26 marts 2016

Dandsebods-Commerce i Compagniestrædet.

Under gården nr. 54 i Kompagnistæde er en kælder hvor der afholdes dans. Kælderen frekventeres temmelig stærkt af militære så vidt man efter udseendet kan dømme. Høje, kolossale skikkelser med knebelsbarter vandrer hele aftenen ud og ind. Imod den tid hvor dansekælderen skal lukkes (sædvanligvis mod kl. 10) opstår ofte det frygteligste slagsmål. Plattyske skældsord, næveslag og rædselsskrig lyder den stille vandrer i møde fra kælderen. Vægteren i gaden der som indsenderen har bemærket er en meget påpasselig mand, indfinder sig vel hastigt uden for kælderen. Men hans territorium bør han jo ikke overskride, og ingen kommer op af kælderen før de har fået deres tilbørlige andel.

Det er derfor visselig manges ønske ligesom indsenderens at nogle af vores raske politibetjente engang imellem måtte se ned til disse højrøstede og kamplystne gæster, ligesom man også holder sig forvisset om at hvis det kan erfares til hvilket korps gæsterne hører, så vil der da fra høje militære foresatte blive sat en pind for dette uvæsen.

(Politivennen nr. 566. Løverdagen den 4de November 1826, s. 731-732)


 P. Klæstrup: Christmas Dandsebod. Denne lå ikke en kælder, men kan måske give et praj om hvad der foregik i en dansebod.

Redacteurens Anmærkning

Kompagnistræde 54 er nutidens Kompagnistræde 13. Matriklen omfatter flere bygninger. Den i nr. 13 er fra 1902, og dansebodens tilholdssted findes formentlig ikke længere. Knebelsbarter er traditionelt anset for at militært.