02 marts 2016

Spørgsmaal til S. T. Udgiveren af den tydske Statscalender, og til høivelbaaren Hr. Conferenceraad, Dr. juris M. Stephensen

1. Hvor har udgiveren af den tyske statskalender fået opgivet antallet på medlemmerne af det Kongelige Islandske Landoplysnings Selskab?

Disses antal for året 1825 angives til omtrent 1.100 - såvidt anmelderen erindrer - måske nogle flere eller færre. Den ærede udgiver har altså efter al formodning fået ganske splinternye efterretninger, formodentlig direkte fra Island. Derimod er dette selskab allerede forrige år udeladt af den danske statskalender, og anmelderen som blev forundret over dette, spurgte engang udgiveren af denne om årsagen til det og fik som svar: fordi ingen vished, ikke engang sandsynlighed, kan man få for at dette selskab virkelig eksisterede som sådant. Disse to relationer synes at stå i modsætning til hinanden, og desto mere må man forundre sig når man betænker at der i Altona kan fås nøjagtigere efterretninger om Island end i selve København. Skønt nu udgiveren efter trykkestedet at dømme, må bo i Altona eller der i nærheden, har han dog sikkert en korrespondent i København som vist vil have den godhed at opfylde spørgerens ønske ved at nævne den kilde hvorved man muligvis kan komme til kundskab om dette selskab virkelig for tiden eksisterer eller ikke.


2. Højvelbårne hr. konferensråd dr. jur. M. Stephensen, justitiarius i den islandske landsoverret, opholder sig - såvidt vides - endnu her i staden og lige så vist som der kun kan være en mening om hr. konferensrådens redelighed, uegennyttighed og patriotisme, for hvilke, hvis der skulle fordres bevis, man henviser til Islands Annaler, især i året 1809, lige så vist tør man håbe ikke at beskyldes for at forespørge sig, når man beder hr. konferensråden give fuldstændig underretning om det Kongelige Islandske Landoplysnings Selskab, om dette selskab eksisterer eller ikke? Hvem der er direktør, kasserer, sekretær, regnskabsfører, revisor osv. ved selskabet? om det navn selskabet har stiftet i den tid det har eksisteret? Og hvis det eksisterer endnu, hvilket håb man i fremtiden kan have om dets nytte for landets og dets indbyggeres bedste? Endvidere bedes S. T. hr. konferensråden at give oplysning om den såkaldte kongelige Islandske Videnskabers Stiftelse (Visinda Stiftun, sic), hvis navn forekommer flere steder i hr. konferensrådens senere skrifter. Når dette selskab er stiftet, ved hvem, i hvilken hensigt, hvornår det er blevet kongeligt osv. For at dette skal være det Kongelige Islandske Landoplysnings Selskab, som man måske kunne falde på at tro, kan umuligt være tilfældet, da det er uden for al tvivl at hr. konferensråden ikke ville have tilladt sig at forandre navnet på et kongeligt konfirmeret og autoriseret selskab.Hald.

(Politivennen nr. 539. Løverdagen den 29de April 1826, s. 282-284) 

Dagens Bemærkninger ved det i sidste Numer indrykkede Spørgsmaal til Herr' Conferenceraad M. Stephensen.


Man tillader sig med den ærede udgivers tilladelse at optage følgende bemærkninger til det i sidste nummer indrykkede spørgsmål til højvelbårne hr. konferensråd, dr. juris M. Stephensen, i Dagen nr. 103, da man nærer den formodning at de ved at læses i sammenhæng med ovennævnte spørgsmål, vil være af almen interesse for en stor del af Politivennens læsere.

***         ***         ***


Uden at ville gøre mindste indgreb i hr. konferensrådens ret til selv at besvare det omspurgte, tillader anmelderen heraf sig med et par ord at ytre sin mening om hans virke som direktør for det Kongelige Islandske Landoplysningsselskab, en titel han giver sig i sit Island i det 18de Århundrede, side 421. Denne virken synes at være temmelig negativ, efter hvad der kendes til det offentligt, for jeg har aldrig noget sted set regnskab fra dette selskab, hvis medlemmers antal konferensråden i omtalte skrift s. 260 angiver til 1.200. Jeg kan derfor ikke andet end fuldkommen istemme spørgerens ønske, at få oplysning om selskabets status, hvis det eksisterer som sådant, og denne oplysning må konferensråden være kompetent til at give, så meget desto mere som det ikke er bekendt at en anden direktør nogensinde er valgt.


Derimod står i tillægget til Minisverd Tidindi 2. bind, 2. afdeling s. XLIII. summarisk regning over Islands Kongelige Videnskabers Stiftelses (Visinda Stiftunar) indtægt og udgift fra 1. oktober 1798 til 1. januar 1806, uddraget af dens hovedregnskaber og s. XLIV står under rubrikken indtægt: Det Kongelige Landoplysnings Selskab gav stiftelsen i penge den 1. oktober 1798 osv. Denne stiftelse kalder konferensråden i nævnte Minisverd Tidindi 2. bind, s. 475 Islands Offentlige Videnskabers Stiftelse, men han fortæller os dertil slet ikke når den er blevet kongelig. Heller ikke har jeg noget sted i konferensrådens skrifter truffet på noget sted hvor der talen om denne stiftelses begyndelse og fremvækst. Hvor nu konferensråden har fået denne kongelige stiftelse fra, er mig aldeles ubegribeligt, og man kunne let komme på at tro at den som kongelig blot eksisterede i konferensrådens indbildning hvis man ikke måtte være overbevist om at konferensråden som er en bekendt klog mand, ikke ville have begået den uforsigtighed at fingere noget kongeligt som ikke er til. 


