17 december 2015

Lidt om Dyrehaugens Vaffelbagere

Jeg skulle da også besøge Dyrehaven. Men især faldt min opmærksomhed på vaffelbagerne. Forundret blev jeg stående først ved de hollandske. Skændigt at udlændingen også for danske produkter skal udtrække penge af landet! Da jeg gik videre frem, kom jeg til den danske. Vaflerne så ganske gode ud, men hans skidne hænder og skurvede hoved tog appetitten fra mig, og på min forespørgsel om hvad personen før havde været, fik jeg det svar: Murersvend

(Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6340-6341).

Svar paa Stykket "Lidt om Dyrehavens Vaffelbagere" indført i sidste Politieven:

Næppe gives større bevis på den mest sorte og mest udtænkte ondskab end aldeles ubeføjet at søge at skade en mand i sin lovlige næringsvej, netop i det meget indskrænkede tidsrum da han skulle have en smule næring. Vel vil og må jeg på lovlig måde sagsøge og tiltale forfatteren af det nævnte stykke, men inden jeg får begyndt dermed er kildetiden - den periode hvori jeg skal fortjene lidt - udløbet. 

For nu at tilintetgøre den skadefro hensigt af dette løgnagtige stykke, tillader jeg mig foreløbig at bekendtgøre at de vafler jeg sælger både i Dyrehaven og hjemme, er renligt tillavet, og at intet andet kan betage den alt for vel bekendte skumler appetitten end det at han som sædvanligt kun har en tom lomme. Hvad mine hænder og mit hoved angår, da er begge dele altid og aldeles fri for de egenskaber han så urimeligt og ubegrundet har tilagt dem. Og skal jeg om det behøves med en autoriseret læges attest bevise at jeg intet skurvet hoved har eller har haft. I øvrigt finder jeg ingen skam i enten at være murersvend eller ved en anden lovlig næringsvej at tjene brødet til mig og mine.

H. Zachariasen.


(Politivennen nr. 393. Løverdagen den 12te Julii 1823, s. 6368-6369).

Dyrehavsbakken omkring 1840. Der er dog ingen vaffelbagere at se. (H.G. F.Holm)