25 marts 2016

Trende Spørgsmaale til de ærede Herrer Huusholdere ved Sct. Petri Menighed.

Hvad er årsagen til at den før omtalte have i Larslejstræde ikke åbnes for de gamle som er i stiftelsen, hvorved det jo gøres umuligt for dem at nyde lidt af havens - dog vel ikke forbudne - frugter og at få nogle urter til en tynd supper? Hvad er årsagen til at de gamle ikke længere får understøttelse på deres sygeleje? Hvad er årsagen til at der ved jomfruklostret i Vimmelskaftet årligt dekorteres af de penge som er tilstået dets personale.

København den 4. oktober 1826
G. M. Müller.


(Politivennen nr. 562. Løverdagen den 7de October 1826, s. 665-666)


"Hvad er årsagen til at den før omtalte have i Larslejstræde ikke åbnes for de gamle som er i stiftelsen, hvorved det jo gøres umuligt for dem at nyde lidt af havens - dog vel ikke forbudne - frugter og at få nogle urter til en tynd supper" (Sankt Petri Kirke set fra Larslejstræde. I dag bruges den til børnehave - og offentlig rekreation. Eget foto, 2015)


Flere Spørgsmaale til de ærede Herrer Huusholdere ved Sct. Petri Menighed.

Man ønsker at vide: Hvor de 20.000 rigsbankdaler som af testator er bestemt til lemmernes nytte i stiftelsen i Larslejstræde er blevet af?

Hvorledes man for at hjælpe en god ven i året 1817 har kunnet nedsætte 10.000 rigsbankdaler til lige så mange mark?


Ligesom også i samme år andre 7.000 rigsbankdaler til 7.0000 mark?


Fremdeles spørges: Hvor mange obligationer der endnu resterer i arkivet siden året 1812?


Endvidere: Hvad der har kunnet berettige til at afhænde den have som oprindeligt tilhørte det petersenske kloster?


Ligesom endelig også til efter branden 1807 at sælge begge præstegrundene såvel den på Nørregade som den på hjørnet af Sankt Pedersstræde og Larslejstræde af hvilke dog den sidste ved S. T. hr. Könnemanns omsorg er tilbagevundet, såsom han uden derfor at have fået erstatning genkøbte den for at køernes uharmoniske toner mv. så nær ved kirken ikke kulle komme til at blande sig med orgelets harmoniske da grunden var afhændet til en brændevinsbrænder?


G. M. Müller.


(Politivennen nr. 563. Løverdagen den 14de October 1826, s. 680-681)


Atter en halv Snees Spørgsmaale til de ærede Herrer Huusholdere ved Sct. Petri Menighed.

  1. Hvorfor tøver de herrer så længe med at menigheden kan vælge ældste i kaptajn Könnemanns sted?
  2. Da overslaget over Sankt Petri Kirkes istandsættelse var 30.000 rigsbankdaler *) i året 1814, og da det blev bekendtgjort for menigheden i året 1816 at istandsættelsen ikke heller havde kostet mere og at altså intet af kirkekapitalerne er blevet angrebet, så spørges: Hvorledes de ærede herrer i deres regnskab for 1815 og 1816 kunne ytre på tryk og fortælle at bygningsudgifterne var 52.230 rigsbankdaler? **)
  3. Hvor er nu de her omtalte 22.230 rigsbankdaler?
  4. Hvor er de desforuden ifølge generalregnskabet for 1816 endnu alligevel kirken tilhørende 22.700 rigsbankdaler?
  5. Hvortil er de ved kollekterne indsamlede 76.833 rrgsbankdaler, 4. mark 13. skilling forbrugt?
  6. Hvorfor er kirketårnet endnu ikke istandsat?
  7. Hvorfor ligger hanen endnu på kuglen?
  8. Hvorfor skal ringmuren endnu se ud som spejlæg?
  9. Hvorledes er det muligt at fattigskolen har ejet 80000 rigsbankdaler og nu kun ejer 9.000 rigsbankdaler?
  10. Hvorledes kan det gå til at kirken har været i besiddelse af 300.0000 rigsbankdaler og nu kun ejer 20.000 rigsbankdaler
København den 21. oktober 1826
G. M. Müller

*) Se: "Beritch über die Angelegenheiten der Sct. Petri Gemeine", etc. side 5.


**) Se regnskabet fra 24. november 1821, der fulgte som tillæg med den danske statstidende nr. 97.

(Politivennen nr. 564. Løverdagen den 21de October 1826, s. 697-698)


En fjerdedel Stok af ligesaa grundede som vigtige Spørgsmaale til dHerrer Adminstratorer ved Sct. Petri Menighed.

