Pædagogen og kommunalpolitikeren Marie Johanne Blom (1859-1937) tog lærerindeeksamen 1884 fra N. Zahles skole og var lærer ved Caroline Amalies asyl til 1887 da hun blev ansat ved Kbh.s kommunale skolevæsen, bl. a. Øster Farimagsgade Skole hvor hun især interesserede sig for håndarbejds- og skolekøkkenundervisning. I 1906 blev hun censor i håndarbejde ved lærerindeeksamen. Hun var desuden med i arbejdet for opførelse af små kirker i hovedstaden.
I 1888 var hun med til at samle underskrifter på adressen om kvinders kommunale valgret 1888. Hun blev hun medlem af værgerådet 1905-1906 og af Københavns borgerrepræsentation 1909–1919 valgt på en kristelig-social liste. Hun mente at de politiske partiers indbyrdes strid og partidisciplin virkede hindrende for arbejdet med en bys anliggender. Hvilket var afgørende for hvor hun gennem en årrække stemte som tungen på vægtskålen mellem socialdemokraterne og højre/radikale. Hun var medlem af den anden ædrueligheds-kommission.
Tegning fra Social-Demokraten 2. april 1909 hvis hun vistes sammen med de seks andre kvinder der blev valgt til borgerrerpæsentationen i 1909.
Johanne Blom blev valgt til Borgerrepræsentationen ved kommunalvalget i 1909 på den uafhængige kommunalforening liste D, en indremissionske retning. I 1910 var hun medunderskriver på et andragende om opsyn med forlystelsessteder, se andetssteds på denne blog.
Kvinder og Afholdssagen
Wawrinsky - Sabroe - Bajer.
Danske Kvinders Nationalraads Afholdsudvalg havde indbudt til offentligt Møde om Afholdssagen i Fredags Aftes i Grundtvigs Hus. Skønt Borgerrepræsentant Frk. Johanne Blom og den ogsaa her i Landet bekendte socialdemokratiske svenske Rigsdagsmand Edvard Wawrinsky stod opført som Talere, var det ingenlunde nogen talrig Forsamling, der havde indfundet sig.
Frk. Forchhammer bød paa Udvalgets Vegne velkommen, hvorpaa Borgerrepræsentant, Frk. Blom talte om
kvinden og Afholdsarbejdet.
Hun fremhævede, at ingen lider mere ved Drikkeriet end Kvinden, som imidlertid har lidt i Stilhed og sagt som saa: Hvad kommer del os ved: det er jo Mændene, der drikker! Og det kunde Kvinderne jo sige, saa længe de hverken havde kommunal eller politisk Stemmeret eller Indflydelse. Men nu, da de danske Kvinder har kommunal og forhaabentlig om kort Tid tillige faar politisk Valgret, faar de baade Indflydelse og Ansvar og kan ikke mere skyde denne Sag fra sig.
Frk. Blom mindede om, at Beværterloven blev en Skuffelse; men om 5 Aar skal den revideres, og Kvinderne maa da sætte al Kraft ind paa at faa den forbedret, og et ædrueligt Land bør være Maalet (Stærkt Bifald).
- - -
Folketingsmand Sabroe takkede Wawrinsky og bad ham bringe Sveriges Arbejdere en Tak for deres beundringsværdige Ædruelighed under Generalstrejken. Vi vil følge dem ofte her i Danmark. Hvis der i Morgen den Dag blev Afstemning om totalt Forbud mod salg og Udskænkning af spirituøse Drikke, vilde det store Flertal af der danske Folk stemme for Forbud. Kun i de højere Samfundslag gør man det maaske ikke.
Hr. Sabroe meddelte, at han nylig var bleven idømt 899 Kr. i Bøde for at have beskyldt det københavnske Politi for at lade sig beværte i de værste Knejper og se igennem Fingre med de Ulovligheder, som hyppigt finder Sted dér. I en halv Snes Beværtninger fandt man ude i Gangen et skab, som Politibetjenten havde Nøglen til, og hvori der stod Kognak, Bajerskøl osv. - Sabroe spurgte Wawrinsky, om noget lignende fandt Sted i Sverrig.
- - -
(Horsens Folkeblad 6. november 1912. Uddrag).
Stemmer ikke!
Frk. Johanne Blom.
