De Husvildes Anbringelse
Det er en noksom bekjendt Sag, at man i Kjøbenhavn i længere Tid har følt et overordentlig stort Savn af Boliger for den ubemidlede Klasse. Husleien er for saadanne Boliger som en Følge heraf efterhaanden bleven skruet op til en Størrelse, der ikke længere svarer til disse Familiers Vilkaar, og man har endog i den senere Tid havt Exempler paa, at det selv for Familier, der vare istand til forud at betale en forholdsvis betydelig Leie, ikke har været muligt til Flyttedagen at skaffe sig Tag over Hovedet. Nu staaer Flyttedagen atter for Døren, og alle Julemærker pege hen paa, at Misforholdet mellem Boligernes Antal og den stigende Befolkning denne Gang vil gjøre sig gjældende i endnu høiere Grad end tidligere. Vi behøve ikke at gjøre opmærksom paa, hvilke Forlegenheder, ja hvilken Nød og Ulykke saavel i materiel som i moralsk Henseende dette Onde i sine Konsekvenser kan medføre for mangen Familie, der hidtil har holdt sig opret under Kampen med trange Kaar, og det er klart, at det er i det Offentliges velforstaaede Interesse , ligesom det er det Offentliges moralske Pligt, saavidt mulig at raade Bod paa Ondet ved at anvise de husvilde Familier midlertidige Opholdssteder, der tilfredsstille de sanitære Fordringer og ere nogenlunde afpassede efter de forskjellige Vilkaar, under hvilke Vedkommende hidtil have været stillede. Det er Fattigvæsenets Bestyrelse , som denne Opgave paahviler, og det vil derfor være af stor Interesse for Almenheden at erfare, hvilke Forholdsregler Fattigbestyrelsen har taget for i rette Tid at anvise de Familier, der til Flyttedagen anmelde sig som husvilde, det fornødne Husrum.
Det vil snart vise sig , om den nævnte Autoritet har sørget for at give Spørgsmaalet en tilfredsstillende praktisk Besvarelse. Hvad os angaaer, maa vi desværre foreløbig nære nogen Tvivl i saa Henseende. Det er Prøvestenen for en Fattigbestyrelses Energi, Omsigt og Forsynlighed, om den forud har vidst at indrette sig paa at møde uforudsete ulykkelige Tilfælde af mere omfattende Indflydelse med tilstrækkelig virksomme Foranstaltninger. Hvor meget mere maa det da ikke fordres af den Autoritet, der staaer i Spidsen for det kjøbenhavnske Fattigvæsen, at den itide skal have forberedt sig paa at varetage sit Hverv under Forhold, som der ikke hører nogen Spaadomsevne til at forudse - om hvilke selv et Barn kan vide, at de maa indtræffe, og indtræffe paa et Tidspunkt, der til Punkt og Prikke er angivet i Almanakken? Men saavidt os bekjendt, har Fattigbestyrelsen alligevel til Dato saa at sige slet ingen extraordinære Skridt gjort for at aflede det truende Onde; den er, efter hvad der os meddelt, ikke traadt i Forbindelse med nogen af de Autoriteter, hos hvilke den maatte kunne gjøre Regning paa Understøttelse, og den har ikke sørget for tilbørlig at udvide sine egne Hjælpemidler. Heller ikke forekommer Fattigbestyrelsens hidtidige Optræden under lignende, skjøndt mindre betænkelige Omstændigheder os at varsle synderlig gunstig med Hensyn til dens Virksomhed ved den nu indtrædende Leilighed. Da Fattiggaarden for længere Tid siden befandtes at være overfyldt, og der absolut maatte gjøres Anstalter til de Husvildes Anbringelse et andet Sted, fæstede Bestyrelsen sine Tanker paa Holmens Arbeidshus og overfyldte nu denne Bygning, hvis lokale Forhold just ikke anbefale den til en saadan Anvendelse, i den Grad med Husvilde, at henved en halv Snes Familier i længere Tid have været sammenstuvede i en fugtig, med Stengulv udstyret Kjælder, der er bleven et Arnested for farlige Sygdomme. Ifald Fattigvæsenets Bestyrelse skulde tro, at den paa lignende Maade kan slippe fra de Forpligtelser, som den forestaaende Nød i forøget Maal vil paalægge den, saa vilde den tage mærkelig feil, og saafremt det ikke imod Forventning skulde være skeet i de sidste Dage, haabe vi, at den endelig i den ellevte Time vil gjøre de yderste Anstrengelser for at oprette det Forsømte. - r.
(Dags-Telegraphen 16. oktober 1865).
Norgesgade 55 (senere Bredgade 63-69, matr. Nr. 184a), Fattigvæsenets drengeskole i Bredgade ca. 1865, tidligere Holmens Arbejdshus. Kildetekst: Drengeskolen paa Sankt Annæ Plads blev i Foraaret 1864 henflyttet til dette sted. (Mariboe). Kbhbilleder. Public Domain. Holmens Arbejdshus var blevet oprettet 1792 under Fattigvæsenet. Det lå i Bredgade som en del af opfostringshusets bagbygninger. I 1857 kom det under Magistratens 3.afdeling. Det blev nedlagt som selvstændig institution i 1865.
Endnu nogle Ord om de Husvildes Anbringelse. I en Artikel i dette Blads Nr. 282 med Overskrift "De Husvildes Anbringelse" udtalte vi det Haab, at Fattigvæsenets Bestyrelse, der hidtil med ørkesløs Ligegyldighed havde seet Flyttedagen nærme sig, vilde tage sig sammen i den ellevte Time og træffe de fornødne Foranstaltninger til Indkvarteringen af de mange Familier, der i de nærmeste Dage kunde ventes at ville anmelde sig som Husvilde. Hvorvidt dette Haab er gaaet i Opfyldelse, vil det Følgende vise.
I Bladenes officielle Meddelelser om de nytilkomne Husvildes Antal er dette angivet at have udgjort indtil i Tirsdags Aftes 84 Familier, bestaaende af 388 Personer, der vare fordelte saaledes: 32 Familier (166 Personer) i Fattiggaarden, 40 Familier (177 Personer) i Holmens Arbeidshus, 2 Familier (5 Personer) i Ladegaardens Husvildeafdeling og 10 Familier (40) Personer) i Bygningen paa St. Annæ Plads; senere angives Antallet at være forøget med 7 Familier (20 Personer), altsaa i Alt 91 Familier, bestaaende af 408 Personer. Disse Angivelser ere imidlertid aldeles fejlagtige. I Holmens Arbeidshus var der indtil i Torsdags Aftes indlagt ikke 40, men kun 23 husvilde Familier, og i Bygningen paa St. Annæ Plads ikke 10, men 31 Familier.
Det maa i Sandhed vække Forbavselse, at Fattigvæsenets Bestyrelse saaledes har kunnet foranledige Offenlliggjørelsen af Meddelelser, der indeholde grove faktiske Urigtigheder og ere egnede til at bibringe Publikum et falsk Begreb om bemeldte Bestyrelses Dispositioner i et ingenlunde uvigtigt Anliggende. Hvad der ligger til Grund for denne Fremgangsmaade, skulle vi ikke udtale nogen bestemt Mening om; men vi kunne ikke undlade at fremdrage en Kjendsgjerning, der, saa længe ingen yderligere Oplysninger foreligge, synes at stille Sagen i et høist paafaldende Lys. Det Lokale, hvori man har anbragt det store Antal Familier, som paa Papiret er blevet saa betydelig reduceret, er Bygningen paa St. Annæ Plads, hvilken Bygning indtil for en Maaned siden har været benyttet som Hospital for epidemiske Øiensygdomme, og de 31 Familier ere blevne indlagte i Hospitalets Værelser, uden at man forud ved Hvidtning og Maling har sikret sig imod, at Smitstoffet endnu kunde være tilstede. Vi skulle ikke knytte nogen Betragtning til denne Kjendsgjerning, som taler tilstrækkelig for sig selv. Hvor Sligt finder Sted, kan man neppe undre sig over det i og for sig aldeles Utilbørlige, at man ikke engang havde gjort sig den Ulejlighed at opsætte Skillerum i de Værelser, hvori 2 eller 3 Familier bleve indkvarterede, saa at mandlige og kvindelige Husvilde skulde klæde sig af og paa i hverandres Paasyn.
