12 juli 2016

Kaade Drenge i Philosophgangen.

Blandt de mange uordner som øves i Filosofgangen såvel vinter som sommer af pøbelagtige både store og små drenge, skete en af de skammeligste på bededag den 7. maj. Ved middagstid da en del spadserende befandt sig i Filosofgangen, havde nogle ryggesløse drenge sammenslynget sig, dels på en bænk, dels løbende ved gardernes ridebane. På den øverste bastion gik 4 velklædte personer, 2 mandfolk og 2 fruentimmer roligt spadserende (efter udseende var de af den mosaiske nation.) Til disse råbte nævnte drenge: ingen jøder må gå deroppe! Ned med jøderne! Kast jøderne ned! Disse udtryk blev ledsaget med mange skammelige, truende skældsord. 

Førnævnte 4 personer som spadserede på bastionen og som bemærkede at udtrykkene gjaldt dem, ilede med stærke skridt ned til ridebanen og fortsatte vejen mod Vesterport, forfulgt af en lang række af disse drenge, dog uden at tage til genmæle. Under optrinnet passerede afløsningspatruljen Filosofgangen, og drenge råbte til denne: Vi har jaget jøderne ned af volden! Patruljen kunne intet foretage sig heri, men fortsatte sin march til vagten. Beklageligt er det af personer af den mosaiske nation, som landets vise og retfærdige regering beskytter, når disse opfører sig anstændigt skal offentligt på en spadseregang forundt alle stadens indbyggere, blive beskæmmet af nogle ryggesløse, uopdragne drenge, der ikke endnu har lært at kende deres pligter mod mennesker som i stilling og alder er langt over dem. Ja, disse drenges forvovenhed går endog så vidt at de på nævnte spadseregang og i flere gader, overfalder gående og spadserende af begge køn såvel med skælden som snebolde og stenkast.

Det var ønskeligt at de autoriteter som så omhyggeligt sørger for den almindelig ro, vil finde midler til at tæmme sådan overhåndtagende drengekådhed, hvilket vel bedst bevirkes ved hyppige såvel militære som civile patruljer (mest i Filosofgangen og ved volden, især helligdagene og lørdagene), der var beordret til uden mange formaliteter at straffe sådanne drenge med ris eller stokkeprygl. Dette tror man er det bedste middel til at betrygge stadens sædelige indbyggere såvel mosaist som kristen for overfald og beskæmmelse af drenge.


(Politivennen nr. 754, Løverdagen den 12te Juni 1830, s. 376-378)

Redacteurens Anmærkning

Politivennen Live Blogging har tidligere bragt et foto af hvor Filosofgangen lå. Til sammenligning har Berlingske Tidende et foto fra Før og Nu i denne artikel. Fotoet er fra 1870, altså på den tid da volden var ved at blive sløjfet.

Bemærk at ordet "nation" er brugt i samtidens forståelse af ordet, ikke som vi mest forstår det i dag. Vores nutidige forståelse af ordet nation blev omtrentligt dengang kaldt "folk", dvs. det politiske fællesskab under Frederik 6. og hans regering, en regent eller regering. "Folket" bestod så af flere "nationer", fx den norske nation (før 1814), samerne, den holstenske nation og altså den jødiske nation. Defineret som nogen med fælles sprog, afstamning og ide om en national identitet.

Dette er en af de første artikler i Politivennen hvor man igen anvender ordet "jøde" efter at det var blevet forbudt i 1814 som værende nedsættende. Fra 1830 og frem gled "mosaist" mere og mere ud igen.