Artistens Ligfærd. (Efterskrift til Politivennen)

Den forulykkede Artist fra Cirque du Nord, Parterreakrobaten Emil Kuntze, stededes i Gaar Middags til Hvile paa Vestre Kirkegaard.

Det blev en opsigtsvækkende og ejendommelig Ligfærd, fordi saa godt som alle til Artistverdenen horende Kræfter heri Byen havde indfundet sig og gav Højtideligheden en egen, fremmed Kolorit.

Kl. 12 samledes et hundrede Mennesker i Kommunehospitalets lidet hyggelige Kapel, hvor Kisten stod dækket af Kranse, som var sendt fra Artisternes Fagforening, Corps de Ballet i Cirque du Nord, Artisterne i denne Cirkus og Cirkus Ducander, Direktør Rasmussen og den Afdødes Kammerater i Akrobattroupen Relampagos.

Pastor Kriel ved Petri Kirke holdt Talen over den Afdøde, som er sødt i Berlin og tilhørte det lutherske Troessamfund. Præsten dvælede ved Springet fra Liv til Død og byggede over dette Motiv en sympatetisk Tale over Kuntze. Mange Øine var fugtige af Graad under Talen.

Derefter blev Kisten sat i Rustvogn og Følget tog Plads i Vognene, hvis Tal var tredive. Langsomt bevægede det store Ligtog sig gennem Østerfarimagsgade, Nansensgade, Gyldenløvesgade, forbi Cirkus, som flagede paa halv Stang, og hvor der gjordes et lille Holdt, siden ad Vesterbros Passage, Helgolandsgade, Istedgade og Vesterfælledvej til Kirkegaarden. i hvis sydlige Hiørne Graven laa. Overalt vakte Toget stor Opsigt.

Den Afdødes nærmeste Kammerater og hans Broder, Metalarbejder Kuntze fra Berlin, bar Kisten til Graven, hvor Pastor Kriel sagde nogle kønne Ord om Vennen, som skulde stedes til Hvile i Guds Ager, hvorefter han bad Fadervor.

Saa opløste det store Følge sig, men en stor Del Artister samledes om en Sygevogn et hundrede Skridt fra Graven. I den sad en ung, køn Mand, hvis Skæbne vi erfarede noget nærmere om. Han er Dansker, hedder Carl Christensen og kom for ca. 2½ Aar siden til Skade som Parterreakrobat under akkurat lignende Forhold som Emil Kuntze. Ved et Spring i en Variete i Berlin fif han et Brud paa Rygraden, laa 1 Aar syg i Berlin, kom derefter til København, hvor han har været under Kur i halvandet Aar. Den stakkels unge Mand er lam i Underkroppen og opnaar sikkert aldrig Førlighed igen. For godt 14 Dage siden havde han Besøg paa Hospitalet af nu afdøde Kuntze, hvem den lunefulde Skæbne har hjemkaldt til den evige Hvile.

Men var Kuntzes Skæbne ikke bedre end denne Ulykkeliges? Vi saa det i de Øiekast og hørte det i de Ord, hans Kolleger i Artistverdenen sendte ham, da han i sin Sygevogn fulgte den afdøde Kammerat til Jorden.

Og vi tænkte paa ham, da vi forlod Kirkegaarden, hvor den fremmede Artist nu hviler i fremmed Jord, mens Solen skinner over Gravhøjene, og Fuglene kvidrer i Buskene. Han hviler i Ro, fjærnt fra Artistens bevægede Liv og Kampen for Tilværelsen.

Men Sygevognen ruller langsomt ud fra Vestre Kirkegaard efter de Vogne, hvor de dristige Springere og Manegekunstnere har taget Plads. Livet har ikke Tid at hvile, og i Aftes gik Forestillingen atter sin Gang i Cirque du Nord, og Musiken spillede, mens Nattens Slør sænkede sig over den ensomme Grav paa den fjærne Kirkegaard.

M.

(Social-Demokraten 30. juni 1899).

Fru Lona Barrisons kniplinger. (Efterskrift til Politivennen).

Lona Barrison er den mest bekendte af de unge piger, der i sin tid udgjorde truppen "Søstrene Barrison", og som vakte kolossal opmærksomhed i udlandets varieteer på grund af deres skønhed, ungdom og kvikke optræden - men først og fremmest på grund af deres letklædthed.

Hun - der ligesom et par andre af selskabets medlemmer stammede fra Fyn - gik imidlertid hen og giftede sig, og da flere af de andre fandt på det samme, opløstes så truppen.

Fru Lona Barrison, som hun derefter kaldte sig, optrådte nu på egen hånd og fejrede mange triumfer. Men samtidig havde hun rigtignok den sorg, at formanden for den tyske Artistforening bestred hendes foreteelser i sit blad og betegnede hende som en dame, ingen anstændig artist kunne optræde sammen med.

Det kom til en proces mellem hende og hendes mand på den ene side og artistformanden på den anden, og det endte - atter en sejr for danskheden! - med at artistformanden måtte erlægge en bøde, hvorhos hans udtalelser blev mortificerede.

Men fru Lona Barrison har efter denne Pyrrhussejr haft mange genvordigheder at udstå, og for nogen tid siden, da hun indlogerede sig i et hotel i "Unter den Linden" i Berlin, gik det så vidt, at man ved allehånde trakasserier søgte at få hende til at fortrække fra hotellet.

Der var da også nogen - hvem det var vides ikke - der fik en af pigerne til at stjæle de kniplinger, Lona skulle have på ved sin optræden om aftenen i Apolloteatret. Og da fru Lonas dragt om aftenen så at sige udelukkende består af disse kniplinger, vil man forstå, at hendes optræden nu var blevet umuliggjort.

Men i disse dage har hun fået en frygtelig hævn over hotelpigen. Hun meldte nemlig straks sagen til politiet, og nu har retten idømt pigen en måneds fængsel for - tyveri.

Sådan sejrer altid retfærdigheden og den hvide uskyld.

(Aarhus Amtstidende, 27. juni 1899).

Lona Barrison. Theatermuseum Wien. Reutlinger, Paris. CC BY-NC-SA.

Syerskernes Levevilkaar. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Syerskernes Levevilkaar.

Det er en af alle anerkendt sætning, at et Menneske, der kan og vil arbejde ogsaa bør kunne leve af sit Arbejdes Udbytte. Selv de mest forstokkede Højreblade erkender i al Fald paa Papiret, at det er usunde Forhold, naar Arbejdet ikke kan give dets Udøver det nødvendige til at opholde Livet. Det er naturligvis Uenigheden om, hvor meget der hører til det nødvendige, der vil aind tvistes om, hvad der skal forstaas ved at leve. Kapitalisten med de 5000 Kr i aarlig Indtægt vil daarlig indrømme, at Arbejderen ikke kan leve af lige saa mange Hundreder, men derimod vil han altid vande paa, at selv den ubetydeligste Nedgang i hans Indtægter vil for ham betyde den rene Nødstilstand.

En Mand i en af vore smaa Provinsbyer erklærede saaledes paa et Møde, at hans Indtægter umulig kunde forslaa til Middagsmad hver Dag, skønt Gud og hver Mand vidste bestemt, at Mandens Embede var lønnet med 5500 Kr. aarlig. For at Læserne dog ikke skal tro, at han var helt gal, skynder vi os at tilføje, at Manden var Præst, og disse kære Medborgere har jo almindeligvis ikke stor Forstand paa denne Verdens Goder.

Men nok herom. I al Almindelighed erkender enhver, at en Arbejder er sin Løn værd, og at denne Løn ogsaa maa være saa stor, at han kan spise sig mæt.

Men vi har her i Byen en ikke saa ganske lille Klasse, endda oven i Købet faglærte Arbejdere, paa hvem denne almindelig anerkendte Regel ikke passer, og for hvem der indtil den aller sidste Tid slet ikke har var været gjort en Smule for at faa den til at passe.

Denne Klasse er Syerskerne.

Den herværende "Syerskernes Fagforening" har meget fornyligt begyndt sin Virksomhed med at indsamle og skematisk bearbejde alle de Oplysninger, der angaar Arbejdernes Virksomhed paa Systuerne her i Byen, og de Resultater, som man ad denne aldeles paalidelige Vej har opnaaet, er saa mørke for Fagets Udøvere, at det vilde være Galmandsværk at begynde at skrive om dct. hvis man ikke kunde vedlægge det skrevne med de statistiske Tal. Der er simpelthen ingen, der vilde tro det skrevne.

