Sammenstyrtet Bygning. Iformiddags er et fire Etages høit Huus, som var under Opførelse paa det tidligere Fæstningsterrain ved Nørrevoldgade mellem Gothersgadens og Frederiksborggadens Forlængelse, styrtet sammmen, dog heldigviis uden at noget Menneske kom tilskade derved. Den paagjældende Bygning var ført op til Taget, og der havde igaar været Rejsegilde. Kl. henved 9 iformiddags gik alle Arbeiderne til Frokost i Nærheden med Undtagelse af en Tømmersvend og en Lærling. Den Førstnævnte, der arbeidede i den ud til Gaarden vendende Deel af Bygningen, sendte Drengen og paa Loftet efter en Øxe. Drengen gik derop og var lige ved at tage det nævnte Arbeidsredskab, da han følte Gulvet vakle under sig. Han havde Aandsnærværelse nok til at gribe fat i en af Bjælkerne, som holdt, medens to Fag af Bygningens For- og Mellemmuur med Tømmerværk styrtede ned under ham. Fra den Bjælke, han havde klamret sig til, lykkedes det Drengen at komme over i den Deel af Bygningen, som var bleven staaende, og saavel han som svenden slap uskadte derfra. Politiet kom hurtigt tilstede og sendte Bud efter Bygningsinspecteuren, Professor Petersen, for at han kunde bestemme, hvad der skulde gjøres. Den paagjældende Entrepreneur, Muurmester I. C. Sørensen (Bygningen opførtes for Candidat Skovgaard) kom ogsaa tilstede og vilde begive sig ind i Bygningen med Folk for at forsøge paa at afstive de hældende Mure, men Opholdet derinde blev ham forbudt af politiet til stort Held, thi umiddelbart efter, ligesom Bygningsinspecteuren var ankommen, styrtede hele Resten af Facaden og det Meste af Mellemmurene med Bjælkelag sammen; kun Gavlen mod Øst (mod Vest støtte Bygningen umiddelbart op til Nabohuset) blev staaende. Det Hele dannede et stort Chaos. Efter Alt, hvad der foreligger, maa det antages, at Aarsagen til Sammenstyrtningen laa i, at de Piller, hvorpaa de øverste Etager hvilede, ikke vare førte ned til Jorden, men hvilede paa de over Stueetagens Vinduer anbragte Buer, som saavel i og for sig som paa Grund af en for stor Radius ikke have ham tilstrækkelig Bæreevne. Muligviis have ogsaa de ugunstige Veirforhold, under hvilke Bygningen er bleven opført, bidraget noget til Sammenstyrtningen,
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. januar 1875).
Få dage efter skete det samme i Petersens Passage på Vesterbro. Det skyldtes ifølge tømmermester H. Christensen at man havde udgravet grunden ved siden af uden at bygmesteren var blevet underret så han kunne afstive gavlen. Udover bygningerne på Nørrebros Boulevard og Petersens Passage meldtes også om tilfælde i et lille hus i Valby i nærheden af asylet og på Utterslev mark og Alexandravejen.
Forespørgsel til Magistraten i Anledning af de nedstyrtede Huse. I Borgerrepræsentanternes Møde i Aftes foretoges med Forsamlingens Tilladelse en Forespørgsel om, hvad der fra Magistratens Side er foretaget i Anledning af de i den nye Voldgade og paa Vesterbro forefaldne Tilfælde. Prokurator Herforth, der i Forening med Professor Thomsen var Stiller af Forespørgslen, havde søgt de bedst mulige Oplysninger om de indtrukne Tilfælde og, efter hvad han havde erfaret, forelaa der ingen Overtrædelse af Byggeloven. Med Hensyn til Ejendommen i Voldgaden var det sagt ham, at Tredjedelen af Facaden havde været Murværk, saaledes som Loven tilsagde. Ikke desto mindre antages det, at Grunden til Nedstyrtningen laa i, at Buerne over Port og Vinduer vare for svage til at ære de Piller, som hvilede paa dem. I Petersens Passage paa Vesterbro havde Ejeren af den Grund, der ligger op til den nedstyrtede Gavl, udgravet Grunden, og den almindelige Mening gik ud paa, at Skylden til Nedstyrtningen laa heri, men andre Oplysninger gik ud paa at Gavlen forinden havde vist sig svag. Disse Begivenheder vare af den Betydning, at Forsamlingen burde forhandle om dem. Han havde indbragt Forespørgslen samme Dag, den første Sammenstyrtning havde sundet Sted, for at Publikum kunde se, at Forsamlingen var paa sin Post. Saadanne Tilfælde, som de foreliggende burde undgaas, i saa vidt det stod i menneskelig Magt. De nævnte Tilfælde vare jo ikke de eneste, og der var saaledes Anledning til at undersøge, hvorvidt Byggeloven gav fornøden Betryggelse. At der er begaaet Fejl er utvivlsomt, naar denne ikke ligger i Konstrutionen, maa den søges i Materialerne, eller i at Arbejdet er slet udført. Borgmester Ehlers havde søgt Oplysninger hos Bygningsinspektørerne og Bygningskommissionen og havde derefter givet Sagen i Politiets Haand til nærmere Undersøgelse. Den sandsynlige Grund til Nedstyrtningen i Voldgade laa efter Inspektørens Erklæring i de uheldige Vejrforhold, der forhindrede Kalken i at forbinde sig med Murstenene og ikke i Konstruktionen. Materialierne havde været af god Beskaffenhed. Med Hensyn til Tilfældet paa Vesterbro var Skylden efter Bygningsinspektørens Mening ene at søge i, at Nabogrunden blev udgraven. Ejeren var i rette Tid underrettet om, at dette vilde ske, men havde forsømt at træffe de fornødne Sikringsforanstaltninger. Herforth havde ventet en Erklæring fra Borgmesteren om, hvad Magistraten videre agtede at foretage i den omhandlede Anledning, men var bleven skuffet. Borgmesteren støttede sig alene til Inspektørernes Erklæringer, men dette var uheldigt, da Inspektørerne vare interesserede som medansvarlige. Naar Borgmesteren havde sagt, at Skylden laa i Vejrforholdene, da undskyldte dette paa ingen Maade de tilsynshavende, der naturligvis ogsaa burde paase, at der ikke arbejdedes under absolut ugunstige Vejrforhold. Allerede af Svaret fremgik det, at Tilsynet ikke var tilstrækkeligt, thi hvorledes kunde vedkommende Ejer undgaa at træffe Sikringsforanstaltninger? Hvis Inspektørerne vare overbebyrdede burde der ske en Forandring. Fabrikant Heymann beklagede, at Forsamlingen ikke var bleven enig øm en fuldstændig Revision af Bygningsloven. Erfaringen havde nu godtgjort dens Nødvendighed. I den senere Tid havde en Mængde nye Bygninger rejst sig, opførte af Byggespekulanter, der skynde sig med Arbejdet for at kunne optage betydelige Laan og derefter sælge Ejendommene. Disse Bygninger ere gjennemgaaende meget slette, hvilket man kunde overbevise sig om ved at gaa ud i Blaagaardskvarteret, hvor flere nyopførte Huse allerede havde store Revner. Vi maatte snarest muligt søge udvirket et Forbud imod at bygge i Frostvejr, hvilket efter sagkyndiges Mening var meget farligt. I de foreliggende Tilfælde var han enig med Herforth i, at søge Fejlen hos Bygningsinspektørerne og Bygningskommissionen. Hvis han fandt nogen Støtte i Forsamlingen vilde han fremkomme med et Forslag om at opfordre Magistraten til at udnævne kyndige Mænd til at undersøge de Bygninger, der vare under Opførelse, eller som vare opførte i de senere Aar. Oberst Lehmann modsagde, at Vejret i Aar havde været ugunstigt for Byggearbejder; tværtimod havde Vejret i Oktober, November og første Halvdel af December Maaned været særlig egnet dertil. Efter hans Mening maatte Fejlen søges deri, at Materialierne vare saa yderlig slette. Det var ikke Tømmer, der anvendtes i Bygningerne, men Pindeværk, Sten, Kalk og Træ var af den sletteste Art; han havde overbevist sig om ved Undersøgelse paa Stedet, at der ikke fandtes et eneste Jernanker i den sammenstyrtede Bygning i Voldgaden. Hvis man ikke traf energiske Forholdsregler imod det hele Byggeuvæsen, vilde Kjøbenhavn snart afgive et afskrækkende Exempel paa en By, hvor Husene styrte ned over Hovederne paa Beboerne. Bygningen i Voldgaden var, efter hvad han havde hørt, bestemt til Skole for 300 Børn; han bad Forsamlingen tænke sig Katastrofen, hvis Bygningen havde været fuldendt og taget i Brug, da Sammenstyrtningen skete. Bille troede, at Heymann ikke havde vundet fornøden Ro til at se paa Forholdene med uhildet Blik, og forsvarede Autoriteterne overfor de forskjellige Angreb. Inspektørerne kunde umuligt føre en saa gjennemgribende Kontrol, som vilde være nødvendig, hvis man skulde være sikker paa, at Materialier og Arbejde i alle dets Details var forsvarlig. De vare henviste til at sinde deres Hovederhværv ved privat Virksomhed og kunde saaledes ikke afse deres hele Tid til Kontrollen. Det var vel muligt, at Skylden lar hos dem eller hos Bygningskommissionen, men Hovedansvaret vor hos de byggende, og de stærkeste Angreb vare ogsaa rettede mod disse, men navnlig de to sidste Taleres Angreb vare næppe alle vel begrundede. Det var ogsaa at give Maleriet et noget grelt Udseende at føre Tanken hen paa, hvorledes det vilde stille sig, naar Bygningerne vare beboede. Hvis Arbejdet ikke havde været saa friskt, vilde Ulykken næppe være sket. Han fraraadede at ende Sagen med en Beslutning og vilde foreslaa, at man afventede Undersøgelsens Slutning. Kayser fandt ligeledes flere af de faldne Udtalelser temmelig vidtgaaende, men heldede til den Anskuelse, at Bygningsinspektørerne bare Ansvaret for det skete. Han tiltraadte imidlertid Billes Forslag om at afvente Undersøgelsens Slutnings Professor Meldahl saa den egenlige Grund til de slette Byggeforhold i de uheldige Arbejderforhold. De dygtige Arbejdere bleve færre og færre. Det vanskelige Arbejde, det, der krævede Omtanke og Indsigt, vilde ingen befatte sig med; Arbejderne søgte det lettere Arbejde (i Rhabarberkvarteret), der gav en god Fortjeneste, men ikke udkrævede nogen Dygtighed. Taleren havde selv været Murerarbejder, men i hans Tid var det en Skam at arbejde for en Mester, der brugte for meget Sand i Kalken, og det var en Skam at mure over Haanden eller bruge tykke Fuger, nu saa man hele Bygninger opførte paa denne Maade; man kjendte nu ikke Forskjellen paa godt og slet Arbejde. Det maatte være Opgaven at faa Arbejderne bedre oplærte i deres Fag. Forespørgslen endte med korte afsluttende Bemærkningen af Forespørgerne samt af Arkitekt Herholdt.
(Morgenbladet (København) 19. januar 1875).
En skribent i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. januar 1875 mente at grunden fortrinsvist skyldtes at man byggede fundamenter og mure midt om vinteren hvor de ikke kunne tørre.
De nedstyrtede Bygninger og Haandværker- Fagdannelsen. De i den sidste Tid forefaldne Nedstyrtninger af Bygninger, den ene ved Boulevarden, den anden i Vesterbros Passage, have ogsaa været under Forhandling i Borgerrepræsentationen, hvor d'Hrr. Overretsprokurator Herforth og Oberst Lehmann gave i Oplysninger om de Mangler ved bemeldte Bygninger, som have foranlediget Nedstyrtningen. Etatsraad Meldahl, der er en bekjendt Avtoritet i Bygningsfaget, indrømmede de paaviste Manglers Rigtighed, men gjorde gjældende, at der var en "dybere Mangel" til Stede, nemlig den, at vore Bygningshaandværkere ikke havde Fagdannelse, hvorpaa der dog ester hans i Mening kunde raades Bod ved Oprettelsen af Fagskoler. Den Mand, der i en alvorlig Forsamling, hvor en højst vigtig Sag forhandles, kan udtale slige Meninger, rober enten en sjælden Dristighed eller et utilgivelig ringe Kjendskab til vore Bygningshaandværkere.
