Mange unge herrer, som i stedet for ved lovligt ægteskab at avle og opdrage børn - mange gamle pebersvende - og et endnu større antal sære eller forulykkede gamle fruentimmere - holder hunde af alle mulige variationer. Fra den mindste bologneser til den største dog. Disse mennesker, som venteligt alle ingen børn har, erindrer for det første ikke at de kunne hjælpe mange fattige menneskers ulykkelige børn fra hvad deres hunde koster dem. De erindrer ikke hvor meget de nedtrykker fattige familier, der må savne (som der står i skriften) de smuler, der falder af disse herrers og damers bord. De erindrer ikke at deres velfødte hunde ofte bidsk overfalder især fattige og ikke-velklædte mennesker på gaderne, som de ikke er vant til at se i deres herrers og fruers værelser. Og endelig erindrer de ikke, at disse deres hunde (efter hundenes natur) pisser på enhver ny genstand, og følgelig også på de grønsager og i de mælkebøtter, som amagerne sætter på fortovene.
Sære eller forulykkede gamle fruentimmere holder hunde af alle mulige variationer. Fra den mindste bologneser til den største dog. Tænk på hvor mange fattige der kunne blive mæt af alt det som det bidske og pissende hundehold fortærer (Udsnit af stik af H. C. F. Holm 1830)
Anmelderen har med flere ofte været vidne til disse ækelheder. Han har ikke misundt hundeejere og hundeejersker at de får amagernes grønne sager og mælk befugtet og blandet med det udbytte som hundene kan give. Men ligeså umisundelig som anmelderen i denne henseende er, ligeså meget krænker og smerter det ham at hans fattige medbrødre og medbrødreinder skal således fornærmes af dette hundehold, i en tid da grønsager er alle hovedstæders vigtigste næringsmiddel, da mælk og grønsager er en af de sundeste ting til helbredets og livets ophold. Han ønsker derfor, at amagerne måtte blive pålagt at indrette forhøjninger således, at ufølsomme menneskers hunde ikke kan besudle og fordærve de varer, som alle og enhver køber og nyder.
J. S. Schiøtt
(Politivennen nr. 377, 13. juli 1805, side 5991-5993)
Anmelderen har med flere ofte været vidne til disse ækelheder. Han har ikke misundt hundeejere og hundeejersker at de får amagernes grønne sager og mælk befugtet og blandet med det udbytte som hundene kan give. Men ligeså umisundelig som anmelderen i denne henseende er, ligeså meget krænker og smerter det ham at hans fattige medbrødre og medbrødreinder skal således fornærmes af dette hundehold, i en tid da grønsager er alle hovedstæders vigtigste næringsmiddel, da mælk og grønsager er en af de sundeste ting til helbredets og livets ophold. Han ønsker derfor, at amagerne måtte blive pålagt at indrette forhøjninger således, at ufølsomme menneskers hunde ikke kan besudle og fordærve de varer, som alle og enhver køber og nyder.
J. S. Schiøtt
(Politivennen nr. 377, 13. juli 1805, side 5991-5993)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar