26 oktober 2015

En Uorden og en Mangel.

Blandt de uordener som nok har været ubemærket længst, tror indsenderen at være de to urinkar ved børsindgangen. Det ene ud mod kancellibygningen og det andet mod Holmens Kirke. Foruden at det er væmmeligt både for øjet og næsen på hede sommerdage at urinen plasker ned fra de på huse eller tage via de forbudte, men her endnu eksisterende udstående render, er det vist nok også slemt for den der søger tilflugt nedenunder i en af krogene, at blive overskyllet af en der netop i samme øjeblik og i samme ærinde er ovenfor. Og lige så naturlig som den nedenståendes fortrydelse er over sådan en dåb, ligeså velgrundet kan den ovenstående svare at han har lov til det og hjemle denne lov med de omtalte kar. Indsenderen der her for nogle dage siden var så uheldig at være nedenstående, måtte lade sig nøje med denne trøst.

"Der er to urinkar ved børsindgangen. Det ene ud mod kancellibygningen og det andet mod Holmens Kirke. Foruden det væmmelige både for øjet og næsen på hede sommerdage, ved at urinen plasker ned fra udstående render, er det vist nok også slemt for den der nedenunder søger tilflugt i en af krogene, at blive overskyllet af en der netop i samme øjeblik og i samme ærinde er ovenfor." (Børsen. Indgangen ligger længst væk. Eget foto)

Et andet, skønt ikke så slemt uheld for hatten, er den mangel man har på et offentlig lokum i Kongens Have. For søger man i sin nød hen til de 3 der står til højre henimod udgangen til volden, bliver man enten bortvist eller når man uset er sluppet ind, slemt forstyrret med spørgsmål på halvtysk uden for døren om hvor man er kommet fra, hvem man er, hvad man gør her osv. Og uagtet man nok så meget troskyldig forsikrer kvæstor at man ikke af vindesyge, men kun af pure naturlig trang, søgte stedet, er han dog forskrækkelig vredladen når man ikke øjeblikkelig går sin vej.


(Politivennen nr. 306. Løverdagen den 10de November 1821, s. 4919-4920).