04 oktober 2015

Spørgsmaal ved Agent Bæhrends Jordefærd.

Søndag den 11. marts blev agent Bæhrends jordiske levninger bragt til den i almindelighed kaldte jødekirkegård udenfor Nørreport. Liget udbragtes på den i de senere tider blandt en del af de mosaiske trosbekendere brugelige måde i en med sørgegardiner behængt ligvogn og med ordentlig ligfølge. Dette sidste bestod for størstedelen af kristne, og deriblandt var kun 2 til 3 af den afdødes trosfæller. Tre personer og brødre hvoraf den ene havde været meget nært beslægtet med den afdøde fulgte efter liget, men ikke blandt det øvrige følge, eftersom de ikke var sortklædte. 

Da de kom ind på kirkegården og nærmede sig graven, blev de af en tilstedeværende betjent befalet at gå tilbage, uagtet der ikke var mange uvedkommende på kirkegården og de altså ikke stod i vejen. Den ene af disse 3 personer som var nærmest slægtning til den afdøde, udlod sig med at han årligt betalte 80 rigsbankdaler til kommunen og altså troede sig berettiget til at blive stående, hvilket også betjenten tillod. Men de andre to måtte gå tilbage. Straks derefter kom en mand af den mosaiske trosbekendelse som var med i ligfølget, hen til den person som var blevet stående og spurgte om han ikke ville kaste jord på sin slægtning, hvilken denne også straks gjorde. 

De to tilbageviste ønsker derfor at vise om den omtalte betjent har haft ordre til at bortvise nogen mosaist fra et sørgefølge fordi han efter en blandt nogle af samfundet nyligt indførte skik ikke er sortklædt?

(Politivennen nr. 272. Løverdagen den 17de Marts 1821, s. 4391-4392).