06 november 2016

Scene ved en mosaisk Liigfærd.

Det er intet glædeligt tegn på vor tids moral at selvmord, bedragerier og sønderrivelse af naturens bånd udgør en ikke ringe del af dens nyhedsstof. Hvad sønderrivelse af naturens bånd angår, da tror jeg at kunne regne en handling der fandt sted på mosaisternes kirkegård sidste 29. maj ved afdøde hofguldtrækker Lorias begravelse, som beslægtet dermed.

Kommissionær S. A. Eibeschutz som er en af de få lykkelige som blev til en hovedrig mand ved under pengevæsnets omvæltning at opkøbe obligationer for hvad han havde erhvervet sig ved sin første kones medgift, tog nemlig som fungerende synagogeforstander ikke i betragtning at beordre sine to kødelige brødre smidt ud af kirkegården i overværelse af et stort antal af deres trosbrødre, fordi disse skal have afsunget en ligsalme med højere røst end den nye agendes ærbarhed muligvis tillader, og de såkaldte oplyste mosaisters undseelse for de ældre jødiske ceremonier tåler. Mildest talt tror jeg at kunne betegne denne S. A. Eibeschütz' adfærd for meget ubroderlig og upassende. For selv om disse ved afsyngelsen af nævnte ligsalme havde handlet i strid med doktor Wolffs forskrifter ved ligfærd, synes dog såvel blodets røst som stedets hellighed at kræve forseelsen påtalt andet sted og efter mere humane grundsætninger.

Mosaisternes præst er jo ingen guddom og hans agende ikke kongelig konfirmeret. Dens udgivelse i trykken har det kongelige kancelli ikke modsat sig. Men har heller ikke gjort den til nogen lov for mosaisterne. Dette kollegiums liberalitet og skarpsindighed fremlyser øjensynligt heraf. Ved at fremme oplysningen blandt jøderne, ville det dog ikke have undertrykt dem hvis tidligt indsugede religiøse grundsætninger ikke villigt drejede sig efter reformen. Ovennævnte begivenhed på kirkegården og mange andre viser formentlig at oplysningen blandt mosaisterne ikke er omsvævet af den mest humane ånd, mod hvilket onde jeg især anbefaler hr. doktor Wolff som har tændt sit nye lys for den herværende jødiske menighed at arbejde med forøget anstrengelse.

Det er mærkelig at skønt mange andre istemte nævnte ligsalme, ramte de uheldige følger af S. A. Eibeschütz' embedsiver kun hans kødelige brødre. Den ene af disse, hr. grosserer J. A. Eibeschütz er mig bekendt som en højst virksom og redelig handelsmand. Og det ville være gavnlig for landet om handelsklassen havde mange medlemmer i sin midte der ligesom han, vedligeholdt en usvækket kredit og indbringer kongens toldkasse betydeligt. I 30 år har han på sådan måde virket som grosserer. Han har skænket 200 rigsbankdaler til den nye synagoges opførelse og i al sin tid ydet betydeligt til den mosaiske menigheds kasse. Om nu denne mands religiøse grundsætninger ikke harmonerer med pluraliteten af hans trosbrødre, bør dog af denne grund ikke udvises en så krænkende adfærd som den oven anførte mod ham eller nogen, endsige påføres ham af hans egen bror der formentlig står langt tilbage for ham hvad angår en gavnlig virksomhed for landet. Og da sådan fremfærd af bror imod brødre så højlig strider mod moral og følelse, kan jeg ikke andet end i denne anledning at tilkende hr kommissionær S. A. Eibeschütz min alvorlige dadel og hr. dr. Wolff som under optrinnet var nærværende på kirkegården, min misbilligelse fordi han ikke forebyggede det ved sin indflydelse.

Til slut vil jeg gøre hr. kommissionær Eibeschütz opmærksom på at det synes i strid mod beskedenhed og brug at han i levende live søger at indhøste ros for sin velgørenhed: at have stiftet en fribolig af egne midler for fattige mosaiske trosbekendere ved at bekendtgøre samme på selve bygningen til skue for enhver forbigående.

E. Agersøe
Kommissionær.

(Politivennen nr. 1118, Løverdagen, den 3die Juni 1837. Side 342-345)


Redacteurens Anmærkning

Simon Aron Eibeschütz (1786-1856) var som artiklen nævner dansk handelsmand og legatstifter. Den 28. januar (Kongens fødselsdag) 1834 havde han oprettet den nævnte fribolig i København for 13-14 fattige familier og enker inden for Mosaisk Trossamfund. Han kritiseres i en kommende artikel fra januar 1841 igen for dette. Selv om skribenten nævner hans brødre, blev disse dog langt fra så kendt i eftertiden.

Krak 1837 nævner juveler enke H. Eibeschütz, kompagnistræde 66: grosserer J. A. Eibeschütz, Knabrostræde 109; købmand og klasselotterikollektor L. A. Eibeschütz, Rosengården 129: kommissionær S. A. Eibeschütz, Gammeltorv 4 og examin. juris og assistent ved konsumptionsvæsnet R. J. Eibeschütz, Klædeboderne 3.

Ligeledes nævner Krak 1837 Isak Jos. Loria, hofguldtrækker, Gothersgade 333. En guldtrækker beskæftigede sig med at fremstille guldtråde.