07 juni 2015

Butten blank binnen krank!

(Indsendt)

Damhuset er meget skønt at skue udenpå. Og man skulle formode at det indre nogenlunde svarede dertil. Men driver nødvendigheden en til at kigge derind, så godnat, skilt! Forleden aften kom indsenderen og en ven derhen og ville styrke sig efter en landtur. Men fik til deres forbavselse et skident glas med brændevin og nogle stumper rugbrød kastet hen på bordet. Skønt han vist ikke let vil så appetit i dette hotels dunstkreds, så beder han dog at værten eller værtinden vil behandle velklædte personer med mere renfærdighed. Da hun hidtil efter manges forsikring så ganske har glemt den.


(Politivennen nr. 68, Løverdagen den 19de April 1817, s. 1057-1058)

Et Par Ord i Anledning af det i Nr. 68 Indførte: "Om Damhuset"

(Indsendt)

Turpe est diffisilis habere nugas
et stultus labor est ineptiarum.


Indsenderen har ret i at Damhuset er meget smukt at se på udenpå. Og han ville vist ikke kritisere dets indre, dersom han kendte denne agtværdige familie som nu i alt en række af 20 år med så megen bifald har forestået dette værtshusholderi. Man formoder derfor at indsenderen som ubekendt med husets indre orden og madmoderens overalt kendte renfældighed og artighed mod alle kræfter uden undtagelse, måske tilfældigvis ved frokost eller midaftenstid er kommen i værelset hvor brødstykker har ligget på bordet og deraf gjort sig en forkert ide om det hele og sluttet at brødstumperne var henlagt som brændevinsbrød, hvilken dog bestemt ikke var tilfældet, eller nogensinde har været. 


Dette er den eneste måde hvorpå indsenderens mere end uhøflige fremgangsmåde offentligt at fornærme disse honette og overalt agtede folk vil være at undskylde. Men da det er muligt at blande de mangfoldige kræfter der besøger Damhuset jo gerne kan findes en eller anden spradebasse eller vel også ondskabsfuldt menneske (selvom det kan være meget vel påklædt) som finder fornøjelse ved at lade munden løbe over, for dog at ville sige noget i hvor flovt det end måtte være, så forsikres det ærede publikum at man i så tilfælde overser sådant vås med tavs foragt, da det som indsenderen har skrevet er den største usandhed.

(Politivennen nr. 70, Løverdagen den 3die Maj April 1817, s. 1089-1092)

Redacteurens Anmærkning

Jeg hører gerne fra læsere som kan identificere Damhuset. For mig at se må der være tale om Damhuskroen ved Damhussøen. Beskrivelsen passer ikke på Damhuset i Lyngby. Det rimer også med en hjemmeside om Roskildes historie, hvor kroen på Politivennens tid omtales som "Damhuset" i en sag fra 1757 hvor kroholdets lovlighed blev draget i tvivl. Det endte så tværtimod med at kroholdet blev lovliggjort. 

Hjemmesiden oplyser også at der var interesser for at miskreditere kroen, således som artiklen ovenfor prøver at gøre. Kroholderne i Valby, Møllehuset og Roskilde kro havde ondt i sulet over Damhusets eksistens. I 1804 overlevede kroen at Københavns politimester var ude efter at nedlægge kroen. 

At kromanden havde rod i sine papirer fremgår af at da han i 1839 skulle forny sit stadfæstelsesbrev var det blevet væk, og han fik først svar i 1843. Kun Roskilde Kro og Damhuskroen overlevede at Roskildevejen blev ført forbi Frederiksberg Slot. De andre overlevede en tid som lokale kroer.

Damhuskroen. Det er uvist om det er denne som skribenterne omtaler som Damhuset. Hvis læserne kan opklare det, så kontakt redacteuren. Kroen lå der i hvert fald på Politivennens tid. Og passer på beskrivelsen. (Eget foto).