15 december 2015

Garnisons Assistencekirkegaard.

Efter flere års forløb besøgte anmelderen forleden dag Garnisons Assistenskirkegård uden for Østerport. Det var ham vanskeligt at kende stedet igen, så meget havde alt forandret sig. Den uorden og urenlighed som her før fandt sted, finder man nu slet intet spor af. Alle gravene er godt opklappet, renset for ukrudt og en del prydet med blomster. Gangene hvoraf en nyligt er anlagt er belagt med grus, vel vedligeholdt og beplantet med træer. I det ene hjørne af kirkegården, ved alleen er anlagt en terrasse hvorfra man har den herligste udsigt, såvel over broen som ud over Sundet. Alt dette er et resultat af den nuværende graver, hr. Pløen, der skønt embedet kun yder få indkomster, dog ufortrødent stræber at virke. Det var at ønske at ejerne af nogle få gravsteder ville lade deres monumenter hvad enten disse er af sten eller træ, afpudse for at de ikke skal vansire de øvrige, og altså lægge hindringer for mandens bestræbelser. Ligesom kirkens foresatte ville anbringe en ny port for indgangen, da den der nu findes, aldeles ingen lighed har med en kirkegårds port.

Garnisonskirkegård ville få en betydelig udvidelse, hvis de fattiges kirkegård blev forlagt til en anden kant af Garnisonskirkegården og dens nuværende jordeplads tilligemed det stykke jord som ligger mellem alleen og kirkegården, indlemmet i samme. Ved den nuværende flittige gravers omhu ville den snart blive forskønnet, og komme til at måle sig med Assistenskirkegården uden for Nørreport. Vel pranger den ikke med mange kostbare monumenter og epitafer. Men naturen er her skønnere, luften renere og udsigten friere, så at man vel kunne vente at flere af sognets formuende ville vælge denne kirkegård til hvilested for deres familie og venner. Det hus som ligger for enden af omtalte jordlod kunne afgive en bekvem og passende bolig for graveren og hans familie, hvilke for opsynets skyld vist nok bør bo så nær kirkegården som muligt.

"Hvornår udløber den tid hvor der efter velgørende forordningsbydende ikke må begraves lig inden for staden volde? Det ville være sørgeligt interessant at se en fortegnelse over alle de lig der siden den forordnings udkomme er nedpakket på Garnisonskirkegård i København". (Tiden udløb 1851. Resterne af den indenbys kirkegård kan stadig ses foran Garnisonskirken. Eget foto, 2015)

Næsten dagligt begraves lig på Garnisonskirkegård i København. Hvor længe vil man vedblive at proppe og stuve dette indskrænkede rum med døde kroppe, hvis uddunstninger ikke tjener til at forbedre den med så mange andre fæle dunster stedse svangre stadslugt. Og hvornår udløber den tid hvor der efter velgørende forordningsbydende ikke må begraves lig inden for staden volde? Det ville være sørgeligt interessant at se en fortegnelse over alle de lig der siden den forordnings udkomme er nedpakket på Garnisonskirkegård i København. I det mindste ville den vække forundring over hvorledes de kunne få plads der.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6281-6284).

Redakteurens Anmærkning

Garnisonskirken havde allerede fra 1671 sin egen assistenskirkegård uden for voldene som lå hvor den stadig ligger på Østerbro, nu som Garnisonskirkegård. I starten blev den mest benyttet til fattige og pestramte 1711 til aflastning for kirkegårdene i fx Fiolstræde og Landemærket. Først omkring 1812 blev kirkegården spiselig for de finere, borgerlige. Det skete da Bärens (1761 – 5. juli 1813) blev begravet der efter eget ønske. Der er intet tilbage af denne fattigkirkegård.