Fattigvæsenets Bestyrelse kan ikke imødegaa Klagen mod den uheldige Anbringelse af de i Flyttedagstiden tilkomne Husvilde ved at paaberaade sig, at Antallet er betydeligere, end man havde kunnet forudse. At Misforholdet mellem Boligernes Mængde og Størrelsen af den ubemidlede Arbejderklasse navnlig i den senere Tid har gjort stærkt gjældende, er oftere blevet omtalt offentlig, og Fatligbestyrelsen er netop den Autoritet, der nærmest har faaet det at føle. Siden 1ste Januar d. A. skulle nemlig over 300 Familier have anmeldt sig som husvilde, og i intet tidligere Aar har Antallet endog blot tilnærmelsesvis været saa stort. Fattigvæsenets Bestyrelse burde derfor itide have sørget for at afvende Følgerne af en paakommende Nød ved at opføre Barakker for hjemløse Familier, hvilket tidligere er skeet og vistnok er den billigste og hensigtsmæssigste Maade, hvorpaa de Husvilde under de tilstedeværende Forhold midlertidig kunne anbringes. At dette er forsømt, maa efter vor Anskuelse høilig beklages.
Ved samme Lejlighed skulle vi suplere, hvad vi i vor forrige Artikel have anført om Kjælderen i Holmens Arbeidshus, med følgende Oplysninger. Kjælderen, der i længere Tid har afgivet Bolig for 9 Familier (39 Personer), af hvilke endnu ingen var bortflyttet den 17de ds., er 3 1/4 Alen høi, 9 Alen bred og 34 Alen lang, naar et Rum af 3 Alens Længde, der benyttes til Snedkerværksted, fraregnes; Gulvet ligger 2 Alen under Gadens Niveau. Kjælderen er altsaa 7,956 Kubikfod stor, hvilket for 39 Individer udgjør 204 Kubikfod pr. Individ. Man sammenligne nu hermed den af Kommissionen for Almindelig Hospitals Reorganisation under 30te December 1854 afgivne Betænkning, hvori det S. 68 t.9 hedder: "Kommissionen vil bestemt fraraade .... at tildele ethvert Individ (ethvert af Hospitalets faste Lemmer) mindre end ca. 619 Kubikfod Rum". I ovennævnte Kommission havde den nuværende Borgermester for Kjøbenhavns Magistrats 3die Afdeling. Hr. Etatsraad Holm Sæde, og hans Navn findes under Betænkningen. Altsaa: i 1854 betragtede Etatsraad Holm 619 Kubikfod Rum pr. Individ som Minimum i de offentlige Boliger for Trængende; men i 1865, da han har faaet Ledelsen af Fattigvæsenet i sin Haand, dekreterer han, at de Fattige skulle nøies med 216 Kubikfod pr. Individ, ikke i en Dag eller to, men i Uger og Maaneder. Det kan man kalde Konsekvens! Etatsraad Holm har imidlertid Ord for at være en human Mand; men Ingen, der har have Leilighed til at se ind i Fattigvæsenets mindre hyggelige Mysterier, kan have undladt at lægge Mærke til hvor uforholdsmæssig en Del af disse Anliggenders Ledelse han har troet al burde overlade sit Faktotum, Hr. Kancelliraad Bojesen, hvis Dispositioner hverken i den her omtalte Anledning eller ved tidligere lignende Lejligheder have vidnet om praktisk Talent og virkelig Interesse for de Fattige. - r -
(Dags-Telegraphen 23. oktober 1865)
I "Dags-Telegraphen" Nr. 284 findes et Inserat "De Husvildes Anbringelse", hvor Undertegnede beskyldes for i Kraft af Lovens Ord, krænkende dens Aand, med Tilsidesættelse af alle Billighedshensyn saavel mod Kjøbenhavns Husvilde som mod Kjøbenhavns Fattigbestyrelse med Hensyn til dennes Forlegenhed overfor hine, at have forbudt 56 Familier at flytte ind i de 56 Paradiser, som de forlængst havde leiet af Grosserer Ishøi i den store Leievaaning, som siden sidst i Juni har været under Bygning paa Brigadeveien paa Amager, saa at endog Birkedommeren, som Intet havde imod, at den beboes, maatte bøie sig for mit sundhedskyndige Distriktslæge kerubs Sværd. At dette Inserat er et Produkt af Uvidenhed og Usandhed, vil forhaadenttig vare indlysende for Enhver efter Gjennemlæsningen af følgende Linier:
