12 februar 2015

Et par nye Grene af Tiggeri

Man må næsten daglig lejlighed erfare, at halvvoksne tøser løber om på gaden og falbyder almanakker. Og når de plagede gående ikke vil købe disse, da ligefrem tigger af dem.

Der er tøser og smådrenge som finder det fordelagtigt at rage grædende og jamrende i redestenen efter penge, som de foregiver at have tabt der, indtil en eller anden forbipasserende bliver så rørt at han erstatter dem skaden.


Man måtte ønske nogen opmærksomhed af fattigfogederne på den slags personer. Vel ville disse ligesom andre slags tiggerier ikke findes, hvis nationen ikke var så blidt tænkende, som den er. Men tør man vel dadle dette nationaltræk, endog i det misbrug, uden at frygte for at skade den sande nød!


(Politivennen nr. 421, 18. maj 1806, side 6697-6698)