Synderligt nok er det at efter at det Kongelige Landoplysnings Selskab har fourneret stiftelsen med penge, lader konferensråden nævnte stiftelse betale selskabets segl (se XLV. I. c). Det havde måske været lige så rigtigt at lade selskabet beholde dets penge, så at det selv havde kunnet betale seglet, og ikke behøve at modtage det som almisse af stiftelsen. Konferensråden ville derfor sikkert gøre almenheden en tjeneste, dersom han godhedsfuld ville meddele en fuldstændig underretning også om denne stiftelse, hvilken underretning i særdeleshed ville glæde indsenderen.

(Politivennen nr. 540. Løverdagen den 6te Mai 1826, s. 296-299) 

(I en artikel i Dagen 8. maj 1826 svarer Stephensen at Politivennen-artiklens forfatter ikke har godtgjort sin kompetence til at afkræve de ønskede oplysninger. Derimod har forfatteren "skjult i dagblade at fremtræde på en skumlende måde, og derved tydelig røbe sin personlige ukærlige hensigt". Dernæst imødegår han kritikken ved at sige at han har bestyret selskabet i 32 år for 1.800 medlemmer. Men at han i 20 år ikke har haft med regnskaber og penge at gøre, det har G. J. Schagfjord. og købmand Ebbesen i Reykjavik. Det afføder hele to artikler i Politivennen:) 

Berigtigelse af den islandske Justitiarii vrange Begreber om Anonymitæt, Skumleri og Politieomhu, mv. 

(Heri svarer Hald at han jo har underskrevet artiklen med navns nævnelse. Han afviser skumleri og at han skulle have udstrakt sin politiomhu til Island.
Artiklen undskrives denne gang: H. J. Hald.)


(Politivennen nr. 542. Løverdagen den 20de Mai 1826, s. 327-333)  

Skrivelse til Herr' Conferenceraad Stephensen.

(Denne artikel tager Stephensen i forsvar og beklager den situation det har sat Stephensen i. Og referer så en længere samtale mellem tre personer, hver med sit synspunkt. Artiklen er underskrevet J. M. Klitgaard.)

(Politivennen nr. 542. Løverdagen den 20de Mai 1826, s. 333-339)   

Redacteurens Anmærkning

Striden affødte en bog: Island og dets Justitiarius Magnus Stephensen. Aktstykker, vedkommende det Kongelige Islandske Landoplysnings-Selskab, samlede og med Anmærkninger og Tillæg. Udgivne af Vigfus Erichsen. 1827. 90 sider. Dette skrift anklager Stephensen for ikke at tage kritikken alvorligt. Bogen indeholder artiklerne fra Dagen og Politivennen, samt regnskaber mm.

Hald inkasserede en dom for injurier for sine påstande 1½ år 19. maj 1828:

Kiøbenhavn, 19. maj 1828
I Følge den 20de § i Forordningen af 27de September 1799 om Trykkefrihedens Grændser, bekiendtgøres herved Domslutningen af den i den Kongelige Lands Overret samt Hof- og Stadsret den 12te Mai d. A. i Sagen:
Conferentsraad og Doctor juris Magnus Stephensen, Justitiarius i den Kongelige Lands Overret i Island
contra
Krigsassessor og Sproglærer H. J. Hald.
afsagte Dom, ved hvilken er kiendt for Ret:
De under nærværende Sag paaankede af Indstævnte Krigsassessor og Sproglærer H. J. Hald mod Citanten Conferentsraad og Doctor juris Magnus Stephensen, Justitutiarius i den Kongelige Lands Overret i Island, fremførte fornærmelige Udladelser, som indeholdes i tvende i Bladet "Politivennen" for Aaret 1826 No. 539 og 542 indførte Stykker, det ene kaldet "Spørgsmaal til S. T. Udgiveren af den tydske Statscalender, og til høivelbaaren Hr. Conferentsraad, Dr. juris M. Stephensen" og det andet betitlet: "Berigtigelse af den islandske Institutiarii vrange Begreber om Anonymitet, Skumlerie og Politieomhu m. v.", bør døde og magtesløse at være, og ikke komme Citanten til Fornærmelse i nogen Maade, og bør Indstævnte for sit i denne Henseende udviste Forhold at bøde til Kiøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse 100 Rbd. Sølv. Saa bør han og betale til det Offentlige Rettens Gebhyr, Skriversalarium og Omkostningerne til stemplet Papiir, forsaavidt disse Udgifter skulde været erlagte af Citanten, hvis Sagen ikke fra hans Side havde været benificeret. Endelig betaler han Citanten, som Salarium til dennes Sagfører, 20 Rbd. Sølv. Det Idømte udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven."
Justits-Contoiret i den Kongelige Lands Overret samt Hof- og Stadsret i Kiøbnenhavn, den 16de Mai 1828

Hoff.