14 januar 2015

Forslag til en bedre Fremkommelighed på Østergade

(Efter indsendt)
Ingen anden gade i København er på grund af sin beliggenhed udsat for så stor færdsel som Østergade.

Gaden er imidlertid så smal at den ikke engang har en tredjedel af den bredde som en centergade i en stad som København burde have.

Som en følge heraf kører hyrekuskene ofte en endog lang omvej gennem andre gader for at undgå vogntrængslen på Østergade.

En anden følge af at en hovedgade er for smal, er at brolægningen der slides op af kørsel.

Men den værste følge er dog den at fodgængere i en sådan gade er meget dårlig stedt, og det bør dog ikke glemmes at gaderne egentlig er til for dem. Fortovets beskaffenhed tvinger dem hvert øjeblik at træde ud på kørebroen. Og der må de ængstelige have øjnene både for og bag for ikke at blive kørt over.

Det var imidlertid en nem sag at afhjælpe dette onde.

Hvis indsenderen fik overdraget den fornødne magt til det, ville han ræsonnere således:

  • Udgående trapper gør en gade smallere. Altså skal enhver husejer på Østergade fjerne sin på fortovet udgående trappe, og anlægge den således at den går ind i huset.
  • Udstående hosekræmmerskilte og andre udstående skilte gør også gaden smallere. Disse må herefter ikke findes på Østergade.
  • Kælderpumper tager plads. Disse skal husejerne på Østergade flytte ind i deres gårdspladser.
  • Døre og vinduesskodder som åbner sig udad, må ikke længere findes på Østergade, med mindre de lægges og fæstes fladt på væggen.
  • Kælderlemme må ikke findes på Østergade. Husejerne skal anbringe nedgangene til deres ubeboelige kældre inde i gårdene.
  • Grøntkonestader og amagerstader skal herefter fuldstændig forbydes i den smalle Østergade.
  • Vil en marskandiser endelig bo på Østergade, så må han tage sig i agt for at han ikke sætter sine varer ud på fortovet.

Når alt dette er iværksat og der stadig ikke er plads nok, skal rendestenene overdækkes med brædder, således som i Skovbogade og i Skindergade ved Frueskole. Herved vindes i det mindste 12 [havrter] på hver side.

Til de skrigende Østergaders vilde skrig vil jeg sige: "I har langt større fordele af jeres huse, end andre husejere i staden, altså er byrden ikke særlig mærkbar. Desuden vil det vel snart blive lige sådan med alle de andre gader"

 (Politivennen nr. 358, 2. marts 1805, side 5697-5700)

Ikke Østergade, men det nærvedliggende Læderstræde, som nok kommer situationen nærmere. Hosekræmmerskiltene er erstattet af sandwich-skilte, gadesælgernes stader af cafeborde og potteplanter. Brolægningen er kommet i orden, og hyrekuskene kan godt spare sig. Det er ikke tilladt at køre her! Fodgængere kan trygt færdes.