07 maj 2015

Brødmænd, Brødkoner og Brødpiger

(Indsendt)


Det er virkelig et harmfuldt syn at se så mange, gode unge og raske mennesker som er draget fra dem selv og staten gavnlige beskæftigelser til dagdriveri. De sidder i en port eller på et fortov bag et par brødkurve, eller at trasker med et par sådanne på armene fra hus til hus. Unægteligt er det for stadens indbyggere og broernes beboere en stor bekvemmelighed at kunne købe frisk brød ved sin dør hver dag. Men unægteligt er det også at disse omtrippende eller stående eller siddende sælgere og sælgerinder om morgenen meget tidligt buldrer på bagerens porte og døre, og derved vækker naboerne. 

At de udsøger det bedste brød. At brødet måske kunne sælges billigere, når bagerne ikke måtte give disse en vis fortjeneste. At brødet selv er hos dem udsat for solens og vejrligets påvirkning. At de unger som de ikke kan overlade i deres hjem til sig selv, og derfor må tage med, kan og bør læres og vænnes til nyttigere arbejde, end at sidde den hele dag bag en kurv og sælge brød. For sjældent ses nogen af disse sælgersker eller poder at have et sy- eller strikketøj, og de sidste vænnes derfor tidligt til dagdriveri og forsømme skolegangen. Ved at løbe omkring i husene åbnes dem også ofte fristende lejlighed til at rapse et eller andet, og når de således har strejfet om den halve dag, i vinterens kulde og uføre, samt i sommerens sløvende hede, er de vel næppe meget skikkede til at passe deres huslige dont, som altså til skade for deres familie må stå tilbage for fortjenesten ved brødsalget.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. s. 170-171)