21 maj 2015

Raad mod slette Tyender og - slette Herskaber

(Indsendt)

Da indsenderen ikke kan regnes til de første af disse klasser, så tager han egentlig ikke kun hensyn på hjælpemidler imod dem. Men man vil snart skønne at de tillige er det mod slette herskaber og således fortjener alle parters bifald. Det er just ikke nødvendigt at slette tyender også er slette mennesker. De kunne være gode, men dumme, slet tilvante, og den lange vane kan have gjort dem mere eller mindre uduelige til at modtage forbedring eller forandring, endog i deres egen stue. 


(Jeg, madmoder, har en pige som er en stor ven af stillingen og bedrager mig hvor hun kan. Men da jeg nylig bød hende et tillæg af 10 rigsbankdaler, hvis hun ville holde køkkenet, som hun dog burde, på min måde, svarede hun: At hun ikke kunne det, og takkede for tillægget). Jeg tager altså udtrykket: slette tjenestefolk kun i den betydning af tjenestefolk hvormed man er slet tjent. Ikke desto mindre vil mit råd være lige kraftige mod dem der tillige er slette mennesker. 

Dette råd består i forslaget at som det er fx i Wien hvor tjenestefolk legeledes antage på halv og på halvfjerdingårsvis, det måtte tillades at opsige fra begge sider tjenestefolk til hvilke som helst tid på året, og således at tjenesten forlades på 14 dage. Hvilken plage er det at have vel endog næsten i et halvt år, tjenestefolk om sig hvormed man er slet eller ikke tjent, og hvoraf nogle efter opsigelse mere endnu end før bruger de utallige midler de i deres stilling har til at drille, ærgre, contraiere og berøve os al livets komfort? Vil man sende dem bort, så har de krav på lønnen og på kostpenge lige indtil den nuværende skiftetid. Og dette er for bekosteligt, da man ved en ny pige eller karls ansættelse om til at betale det samme to gange. Derimod er 14 dage en så kort tid at man i den let kan tåle uartighed og ubehjælpelighed, ja at man i yderligheden for at have det bedre uden synderlig opofrelse kan betale folkene foruden hvad de har fortjent til dato, løn for endnu 14 dage og kostpenge i samme tid.

Gid dette forslag måtte anse for nyttigt på højere sted. hvor manges eksistens ville ikke blive behageligere, hvor meget ondt ville falde bort.


(Politivennen nr. 30, Løverdagen den 27. juli 1816, s. 459-461)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen afstedkom en serie af kommentarer og diskussioner for og imod tyende. De kan ses i de originale udgaver af Politivennen. Antallet af tyende på dette tidspunkt var omkring 14.000, så det udgjorde en betydelig del af befolkningstallet på lidt over 100.000.