Ifølge Sundhedsvedtægten for Taarnby Sogn af 27de Marts 1861 bestaaer Sundhedskommissionen af Birkedommeren som Formand, Distriktslægen, Formanden for Sogneforstanderskabet og 8 af dette valgte Medlemmer, altsaa ialt af 11 Medlemmer, og der raader Distriktslægen kun over sin egen Stemme, skriver en Stemme. Ifølge Vedtægtens § 8 in fine maa nye Leievaaninger ikke tages i Brug, forinden Sundhedskommissionen finder, at Murene ere tilstrækkelig tørre, og ifølge dens § 32 maa Leievaaninger ikke opføres eller indrettes, forinden der iforveien til Sundhedskommissionen er indleveret en fuldstændig Plan og Tegning af Bygningen, og begge ere forsynede med Kommissionens Approbation, ligesom Eieren overhovedet er Sundhedskommissionens Bestemmelse undergiven baade med Hensyn til Grunden, hvorpaa Bygningen agtes opført, og dennes Indretning i det Hele. Denne sidste Forskrift har Hr. Ishøi aldeles negligeret, og, foranlediget ved en Paamindelse af Kommissionens Formand, underrettedes denne af Hr. Ishøi i Skrivelse af 5te Oktober om, at Bygningen nu var saa vidt fremmet, at den efter hans Mening kunde tages i Brug den 17de samme Maaned. Lørdagen den 7de Oktober samledes Sundhedskommissionens 11 Medlemmer for at syne Bygningen, og uagtet det snart blev flere af Medlemmerne, hvoriblandt Undertegnede, klart, at Vedkommende har holdt Kommissionen for Nar og spildt dens Tid ved at kalde den til at syne en saa ufuldendt Bygning som denne, og udsat Medlemmernes Liv og Lemmer for Fare ved at klatre Etager høit op ad Stiger, hvor der aldeles manglede Trapper, og over løst henlagte Bræder, hvor der manglede Gulv, samt at Kommissionen strax burde have Mødet med Protest, blev Synsforretningen dog fuldført, efter hvillen der af Sundhedskommissionens samtlige 11 Medlemmer blev undertegnet det Skjøn at den ikke for Tiden kunde give sit Samtykke til, at nogen Del af bemeldte Bygning toges i Brug til førstkommende Flyttedag. Dette Skjøn afgaves altsaa 10, skriver ti, Dage før Flyttedagen og var motiveret ved, at Kalkpudset i Størstedelen af de 56 Lejligheder var mere eller mindre fugtigt, at Væggene paa Trappegangene til samtlige 7 Opgange gjennem alle 4 Etager vare ganske raa uden Puds, at Trapperne, som kun tildels vare færdige og umalede paa flere af de 7 Trappegange, manglede aldeles ved 4de Opgang, hvor heller intet Gulv fandtes. I flere af Lejlighederne manglede baade Døre og Gerichter, og Malingen var langtfra fuldført, ligesom Latriner til og Afløbsrender for Spildevandet fra 56 Leiligheder manglede totalt. Saaledes var Bygningen 10 Dage, skriver 10 Dage, før Flyttedagen!
Efter en senere af Hr. Ishøi indsendt Begjæring af 1ste Oktober var Sundhedskommissionen godmodig nok til at indvillige i atter at tage Bygningen i Øiesyn den 16de Oktober Dagen for Flyttedagen, ved et Udvalg af 3 af Kommissionens Medlemmer: Birkedommeren Distriktslægen og Formanden for Sogneforstanderskadet. Da dette Udvalg, efterat Gaardeier Hedegaard var mødt i Undertegnedes Sygdomsforfald, i Forening med Justitsraad Stadsbygmester Nebelong, som af Kommissionen var anmodet qua speciel Sagkyndig at understøtte Udvalget ved Bedømmelse, havde visiteret Bygningen, og Stadsbygmesteren havde erklæret, at Lejlighederne efter den iblandt Bygningskyndige fulgte Vedtægt over alt i Bygningen nu kunde kaldes tilstrækkelig tørre, vedtog Kommissionens Udvalg at give sit Samtykke til, at samtlige Lejligheder maatte tages i Brug Dagen efter hvilket Grosserer Ishøi strax blev underrettet om.