Der er her i Horsens, saa vidt det har kunnet oplyses, 52 Systuer, hvor der benyttes Lønarbejdere som Medhjælp i et Antal fra 1 til 12 paa hvert Sted. Ialt er der 193 lønnede Syersker beskæftiget paa Systuerne og i dermed beslægtede Brancher, f. Eks. Trikotagesyning. Den ugentlige Løn for disse har i de sidste 4 Uger bevæget sig mellem 3 og K Kr. i Gennemsnit, naturligvis paa egen Kost og Logi Det viser sig endvidere, at de største Forretninger er de daarligste Arbejdsgivere, og at det fineste Arbejde, det, hvorved der særlig skal anvendes Paapasselighed, og til hvis Udførelse der hører mest Øvelse, er det, hvorved der tjenes den mindste Løn.

I Sandhed hyggelige Forhold. En Pige, der for at undgaa det kvindelige Tyendes retløse Stilling, og for at uddanne sig til en Gang i Tiden at kunne tjene et lille Bidrag til sit vordende Hjems Fornødenheder, lærer at sy, og naar hun saa er udlært, kan hun ikke paa langt nær tjene til den bare Føde; om Klæder kan der slet ikke være tale. Hun opdager snart, at hun er endnu strammere bundet af Sult, end hun hidtil har været af Tyendeloven. Arbejdstiden er i de fleste Forretninger 10 Timer, og allerede dette er en altfor urimelig lang Tiv for en ung Pige at sidde i en sundhedsfarlig bøjet Stilling over en Symaskine.

Men Syersken slipper ikke dermed. Paa de travle Tider vanker der Overarbejde - vel at mærke naar man undtager et Par Forretninger - men Overarbejdspenge, [½ linje ulæselig] mange Eksempler paa at [1/3 linje ulæselig] arbejde har været trukket ud imod Kl. 1 a 2. 

Man tænke sig et voksent menneske efter udstaaet Læretid arbejde 60 Timer ugentlig, med Udsigt til aldeles ubegrændset og ubetalt Overarbejdstid, for en Ugeløn af 3-6 Kr. eller med andre Ord fra 5 til 10 Øre i Timen.

Fakta er, at ingen Syerske i Horsens - naar undtages Førstesyerskerne og Direktricerne i de store Forretninger, kan fode og klæde sig selv med sine Hænders Gærning.

(Fredericia Social-Demokrat 19. juni 1899)

Voldtægt paa Kirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Mellem døde.

Nattevagtens Meriter.

I Mandags Aften havde der hos en Familie i Valby været Barselgilde. Blandt Gæsterne befandt sig en Teglværksarbejder, der var forlovet med en ung Pige, datter af Mursvend Schwidler i Valby.

Ud paa Natten fulgte den unge Pige sin Kjæreste, der skulde møde paa sit Arbejde paa Frederiksholms Fabriker Kl. 5, et Stykke paa Vej forbi Vestre Kirkegaard. Hun sagde Farvel til ham og vendte tilbage ad den ensomme Sti, der fører forbi Kirkegaarden

Pludselig traadte en Mand hende

i Møde

Det var Nattevagten paa Kirkegaarden, forhenværende Kusk derude, Henrik Petersen

Med barsk Stemme spurgte han Pigen, hvad hun havde at gjøre der og om hun ikke vidste, at det var forbudt at færdes paa Stien. Hun erklærede sin Uvidenhed herom, men han bød hende følge med ind paa Kirkegaarden for at han kunde notere hendes Navn. Pigen lod sig forbløffe og fulgte med. Da de inde paa Kirkegaarden kom forbi noget tæt Buskads, greb Nattevagten fat i hende og slæbte hende

ind i Buskadset.

hvor han rev hendes Undertøj i Stykket og voldtog hende.

Da Forbrydelsen var fuldbyrdet, saade han til den fortumlede Pige, at nu skulde hun slippe for videre Tiltale den Gang. Nedtrykt og fortvivlet sneg den unge Pige sig ud af Kirkegaarden.

Næste Dags Eftermiddag gik hun op paa Kirkegaardens Kontor og anklagede Henrik Petersen for Forbrydelsen. Han blev tilkaldt og der blev sendt Bud efter Politi, som anholdt Nattevagten og indsatte ham i Arresten paa Blegdamsvej, hvor han sidder endnu.

