(Efter indsendt)
Enhver som føler hvor meget renlighed i en stad bidrager til sundhed og behagelighed, påskønner også til fulde at vores årvågne politi i de senere år har fornyet og nøje overholdt den anordning, at ingen må kaste fejeskarn mv på gaden, men at det skal lægges umiddelbart på vognen når skrallen høres.
Heller ingen underkender politiets nidkærhed når det pålægger enhver husejer at kaste den nyfaldne sne fra sit fortov ud på gaden. Det må imidlertid være indsenderen af dette tilladt i denne henseende at fremsætte følgende ytringer: Hensigten med at fjerne sneen fra fortovet kan ikke være en anden end at tilvejebringe sikrere og bekvemmere vej for de gående. Men indsenderen tror ikke at den ønskede hensigt opnås. For det er langt farligere at gå på de bare stene end når disse er belagt med sammentrådt sne. På den går man som på et gulvtæppe, og er langt mindre udsat for at glide.
Til bevis på det anføres at såre mange forlader det fejede fortov og søger midten af gaden, hvor man imidlertid ofte generes af vogne og kaner. Og så er det så meget mere vanskeligt at komme til side, når her er en vold af sneen som er kastet ud fra fortovet. Med rette kunne der måske indvendes at fortovet ved indfaldende tøvejr bliver alt for slemt at passere, når sneen bliver liggende. Det indrømmes, og derfor vil det også være nyttigt og nødvendigt at sneen derfor hele tiden brydes op og kastes ud på gaden, hvorefter fortovet må fejes rent. Men det er også afgjort, at den sammentrådte sne ved indfaldende tøvejr bliver meget løs, og at man derfor kan udrette mere i en halv time ved opbrydning mv. end i flere timer i frostvejr.
Indsenderens råd er derfor at man lader sneen ligge på fortovet indtil tøvejr indtræffer, og derefter hele tiden kastede den ud. Hvad angår sneens fjernelse fra gaderne må det være det tilladt at fremsætte følgende:
Indsenderen forudsætter at stenbroen lider meget mere i streng frost når sneen fjernes end når den bliver liggende.
Naturen gav jorden dette dække mod frosten. Indsenderen tror at have bemærket at stenbroen i de senere år hvor fjernelse af sneen er overholdt, hist og her har fået indstyrtninger (noget lig tællegrøften i Norge). Hvilket han ikke husker har fundet sted tidligere på Københavns gader, hvor sneen blev liggende. Ved barfrost løsnes stenene, de hæver sig og falder sammen, og stenbroen bliver beskadiget. Det er også behageligere at køre på de med sne belagte, endog på hjul, end på de blanke gader. Vognene lider langt mindre på de første end på sidste.
Derimod kan indvendes at der meget let bliver huller i sneen, som kan forårsage at vognene enten slingrer eller endog kan vælte. For at forebygge dette, kunne det anordnes at enten hver husejer uden for sit hus' længde indtil midten af gaden, eller også, hvad var rimeligere, at de som nu bortfører sneen, skulle opfylde alle hulheder og jævne dem, hvortil kunne tages fyld ved at ophugge rendestenene eller på siden af gaden dog uden derved at foranledige nye væltninger. Måske kunne sådan udjævning endnu bedre opnås, når der blev kastet en spand vand i sådant opfyldt hul.
Når man overvejer hvor overordentligt meget arbejde vognmændshestene for kort tid siden har haft, og da man ikke kan vide hvor meget arbejde der forestår dem til foråret og sommeren, så må man ønske, at de måtte få al den hvile som muligt. Og at de måtte blive forskånet for alt arbejde som kan undværes.
Ovenfor er nævnt at det måske i flere henseender var gavnligt at sneen blev liggende på gaden. Og selv ved indfaldende tøvejr indses det ikke, at sneen er i samme forhold skadelig på gaden, som dens fjernelse er vanskelig og byrdefuld. Når kun fortovene holdes rene for gående, så betyder det kun lidt for de kørende om de kører i en tomme mere eller mindre vand.
Indsenderen tror det er hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt at i fald alle rendestene blev godt ophuggede, og det optøede vand blev vel afledt fra gaden, så at vandet havde det bedst mulige løb. Så løber der på en formiddag langt mere vand væk end der med største anstrengelse kan fjernes i flere dage. Kørslen bryder snart isen på solsiden, og den vil meget hastigt aftage når der kun drages tilbørlig omsorg for at intet vand bliver stående. Endvidere kunne måske anordnes at alle vogne, når isen således var opkørt på den ene side af gaden, altid skulle køre på den anden side, hvor isen endnu ligger. Herved ville også den brydes, og man kunne da om foråret lade den henkaste på solsiden til endnu hastigere smeltning. Når tillige betragtes hvor megen sne der fortæres af sol og luft, så tror man det vil indses, hvor meget lettere det her foreslåede end det nuværende arbejde ville være.
Der kunne måske gælde undtagelser i henseende til det oven anførte i snævre gader hvor ingen sol kan virke. Der anvender man da den nu brugelige opbrydning og fjernelse.
Indsenderen henstiller således ærbødig disse forslag til gunstig overvejelse, og vover alene her endnu at ytre at han formener de måske kunne fortjene så meget opmærksomhed at dermed blev i det mindste anstillet et forsøg i en eller anden reel gade,hvor færdslen er hyppig. Erfaring ville da bedst overbevise om hvorvidt de var anvendelige eller ikke.
(Politivennen nr. 508, 23. januar 1808, s. 8164-8169)
Jeg er enig. Sne er naturligt våd, hvilket gør livet svært og besværligt, men på den anden side er det naturen, og den er skabt for at holde jorden ordentligt fugtet og for at beskytte planterne mod frost.
SvarSlet