13 december 2014

Om Dyrehaven

(Efter indsendt)

Dyrehavssæsonen er nu snart for døren. Med al dens spotten med, præken imod og ynk over Dyrehavens dårligdomme. Den giver anledning til overdådighed og ødselhed, man rejser mod betaling ud til kedsomhed. Og dog ser man selv alle spotterne, prædikanterne og ynkerne følge sporet. Og man kan sige hvad man vil, det er naturligt og uskyldigt at en stads indbyggere om sommeren så ofte det kan lade sig gøre tager ud til den nærmeste skov. Det er ikke skovens skyld, heller ikke ejerens, der velvilligt åbner den for publikum, at mange ikke laver andet end at nyde og glæde sig ved den skønne natur, forbedrer sit helbred med sund luft, mådelig bevægelse og et landligt måltid.

Det er meget muligt at de tilladte gøglerier kan give en forkert anvendelse af dyrehavsturene. Gid disse mange gøglerier og narrestreger, som man nu ser hver dag uden for vore porte og inden for dem med, må forvises fra Dyrehaven. De øger rejsens omkostninger meget, og nedbryder i stedet for at forhøje de fornuftiges nydelse. Der var en tid da man mente det for meget at åbne adgangen til vore lettroende almues punge for disse nichtsmagere i Dyrehaven i 4 uger. Bladet er nu vendt. De kan nu indsamle landets penge hele året, og man må indskrænke sig til det ønske, at blot Dyrehaven måtte forskånes for dem.

En af de ting, man især kunne ønske gjort for at udbrede nydelsen af skovturene, var at finde et middel til at komme dertil for mindre betaling. En ordentlig diligencekørsel mellem København og Dyrehaven i ovennævnte periode ville måske tjene til det og lønne sin foretager. Måske var det også gavnligt at sætte en takst for bøndervognene og kunne bestille og betale disse på et kontor uden for porten.


(Politivennen. Hefte 25, Nr. 319, 2. juni 1804, s. 5080-5082)