I et offentligt blad har der været indrykket en artikel under overskriften "Om adskillige mangler og uordener ved Holmens og Garnisonskirkegård", hvori forfatteren idet han omtaler sidstnævnte siger at det har været ham påfaldende mellem disse forskønnelser at se store jordstrækninger benyttet til haveurter, såsom ræddiker, kørvel, charlotteløg, kartofler osv. Ved at læse sådant må man virkelig finde det påfaldende at et menneske der dog vil gøre fordring på at besidde sund forstand, kan klage over at omhandlende jordstrækninger, hvori endnu intet lig er begravet, føres til nytte, i stedet for at prange med tidsler og ukrudt, hvilket var tilfældet før nuværende graver tiltrådte sit embede. Tværtimod fortjener såvel graveren som hans foresatte både menighedens og det offentliges tak for de forskønnelser og forbedringer denne kirkegård i den seneste tid har fået.
"Mellem
disse forskønnelser ser man store jordstrækninger benyttet til haveurter,
såsom ræddiker, kørvel, charlotteløg, kartofler osv.". På Holmens Kirkegård er der ikke mange ledige pladser. Men måske var der her langs gangen anlagt køkkenhave. (Eget foto, 2015)
At jorden holdes bedst ren ved at dyrkes, er velkendt for enhver der kender til landbrug. Og at graveren tilsår den med de urter han bedst kan afsætte og som bedst kan skaffe ham en lille godtgørelse for hans udførte arbejde og udgifter, er vist ikke at undres over, da hans smalle indkomster nøder ham til at arbejde af alle kræfter for at ernære sig og familie. Dette ville blive indlysende når man ved at han kun har 24 rigsbankdaler til husleje og 6 skilling for et soldaterligs begravelse, og meget af menigheden udenfor militærstanden, hvorfor man kunne vente en højere betaling, lader deres afdøde familie jorde her, men benytter hellere Garnisonskirkegården i staden enten af fordom eller for at spare vognleje.
Vil forfatteren anstille en sammenligning mellem Garnisons- og Holmens kirkegårds graveres indkomster, da vil han finde at denne sidste er bedre aflagt. For han har for et lig af den ringeste klasse 40 skilling sølv og mere for lig af højere charger, 150 rigsbankdaler til en karl, godtgørelse for redskaber, fri bolig og betaler ikke skat.
Men antager man endog at graveren på Garnisonskirkegård ikke af nødvendighed dyrkede den jord det ikke blev benyttet til begravelse, så kan dog ingen fornuftig finde det uskønt eller upassende at sådan jord frembringer noget der tjener til menneskenes gavn og nytte, i stedet for at yde ukrudt og tidsler.
I henseende til anken over kirkegårdens åbning, da er samme også uden grund. For den åbnes ifølge den kongelige anordning fra kl. 8 til 12 formiddag og fra kl. 4 til 8 eftermiddag.
(Politivennen nr. 448. Løverdagen den 31de Julii 1824, s. 9048-9050)
At jorden holdes bedst ren ved at dyrkes, er velkendt for enhver der kender til landbrug. Og at graveren tilsår den med de urter han bedst kan afsætte og som bedst kan skaffe ham en lille godtgørelse for hans udførte arbejde og udgifter, er vist ikke at undres over, da hans smalle indkomster nøder ham til at arbejde af alle kræfter for at ernære sig og familie. Dette ville blive indlysende når man ved at han kun har 24 rigsbankdaler til husleje og 6 skilling for et soldaterligs begravelse, og meget af menigheden udenfor militærstanden, hvorfor man kunne vente en højere betaling, lader deres afdøde familie jorde her, men benytter hellere Garnisonskirkegården i staden enten af fordom eller for at spare vognleje.
Vil forfatteren anstille en sammenligning mellem Garnisons- og Holmens kirkegårds graveres indkomster, da vil han finde at denne sidste er bedre aflagt. For han har for et lig af den ringeste klasse 40 skilling sølv og mere for lig af højere charger, 150 rigsbankdaler til en karl, godtgørelse for redskaber, fri bolig og betaler ikke skat.
Men antager man endog at graveren på Garnisonskirkegård ikke af nødvendighed dyrkede den jord det ikke blev benyttet til begravelse, så kan dog ingen fornuftig finde det uskønt eller upassende at sådan jord frembringer noget der tjener til menneskenes gavn og nytte, i stedet for at yde ukrudt og tidsler.
I henseende til anken over kirkegårdens åbning, da er samme også uden grund. For den åbnes ifølge den kongelige anordning fra kl. 8 til 12 formiddag og fra kl. 4 til 8 eftermiddag.
(Politivennen nr. 448. Løverdagen den 31de Julii 1824, s. 9048-9050)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar