Om Brandraabningen i Onsdags Aftes.

Den aften blev hele byen på en ubehagelig måde skrålet op af vægterne uden at man af disse kunne få at vide hvor ildebranden var, da de alle sagde de selv ikke vidste det. Da en sådan uvished er utålelig, så blev følgen at hvad der endnu var oppe, løb ud for at få noget at vide, og hvad der havde lagt sig til hvile, klædt sig igen på om ikke for andet, så for uden forkølelse at kunne åbne vinduerne for at spørge de forbigående hvor ilden var. 

Da det nu er umuligt andet end at den vægter der skreg først, jo ved hvor ilden er, og altså kan meddele de øvrige denne efterretning, og da disse ved overalt at udbrede den, kunne opnå deres øjemed at opvække brandfolk og alle som har med branden at gøre, uden at skræmme de øvrige, og da intet stemmer mere med god orden og den nye brandforordning end at gaderne så lidt som muligt opfyldes med uvedkommende folk, så ønskes at det måtte blive pålagt ikke alene den første vægter der skriger, men også alle de øvrige at råde gaderne eller stedet med, fx Brand, Kongens Vaskerhus! Brand Nørregade! osv. hvorved byen ville blive rolig og branden bedre slukkes da nu mange selv af dem som har med den at gøre, først må løbe på lofter eller til Frue Tårn for dog nogenlunde at vide i hvilken kant af byen de skal hen.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 134. 15 November 1800, s 2137-2139)