Hvad kan der gjøres for Kvinderne ?
III.
Af alle de Foretagender, der er sat i Gang af Kvinder, er "Fagskolen for Linnedsyning" vistnok det, der nærmest har til Hensigt at blive en Hjælp og Støtte for Arbejderkvinden.
Men hvor mærkeligt det end lyder, saa er der intet, som Arbejderkvinderne ser paa med større Mistillid.
Det har sin Grund.
"Fagskolen for Linnedsyning" er rejst af velstillede og velmenende Kvinder for at hjælpe Syerskerne til en Uddannelse, saa de kan paatage sig Udførelsen af det fineste Arbejde, som ellers indføres fra Udlandet. Hensigten med denne Skole er saa god og uegennyttig, at den ikke skal misforstaas og langt mindre miskjendes. Naar Syerskerne desuagtet er alt andet end taknemlige for den, da er Grunden den, at de nærer Frygt for, at den skal bringe et ganske andet Resultat end det tilsigtede.
De har intet mod Fagskole og Faguddannelse - tvertimod, ingen kan mere beklage Fuskeri og Udygtighed end de selv, thi de veed fremfor nogen anden, hvad dette skader Faget, men de gaar ud fra, at ingen virkelig Arbejderske, som skal leve af sit Arbejde, vil kunne benytte Skolen paa den Maade, den virker, og at det hovedsagelig bliver Middelstandskvinderne, som har delvis frit Ophold i Hjemmet, der giør Brug af den. Derved skabes en ny Konkurrence, som vil være endnu mere ødelæggende for Faget end Konkurrencen med det indførte fine Arbejde; thi den vil nu udstrækkes til at gælde over hele Linien.
Det kan her ikke nytte at indvende, at fattige Forældre kan lade deres Sønner staa flere Aar i Lære - om de vil have dem frem i Verden - de bør derfor ogsaa ofre lidt paa Døtrene.
Hvad en faglært Arbejder kan regne med som Udbytte af sit Arbejde for en 9-10 Timers Arbejdsdag, staar i saa skrigende Modsætning til den Dagløn af 1-1,50-2 Kr. som en Syerske i det højeste kan regne med, at det umuligt kan ventes, at Fattigfolk skal bringe nævneværdige Ofre af Tid eller Penge paa en Datters Uddannelse til Linnedsyerske.
"Fagskolen for Linnedsyning" maa - dersom den skal blive til Gavn for dem, den er bestemt for - arbejde paa et lidt andet Grundlag end det oprindelige.
(Aftenbladet (København) 1. maj 1901).
Linnedsyerskerne og Fagskolen.
I.
Ved velvillig Imødekommenhed er vi bleven sat i Stand til at i tinge nogle avtentiske Oplysninger fra "Fagskolen for Linnedsyning" og dens Virksomhed - Oplysninger, som vil kunne tjene til at fjærne nogle Misforstaaelser.
Vi har tidligere paavist, hvorledes Syerskernes Mistillid til denne Skole bunder i Frygt for, at Resultaterne af dens Virksomhed skal blive noget ganske andet end det tilsigtede.
Faguddannelsen i sig selv er man fra alle Sider enig om er uundværlig, og Syerskerne beklager fremfor nogen anden at mange giver sig af med Linnedsyning uden at kunne udføre Arbejdet.
Men en Konkurrence med Middelstandskvinderne ynder man ikke.
Nu er de faktiske Forhold disse, at Fagskolen, der jo tager mod Elever fra en hvilken som helst Samfundsklasse, men ved Siden af Uddannelsen har det særlige Formaal at have Lønnen, meget indtrængende paalægger sine Elever aldrig nogensinde at underbyde Arbejdet - selv om de mulig er saaledes stillet, at de ikke selv skal leve af deres Arbejde Men forøvrigt har man gjort den Erfaring, at enten søger Eleverne til Skolen for derigjennem at opnaa et Erhverv, eller ogsaa lærer de kun Arbejdet for at sy til eget Brug. Linnedsyning er for trivielt et Arbejde at besatte sig med for den Klasse Medborgerinder, der kun savner Lommepenge; de gaar lettere til Broderisager.
Dernæst finder Fagskolen det under virkelige Linnedsyerskers Værdighed at befatte sig med saadant Arbeide som Lagerskjorter til 16 Øre.
Den Slags Arbejde skal en uddannet Syerske ikke anvende sit Liv til. Hun skal, naar hun er dygtig - og det er kun de dygtige, der kan hæve Faget, og derfor ogsaa dem, der særlig skal tages Hensyn til - opnaa Ugelønninger paa 15-17 Kr., hvad flere af Skolens Elever har.