Om den Arresterede gaar der for Resten .

slemme Rygter

ude paa Kirkegaarden blandt hans Kammerater. Der ymtes om, at han for nogle Aar siden i Aarhus har været straffet med Vand oq Brød for Mishandling af sin Hustru, der var kommen under Vejr med, at han eftestræbte sin Steddatter, en ung Pige af Hustruens første Ægteskab. Hun maatte skjule den unge Pige for ham, hvorover han blev saa rasende, at han overfaldt Hustruen med Hug og Slag.

Ligeledes har han en Gang i Vinter forøgt at voldtage en ældre Kone, der har Arbejde paa Kirkegaarden Han indfandt sig i hendes Hjem og gjorde et tre Gange gjentaqet Forsøg paa at naa sin Hensigt med hende. Det lykkedes imidlertid ikke for ham. Konen har siden den Tid vidt og bredt fortalt om Henrik Petersens opførsel mod hende.

Den arresterede Nattevaqt er ualmindelig ilde lidt blandt sine Kammerater ude paa Kirkegaarden. Kun Graveren Kammerraad Bahnsen nærer en sand Tyrketro til hans Fortræffelighed og lader til at være vis paa, at det nok skal lykkes Petersen at klare for sig i den slemme Affære,

Foreløbig nægter Petersen alt. Petersen er henved de 40 Aar og Enkemand.

(Aftenbladet (København) 17. juni 1899)

Bryggeriet "Trekroner", Valby. (Efterskrift til Politivennen)

Firma-Anmeldelse

I henhold til lov 1. marts 1889 om handelsregistre mm. bekendtgøres herved at jeg under d.d. har modtaget anmeldelse om at et aktieselskab under firma "Bryggeriet Trekroner Aktieselskab" driver fabrikationsvirksomhed med hjemsted i Valby, Hvidovre sogn. Bestyrelsen af aktieselskabet, hvis vedtægter er af 18. juni 1898, består af fabrikant F. E: van der Aa Kühle af Valby, bestyrelsens formand, fabriksejer og apoteker Alfred Benzon, R. af København, samt overretssagfører L. Zeuthen af København. Ret til at tegne selskabets firma har to medlemmer af bestyrelsen i forening. Aktiekapitalen, der er fuldt indbetalt, udgør 600.000 kr. i aktier på 2.000 og 500 kr. lydende på ihændehaveren. Bekendtgørelse til medlemmerne skal ske i den til optagelse af offentlige bekendtgørelser i København autoriserede avis.

Københavns amts søndre birk, den 17. maj 1899.

Høst.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 18. maj 1899). 

De forenede Bryggerier

Den i morgen forestående generalforsamling bliver formentlig meget livlig idet omtrent halvtredje mill. kr. i aktier vides at ville blive repræsentererede, hvorfor lokalet er forlagt til Koncertpalæet.

Hele den gamle bestyrelsen siges at ville nedlægge mandaterne, og en ny mindre bestyrelse antages at ville blive valgt, bestående af nogle medlemmer af den ældre bestyrelse samt af nye mænd, blandt hvilke apoteker Alfr. Benzon og lektor Johannsen nævnes. 

Efter forlydende agtes flere ejendomme med nedlagt bryggerier bortsolgte (således Svanholm og Kongens Bryghus samt mulig en eller et par til), mens hvidtølsbryggeriet "Trekroner" som er af ny og fortrinlig indretning, påtænkes købt.

Man venter endvidere forslag til lovændringer om ansættelse af en eller flere driftsdirektører, og på Børsen i går antoges direktør Dessau på Tuborg samt direktør for bryggeriet "Trekroner" i Valby, Kühle, eventuelt at have de bedste chancer.

(Dagens Nyheder, 18. maj 1899).

Bryggeriet Trekroners bygning i Valby i 2019, Trekronergade 26. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I København skal det i forgårs være kommet til tumulter. Herom melder et telegram: På bryggeriet "Trekroner" i København hvis metier står udenfor arbejdsgiverforeningen, blev i tirsdags nogle af arbejderne overfaldet af de udelukkede. Arbejderne der fredelig gik fra deres gerning, blev gennembankede på det frygteligste.

