24 januar 2016

Hvorlunde Smaadrenge og Store Dito lege rart paa Slotspladsen.

Da indsenderen i søndags ved middagstid gik over slotspladsen, kunne han ikke uden mishag se på en leg som fandt sted mellem nogle smådrenge som stod på pladsen og nogle store drenge på et af æbleskibene.

Der blev nemlig fra nævnte skib kastet store og små rådne æbler ud til drengene på pladsen.

Disse æbler fløj de forbigående om ørerne og tilstænkede deres tøj. Man var jo endog ved denne lejlighed udsat for at få øjne og ansigt slået fordærvet. For den store dreng på æbleskibet kastede sine rådne æbler ud på pladsen over mod Børsen med stor færdighed, og uden at bryde sig om den mængde af folk der altid passerer denne vej. Det anføres her så  man kan tage sig i agt når man skal passere denne vej da denne rare leg vel oftere finder sted.

(Politivennen nr. 458. Løverdagen den 9de October 1824, s. 9200-9201)

"Den store dreng på æbleskibet kastede sine rådne æbler ud på pladsen over ad Børsen til med stor færdighed". Christiansborg Slotsplads 1806, med Holmens Kirke til venstre, havnen og Børsen midt i. (Før og Nu).