21 maj 2015

Uorden på Strandvejen

(Indsendt)

På den vej som fører til Charlottenlund Skov, der i denne tid hyppigt besøges af Københavns indbyggere, foregår mange uordener af hvilke anmelderen anfører nogle, som han var vidne til på sin vandring til omtalte skov med sin familie søndag den 21. juli.


Herskabs-, selvejer- og hyreekvipager kørte udad både til højre og venstre side på jordvejen så nær ved grøfterne at der knap levnedes plads til 2 fodgængere ved siden af hinanden. Bønderne som efter anmelderens mening nu ikke længere må befordre, sås lærevilligt at træde i herskabernes, selvejernes og hyrekuskenes fodspor ved med deres vogne hele tiden at sætte støv i bevægelse til gene for fodgængere.


Hjemad iagttog vel de fleste kørende den høflighed at køre midt på vejen, men man måtte dog beundre nogle, især herskabers og selvejeres uforskammethed der vist ved at de på hele fjerdingsvejs distance tillod deres køresvende at jage i støvet på jordvejen på højre side, just der hvor de fleste fodgængere ilede til staden. En ekvipage med gule, eller efter hvad man i mørket kunne skimte bespændt med grå heste udmærkede sig i særdeles ved den uorden.


Om dagen når alt det kørende personale må præsummeres ved sansernes fulde brug, kan herimod indvendes at det gående personale får klæderne ødelagt af støv og må tåle en ubehagelig ukomoditet for øjne og næse. Men om aftenen når vin og brændevin har gjort sin virkning, kan ved denne jagen på begge sider let afstedkommes store ulykker.


Det var derfor ønskeligt om der med strengere tilsyn kunne rådes bod på disse uordener.


(Politivennen nr. 30, Løverdagen den 27. juli 1816, s. 450-451)

Glimt af Haab om Fred paa Landevejene

Politivennens tidligere angivne tip vedrørende kørsel på sidevejene til og fra Charlottenlund Skov har udvirket så meget at anmelderen fx søndag den 15. i denne måned på sin vandring til og fra skoven kun har bemærket en eneste køresvend som med sin bondebefordring tillod sig den uartighed at lunte til byen ad bemeldte sideveje og hermed at forstyrre fodgængernes fred, samt at give et dårligt eksempel for andre. 

Da køresvenden såvel som det til befordring indehavede personale fandt sig i at de forspændte heste ved tøjlen blev ført op på den brolagt vej som egentlig er bestemt for det kørende personale, efter på samme tid at blive mindet om det utilladelige i at køre på jordvejene og at han burde holde den midterste rette vej på så lang distance som øjnes kunne i tusmørket, så kan i henseende til dette tilfælde vel ingen egentlig klage føres. 

Men når et lignende tilfælde indtræffer i den korte tid, som til at nyde sommerens glæder er levnet for dette år, opstår rimeligvis det spørgsmål: Om ikke vedkommende fortjener tak som er modige og mandstærke nok til at anholde og efter fornøden oplysning vil angive kusken til behørig afstraffelse som med eller uden sit herskabs samtykke tillader sig at foretage kørsel til foruroligelse for fodgængere. Det være sig enten af kappelyst eller for at unde sit herskab en mindre skrumplende og mageligere kørsel end den som den rette kørevej frembyder.

(Politivennen nr. 38, Løverdagen den 21. september 1816, s. 581-583)

Redacteurens Anmærkning

På artiklens tilblivelsestidspunkt var det blevet overvældende populært at tage på udflugt til Dyrehaven. Kun de  velhavende havde dog råd til at køre i egen ekvipage eller leje et køretøj hos en vognmand. Langt de fleste kørte med de klodsede og umagelige hyrevogne som bønderne mødte op med ved byportene. Støvet fra vognene var et stort problem indtil 1825 hvor en privatmand istandsatte vejen mod at opkræve bompenge ved Slukefter. Denne ordning varede i 90 år!