Disse sidste Linier kunde have været nok til at gjendrive det omtalte Inserat med dets flaue Udgydelse om danske Loves praktiske Uanvendelighed, lægekyndigt Distriktslæge Kerubsværd, om en fuldkommen færdig for og god Bygning, paa et frit, luftigt og sundt Terræn (Fredens Møllers Fabrikkers Dunster ligeoverfor mod Øst, Holms & Sønners Trankogeri skraaes overfor mod Sydvest, to Hesteslagterier med store Svinehold i nærmeste Omegn!!), men jeg har troet at burde fremstille Kiendsgjerningerne, saaledes som de kunne kaldes sande. At Love, hvis Aand og Ord stille Autoriteter til at varetage Fattigmands Interesser imod hensynsløse Bygherrers Pengegridskhed, af disse ansees som praktisk uanvendelige, er saare begribeligt, men om Lovens Baade Aand og Ord saavelsom de i de 56 Leiligheder indflyttede Familiers sande Interesse mulig blive et Offer for Enkeltmands Vindesyge, skal jeg efter de Oplysninger, jeg har givet, overlade til ethvert fordomsfrit Menneskes Afgjørelse. Insinuationen mod Birkedommeren, som indeholdes i Inseratets sidste Stykke, behøver jeg ikke at tilbagevise.
Amagerbro, den 19de Oktober 1865.
W. F. Feilberg.
(Dags-Telegraphen 24. oktober 1865).
Manglen på smålejligheder gjorde sig også gældende i provensen, i Aalborg var der 4 familier med 19 personer indlagt på fattiggården, og fattigbestyrelsen havde måttet hjælpe 6 familier til husly.
Den ældste bebyggelse på Brigadevej er 34-46. Fabrikant F. L Holmblad skænkede en grund til Arbejdernes Byggeforening (1865), dannet af arbejderne på skibsværftet Burmeister & Wain og direktøren sammesteds. 1867-1871 opførtes 32 huse som arbejderboliger, dels i Sverrigsgade (dengang Nygade) 17-63, dels på Brigadevej 34-46 og endelig i Finlandsgade 4. I Sverrigsgade 24 indrettede Holmblad en skole til arbejderbørnene.
Men ellers bebyggedes den ene gade efter den anden i sidste halvdel af det 19. århundrede med arbejderboliger af ringe kvalitet. Ved århundredskiftet forbedredes kvaliteten, fx af urtekræmmer Herman Ebert, indvalgt 1895 i sognerådet. Året før havde han startet den villaby, der fik navn efter ham. (mellem Amagerbrogade og Englandsvej). Han stod også bag "Eberts nye Villaby“ (Øresundsvej og Kastrupvej), samt "Bellevue-Kvarteret" ved Holmbladsgade (Ungarnsgade, Østrigsgade, Venusvej, Serbiensgade, Albaniensgade og en Del af Bøhmensgade)
.
- I Borgerrepræsentanternes Møde igaar Aftes Kl. 6 1/4 foretoges Følgende :
- - -
Brix rettede den Forespørgsel til Magistraten, om hvormange Husvilde der var kommet til Fattigvæsenet ved den sidste Flyttedag; hvorvidt den ofte paastaaede Mangel paa Lejligheder for fattige Familier havde gjort sig gjældende; hvor de Indkomne vare anbragte, og hvorvidt man var beredt paa at serge for dem i længere Tid. Han havde stillet sine Spørgsmaal, for at faae det offenlig behandlet, om man ikke nu af Hensyn til Byens Udvikling og Sundhedsforholdene maa søge at skaffe Boliger for Arbeiderfamilier.