Atter har Frk. Joh. Blom haft Lejlighed til at dokumentere, hvilken betydningsfuld Rolle hun spiller indenfor Borgernes vise Raad. Nu har hun bare med to Ord omstyrtet hele den mægtige, ofte diskuterede Sag om det kommunale Byggeri. "Stemmer ikke", sagde Frk. Blom. Og dermed var Punktumet sat. Medens andre for at faa sat deres Vilje igennem maa væve sig frem gennem vidt udspundne Taler, Mønstre af deres Snilles Smaadjævle, arbejde sig op i flammende Indignation gennem hoverende Latter, klare Bevisgrundes nøgterne Rø, snart med den varme Interesses Stemme, snart med graadkvalt Røst, tale, tale, medens Vandglas efter Vandglas tømmes, og Stenografernes øjne danser rundt i deres Ansigter, og Tilhørerne synker sammen i sløv og apatisk Ro, saa naar Frk. Blom sit Maal blot ved at lægge Avisen til Side et Øjeblik, rejse sig op og udtale bare to Ord: Stemmer ikke!
Man kan sige, det er en nem Stilling. Men der er dog noget fornemt ved den og ogsaa noget irriterende. For det kan jo ikke nægtes, at Frk. Blom efterhaanden har faaet lært at holde sin Tale. Gudbevares, hvor hun gør det fremragende! Hun dvæler paa Ordene og ser meget højtidelig ud, Tro ikke, at hun uden videre siger: "Stemmer ikke", som man ellers siger Goddag eller Farvel. Nej, først rejser Frk. Blom sig. Og først efter en fortræffelig konstrueret Kunstpavse, hvor hun staar som Centrum for alles Blikke, og hvor hun selvfølgelig skulde være belyst af en elektrisk Reflektor, først da aabner hun sin Mund og udtaler Summen af sit Livs Erfaring.
Og dér ligger saa det hele. Har nu for Eksempel ikke Socialdemokraterne i denne Sag sat alle tilstedeværende Kræfter i Bevægelse. Hvilket Arbejde har de ikke udført baade i og udenfor Lyset! Hvilket mægtigt Maskineri har ikke været i Gang! Nogle linse ved Lyngbyvejen! Det er blevet i il en Sag af den mest vidtrækkende Betydning Og saa ligger det hele paa et Minut. Stemmer ikke!
Naturligvis er de gaaet hjem fra Borgerrepræsentationen noget gnavne i Hovederne. Og formodentlig har de ud af en -hemmelig psykologisk Proces ladet deres daarlige Humør gaa ud over deres respektive Hustruer.
Saa mægtig en Indflydelse har Frk. Blom skaffet sig i det københavnske Samfund.
Bro.
(Riget. Illustreret Dagblad (København) 22. januar 1913).
Ved valget i marts 1913 fik Socialdemokratiet 27 medlemmer, de radikale 3, Fælleslisten ("antisocialisterne") 22 og Frk. Blom 1 (Kristne Kvinders Vælgerforening). Socialdemokraterne manglede kun 477 stemmer i at have absolut flertal - et mandat gik i stedet til Fælleslisten.
Frøken Johanne Blom.
"Nej, der var ingen anden bestemt Grund til. at jeg blev Borgerrepræsentant, end den, at jeg altid har interesseret mig for de kommunale Forhandlinger. Jeg kom der meget allerede endnu, mens de havde til Huse i det gamle Raad- og Domhus - der var knap nok Plads til os Tilhørere, det var i alt Fald meget knebent."
Frøken Blom - der har været Genstand for megen Opmærksomhed fra Vittighedspressens Side paa Grund af den Særstilling, hun indtager i Borgerrepræsentationen, idet hendes Stemme i Tilfælde af, at de øvrige Parliers Stemmer staar lige, vil være afgørende for en Sag - er en slank, stille Dame med et reserveret Væsen. Der er intet selskabeligt udflydende ved hende, hun konverserer ikke, hun vil naar som helst og hvor som helst kunne drages til Ansvar for, hvad hun har sagt, og det vil hurtigt vise sig, at der var intet overflødigt Ord deri.
Nu vil man maaske have modtaget det Indtryk, at Frk. Blom ikke er veltalende, men det er en Misforstaaelse. Hun bruger blot Sproget som en fordringsløs og tætsluttende Klædning om sine Tanker, der gør det mere rent, roligt, næsten intimt, skønt Samtalen udelukkende drejer sig om saglige Ting.
Frøken Blom bruger ingen Gestus, og hendes Mimik er lidet iøjnefaldende, men hun har et Smil, som jeg under Samtalen forgæves søger at karakterisere for mig selv. Det er ikke noget muntert Smil, og dog er der noget lyst deri, det er ikke noget sorgmodigt Smil, men det er præget af dyb Alvor.