(Dannevirke, 1. juni 1899).

Aktieselskabet

De forenede Bryggerier

I henhold til lovenes § 11 indkaldes herved en ekstraordinær generalforsamling til tirsdag den 20. juni d. å. kl. 3:30 efterm. i Koncerpalæet, Bredgade 28, med følgende dagsorden:

1. Forslag fra en kreds af aktionærer om køb af bryggeriet "Trekroner"
2. Forslag til og ændringer derunder bemyndigelse for bestyrelsen til at udvide aktiekapitalen og forøge obligationslånene.
3. Valg af bestyrelse.

Adgangskort til generalforsamlingen fås mod legitimation af egenskaben som aktionær på den i lovenes § 15 foreskrevne måde fra den 12. til den 17. juni, begge dage inklusive, daglig kl. 10-2 på aktieselskabets hovedkontor, Vestergade 18.

København den 6. juni 1899.

Bestyrelsen for aktieselskabet
"De forenede Bryggerier"

Aktieselskabet

Bryggeriet "Trekroner"

I henhold til aktieselskabets loves § 8 indkaldes herved til overordentlig generalforsamling til tirsdag den 20. juni d. å. kl. 12 form. i Hotel "Dagmar", Vestre Boulevard 12, med følgende

Dagsorden: 

Forslag om eventuel opløsning af aktieselskabet i henhold ti lovenes § 32.

Stemmesedler udleveres mod legitimation af stemmeret på vekselerfirmaet J. S. Salomonsen & Co.'s kontor, Amagertorv nr. 7, 1. sal, fra 12. til 17. juni inklusive, daglig kl. 10-2

Københavns den 6. juni 1899

Bestyrelsen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 6. juni 1899).

De forenede Bryggerier.

Generalforsamlingen på tirsdag.

Skal Bryggeriet "Trekroner" købes og etatsråd Fritsche genvælges?

Der er al udsigt til, at den nye, ekstraordinære generalforsamling, der på tirsdag skal afholdes i "De forenede Bryggerier", vil blive ikke mindre bevæget end den, der fandt sted den 19. april, og på hvilken den gamle bestyrelse til sin egen overraskelse hentede sig et mistillidsvotum så eklatant som vel sjældent nogen bestyrelse i et aktieselskab har fået.

---

Hvad angaar købet af bryggeriet "Trekroner", er der meget delte meninger blandt aktionærerne. Det nye bryggeri er endnu ikke færdigt; det har altså ingen kundekreds, og ingen mo'ers sjæl kan vide, af hvad værdi eller betydning det kan være for "De forenede Bryggerier" at erhverve dette aktiv, der i det højeste kan betragtes som en fremtidsmulighed. "Trekroner" skal udelukkende være et hvidtølsbryggeri. "De forenede Bryggerier" har imidlertid allerede et sådant der ganske tilfredsstiller deres nuværende afsætning på dette område, men det er næppe heller ønsket om at udvide hvidtølsproduktionen, der har fremkaldt tanken om at erhverve "Trekroner. Det forlydende har vistnok ret som siger, at købet af "Trekroner" er det offer, der skal bringes visse vrede guder for at få gennemført en forhøjelse af ølprisen. Forklaringen hertil skal være den, at hr. Kühle, der sammen med apoteker Alfr. Benzon og overretssagfører Zeuthen o. fl. danner det endnu ufærdige bryggeris tilkommende bestyrelse, er en bror til GI. Carlsbergs chef, kaptajn van d. Aa Kühle, med hvem etatsråd Haurowitz ikke stod på en sådan fod, at der mellem dem kunne føres nogen forhandling om en prisforhøjelse til delvis dækning af ølskatten.

Så vidt vi har kunnet erfare, er man fra oppositionens side absolut ikke begejstret for købet af "Trekroner", men det anses dog ikke for umuligt, at man af de ovenfor anførte grunde i sidste instans akcepterer denne ordning.