  1. Bør de Sankt Petri menighed allernådigst forundte privilegier ikke i alle henseender overholdes og efterleves?
  2. Hvem skal våge over at kirkens privilegier bliver efterlevet?
  3. Er kirkens og stiftelsernes regnskaber årligt revideret og kvitteret og findes derover forskriftsmæssige notat-er og decisioner i arkivet?
  4. Bør kirkekollegiets medlemmer gensidigt revidere hverandres regnskaber?
  5. Tilkommer det ikke menighedens delegerede eller repræsentanter at revidere de årlige regnskaber?
  6. Hvornår er kirkens og stiftelsernes regnskaber for årene 1812 og 1813 blevet revideret og kvitteret samt af hvem?
  7. Har det før været tilfældet at man har udlånt kongelige obligationer imod huspantsobligationer, hvilket er sket i året 1812 hvorved kirken i året 183 har tabt nogle tusinder rigsbankdalere?
  8. Hvorfor er der ikke i kollektregnskabet for 1821 anført hvortil overskuddet af 222.700 rigsbankdaler er blevet anvendt?
  9. Hvad er årsagen til at kirkens delegerede ikke har underskrevet fornævnte kollektregnskab?
  10. Kan kirkekollegiet uden allerhøjeste tilladelse eller menighedens repræsentanters samtykke sammensmelte 2 stiftelsers kapitaler som har forskellige oprindelse og bestemmelse?
  11. Hvor stor er Pelts Plejehus' kapital og er det bestemte antal af mand- og kvindekønnet i stiftelsen?
  12. Nyder jomfruerne i Petersens kloster det af stifterne fastsatte pensionsminimum?
  13. Er administratorerne berettiget til at forandre det forhold som stifteren har fastsat mellem pension og honorar uden allerhøjeste tilladelse?
  14. Er kirkekollegiet ifølge kirkeprivilegierne ikke forpligtet til i vigtige kirke- og stiftelsesanliggender at rådføre sig med menighedens delegerede før noget desangående bliver kirkens høje patron foredraget?
  15. Kan en kirkeværge ved sin afgang efter flere års tjeneste forlange en generalkvittering og kan denne nægtes ham?
NB. Da disse spørgsmål formodentlig ville have den samme skæbne som deres forgængere så må jeg henvise til kirkens bøger og regnskaber hvor de fornødne oplysninger vist nok vil findes.

København den 25. oktober 1826.
G. M. Müller

(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 712-714) 


Til Indsenderen af de mange Spørgsmaale til "Huusholderne ved Sct. Petri Menighed".

Motto: 
"Du gyldne middelmådighed
Stig fra din høje zone ned
Til en som kalder dig med smerte
Af ganske - ganske - ganske hjerte.
Oehlenschlägeres Sct. Hanshospital.


O! Du som skrev de skønne træk,
Som gav forstand, papir og blæk
Til hvad du bly har "spørgsmål" kaldet;
Til evigt navn du grund har lagt;
Men giv dit skrift en vinterdragt;
- Thi nu er det forbandet skaldet.

Den gyldne, snu forsigtighed
Lad smukt omsvæve dine fjed,
Og kæmp for kirken, som en mester!
Dig mængden da beundrer tavs,
Om end påstås af mangen Claus:
"Dit hoved herbergerer - gæster!"


(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 716)


Med tilladelse! Er De en Kjeltring?

I Politivennen nr. 563 og 564 har hr. G.M. Müller fremsat nogle højst fornærmende spørgsmål til de ærede, såkaldte husholdere ved Sankt Petri Menighed. Vist er det at man flere gange har set og hørt misfornøjede ytringer over den tyske menigheds pengevæsens bestyrelse hvoraf vedkommende ikke har taget notits. Hvilket kunne forklares derhen at de vedkommende var forkert underrettet og altså ikke burde værdiges noget svar. Men disse er dog vel alt for nærgående for høje vedkommende!? Imidlertid leder spørgsmål som hr. Müllers til intet når de ikke besvares. Vel har spørgeren i Politivennen fremsat sine spørgsmål således at man må tro at han enten ikke ved ret besked om sagen, eller frygter for at fremsætte bestemte beskyldninger imod vedkommende. men dette kan ikke fritage disse for at give var. For når man spørger en regnskabsfører, bestyrer eller forstander, har De ikke gjort underslæb? Har De ikke misbrugt betroet gods? er det ikke det samme som man sagde til ham: Med tilladelse ærede herre, er De ikke en kæltring?

(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 717-718)


Bekjendtgørelse.

Hr. hattemager G. M. Müller har en tid lang beskæftiget sig i Politivennen med at fremsætte spørgsmål om Petri kirkes og dens stiftelser anliggender og at kræve os til regnskab for vores ja endog for vores forgængeres administration. I stedet for at stå denne ubeføjede inkvisitor til regnskab vil vi nu kalde ham til ansvar for hans uforskammede spørgsmål og har derfor indklaget ham for Forligelseskommissionen hvilket vi anser det passende at tilkendegive Politivennens læsere.

Ældste, kuratorer og forstandere for Sankt Petri menighed i København,
den 3. november 1826


Ponfaing. H. Müffelmann adj. Ældste
Petxholdt. M. Böttger. Hedemann
F. E. Petersen
Witter. R. Smidt.


(Politivennen nr. 566. Løverdagen den 4de November 1826, s. 735)



Redacteurens Anmærkning

De helt uhyrlige artikler bringes her fordi de er et eksempel på at udgiveren Kristen Kristensen for sent opdagede skribentens vanvid, men dog da han gjorde det, nægtede hattemager G.A. Müller at optage flere indlæg. Müller var selv fra Sankt Petri Kirkes menighed. Optaget af sine egne konspirationsteorier grundlagde han i stedet sit eget blad "Den galende Hane". Der gik sport i at få Müller drukket beruset og til at skrive de mest vanvittige ting i bladet som efterhånden ruinerede både ham og hans familie. (J. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, Gyldendal, 1910, s. 282-284).