20 april 2016

En Clarinet til Dandseboderne.

Når det frygteligt brandråb og vægterpiben genlyder i stadens gader, standser al anden færd gerne. Man iler afsted med den hurtighed angsten indgyder for at erfare om ilden ikke er i nærheden eller hos venner og bekendte. Så meget desto mere må det forundre enhver da der sidste søndag den 16. i denne måned var udbrudt skorstensbrand i Borgergade, at høre at de herrer musici på danseboderne i Magstræde og Kompagnistræde ikke opgav deres virksomhed, men blandede deres harmoniske (?) toner med vægterpibernes skrattende klang. 

Det synes underligt at i et øjeblik hvor såvel individer af brandkorpset som også af borgermilitæret må forlade hus og hjem for at våge over orden og rolighed, nogle muligvis halvdrukne landsoldater og konsorter med respektive kærester skulle have den magt at trodse alle andres ængstelige følelser og ikke i det mindste vise den opmærksomhed at standse med deres krumspring indtil alarmen og faren var forbi. Da sædvanligvis alle vinduer er åbne på sådanne steder, så lyder musikken og de bestøvlede danseres djærve fodslag ikke alene i nabolaget, men foruroliger ofte en hel gade. Vedkommende bedes at blæse på denne klarinet indtil videre. For skulle denne uskik bemærkes oftere, skal man ikke være sen med at skaffe dem endnu en, muligvis af en stærkere klang uden at frygte hverken for vært eller knebelsbartede gæster.


(Politivennen nr. 612 Løverdagen den 22de September 1827, s. 601-602).



"Når det frygteligt brandråb og vægterpiben genlyder i stadens gader, standser al anden færd gerne." (P. Klæstrup: Brandalarm)


En Bøn for den Sælvgjorte ClarinetLeverandøer i Politievennen No 612.

(Ord- og bogstaveret efter manuscriptet).

Jeg er 49 år gammel og er kommet her til staden 1798. Og i al den tid har det været for buden en hver der ikke er befalet at møde ved detsted hvor ilden bryder ud hr. Leverandør de siger selv de har ilet til stedet hvor ildenvar uden at sige devar der til befalet - Det er noksom bekendt at København ikkeer fattig på hassendansere gadestrygere lejligheds og lommetyve som ved det første vink iler til det uløkkeligested hvor de for mådenlig håber at gøre en kub i stedet forat værrede uløkkelige til hjælp da hr. Leverandør er for os som danse bodværter så meget vigitg for medelst det prægte instroment så vel det meget glæde mig når jeg kan spørge at de ikke gerådet i nogen af de nennevnte klaser i milder tid vel justitsen nok råde boe der på.


Min mening er denne jo flere der bliver borte som ikke har noget  at bestelle ved ilden des mindre er der som står i vejen for dem som skal gøre arbejdet I øvrigt vel jeg råde dem hr. Leverandør at ikke inlade hvad dem ikke vedkommer som for eksempel dem der bær knebelbarder det er jo hans majestets befaling at deskal bærre dem er de mis undelig for dig de ikke har den ærre at bærre dem for dig grunnen hvor på de skalgro ikke duer.


København d. 22. september 1827


Erbødigst

J. P. Roerup
Magstræde nr. 23 i stuen.


(Politivennen nr. 613 Løverdagen den 29de September 1827, s. 618-619).


En Priis Rapée til Dansebodsværten Roerup

(Se Politivennen nr. 613)

"Han har jo ikke nævner Dem, Herr Mads!
Og derfor synes mig det Hele Fjas"
"Hvad!" brøler Mads: "De spøger, på min Ære! -
Hvo kunne Bæstet, uden mig, vel være"
Blok Tøxens Pennestrøg.

"Når en klodrian vil forsvare sine ravgale streger, sker det sædvanligvis ved dumheder og grovheder", siger en gammel tradition.

Indføreren af stykket om flere danseboders musik ved sidste brandalarm havde aldrig troet at velagtbare og velbyrdige hr. dansebodsvært og værtshusholder J. P. Roerup (som vor herre for resten kender, men som er boende i Magstræde nr. 23), kunne have været så tåbelig at ville tage en så skiden sag i forsvar og det oven i købet i et slags mesopotamisk krogemål, som kun han selv og hans bartede gæster til fulde forstår. Et gammelt ordsprog siger: at ræven gerne bider gæs, men produktet der kom til verden Mikkelsdag, syntes sand for Herren! før at være undfanget af en gås end af en Mikkel.

Dog - De har, sødeste Roerup! (muligvis mod Deres vidende) forskaffet en stor del af Politivennens læsere en sand lungerystelse.- Og derfor vil man blot ved nærværende bede Dem om på deres nyvalgte forfatterbane at tage Dem i agt. For dens brede sten er glatte og uden dansesko, som nok hverken De eller Deres gæster (reverenter talt!) bruger, kan man forfærdeligt let falde.

Hvad angår Deres "Hassendansere og lommetyve", da er det formodentlig folk hvis sfære og virksomhed De har haft bedre lejlighed til at lære at kende end indsenderen af anken, især siden De omtaler dem.

Forrige gang fik De en klarinet, og her har De såmænd en lille pris af en god, gammel snusdåse. Man håber at De nu for en tid er fornøjet, for ellers er De, allersødeste ven! virkelig en smule umådelig. Og man kommer til at byde Dem solidere kost.

Ole Madsen Fincke
Klarinet-leverandør.


(Politivennen nr. 615, Løverdagen den 13de October 1827, s. 647-649).

Redacteurens Anmærkning

Magstræde 23 eksisterer ikke længere, men er formentlig nutidens Magstræde 17/Nybrogade 30. Det er ikke den eneste gang Magstræde har været genstand for artikler i Politivennen. Den 14 maj 1825 blev der klaget over vasketøj. Knebelsbarter er noget som mest blev forbundet med militærfolks skæg.