"Er der nogen Sag. hvis Gennemførelse særlig ligger Dem paa Sinde?" spørger jeg
"Ja, jeg er for Tiden i Udvalget for Antagelse af kvindeligt Politi. Det er "Dansk Kvindesamfund", der har indgivet Andragende derom, og "Politidirektøren har stillet sig imødekommende. Det vilde naturligvis være af stor Betydning, navnlig indenfor Sædelighedspolitiet. Tænk, hvor mange unge Piger paa 14-15 Aar, der nu afgiver Forklaring til Betjentene, det er jo en Krænkelse af Blufærdigheden, som er ganske forkastelig. - Nu faar vi se, hvordan det gaar. Magistraten har stillet sig afvisende."
Frøken Blom smiler og tager et Blad fra sit Bord.
Jeg læste netop idag i "Politibladet", at der er antaget kvindeligt Politi i New York. De skal gøre Tjeneste i de offentlige Parker og i Biografteatrene, de vil jo være til stor Nytte for Kvinder og Børn. Der skal de altsaa ligefrem gøre Patrouilletjeneste, iført en særlig Uniform, - - men saa langt kommer vi nu ikke her, foreløbig."
"Men tror De nu ikke, det falder naturligere at søge Beskyttelse hos en mandlig Betjent end hos en kvindelig? Jeg, i det mindste, vilde da have den Fornemmelse, at skulde jeg søge Beskyttelse hos en Kvinde, kunde jeg lige saa godt klare mig selv."
"Det hjælper dog at være to," siger Frøken Blom, "og hvis der er noget rigtig galt paa Færde, saa kan een Betjent alligevel ikke gøre nogenting, men maa skaffe sig Assistance. Næ-æ, jeg tror i det hele taget, at der bliver lagt altfor stor Vægt paa det fysiske. Tænk paa alle de Kvinder indenfor Kvindemissionen, der har gaaet rundt paa Gaderne om Natten og deltaget i Redningsarbejdet for faldne Kvinder. Her paa Østerbro var der meget slemt for nogle Aar siden - nu er her renset ud, og det ved frivilligt Arbejde af Kvindemissionren.
Jeg tror, vi skal passe paa ikke at overvurdere Betydningen af det fysiske. Tænk blot paa, at for halvtredsindstyve Aar siden fandtes der ikke en Lærerinde. Det var Lærere altsammen. Det havde Kvinder skam ikke Kræfter til!" Frøken Blom smiler. - - "Og da Kvinderne saa begyndte, var det kun med de ganske smaa Elever - - de store kunde de ikke magte. Det var den Gang, det kom an paa at prygle. - Nu underviser mange Kvinder Drenge lige op til Studentereksamen."
"Er De Tilhænger af den politiske Valgret for Kvinder?"
"Ja, naturligvis. Det er jo meningsløst andet. Verden bestaar af Mænd og Kvinder hvorfor skulde Mændene være de eneste, der skulde bestemme? Vi arbejder og betaler Skat, men er udelukkede fra at stemme - - ja, jeg har to Gange siddet i Valgbestyrelsen, een Gang til Folketingsvalg og een Gang til Landstingsvalg - min Underskrift var altsaa nødvendig for at Protokollen kunde sluttes - men stemme, det kunde jeg ikke."
"Allerede i 87 indgav vi Andragende om Valgret for Kvinder - kommunal Valgret - længere vovede vi os ikke ud. Vi gik rundt ved Dørene og samlede Underskrifter, jeg havde Kvarteret omkring Havnegade og Tordenskjoldsgade. Folk smækkede Porten i for Næsen af os - " Frøken Blom sætter sig et Øjeblik tilhage i Stolen og ser stille oprømt ud - "og nogle satte Sikkerhedskæde for Dørene."
"Har De Sympati for de engelske Stemmeretskvinder ?"
"Ja, de har i tredive Aar Indsendt Petitioner og Adresser til Underhuset uden at faa noget Svar. De er overalt blevne ignorerede, end ikke Bladene har omtalt deres Krav. Det er let nok for os andre at sige. at de hare skader deres egen Sag. De er faktisk blevne bemærkede nu, det er de ikke blevne før."
- Frøken Bloms Smil er et tapperi Smil. Et Smil fra et Menneske, hvis vaagne Retfærdighedskrav vel aldrig glemmer, hvad det har vundet, men heller aldrig, hvad det har tilbage at kæmpe for.
Edith Rode.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. maj 1913).
Edit Rode (1879-1856) var journalist på Berlingske Tidende fra 1913 efter at have måttet opgive en forfatterkarriere. Fra 1937 redaktør for Familie Journalens brevkasse.
Den nye Haandgerningsinspektrice.
Medens Sang, Gymnastik og Tegning allerede i lange Tider har havt deres Inspektører, har "Haandarbejdet" ved vore Kommuneskoler hidtil maattet undvære en saadan.
Grunden hertil maa vel nærmest søges i, at Haandarbejdet ikke er obligatorisk Skolefag. Der stod ved den nye Skolelovs Gennemførelse, som man vil erindre, en Kamp om dette Spørgsmaal, men det lykkedes ikke at gennemføre Sagen.