- Borgemester Holm svarede, at Magistraten havde alt før Flyttedagen henvendt sig til forskjellige Ministerier om at faae en eller anden offenlig Bygning overladt til Brug; men den fik enten ligefrem Afslag eller kun saadanne Tilbud, at de ikke kunde modtages. Den havde derfor maattet gribe til Kommunens egne Eiendomme. Indtil den 28de Octbr. er der anmeldt 185 husvilde Familier, thi Tallet er blevet meget forøget (med 65 Familier) siden Flyttedagen, og af disse ere 99 anbragte i Fattiggaarden, 9 paa Ladegaarden, 44 i Holmens Arbeidshus og 33 i Gaarden paa St. Anna Plads.
- Brix: Den anvendte Del af Holmens Arbeidshus er aldeles uanvendelig undtagen som midlertidigt Opholdssted; det har han selv overbevist sig om. Han maa meget beklage Magistratens Adfærd. Det er ingenlunde nok at træffe Foranstaltninger naar Nøden allerede har viist sig; den maa virkelig vise større Forudseenhed og tage omfattende Forholdsregler. Det har jo viiist sig, at Husvilde-Tallet stadig er voxet siden April Maaned, og at det nu er større end nogensinde. Og dette kan ikke være Andet under de nuværende høie Husleie Priser.
- Borgemester Holm: Man kan kun ansee de Husvildes Ophold som midlertidigt ; thi der finder hver Dag Afgang eller Tilgang Sted fra de Steder, hvor de ere henbragte.
- Brix: Det er netop heri, han skiller sig fra Borgemesteren, at han betragter Forholdet med de Husvilde som et mere constant. Maaskee gaae nok endel Familier bort, men der kommer andre i Stedet, og Tallet er jo, som Borgemesteren selv har indrømmet, stigende. Det har ogssa viist sig, at der er mange agtværdige, stræbsomme Familier af Arbeidsclassen, som ikke have kunnet faae Leiligheder til en saadan Pris, at de kunde udrede den, alene fordi de havde mange Børn. Der er altsaa en virkelig social Tilstand, mod hvilken man maa tage Forholdsregler. Del eneste Skridt, der er gjort fra Magistratens Side, er, at den har tilbudt Laan til Mænd, som vilde bygge Arbejderboliger. To Tilbud ere indkomne, og det ene antaget, medens det andel i flere Uger har været underveis, inden det kom til Forhandling.
- Eskildsen spørger, hvad Magistraten har gjort efter Borgerrepræsentationens Opfordring om at indgive et Andragende til Indenrigsministeriet om at bevirke Demarcationsliniens Ophævelse.
- Borgemester Holm: Magistraten har sendt en Skrivelse til krigsministeriet.
Dahlerup stillede derefter sin Forespørgsel om de Foranstaltninger, der ere trufne til, under en mulig Choleraepidemi at hæve Overbefolkningen i de under Fattigvæsenet hørende Stiftelser og til Afhjælpning af Mangel paa Boliger for fattige Familier. Choleraen har i de sidste Maaneder vandret jevnt fra Syd mod Nord, og det er ingen overdreven Ængstelse, at kræve, at man har beredt sig paa den Mulighed, at den kan komme til os. 1853 greb Choleraen især fat i Almindeligt Hospital, hvor næsten 1500 Mennesker vare sammenstuvede, og det blev Brændpunktet for hele Epidemien. Derfor bad Regeringen kommunen at tage Forholdsregler for at fjerne den store Overfyldning paa Almindeligt Hospital, og det blev antaget, at Hospitalet i det Højeste kunde taale 1000 Mennesker. Man byggede et nyt Hospital, for at Bygningen alene kunde blive Lemmestiftelse, men nu har man efterhaanden fyldt den med næsten 1400 Mennesker. Og ikke nok dermed. Man har tillige skabt et nyt Brændpunkt i en anden Ende af Byen, nemlig i Fattiggaarden, der først blev indrettet til midlertidigt Opholdssted for Husvilde, men som nu er aldeles fyldt med stadige Beboere, medens Lofterne i den sidste Tid ere blevne overfyldte med Husvilde under meget slette Forhold. Og endelig har man henflyttet en stor Del Husvilde til Holmens Arbeidshus, hvorved der er dannet et tredie Brændpunkt for Epidemier, ikke blot for Cholera, men ogsaa for andre, som kunne være ligesaa farlige og ligesaa dødbringende. Har Magistraten nu gjort Noget, for at kunne sprede Befolkningen fra disse Samlingspunkter, hvis Ulykken indtraf? Eller har den gjort Noget, for at formaae Folk til at bygge Arbejderboliger? En Anmodning fra Lægeforeningens Bestyrelse om Laan til at bygge slige, er kun bleven besvaret med Forespørgsel om en hel Mængde Forhold ved de nuværende Boliger. Hvad kan det nytte, om der er en Del Ledigheder ledige til bedre Familier, naar der ingen er for Smaafolk, tilmed da disses Tal er i stadig Stigen? Der er skeet Opfordring herfra til Magistraten om at gjenoptage Underhandlingerne med det Klassenske Fideicommis; er dette skeet, eller hvad er der overbovedet skeet?
