09 december 2016

Anmodning til Fattigvæsenets Direction.

Den kirkegård som ligger på Nørrebro ved indgangen til Farimagsgade, lå for nogle år siden helt åben. Gravene var nedfaldne og bevokset med ukrudt, ja man så endog kreaturer græsse der, så at man ikke skulle tro at det var hvilested for døde mennesker. Efter at der herover var ført anke i dette blad, bliv kirkegården indhegnet og de grave der var der, oplagt. Men siden den tid holdes den altid lukket, så at man kun på lovlig måde kan komme derind når et lig skal jordes der. Det er bekendt at da de naturlige kopper grasserede her i staden, blev mange af dem der døde af denne sygdom, begravet på denne kirkegård, og da disses efterladte undertiden ønsker at se til deres familiers og venners gravsteder for at istandsætte eller vedligeholde dem, finder de sig meget generet ved spærringen af denne kirkegård. 

Da den mindre formuende eller fattige, lige såvel som den rige og fornemme, kan have kærlighed for sine pårørende og venner og ønsker at hædre deres minde ved at vedligeholde og undertiden besøge deres gravsteder, så anmoder man den ærede direktion for Københavns Fattigvæsen om at denne kirkegård der hører under dens ressort, ligesom vores øvrige begravelsessteder må blive tilgængelig i det mindste en dag om ugen. For at ingen uorden skal finde sted der, kan det pålægges en eller anden af Fattigvæsnets betjente at have opsigt der i den tid indgangen var åben. Tillades adgangen fx blot om søndagen, ville et sådant vagthold kun sjældent gå på, især når flere efter tur tog del i det.

(Politivennen nr. 1227, Løverdagen, den 6de Juli 1839. Side 426-427)