11 november 2015

Anekdot.

(Forlangt indført)

Det skete engang at en vis engelsk landsbypræst i nærheden af London måtte drage til hovedstaden for nogle forretningers skyld. Da han kom hjem igen, fandt han en skorstensfejer i sin port som han længe havde kendt, og ofte drevet skæmt med. Han spurgte ham da hvorfra han kom? Fra Deres hus, svarede skorstensfejeren, for jeg har i dag fejet alle Deres skorstene. Hvor mange var det, spurgte den gejstlige? Ikke mere end tyve, svarede skorstensfejeren, med kaminer og kakkelovnsrør iberegnet. Godt, svarede præsten, og hvor meget får I for stykket? Overhovedet en skilling (rigsort). Ej, svarede præsten, så har I i dag på kort tid tjent en slump penge. Ja, ja, herre! svarede skorstensfejeren. Vi folk som går med sorte kjoler, vi fortjener altid vores penge let, og uden stor umage.

(Politivennen nr. 331. Løverdagen den 4de Maj 1822, s. 5309-5310).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar