08 juni 2015

En farlig Uskik hos Karethkudskene

Dagligt ses på Københavns gader og stræder den slemme uskik at ikke alene de såkaldt almindelige gadedrenge, men endog stundom velklædte børn klynger sig bag på kareterne og ved hjælp af et spring svinger sig op på slyngebrættet. Kuskene som i almindelighed ikke elsker sådanne uindbudne passagerer, har den afskyelige skik så snart de hører drengene råbe: Slå bag, slå bag! straks at feje omkring med deres lange piske til de forbigåendes forskrækkelse og skade. Især i de snævre gader da disse ved den lejlighed ofte får en snert som var tiltænkt den eller de som har besteget kareten. Det var hensigtsmæssigt om det blev forbudt med denne smælden som ofte sker af kusken uden at nogen står på vognen, hvis den ikke allerede er det. Især da man har haft eksempel på at et ungt menneske der udmattet på en spadseretur noget fra byen, sprang op på en karet og af skræk over kuskens pludselige tilbagesmækning styrtede ned og brækkede sit ben midt på landevejen. Kusken kørte imidlertid som tilfældet i almindelighed er når en ulykke indtræffer, overmåde stærkt til af frygt for at blive pågrebet og overlod den ulykkelige unge vandringsmand til sin sørgelige skæbne, indtil endelig nogle medlidende forbirejsende bragte ham til det nærmeste sted for at forbindes.

For at forebygge denne bestigning har nogle karetejere ladet slyngebrættet besætte med skarpe pigge hvorved rigtig nok denne utilladelige skik standses. Men om det just er så ganske tilladeligt at gøre sådan spidde-indretning, tror jeg dog fortjente nærmere undersøgelse. For at det ikke er til vognens pryd, er lige så øjensynligt som det er begribeligt at derved kan forårsages den største skade. Når fx en træt vandringsmand en mørk aften på en landevej træffer sådan en vogn og blot for at lette sig i sin gang, vil holde sig i den som ofte er tilfældet uden at tænke på at bestige den, hvor let kan han da ikke om ikke blive krøbling, så dog farligt såret i sine hænder, fordi vedkommende har fundet på at garnere deres svingelbrætter på denne usømmelige måde. Især da en indretning med et bræt til at slå op bag på og nedlade samme når tjenere skulle bestige det, var langt smukkere og aldeles ufarligt. 

Karet fanget af H. G. F. Holm på Vimmelskaftet. Formentlig nogenlunde sådanne som skribenten hentyder til i artiklen.

For at forebygge at ingen kan bestige de gamle karosser, som blot er forsynede med en jernbøjle hvorved tjeneren stiger op, kunne man jo med en ringe omkostning gøre den foranstaltning: at denne bøjle som nu er fast, kunne være, lig de nedfaldende trin til at komme ind i vognen på, nemlig til at slå op når man ville have en tjener bag på, og til at lægge ind under vognen når hans tjeneste ikke behøvedes. Derved havde forældre og andre den sikkerhed at hverken deres børn eller læredrenge når de skulle gå ærinder i byen, kunne betjene sig af denne farlige køremåde. Og de forbigående var tillige befriet fra kuskens ufortjente piskesnert.


(Politivennen nr. 69, Løverdagen den 26de April 1817, s. 1069-1072)