18 februar 2015

Om den endnu hyppige Begravelser her i Staden

Skønt regeringen på det tydeligste måde har lagt for dagen,hvor gerne den ønskede alle begravelser afskaffet inden for stadens volde, vedvarer samme dog endnu temmelig hyppig, især på Garnisonskirkegården, fordi det ikke udtrykkeligt er forbudt.

Garnisonskirken. Den kirkegård vi i dag omtaler som Garnisonskirkegård eksisterede allerede fra 1671 og lå uden for voldene. Skribenten mener imidlertid kirkegården langs kirkemurene.

Da nu selv nationer, som vi hidtil i henseende til politi og god orden troede os ophøjede over, har aldeles afskaffet al begravelser inden i stæderne, og det tydelig ses, at københavnerne ikke af sig selv ville holde op med denne for helbredet skadelige skik, så er intet andet heri at sætte håb til end om et udtrykkeligt forbud gjorde en ende påvirkningerne af fordomme eller af egensindighed.

Tillige tør man ytre det ønske, at Garnisonskirken også måtte få en andel af Assistenskirkegården, da således al fornuftig grund ophørte til begravelserne på dens lille bitte plet kirkegård inden i staden.


(Politivennen nr. 436, 30. august 1806, side 6936-6937)

Redacteurens Anmærkning

Garnisonskirkegården

Der er et par iøjnefaldende ting i artiklen: Garnisonskirken havde allerede fra 1671 sin egen kirkegård uden for voldene som lå hvor den stadig ligger på Østerbro. Det nævner skribenten ikke. Og ydermere insisterer skribenten på at den burde have en del af Assistenskirkegården. Det kan skyldes at Garnisonskirkegården (den nuværende) ganske enkelt var for ussel for spidsborgerne. Den blev mest benyttet til fattige og pestramte 1711 til aflastning for kirkegårdene i fx Fiolstræde og Landemærket. Først omkring 1812 blev kirkegården spiselig for de finere, borgerlige. Garnisonskirken havde også kirkegård dels inde i kirken, dels langs kirkens mure. Det må være denne sidste der hentydes til med "begravelser inden for stadens volde". At ingen protesterer i de efterfølgende numre over dette (hvad ellers er ret almindeligt i Politivennen), kunne tyde på at hans synspunkter er alment udbredte blandt spidsborgerne.  

Holmens Kirkegård

Er ældre end Garnsonskirkegården, fra 1666. Her ligger bl.a. de faldne fra Slaget på Reden.