreb imod Politidirektøren personlig.
J. Jensen: Jeg kunde ikke tænke mig noget værre, end naar enhver Cykle skulde behænges med en stadig ringende Klokke. Det vilde blive et evindeligt og uudholdeligt Kimeri. Saadanne og lignende Forslag kan jeg ikke se Trangen til og derfor ønsker jeg ikke, at vi skal nedsætte et Fællesudvalg til Overvejelse af reglementerede Bestemmelser, som vi mener, at vi ikke trænger til. Han havde ikke med sit Forslag tænkt at ville fornærme Politidirektøren men maatte dog hævde Forsamlingens Selvstændighed overfor denne Embedsmand. . .
Assessor Koch vilde ligeledes anbefale at forkaste Jensens Forslag. Det var mest høfligt. I Retning af Avislæsning havde han i den sidste Tid levet i en sand Uskyldighedstilstand, da han havde været paa Landet og kun læst "Dagbladet". (Stormende Munterhed.)
K. Mostrup vilde stemme for J. Jensens Forslag. enten det saa var høflig eller ej.
Dr. Ørum var vedblivende af ganske modsat Anskuelse.
J. Marstrand: Den bedste Protest imod Politidirektørens Forslag er følge J. Jensen og standse Sagen straks. Bestemmelserne er upraktiske og uigennemførlige. Vi har desuden allerede en Bestemmelse af 1883, der tillader Politiet at fordre, at Cykler er forsynede med Klokke eller Bjælder.
Borgmester Hansen: Jeg har ikke ønsket at blande mig i denne Sags Realitet, men maa dog advare Dem imod at vedtage J. Jensens Forslag. Justitsministeren kan fordre et Svar, da han nu engang har ønsket at høre vor Mening; men dette Svar kan jo meget godt gaa ud paa, at vi ikke vil have noget Cyklereglement. Lad os i hvert Fald give et Svar.
Diskussionen var dermed tilende.
J. Jensen stillede Forslag om straks at svare Justitsministeren, at man ansaa de gældende Bestemmelser er tilstrækkelige til at regulere Cyklekørselen heri Staden og derfor ikke ønskede de af Politidirektøren forestaaede Bestemmelser optagne i Politivedtægten; men Forslaget forkastedes med 16 St. imod 9. Derpaa vedtoges det at henvise Ministerens Skrivelse til et Fællesudvalg, hvortil Borgerrepræsentationen valgte følgende fem Medlemmer: Asessor Koch, Dr. Ørum, Assessor Lassen, Arkitekt Koch og Axel Meyer.
(Social-Demokraten 2. juli 1895).
Fotograf N. Zachariasen: Cyklister. Haslev. 1896. Foto fra erindring af Ebba Scheel, født 1892. "Fra venstre: min far sagfører Gustav Scheel, Holbæk. Fru apoteker Ipsen, Holbæk. Bankdirektør Petersen (Landmandsbankens afdeling, ???). Min mor, Fru Marie Scheel f. Fungersen, Holbæk. Person 5 husker jeg ikke navnet på, men kan skaffe det, hvis ønskes idet min bror, fhv. generalkonsul Poul Scheel lever og kender alt!!. […] Mine forældre cyklede – lidt af en sensation i 1896 – og til det brug havde de særlige pludderbukser. Ellers gik mor i lange, hvide kjoler med kantebånd, og man holdt op i den på en ganske bestemt måde – albuen ud til siden – hvis man var en rigtig dame. Man gav hinanden hånden på samme måde, albuen ud! […] Da jeg var 8 år, fik jeg en cykel, den stod i spisestuen til mig, og jeg var stum! På samme tid begyndte jeg at rejse alene ud i verden, til Marslev præstegård ved Odense, hvor min mors søster var gift med præsten, og børnene og jeg var jævnaldrene. Jeg drog af med min cykel, stor dukkekuffert (alle mine lege var koncentreret om dukker og deres mange fornødenheder) og så min egen kuffert. Først skulle jeg med toget til Roskilde, der skulle jeg vente i 3 timer, de var lange, og jeg vovede mig ikke bort fra ventesalen, for tænk, om jeg ikke kunne finde tilbage igen!" Tekst af Ebba Scheel. Fotoet er ikke fra København, men giver måske et indtryk af datidens cyklisme. Kbhbilleder. Public domain.
