22 februar 2015

En Underlighed ved Helsingørs nye Svingelport.

(Efter indsendt)

Ved at opføre denne nye port, som skønt den måske kan synes eller virkelig er vel smal og vel snæver for indkørslen er dog skøn og en pryd for byen, har man ved bagsiden af vagt- og konsumtionshuset aflukket den der åbne plads med en skøn stakitport og stakit. Men det synes ikke så lidt beklageligt, at der ikke også på denne side i stakittet ind til husene er blevet anbragt en låge til afbenyttelse såvel for de der boende familier, som for de mange til og fra sukkerhusene, teglværkerne, Snekkersten osv. færdende eller spadserende fodgængere. 


Hvad er årsagen til denne mindre opmærksomhed mod publikum? Dog vel ikke frygten at der derigennem kunne begås konsumtionssvig? Var dette da ikke tilfældet før porten blev udflyttet og pladsen lå åben? Er dette ikke endnu tilfældet ved enden af Strandgade, hvor snoren er anbragt og gives der ikke bedre lejlighed om nogen end ville begår sådan svig? Denne årsag og anden kan man ikke forestille sig, tør altså falde bort.

At alle derboende og hid og did færdende fodgængere nu må tvinges til at gøre omvejen ad og igennem den ved indkørselsporten anbragte låge, er sandelig meget ubekvemt, er forbundet med ubehagelighed og kunne endog have skadelige følger, når den tæt inden for lågen posterede skildvagt lader stundom, til en smule hvile, sit gevær fladt, som så ofte ses. Hvor let kan en hurtig fodgænger, endog ved dagen, endsige i mørke aftener, støde an mod bajonetten og derved komme til skade? Hvor let sømænd og fiskere tvungne til igennem denne låge at bringe deres redskaber, stænger, bådshager etc. støde an mod skildvagten og derved uskyldig tildrage sig ulejlighed. 

Man tør derfor håbe at de gode og retskafne mænd, som med held våger over byens vel, ville med nidkærhed sørge for, at den påankede låge anbringes, der i ildebrandstilfælde end ville have sin større nytte. Hvem vil i øvrigt nægte, at frihed, tilladelig uskadelig frihed, jo er langt at foretrække enhver ubehagelig indskrænkning, helst hvis denne ikke er aldeles nødvendig. 

(Politivennen nr. 453, 27. december 1806, side 7207-7209)