15 maj 2016

Anmodning til Slagtere med Flere.

Gentagne gange har man, og det til visse med rette, ført anke over den appetitødelæggende og udelikate måde hvorpå de nationalprodukter der tjener mennesker til føde, tilberedes, transporteres osv. Men skønt de pågældende selv har erkendt dem som rimelige, har disse anker trods det ikke haft den tilsigtede virkning. Nærværende anke turde måske ikke smigre sig med en blidere skæbne, men anmelderen har derfor ikke villet lade sig afskrække fra at fremsætte samme i det håb at enkelte dog muligvis kunne bekvemme sig til at forlade den gamle slendrian og derved give deres medborgere et efterfølgelsesværdigt eksempel til efterlevelse.

Det har nemlig i flere år undret anmelderen at slagterne som transporterer kød fra deres slagterier til udsalgsboderne her i staden, i almindelighed henslænger dette menneskets næstvigtigste fødemiddel på en bræddevogn uden i det mindste at forsyne denne med et underlag af rent og hvidt linned, og uden at bryde sig om at tildække det således henslængte kød, skønt de nødvendigvis må have bemærket at kødet især når der efter flere dages tørvejr indtræffer blæst, på det mest væmmelige besudles af tykke støvskyer hvis hovedbestanddel især er hentørret gadeskarn. Af regn, sne, slud hagl osv. lider kødet vel mindre. Skønt det synes utilgiveligt at man ikke søger at forebygge dette svineri, eftersom det kan ske ved en meget ubetydelig bekostning. En presenning ville nemlig forebygge alle onder og anskaffelse af samme var dog kun en ringe udgift.

Hvad her er sagt om slagterne, gælder i almindelighed også om brødbagerne der lader hele læs blive kørt omkring i byen, uden at vognene er forsynet enten med presenning eller underlag. At nogle endog bruger brødvognen til sandkørsel osv. er et lige så væmmeligt som utilgiveligt svineri.

Anmelderen slutter med det ønske at de ansvarlige vil bestræbe sig for at gøre gentagne anker i denne anledning overflødige.

(Politivennen nr. 656Løverdagen den 26de Juli 1828, s. 487-489)