Hvad man derimod decideret misbilliger, er dette, at "Trekroner"-spørgsmaalet opføres som nr. 1 på generalforsamlingens dagsorden, at det med andre ord bliver under den gamle bestyrelses Ægide, at dette vigtige - måske heldige, måske skæbnesvangre - skridt gøres, På dagsordenen er spørgsmålet opført som et forslag fra "en kreds at aktionærer". Man siger - vi véd ikke, med hvor megen ret - at den gamle bestyrelse eller i alt fald enkelte af dens medlemmer har været virksomme ved de underhandlinger, der i den sidste tid er førte for at få ordnet denne sag. Og her overfor er det at det fra oppositionens side gøres gældende, at hverken den gamle bestyrelse eller "en kreds af aktionærer" er i stand til at føre så vigtige forhandlinger på aktieselskabets vegne på fuldt betryggende måde. Man forlanger - og vi synes: med god ret - at dette arbejde og dette ansvar burde man have ladet ligge til den nye bestyrelse, der skal vælges på tirsdag, og efter sikkert forlydende vil de samme Herrer, der den 19. maj var oppositionens ordførere: Direktør Slomann, ingeniør Johannsen, ingeniør Zahrtmaan o. fl., stille forslag om. at hele "Trekroner"-spørgsmålet henvises til afgørelse af den nye bestyrelse.

Hvem der skal danne »De forenede Bryggeriers" nye ledelse, er det andet store spørgsmål, som i disse dage med meget stor iver drøftes af de interesserede parter.

(Artiklen fortsætter med at analysere valget til bestyrelsen, med navne)

- Hvem hr. Lassen er, véd vi ikke, ud over det, at han skal være en broder til plantageejer Lassen og netop i disse dage er vendt hjem fra Sumatra. Brygger J. Tvede har megen sympati for sig blandt aktionærerne af oppositionen; han tog som bekendt, afstand fra sine kolleger i den gamle bestyrelse, da disse vedtog at bevilge etatsraad Haurowitz 12.500 kr. om året for resten af hans funktionstid. D'hrr. Alfr. Benzon og Zeuthen er jo to meget udmærkede mænd, som fra den side naturlig er taget med som repræsentanter for det forventede nye aktiv "Trekroner".

---

(Dannebrog (København), 15. juni 1899. Dannebrog havde endvidere et interview den 17. juni 1899 i anledning af generalforsamlingen med bankdirektør Heide, som var en af de største aktionærer i "De forenede Bryggerier").

En aktionær indrykkede et læserbrev i flere aviser (se fx København 18. juni 1899), hvori han angav at årsagen til at de interessenter i "Trekroner" gerne ville slippe af med bryggeriet ved at sælge det. 

Bryggeriet "Trekoner" vedtog på generalforsamlingen  20. juni 1899 at bemyndige bestyrelsen til at overdrage samtlige aktiver og passiver til "De forenede Bryggerier". Herefter blev aktieselskabet opløst. Grunden var at forudsætningen for at danne selskabet var at vinde på den krig som dengang var mellem bryggerierne. Da den nu var forbi og ingen udsigt var til at den ville bryde ud igen, var et salg nødvendigt for at slippe for tab, bortset fra det som fulgte af lockouten. (Se fx Nationaltidende, 20. juni 1899).

De forenede Bryggerier køber Bryggeriet Trekroner.

Oppositionen stemmes ned.

I Gaar Eftermiddags holdt "De forenede Bryggerier" endelig sin saa længe bebudede Generalforsamling, og det viste sig straks, at skønt Oppositionens Mænd var mødt ganske mandstærk op, havde de store Kuponklippere denne Gang vidst at gardere sig. 

De mødte med Bankdirektør Heide i Spidsen, og Heide gav Enhver, som ikke vilde være med til at købe "Bryggeriet Trekroner", Attest for at være en Klodrian.

Ester at det ved Afstemningen havde vist sig, at Oppositionen kun mønstrede 5,521 Stemmer, medens Heide mødte med 22,042 Stemmer, tabte d'Hrr. helt Modet og gik saa vidt, at de endog opgav at sætte en eller to Mand ind i Bestyrelsen. En Ting havde de Folk lært, og det var, at de vel en enkelt Gang kunde komme i Flertal, men det var kun, naar Kapitalisterne havde lidt groft Arbejde, der helst skulde udføres af andre.

Efter at Højesteretssagfører Shaw var valgt til Dirigent, tog man straks fat paa Kampen. Fra en Kreds af Aktionærer var der stillet Forslag om at købe Valby Bryggeriet "Trekroner", og de havde taget Højesteretssagfører P. G. C. Jensen med som Ordfører.