En af de ivrigste Forkæmpere for Haandarbejds-Spørgsmaalet er Borgerrepræsentant Kommunelærerinde Frk. Johanne Blom. I tredive Aar har hun, efter at være dimitteret fra Frk. Zahles Seminarium, virket i Skolens Tjeneste, og meget tidlig indsaa hun den store sociale Betydning, Haandarbejdeundervisningen ved vore Kommuneskoler har.
Frk. Blom har i mange Aar siddet i Bestyrelsen til "Uddannelse af Haandarbejdslærerinder", og det forekommer derfor rimeligt, at det blev hende. Kultusministeriet overdrog den nyoprettede Stilling som Haandgemingsinspektriee, en Stilling, om hvilken der i flere Aar i Lærerindekredse har været megen Diskussion.
"Det er jo uomtvisteligt," siger Frk. Blom, som vi lykønsker til den nye Æra, "at Smaakaarshjem ofte staar og falder ined Moderens Dygtighed til at "holde Tøjet sammen" om Børnene. Det er derfor af den allerstørste Betydning at Pigebørnene i Skolen lærer at lappe og stoppe og i det hele taget bliver dygtige til at bruge deres Hænder. I det københavnske Skolevæsen, som jo indtager en Særstilling, er Undervisningen ypperlig i Haandgerning, og her er "Symaskinen" allerede for længst indført. - Anderledes ude i Landsbyskolerne; der staar det i den Henseende som oftest meget slet til. - Vi har ca. 1300 Landsbyskoler, og de fleste af disse har kun een Lærer. Nu er det, at jeg og mine 12 Assistenter skal arbejde for at faa ansat Kvinder ved disse Skoler, der kan paatage sig ordentlig Undervisning i Haandgerning. Hvert Aar bliver der af Staten bevilget 7000 Kr. til Uddannelse af Lærerinder i dette Øjemed, og vi støtter her særlig lærerhustruer, som kan og vil paatage mg Arbejdet. - Det er en god Sag, og jeg haaber, at alle de Forhaabninger, vi sætter til den, maa gaa i Opfyldelse."
"Vil De 9elv rejse rundt og inspicere?"
"Ja, det bliver sagtens ordnet saadan, at Købstæderne kommer under min specielle Opsigt og Landsbyskolerne under mine Assistenters. Disse har jeg med Forkærlighed valgt med det for Øje, at de har Kendskab til de lokale Forhold der, hvor de skal inspicere.
- Frk. Blom har utvivlsomt gode Betingelser for at faa noget ud af Sagen. Som "Klasselærerinde" ved Øster Farimagsgades Skole, hvor hun underviser, følger hun med Omhu og Interesse sine "Børn" fra den Dag de som smaa kommer ind i Skolen, og til den Dag de er færdige med Skoleundervisningen - ja meget længere. Mange Mødre fra Arbejderhjemmene paa Østerbro ved at fortælle om, hvordan Frk. Blom biiver ved mød at være en Hjælp og Støtte op gennem Aaerene.
Helt forlade Skolen, gør Frk. Blom ikke foreløbig. For det kommende Aar har hun ordnet sig med Vikar - men bliver hendes nye Stilling med Tiden et rigtigt Embede, er det selvsagt, at hun helt maa ofre sig for det.
Ito.
(Nationaltidende 12. april 1916).
Hun varetog stillingen til 1928. Hun var formand for Husholdningskommissionen af 1918 som 1920 afgav sin betænkning der bl.a. ønskede skolekøkkenundervisningen gjort obligatorisk hvor det kunne lade sig gøre – altså i de større samfund. Johanne Blom havde mange andre tillidshverv og var stærkt optaget af det sønderjyske spørgsmål.
Indtil 1917 repræsenterede hun "Partiet Blom". I 1917 opstillede hun på en liste af "Uafhængig Vælgerforening" (indremissionsk) og "Kristne Kvinders Vælgerforening". "Partiet Blom" blev herefter forøget med professor Jens Warming, men samtidig fik Socialdemokratiet det absolutte flertal, så "Partiet Blom" ingen betydning havde længere. Hun viste stor forståelse overfor forslag fra Socialdemokratiet og stemte bl. a. for P. Knudsen som borgmester. I oktober 1919 udtrådte hun efter egen anmodning fordi hendes arbejde som inspektrice lagde beslag på al hendes tid.
Marie Johanne Blom (17.4.1859-8.9.1937) er begravet på Vestre Kirkegård, Afdeling F, række 12, nummer 17. Det er muligvis et anonymt gravsted ved siden af nummer 18 (Ussing).