- Borgemester Holm giver Oplysninger om de Tal paa Husvilde, der findes paa disse forskjellige Stiftelser, nemlig paa Fattiggaarden 469 Individer (deraf 193 paa Loftet), paa Ladegaarden 32, paa Holmens Arbeidshus 296 og paa St. Annæplads 125, Ialt 832. Til hvert Individ i Fattiggaarden kan man regne 10 Qvadratalen og til hver Familie 1,900 kubikfod. Magistraten kan ikke erkjende, at der er Overbefolkning paa de forskjellige Fattigstiftelser, men har dog befalet Stadslægen, naar hans Tid tillader det (!) at undersøge Sundhedstilstanden i alle Stiftelserne. Paa Almindeligt Hospital er der 199 Qvadratalen til hver 6 Individer, hvilket maa regnes for et forholdsvis godt Forhold. Fra Klassens Fideicommis er intet Svar kommet; men paa Amagerbro opføres en stor Bygning, netop bl den Slags Familier.
- Dahlerup: Det er høist sørgeligt, at Magistraten, uanseet Alt, hvad der er skrevet om Almindeligt Hospitals Tilstand 1853, dog kan troe, at Hospitalet ikke er overfyldt, alene fordi der nu kun er 1400 Mennesker derude. Og endnu mere beklageligt er det, at den erklærer ikke at have gjort og ikke at ville gjøre Noget.
- Thomsen: Borgemesteren maa have taget hele Gaardspladsen med ved Almindeligt Hospital, thi i den bebyggede Del er der kun 500 kubikfod for hvert Individ, hvilket ved 6 Alens Høide er 12½ Quadrat-Alen for hver.
- Købke; Der er 50 Mennesker for hver 1000 Q Fod i Almindeligt Hospital, medens der i Byen falder 20-39 Personer paa hver 1000 Q Fod.
- Herforth tager i det Hele Almindeligt Hospital i Forsvar, fordi der er god Orden og Renlighed. Beboerne have det vist langt bedre der, end under deres tidligere Forhold ude i Byen. Angrebet er vist temmelig ubillig).
- Dahlerup: Man har ikke klaget over Ordenen paa Hospitalet, men kun over Overbefolkningen. Det er ikke nok, at de enkelte Beboere i Grunden have det bedre; thi samlede paa een Sted, ere de ulige farligere for den offenlige Sundhed, end naar de ere spredte over hele Byen. Tilstanden paa Holmens Arbeidshus er i hvert Fald uforsvarlig, da man har fyldt Lokaler, som for ikke længe siden erklæredes aldeles ubrugelige.
- Ussing: Man maa fremsætte mere bestemte Forslag, hvis man vil vente noget praktisk Udbytte af en Forespørgsel.