P. G. C. Jensen anbefalede at købe Bryggeriet "Trekroner" for en Sum af 900,000 Kroner. Ved at købe dette udmærket indrettede og godt byggede Bryggeri vilde man gøre en god Forretning og undgaa en skarp Konkurrence. (Hm ! Hm!)

Direktør Slomann maatte beundre den Snildhed, hvormed den gamle Bestyrelse havde forstaaet at forplumre Situationen. Der fik Bestyrelsen et rent Mistillidsvotum, men nu lader det til, at Købet af Trekroner skal bevirke en Kovending. Jeg vil advare imod dette Køb. Der er vist ikke en Gang Vand nok derude.

Direktør Larsen (Privatbanken) var ikke glad for den sidste Generalforsamling. Han troede, at en Mængde Aktionærer havde misforstaaet Situationen og stemt galt. (Munterhed.) Taleren anbefalede Købet af Trekroner baade som privat Aktionær og som Leder af Bryggeriets Bank.

Slomann: At købe sine Konkurrenter ud, er det værste, man kan tænke sig, thi derved opmuntrer man dem. Ved man, at De forenede Bryggerier køber ethvert Bryggeri, da er det jo en sikker Vej at tjene Penge.

Direktør Kühle erklærede, at der var rigeligt Vand ved Valby-Bryggeriet.

Ingeniør Zahrtmann: Man borer endnu efter Vand ved Valby, og man kan lige saa godt risikere at bore Vand bort, som faa det.

Etatsraad Fritsche: Situationen har været vanskelig for os, men vi ved, at vi med Trekroner vilde faa en sideordnet Konkurrence, medens vort Øl nu er bedre end vore Konkurrenters. Køber vi Trekroner, faar vi en bedre Pris i Stedet for Konkurrencetab.

- Ingeniør Johansen: Forslaget om dette Køb burde være ledet af en Bestyrelse, der havde Aktionærernes Tillid. Skal Købet nu lægges i den nye Bestyrelses Haand, saa lad det endelig ikke blive de samme Mænd, som nu sidder i Trekroners Bestyrelse. Ikke sandt! Vi er jo ked af, at Køber og Sælger eer en og samme Person. (Bifald.)

Alfred Christensen anbefalede at tale rent ud af Posen. Nu siger man, at Bestyrelsen slet intet har havt med dette Salg at gere; men allerede paa sidste Generalforsamling blev der forelagt Forslag om Udvidelse af Aktiekapital og Prioritetsgæld, og Enhver ved, at disse Penge skulde bruges til Køb af Trekroner. (Hør!)

Direktør Heide: Det er en klog Gærning at købe "Trekroner", og gør De det ikke, er De ukloge, Lad os købe den billige Grund i Valby og sælge De forenede Bryggeriers dyre Grunde i København.

Alfred Christensen: Lad os ikke bryde os om, hvad Hr. Heide siger (Munterhed).

Der skrides nu til Afstemning om en Ændring, der er stillet af Ingeniør Johansen og gaar ud paa, at Bestyrelsen kun skal købe "Trekroner" i det Tilfælde, at den finder det forsvarligt. Forslaget forkastes med 22,042 stemmer imod 5521.

Endelig vedtoges det at købe "Trekroner" for 900,000 Kr. Heraf betales 300,000 Kr. med Partialobligationer og Resten i De forenede Bryggeriers Aktier.

Et meget udførligt Forslag til Forandring af Selskabets Statuter vedtoges uden Afstemning. Ligeledes valgtes uden Afstemning hele den foreslaaede Bestyrelse : Grosserer Fritsche, Direktør Jørgen Tvede. Administrator Lassen, Apoteker Alfred Benzon, Direktør Kühle og Overretssagfører Zeuthen

(Social-Demokraten 21. juni 1899.)

Se fx også Adresseavisen, 21. juni 1899 og udførligt referat i Dagbladet (København), 21. juni 1899. Pga lockout blev fuldførelsen af byggeriet forsinket. Maltgøreriet kom dog i gang i løbet af januar 1900.

I juni 1914 udbød De Forenede Bryggerier "Trekroner" til salg. I marts 1915 blev det købt af aktieselskabet Ballins Sønner som indrettede det til garveri.