Dette ser jo meget tiltalende ud.
Skolen har haft Elever paa Friplads fra de fattigste Hjem og haft den Glæde, at der er kommet dygtige Kræfter - næsten Genier - fra den Kant, hvorimod der fra bedrestillede Hjem har været Elever, som ingen Ting duede til - ligesom det omvendte Forhold jo ogsaa kan være Tilfældet.
Endelig giver Skolen de dygtige Elever Afgangsbevis, hvormed de kan henvende sig til Forretningerne, og hidtil har alle faaet Arbejde til god Betaling. Forretningerne savner dygtig Arbejdskraft for Tiden - vel at mærke dygtig.
ViI det nu være muligt at faa et Samarbejde i Gang, hvorved Fagskolen kan blive en Hjælp og Støtte for alle dygtige Linnedsyersker, og hvorigjennem der eventuelt kan oprettes et Magasin for deres Arbejde?
*
Syerskernes Møde.
Det er en stor Fejl af Linnedsyerne, at kun saa forholdsvis faa giver Møde til Foreningens Medlemsmøder.
Der foreligger Beretninger af stor Interesse fra samtlige Foreninger, og der behandles indre Forretningsanliggender af stor Vigtighed, og endelig har de Mødte en fornøjelig Samtaleaften i hverandres Selskab.
Saaledes forløb ogsaa Mødet i Aftes.
Ingen Klager, men lyst Haab til Fremtiden.
Det burde alle Foreningens Medlemmer være delagtigt i.
(Aftenbladet (København) 21. maj 1901).
Linnedsyerskerne og Fagskolen.
II.
Blandt Syerskerne hersker den Opfattelse, at lederen af Fagskolen aldrig selv har befattet sig med Linnedsyning som Erhverv, men blot som Direktrice i en forretning har haft Kjendskab til Faget, hvorfor der ogsaa skulde være nogle Mangler ved Undervisningen.
Det forholder sig ikke saaledes.
Vedkommende Dame har som ung Pige ernæret sig alene ved Linnedsyning - skjønt hun fandt Forholdene fortvivlede. Efterhaanden vandt hun dog frem opnaaede endelig en Direktriceplads i en større Forretning.
I sin Tid sagde hun til en hende nærstaaende Kvinde: "Dersom De en Gang kan gjøre noget, saa tænk paa Linnedsyerskerne, og henvend Dem saa til mig "
Det blev Begyndelsen til "Fagskolen for Linnedsyning".
Man mener, at den store Mængde indført fint Arbejde, som Forretningerne indforskriver, fordi vore egne Syersker mangler Uddannelse, maa kunne forarbejdes herhjemme og komme vore egne Arbejdere til Gode.
Det er Grundtanken for hele Virksomheden, og den skal ikke miskjendes.
Nu holder Fagskolen bestemt paa sit Særstandpunkt som Skole: Uddannelsen er dens Formaal. Men dermed er jo ikke udelukket, at der ved Siden kan reises et andet Foretagende - mulig til gjensidig Støtte.
Tanken om egne Magasiner for eget Arbejde vil for alle tænkende Kvinder have noget tiltalende ved sig. Og ganske sikkert vil Udviklingen ogsaa komme til at gaa i den Retning.
Vanskelighederne maa kunne overvindes.
Vi har hørt en Udtalelse som denne: "Til et saadant Foretagende hører 3 Ting: Syersker, Driftskapital og Kunder. Af disse er Syerskerne Nr. 1, har vi først dygtige Kræfter til Arbejdet, saa vil de andre 2 Ting ogsaa være der."
Det er der vist noget i.
Vi mener ganske vist, at Kjendsgjerningerne viser, at vi har dygtige Syersker, det er jo dog dem, der fortrinsvis fylder Grosserernes Lagre Og selv om der ogsaa bliver indført en Del fint Arbeide, saa bliver der dog ogsaa udført en Del her hjemme.
Indførselen er maaske endda den mindste Part.
Vi behøver blot at henvise til en Annonce fra et af vore største Etablissementer, hvori det hedder: "Alle Kostumer, Morgenkoler, Børnekjoler og Hatte, samt den største Del af Overstykker forarbejdes paa egne Systuer, der indtager hele Etablissmentets 4de Etage" - saa vil man forstaa, at vore egne Syersker dog ogsaa kan bruges, selv af de fineste Forretninger.
Vi er nærved at tro, at "Nr. 1" er vi nærmere ved at kunne møde med end Nr. 2: Driftskapitalen.
Hvem vil betro Kvinderne Penge?
(Aftenbladet (København) 22. maj 1901).