- Borgemester Gammeltoft hævder for Magistraten Æren for at have fremført Forslaget om Laan til Arbejderboliger, og henviser til, hvor farligt det er, naar de offenlige Myndigheder ville gjøre sig til Formyndere for Folk, der burde kunne sørge for sig selv. Særlig meddeler han, at før Flyttedagen Mange henvendte sig til Fattigvæsenet, for at bede dette skaffe dem Boliger, altsaa baade uden Udgift og uden Ulejlighed. Magistraten skal værge Communen mod denne Lyst hos Almuen til at kaste al Sorg over paa den, selv om den derved skal udsætte sig for Beskyldningen for Mangel paa Humanitet. Magistraten har til Lægeforeningens Bestyrelse rettet Spørgsmaal om, hvilke Beboere der findes i dens Boliger, for at det kan sees, om de egenlig høre til den her særlig omhandlede Klasse Personer, hvilke Hensyn man tager til Valget af Leiere (f. Ex. om man vrager Folk med Børn eller ei), om Foreningen agter at gjøre nogen Forandring i Bygningernes Indretning eller beholde den nuværende, ved hvilken der klæber flere Mangler, og om den kunde skaffe den Sum 48,000 Rdl. til at fuldstændiggjøre Byggesummen, naar den fik det ansøgte Laan af 90,000 Rdl, og Grunden frit. Han vil forøvrigt meddele, at Finansministeriet i Løverdags Aftes har solgt 7-8000 Q Alen til Arbeiderboliger for 156 Familier. Disse Huse skulle ikke have mange Stokværk, men ville faae rigelig Gaardsplads.
- Brix troede dog overfor Ussing, at Forespørgsler gjorde Nytte ved al fremkalde Oplysninger; thi før saadanne vare givne, kunde man ikke stille yderligere Forslag. Borgemester Gammeltoft var nok bleven vred; men det blev Magistraten saa tidt, naar man ikke strax vilde anerkjende dens Visdom og Forudseenhed. Det var urigtigt, naar man havde paastaart, at hans (B.s) Spørgsmaal ikke vare bestemte nok, men han fik ikke Svar paa dem. Der meddeltes saaledes slet Intet om, hvorledes der blev sørget for de Husvilde, skjønt han havde oplyst, at Lokalerne vare overgivne dem, uden at der var gjort Nogetsomhelst til deres Indretning. I Gaarden paa St. Annæ Plads varede det 8 Dage, inden der kom Skærmbrædter fra Almindeligt Hospital til at adskille de enkelte Sengesteder, skjønt der var Folk af flere Familier i samme Stue.
- Eskildsen mindede om, at der ved de nye Boligers Opførelse blev fordrevet omtrent 60-80 Familier, der nu vanskelig selv kunne skaffe sig Husly. Der bliver altsaa i Virkeligheden endnu flere Husvilde for Øieblikket, og i Længden kun Boliger til 70-80 nye Familier.
- Mellem Borgemester Gammeltoft og Brix vexledes nogle meget skarpe personlige Bemærkninger.
- Herforth: Arbeiderne dele sig i to Klasser: de, der kunne betale den for deres Ledigheder passende Husleie, 48-60 Rdl. aarlig, fordi de ikke have altfor mange Børn, men en ret god Fortjeneste, saasom Vognmandskarle og Haandværkssvende; og de, der enten ved deres mange Børn eller ved en ringere Fortjeneste, kun kunne betale 24 til 30 Rdl. aarlig. For dem kan ingen Privatmand med Fordel bygge Huse af nogenlunde ordenlig Indretning, og derfor bør Communen vistnok selv bygge Huse for Mænd af denne Klasse, hvilke saa naturligvis maatte stilles under en vis Tvang og Tilsyn. Han troede, at Flertallet af de Husvilde hørte til denne sidste Klasse.
- Herom kunde Borgemester Holm ingen Oplysning give for Øieblikket.
(Fædrelandet 31. oktober 1865. Afsnit indsat for at lette læsningen)
Johan Peter Holm (1805-1884) var borgmester for Magistratens 3. afdeling 1847-1869.
Christian Carl Brix (1820-1908) var på daværende tidspunkt (1851-1892) bestyrer for Efterslægtsselskabets realskole og 1858–92 medlem af Københavns borgerrepræsentation. Han var tillige 1863–66 medlem af rigsdagens landsting, 1864–66 af rigsrådets og 1866–87 af rigsdagens folketing.
Grosserer Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft (1818-1873) var borgmester for Magistratens 2. afdeling i København 1860-1873.
