29 marts 2016

Inhuman Opførsel af en Toldbetjent i Roeskilde.

Ligesom jeg i flere år har taget til Roskilde marked for at gøre indkøb af fødemidler, således indfandt jeg mig der også i år den 25. oktober i år i ovennævnte øjemed. Da jeg kørte ind i Roskilde by, betalte jeg accise af mine varer og blev tillige af betjenten indprentet at jeg ved udkørslen mod at foreviste den seddel jeg havde fået ville få hvad jeg havde betalt for godtgjort.

På grund af det meldte jeg mig den påfølgende 27. oktober da jeg ville køre her til staden hos toldbetjent Classen eller Clausen med min passerseddel. Hvilken han inden jeg kunne nå at fremsætte nogen anmodning om at få den lovede godtgørelse, straks erklærede for alt for gammel og i det hele taget for ugyldig.

Da jeg nu søgte at forestille hr. Clausen at jeg dagen i forvejen ingen lejlighed kunne få til København og at det syntes mig underligt at jeg skulle tabe min ret fordi jeg havde opholdt mig to nætter i Roskilde, blev han yderligere grov og erklærede at min passerseddel var 22½ time for gammel, samt at han ikke ville give 4 skilling for den. Mine øvrige forestillinger om hvor urimeligt det var at jeg skulle betale to gange accise hvis jeg ingen godtgørelse fik, besvarede betjent Clausen i en så stødende tone og på en så uartig og hånlig måde at jeg priste mig lykkelig ved at blive denne tysk-danske person kvit, og måtte da nu finde mig i at betale anden gang ved min ankomst til København.

Foranlediget heraf kan jeg ikke tilbageholde det ønske - for det er mig aldeles ikke om pengene at gøre - at en sagkyndig mand ville fremkomme med forslag til en måde hvorpå i det mindste nogle gran af den humanitet der besjæler landets højeste embedsmænd, kunne blive forplantet til sådanne småpersoner.

Joh. Andr. Struwe.

(Politivennen nr. 572. Løverdagen den 16de december 1826, s. 831-833)

Købstæderne var ligesom København toldområder, dvs man skulle fortolde sine varer når man kom ind i byen. Her ikke i Roskilde, men Vesterport i København. En kvinde har forsøgt at smugle et klæde ind, men opdages af "posekiggeren" med sin hund og stang til at stikke i sække, vognlæs o. lign. (Vilhelm Marstrand, 1831. Københavns Museum)

Svar paa det af Joh. Andr. Struwe i Politievennen Nr. 572 Indrykkede under Titel: "Inhuman Opførsel af en Toldbetjent i Roeskilde".

I henseende til de klagepunkter som Joh. Andr. Struwe har troet sig beføjet til at anføre imod mig 1. at jeg nemlig har nægtet ham godtgørelse på en passerseddel som var over 24 timer gammel, og 2. at jeg i denne anledning har vist ham grovheder, da erklærer jeg det første klagepunkt imod mig for sandfærdigt som overensstemmende med de kongelige konsumptionsanordninger og den mig meddelte instruks. Modsat ville jeg have handlet mod min pligt, med rette fortjent mine foresattes tiltale og pådraget mig selv ansvar. Retfærdiggjort ved landets love behøver jeg altså intet forsvar for min handlemåde i denne henseende. 

Men hvad det andet punkt angår, da vil enhver fornuftig indse at der i denne sag umuligt kunne være nogen anledning for mig til at være grov, men rimeligere for den som ved sit alt for lange ophold i byen tabte sine deponerede penge, og skulle jeg have sagt Struwe noget ubehageligt eller stødende ord som jeg dog ikke kan tro, må det sikkert have været til genmæle på de grovheder som han rimeligt har sagt mig fordi jeg nægtede ham godtgørelsen. Hvilket jeg vel heller ikke havde nødigt at tåle i det øjeblik jeg stod på min post og gjorde min pligt. 


Det er en let sag at gøre beskyldninger mod en betjent som er alene på posten og uden vidner og hvis forretninger desuden er forbundet med ubehageligheder og chikaner af de forskellige slags folk han har med at gøre. Men når man vil beskylde nogen, må man være belavet på at bevise beskyldningerne, og jeg opfordrer derfor herved Struwe til at opgive de grovheder der af mig skulle være fremførte imod ham. For at jeg sagde at passersedlen ikke var 4 skilling værd, er dog vel ingen grovhed. 


Dette er ikke mit forsvar, for min handlemåde i denne sag behøver intet forvar. Men mit svar på Struwes usandfærdige klagepunkter og jeg ville end ikke have værdiget disse noget svar, hvis ikke det havde været for at fremstille sagen i sin sande skikkelse for min høje foresattte og for det offentlige hvis dom aldrig er ligegyldig for mig.


Roskilde den 8. januar 1827
Clausen.


(Politivennen nr. 577. Løverdagen den 20de Januar 1827, s. 38-40)