14 april 2015

Tællelys, på et Øjeblik stegne en Mark Pundet i Prisen, i København, formedelst Opkøberi

Hvad kan det være for mennesker der forleden dag har opkøbt alle lys på de steder hvor de var til salg, for dagen efter at sælge dem til 1 mark mere pundet?

Kan der stænkes større lumpenhed eller ubluhed end den mands eller de mænds der udnytter statens uheld til at plyndre deres medborgere. Lumpenhed blev det af alle anset for, dersom en købmand for en snes år siden på en gang lavede en aftale om levering af lys med alle lysestøbere, og imens opkøbte al talg som var til salg, og således tvang støberne til med store penge at købe sig fri. Men sådan skurkestreg står langt tilbage for den, at opdrive en fornødenhedsvare får medborgere, der desuden nødvendig må føle krigens tryk.


En skammelig opkøbsånd har desværre taget overhånd hos os. Vi har en mængde slyngler (naturligt i en stor stad) der ikke har lært noget. Til at opkøbe hører kun et beskidt hjerte og en snavset hjerne. Når nu sådan slyngel har penge eller kredit, spekulerer han blot på, hvorledes han kan forværre alle sine medborgeres tilstand og således fortjene eller rettere stjæle penge. En opkøber salt, en anden sæbe, en tredje olie, en fjerde flasker, en femte speserie, kort sagt næppe nogen varer er fritaget. Og skete det end, så falder den, der har den, let på at skrue prisen op også å den.


Ve den systemslave der turde kalde denne skændighed handel, og påstå at den som sådan bør tåles! End ikke i fred er dette handel, end ikke i fred bør det fordrages. Men i krig er sådant uvæsen tidobbelt nedrigt og afskyværdigt, og de der driver det, hvad enten kristne eller jøder, kontorister eller store gamle huse, høkere eller matadorer, fortjener alle at brændemærkes som landets fjender.


Ikke vover den der skriver dette at foregribe sin regering ved at foreslå midler som den langt bedre vil træffe. Men et middel som i ethvert patriotisk tænkende menneskes magt, vover han at gøre de medborgere opmærksomme på, der sukker under sådanne blodigler. Dette middel er. Lydelig og tydelig altid og allevegne udvist foragt for enhver opkøber.


Dette skulle disse foragtelige vide for sikkert: At i en særskilt bog optegnes alle deres navne, der på omtalte måde forøger antallet på fædrelandets fjender, og størrelsen af dets lidelser. Får de altså ikke brændemærket i deres ublu pander, da skal dog deres minde stå brændemærket for efterslægten i al evigheds evighed.


Men vil man måske sige, hvorfor fortsætter lysestøberne og lysefabrikanterne ikke med at sælge for 2 mark hvad de nu efterhånden forfærdiger. De behøver jo ikke at følge opkøbernes eksempel, og de ville altså efterhånden tvinge disse til at sætte prisen ned igen. Jeg siger det samme, og venter at disse mænd ville vise at deres tænkemåde ikke er som den beskrevne!


(Politivennen nr. 538, 20. august 1808, s. 8638-8641)