De storartede Bygninger, der i den sidste Snes Aar ere opførte i Hovedstaden, vil kunne overbevise enhver, der blot har det mindste Kjendskab til Bygningsarbejder, om, at de usolide Bygninger, der i de sidste Aar opføres udenfor det gamle Kjøbenhavn ved Hjælp af Prokuratorpenge og paa Spekulation, ikke bør søges i vore Bygningshaandværkeres Mangel paa Fagdannelse, men ene og alene i en højst utilladelig Besparelse af Materialist - altsaa i Mangel paa Ærlighed, og hvorledes denne kan erhværves i Haandværksskolen, maa jeg bede Hr. Etatsraaden om "dybere" at besvare. Jeg er af den ufravigelige Mening, at vore Bygningsinspektører, hvoraf de fleste mere end vore Bygningshaandværkere trænge til et Par Aars Kursus i en Haandværksskole, bære Skylden for, at der baade spares paa Materialiæ og Arbejde ved de nymodens Dampbygninger. For nogle og tyve Aar siden ejede Kjøbenhavn ingen Bygningsinspektører, men saa vi den Gang nogen Bygning blive opført paa en saa uforsvarlig Maade som nu? Hvad Dom vilde man ikke have fældet over en Murmester, som i de Tider havde brugt 100 Dele fint Sand, blandet med Leer, til een Del Kalk, og kunde det den Gang have faldet nogen Murmester ind at opføre en Bygning paa 4 a 5 Etager op til en anden Bygning uden at forsyne den med en Gavl? Blev der i de Tider opført nogen Bygning, uden at hver eller i det mindste hver anden Bjælke blev forsynet med et solidt Jernanker? Har Etatsraaden for 20 a 30 Aar siden, da vi hverken havde Bygningsinspektører eller "Fagdannelsesskoler", set en Bygning blive opført saa uforsvarlig og bedragerisk som den nedstyrtede paa "Ringen"? Jeg har aldrig i de Tider set det Syn, og derfor tør jeg dristig sige: Førend enten alle vore Bygningsinspektører blive afskedigede eller faa et strængt Tilhold om at udrette lidt mere Arbejde for Lønnen end blot at underskrive en Tegning med "Antaget", naar den kun har den i Byggeloven befalede Stentykkelse for hver Etage, saa vi ikke den "dybere Mangel", som Etatsraaden behager at kalde Fagdannelse, men jeg tillader mig at kalde Ærlighed, indpodet i vore Bygningsspekulanter.
P. A. Thorning.
(Morgenbladet (København) 28. januar 1875).
Fra København. Om en Bygning, der blandt de sidste Par Aars Nybygninger i Hovedstaden er bleven omfattet med større Interesse, nemlig det ved den vestre Indgang til Byen overfor Industriudstillingsbygningen liggende store og smukke saakaldte "Axelhus", hedder det i flere Blade, at der skal være en Del Fare for, at Bygningen ikke vil holde sig. Dette skal dog næppe være begrundet i Bygningsmaaden, men derimod i Grundens Beskaffenhed, idet den overordenlig store Bygning er opført paa en Del af den forrige Stadsgrav. Der blev vistnok gjort overordenlig Meget for at gøre Jordopfyldninqen saa fast som mulig, og Bjælke ved Siden af Bjælke blev med Dampkraft nedrammet, men det er dog et Spørgsmaal, om der ikke burde være hengaaet længere Tid, inden et Hus, tilmed af saa store Dimensioner, blev opført paa den opfyldte Grund. Under Opførelsen slog Muren paa flere Steder Revner, og det viste sig da nødvendigt at anbringe forskellige Jernpiller, afdele større Lokaler i mindre Rum, hvad der ikke fra først af var paatænkt. - Efter Forlydende er alle Lejligheder opsagte af Ejeren til førstkommende Flyttedag, for at en Undersøgelse og Forbedring kan ske.
(Social-Demokraten 6. marts 1875).
Fra den offenlige Politiret. Smedemester P. Miede havde til Bygningskommissionen indgivet et Andragende om Tilladelse til at maatte opføre en 5 Etages Beboelses- og Værkstedsbygning med Kælder paa Grunden, Matr.-Nr. 91 i Nørrevold Kvarter, udlagt Gade mellem Vester Farimagsvej og Nørre-Søgade. Paa dette Andragende meddelte Kommissionen ifølge Berl. Tid. under 7de Decbr. f. A. sit Svar og tilføjede sin Skrivelse en Slutningsbemærkning, saalydende: "at den eftersom Ejendommen kommer til at omsatte 16 Beboelseslejligheder foruden Værksteder og Butiker, opføres fire Retirader, og at det dertil fornødne Gaardsrum tilvejebringes ved, at Hovedbygningen gøres saa meget mindre." Ved Opførelsen af Ejendommen blev der imidlertid ikke taget tilbørligt Hensyn til de saaledes stillede Betingelse, idet Hovedbygningen ikke blev anlagt saa meget mindre som nødvendigt, og uagtet saavel vedkommende Murpolerer som Murmesteren blev gjorte opmærksomme paa denne Fejl, og skønt der den 16de Februar blev givet Smedemester Miede Paalæg i samme Retning, og derpaa den 19de f. M. skriftlig Paalæg om uopholdelig at stanse med Arbejdet, indtil Sagen var kommen i Orden, blev Mangelen dog ikke rettet, men Arbejdet tvertimod fremmet, ligesom heller ikke en af Bygningsinspektøren for 2det Distrikt stillet Fordring om at ommure nogle Piller i den bageste Del af Fløjen imellem Gaarden blev efterkommet. Paa Foranledning af Stadsbygmesteren blev der derefter under 25de Februar af Politiet givet Smedemester Miede Tilhold om, uopholdelig at stanse med de under Sagen ommeldte Byggearbejder, idet det tillige blev ham betydet, at han i modsat Fald vilde udsætte sig for, at Arbejdet direkte blev forhindret. Ifølge dette Tilhold blev Arbejdet stanset i nogen Tid, men den 3die Marts indberettedes, at Miede uden Tilladelse havde ladet Murarbejdet paa Ejendommens Forbygning fortsætte, og han erkendte ogsaa paa Forehold af Politiet Rigtigheden af Indberetningen, men bemærkede, at det Skete hidrørte fra en egenraadig Fremgangsmaade af Entreprenøren for Byggearbejdet, og at det i havde fundet Sted uden Miedes Vidende og Villie, hvorfor han havde foranlediget, at Arbejdet den 3die Marts atter var stanset. Miede blev under 4de Marts gjort ansvarlig for, at Arbejdet ikke genoptoges, men under 9de Marts indberettedes det atter, at Murarbejdet var i fuld Gang paa Bygningen, og der blev nu anlagt Sag mod Miede, fordi han uanset det fornyede Tilhold af 4de Marts havde fortsat Arbejdet, uden at have erhvervet den fornødne Tilladelse dertil af Bygningsvæsenet. Sagen forhandledes i Forgaars i den offenlige Politiret hvortil den var henvist, men da Bøden for den begaaede Forseelse efter Bygningsloven af 21de November 1871 skønnedes at maatte blive mindst 40 Kroner, blev Sagen, i Medfør af bemeldte Lovs § 84, sluttet med Henvisning til den samlede Ret.
(Social-Demokraten 17. marts 1875).
Overretten frifandt den 6. august 1875 husejeren på Alexandravej i Utterslev for ulykken den 18. og 19. januar 1875 da der ikke var basis i lovgivningen for straf. Han skulle dog betale sagens omkostninger.
Murermesteren til det sammenstyrtede hus på Boulevarden mellem Gothersgade og Frederiksborggades forlængelseer fik i oktober 1875 en bøde på 200 kr.
